REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Første afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene, fra justitsministeren

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 147
Offentligt

Udvalg for forberedelse af ny flerårs-

aftale for domstolene

Dato:

30. marts 2023

Sagsbeh: Anne Sofie Brix

Dok.:

2583648

1.5 Øget incitament til tilståelse

Baggrund

En tilståelsessag kan afgøres af en byret på grundlag af tiltaltes tilståelse

uden en formel hovedforhandling. Sagen kan afgøres af en juridisk dommer

uden medvirken af domsmænd eller nævninger, forudsat at bl.a. sigtede

samtykker og afgiver en uforbeholden tilståelse, hvis rigtighed bestyrkes af

de i øvrigt foreliggende oplysninger.

Lovgivningen indeholder forskellige regler om tilståelsens betydning for

strafudmålingen mv.

Tilståelsen kan angå egne strafbare forhold, men også

strafbare forhold begået af tredjemand, herunder såvel eventuelle medger-

ningsmænd som gerningsmænd, som ingen tilknytning har til den sigtedes

egen straffesag.

For så vidt angår strafudmålingen skal der ved straffens udmåling bl.a. tages

hensyn til, om gerningsmanden har medvirket til sagens oplysning, f.eks.

ved afgivelse af forklaring om medgerningsmænd.

Det skal endvidere ved

straffens fastsættelse i almindelighed indgå som formildende omstændig-

hed, at gerningsmanden frivilligt har angivet sig selv og aflagt fuldstændig

tilståelse.

Bl.a. straffelovens § 80, stk. 2, og § 82, stk. 1, nr. 9, og retsplejelovens § 723, stk. 2, og §

831.

Straffelovens § 82, stk. 1, nr. 10.

Straffelovens § 82, stk. 1, nr. 9.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Første afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene, fra justitsministeren

Forud for en lovændring i 2004 afgav Straffelovrådet i 2002 en betænkning

om tilståelsens betydning for strafudmålingen mv.

Straffelovrådet udtalte,

at både hensynet til at opklare alvorlig kriminalitet og procesøkonomiske

hensyn kan tale for, at der som led i kriminalitetsbekæmpelsen gives mulig-

hed for at stille en sigtet eller tiltalt person fordele i udsigt som ”modydelse”

for, at den pågældende aflægger tilståelse om egne strafbare forhold eller

afgiver forklaring om medgerningsmænds eller tredjemænds strafbare for-

hold.

Samtidig understregede Straffelovrådet, at det ikke er uden betænkelighed

give adgang til at indgå sådanne ”aftaler”.

Det blev anført, at det ville

stride mod dansk retstradition at åbne for en ordning, hvor man f.eks. på

forhånd indhentede et tilsagn fra retten om ikke at idømme mere end en

mellem parterne nærmere aftalt straf.

Straffelovrådet påpegede, at der, når der er spørgsmål om at formå den sig-

tede til at tilstå egne strafbare forhold, er risiko for, at den pågældende fristes

til at afgive en (eventuelt delvist) urigtig tilståelse af frygt for en videregå-

ende og ligeledes urigtig domfældelse. Herved øges risikoen for urigtige

domfældelser, som ikke nødvendigvis opvejes af, at retten og forsvarerne

for dem, der belastes af forklaringen, underrettes om aftalen.

Straffelovrådets betragtninger skal ses i sammenhæng med princippet i rets-

plejeloven om, at løfter, urigtige foregivender eller trusler ikke må anvendes

under afhøring. Politiet er dog ikke afskåret fra at afgive såkaldte

”lov-

bundne løfter”, dvs. løfter om fordele

der i forvejen følger af lovbestemmel-

ser.

Som eksempel kan nævnes tilfælde, hvor politiet tilkendegiver, at en tilstå-

else vil medføre, at arrestanten tages ud af isolation og eventuelt tillige løs-

lades fra varetægtsfængsling. Som et andet eksempel kan peges på en neu-

tral oplysning om, at det kan indvirke på strafudmålingen, når gerningsman-

den medvirker til opklaring af egne strafbare forhold.

Anvendelse i praksis

Antallet af tilståelsessager er faldet betydeligt fra 2012 til 2021. I 2012 mod-

tog domstolene 10.345 tilståelsessager, hvilket var faldet til 5.218 sager i

2021.

Faldet i antallet af tilståelsessager kan bl.a. skyldes strafskærpelser i

perioden.

Straffelovrådets betænkning nr. 1424/2002.

Domstolsstyrelsens årsrapport 2021.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Første afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene, fra justitsministeren

Normalt fremkommer tilståelsen uden forudgående aftale mellem politi eller

anklagemyndighed og den tiltalte eller dennes forsvarer. Det forekommer

imidlertid, at der ved behandlingen af en straffesag bliver spørgsmål om at

indgå en form for aftale mellem politi eller anklagemyndighed og den tiltalte

eller dennes forsvarer, som i et nærmere bestemt omfang indebærer en til-

skæring af sagen mod, at den tiltalte til gengæld afgiver tilståelse eller løfte

om at vidne mod andre personer.

Dette kan eksempelvis komme på tale i sager om organiseret kriminalitet,

f.eks. narkotikasager, hvor medlemmerne af organisationen søger at hånd-

hæve deres magt ved vold med den følge, at de personer, der sidder inde

med viden om organisationens kriminelle aktiviteter, ikke tør stå frem. Den,

der overvejer at vidne, må således påregne hævnaktioner mv., hvilket nød-

vendigvis rejser spørgsmålet om, hvad den pågældende får ud af en tilstå-

else.

Der kan ligeledes være tilfælde, hvor politiets eller anklagemyndighedens

”ydelse” består i indrømmelse af andre fordele, f.eks. vejledning om straf-

nedsættelse i egen sag, hvor anklagemyndigheden kan tilkendegive for en

sigtet, at anklagemyndigheden i retten vil fremhæve den sigtedes bistand

ved forklaringer om medgerningsmænd som en faktor, der kan medføre

strafnedsættelse. Beslægtet med de her omhandlede tilfælde kan nævnes si-

tuationer, hvor politiet på forhånd lover frit lejde f.eks. til sælgeren af et

våben, hvis den pågældende henvender sig, for at finde frem til en eventuel

drabsmand.

Udvalgets overvejelser

Udvalget har overvejet forskellige forslag, der har til formål at øge incita-

mentet til tilståelse.

Udvalget bemærker, at det er vanskeligt at vurdere, i hvor høj grad sådanne

incitamenter vil kunne motivere til tilståelse. Det må dog antages, at forsva-

rere

–

i sager hvor det findes relevant at drøfte muligheden for tilståelse med

klienten

–

vil orientere klienten om fordelene ved tilståelse.

Forslagene vil kunne frigøre ressourcer i domstolene i tilfælde, hvor en mere

ressourcetung sag kan konverteres til en tilståelsessag. Som eksempel kan

det nævnes, at de samlede udgifter inkl. sagsrelaterede udgifter for behand-

lingen af en domsmandssag og en tilståelsessag gennemsnitligt udgjorde

henholdsvis ca. 18.000 kr. og ca. 4.000 kr. i perioden fra 2019 til 2021. Der

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Første afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene, fra justitsministeren

vil således gennemsnitligt kunne frigøres ca. 14.000 kr. pr. sag, der konver-

teres fra domsmandssag til tilståelsessag.

Det bemærkes, at ressourcefrigørelsens størrelse afhænger af, hvornår en

eventuel tilståelse fra tiltalte foreligger. For ovenstående eksempel skal det

således være kendt ved berammelsen af hovedforhandlingen, at tiltalte for-

ventes at tilstå for, at potentialet (fuldt ud) kan realiseres.

Udvalget bemærker, at der allerede er et vist incitament for tiltalte, der for-

venter at blive fundet skyldig, til at tilstå over for politiet, sådan at sagen

kan behandles som en tilståelsessag. En tiltalt, som fremstilles med begæ-

ring om varetægtsfængsling, vil tilsvarende have et vist incitament til at til-

stå i grundlovsforhøret, hvis sagen enten med det samme (såkaldt straks-

dom) eller i et snarligt senere retsmøde kan afgøres som tilståelsessag.

En tilståelsessag kan således gennemføres både hurtigere og billigere end

en sag med lægdommere, dvs. både på et tidligere tidspunkt og med kortere

tid i retten. Forsvarerens salær og dermed tiltaltes sagsomkostninger bliver

derfor lavere. Hvis tiltalte ikke er anholdt eller varetægtsfængslet, kan til-

talte vælge at få gennemført tilståelsessagen uden forsvarer og helt spare

udgiften hertil. Tiltalte slipper også for at blive konfronteret med vidner mv.

Tiltalte undgår desuden gennem en hurtigere afgørelse en kortere usikker-

hed om resultatet (strafudmålingen), og hvis tiltalte er varetægtsfængslet,

kan tiltalte hurtigere overgå til afsoning med de fordele, der følger heraf

(sammenlignet med varetægt), eksempelvis med hensyn til besøg, beskæf-

tigelse mv. Tiltaltes interesse i en hurtig afgørelse kan også være båret af et

ønske om hurtigst muligt at lægge kriminaliteten bag sig og begynde på en

frisk.

Udvalget understreger, at det er afgørende, at lovgivningen ikke medvirker

til, at tiltalte tilstår forhold, som den pågældende ikke er skyldig i. Dette

omfatter også tilfælde, hvor en tiltalt, der beviseligt er skyldig i et vist om-

fang, tilstår yderligere forhold, som den pågældende ikke er skyldig i. Det

kunne i praksis f.eks. forekomme, at en tiltalt, der sammen med andre per-

soner har begået visse strafbare forhold, påtager sig skylden for noget, der

er begået af andre personer uden tiltaltes medvirken.

En falsk tilståelse, som lægges til grund for en dom, indebærer ikke alene,

at en uskyldig straffes, men hvis forholdet beviseligt er begået, indebærer

det også, at den rigtige gerningsmand går fri for straf.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Første afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene, fra justitsministeren

Udvalget har overvejet et forslag om at lovfæste, at det ved strafudmålin-

gen i almindelighed skal indgå som en formildende omstændighed, at tiltalte

har aflagt tilståelse, selv om tiltalte ikke har angivet sig selv, og selv om

tilståelsen ikke er fuldstændig.

Udvalget bemærker, at det allerede i dag jævnligt forekommer i praksis, at

retten ved strafudmålingen i formildende retning lægger vægt på, at tiltalte

har tilstået. Dette gælder navnlig, når tiltalte har tilstået på et tidligt tids-

punkt i sagen og ikke først, når politiet efter en længere efterforskning har

tilvejebragt beviser for tiltalte skyld.

Efter udvalgets opfattelse vil der ikke være betænkeligheder ved at lovfæste,

at det ved strafudmålingen i almindelighed skal indgå som en formildende

omstændighed, at tiltalte har aflagt tilståelse, selv om tiltalte ikke har angi-

vet sig selv, og selv om tilståelsen ikke er fuldstændig. En sådan lovregel

vil være i tråd med den praksis for strafudmåling, som allerede forekommer.

Selv om betydningen af en tilståelse vil skulle afgøres konkret, vil der i for-

bindelse med en sådan lovændring i bemærkningerne til et lovforslag kunne

angives visse anvisninger om, hvordan reglen forventes at blive anvendt.

Dette vil også kunne fremme en ensartet hensyntagen til tiltaltes tilståelse

ved forskellige retter.

Det kan f.eks. angives, at retten i højere grad bør finde grund til anse en

tilståelse som en formildende omstændighed, når tilståelsen afgives tidligt

under sagen, sådan at politiet spares for en længere efterforskning, og sådan

at sagen kan nå at blive fremmet som en tilståelsessag. I dette tilfælde kan

det endvidere angives, at tilståelsen kan tillægges betydelig vægt ved straf-

udmålingen.

Det kan også angives, at der vil være mindre grund til at anse en tilståelse

som en formildende omstændighed, når tilståelsen først afgives under ho-

vedforhandlingen i en domsmandssag eller en nævningesag. Det kan samti-

dig angives, at hvis tiltalte forud for hovedforhandlingen gennem forsvare-

ren tilkendegiver at ville tilstå flere væsentlige forhold i sagen med den virk-

ning, at bevisførelsen under hovedforhandlingen og dermed antallet af rets-

dage kan begrænses i væsentlig grad, kan en sådan tilståelse dog også anses

som en formildende omstændighed, selv om der også er forhold, som ikke

tilstås.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Første afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene, fra justitsministeren

Det forekommer i praksis, at tiltalte under en tilståelsesssag ikke tilstår den

fulde sigtelse. I nogle tilfælde frafalder anklagemyndigheden ikke tilståede

forhold eller elementer, og sagen fremmes i det tilståede omfang. Eftersom

tiltalte i denne situation er at anse som ikke skyldig i de frafaldne forhold

eller elementer, skal tiltaltes tiltståelse i denne situation anses som en fuld-

stændig tilståelse.

I andre tilfælde fastholder anklagemyndigheden sigtelsen i de ikke tilståede

forhold eller elementer med den konsekvens, at sagen ikke kan afsluttes som

en tilståelsessag, men må gennemføres som en domsmandsssag eller næv-

ningesag. I denne situation har tiltalte alene aflagt delvis tilståelse, og tilstå-

elsen bør kun anses som en formildende omstændighed, hvis den omfatter

en betydelig del af sagen både i relation til den sparede bevisførelse og rets-

dage under hovedforhandlingen og i relation til den samlede straf, hvis til-

talte også findes skyldig i de ikke tilståede forhold. Hvis tiltalte under doms-

mandssagen eller nævningesagen alene findes skyldig i det tilståede om-

fang, skal tilståelsen derimod anses som en fuldstændig tilståelse.

Til illustration vil det anslået frigøre ca. 0,5-1,0 mio. kr. årligt fuldt indfaset

i domstolene, hvis det antages, at antallet af tilståelsesager med tiltaget vil

kunne øges med ca. 125-250 tilståelsessager årligt. Til illustration blev der

behandlet ca. 6.000 tilståelsessager ved byretterne i 2019. Udgiftsestimatet

er behæftet med betydelig usikkerhed, hvilket bl.a. kan henføres til, at po-

tentialets fulde realisering i høj grad vil være betinget af, hvornår i retsfor-

løbet tilståelsen sker.

Udvalget har overvejet et forslag om at øge incitamentet til tilståelse ved

afskrivning af sagsomkostninger, mulighed for at opnå ren privat og offent-

lig straffeattest efter halv tid og etablering af en ordning, hvor der ved vur-

deringen af, om den dømte kan afsone med fodlænke, kan lægges vægt på,

at den dømte har tilstået.

Udvalget bemærker, at de gældende regler om sagsomkostninger i straffe-

sager, hvorefter tiltalte, der findes skyldig, som udgangspunkt skal betale

bl.a. forsvarerens salær, er politisk bestemt. I praksis er det i forvejen for-

bundet med færre sagsomkostninger for tiltalte at tilstå, hvorved sagen kan

gennemføres som en mindre ressourcetung tilståelsessag.

Andre ordninger for sagsomkostninger i straffesager kan tænkes, f.eks. skal

tiltalte i Norge og Sverige kun betale sagsomkostninger, hvis tiltaltes øko-

nomiske situation tillader det. Der kan dermed efter udvalgets opfattelse

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Første afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene, fra justitsministeren

også tænkes en ordning, hvorefter en tilståelse generelt eller i visse nærmere

tilfælde medfører, at tiltalte ikke skal betale sagsomkostninger.

Med hensyn til muligheden for at opnå ren privat og offentlig straffeattest

efter halv tid har Rigspolitiet oplyst, at Kriminalregisteret ikke indeholder

oplysninger om, hvorvidt et eller flere forhold i en sag er tilstået, hvorimod

afgørelser i sager, der er fremmet som tilståelsessager, registreres i Krimi-

nalregisteret. Det vil derfor være muligt at identificere disse sager som til-

ståelsessager og lade dem blive omfattet af en ordning, hvor en afgørelse

alene medtages på en straffeattest i halvt så lang tid sammenlignet med de

gældende regler for udskrivning af afgørelser på straffeattester.

Endvidere har Rigspolitiet oplyst, at en ordning, hvor tilståelsessager alene

fremgår halvt så lang tid på en straffeattest, kan konstrueres på en måde, så

de ikke påvirker reglerne om, hvor lang tid et forhold skal fremgå af en bør-

neattest.

Det er Rigspolitiets vurdering, at en ordning, hvor tilståelsessager alene

fremgår halvt så lang tid på en straffeattest, forudsætter tekniske ændringer

i både Kriminalregisteret og Den Digitale Straffeattest. Rigspolitiet har ikke

vurderet omfanget af de påkrævede tekniske ændringer eller de økonomiske

konsekvenser for en eventuel implementering af en sådan ordning.

Udvalget bemærker, at de gældende regler om straffeattester løbende har

været genstand for justering, herunder i form af undtagelser til optagelse på

straffeattesten. Som eksempel kan nævnes, at der i 2011 blev indført regler

om, at første afgørelse om bøde eller betinget fængsel ikke medtages på

straffeattesten for gerningsmænd under 18 år, medmindre den pågældende

inden for en periode på 3 år begår et nyt strafbart forhold, som skal medtages

på straffeattesten.

Formålet med ordningen er dels at undgå, at unge

”stem-

ples” som

kriminelle i videre omfang end nødvendigt, dels mere hensigts-

mæssigt at

udnytte, at det generelt opleves som en fordel at undgå en ”plet-

tet” straffeattest.

Hvis afgørelser i tilståelsessager medtages i kortere tid på straffeattesten end

tilsvarende afgørelser i domsmandssager og nævningesager, betyder det, at

modtagerne af straffeattesten

–

eksempelvis en arbejdsgiver i forbindelse

Bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister § 12

og § 23, stk. 2 og 3.

Justitsministeriets besvarelse af 4. august 2015 af Retsudvalgets spørgsmål nr. 19 (Alm.

del).

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Første afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene, fra justitsministeren

med en jobansøgning

–

i kortere tid efter afgørelsen vil få oplysning herom.

Det beror på en politisk afvejning, om der skal indføres en sådan ordning,

men udvalget skal dog bemærke, at ordningen kan blive opfattet som vil-

kårlig for f.eks. en arbejdsgiver, der måtte lægge vægt på et givent strafbart

forhold uanset en eventuel tilståelse.

Hvad angår etablering af en ordning, hvor der ved vurderingen af, om den

dømte kan afsone med fodlænke, kan lægges vægt på det forhold, at tiltalte

har tilstået, har Direktoratet for Kriminalforsorgen bemærket, at der ved stil-

lingtagen til, om der kan meddeles tilladelse til fodlænkeafsoning, indgår en

vurdering af risikoen for recidiv til ny kriminalitet under afsoningen. I den

vurdering vil det kunne indgå som et moment blandt flere, såfremt den

dømte har erkendt den pådømte kriminalitet, og der efterfølgende er iværk-

sat tiltag, herunder sexologisk eller psykiatrisk behandling for at ændre den

dømtes situation og imødegå tilbagefald til ny kriminalitet.

Direktoratet for Kriminalforsorgen finder generelt, at der ikke ses at være

noget til hinder for regelændringer, som indebærer, at den dømtes tilståelse

i straffesagen kan tillægges positiv betydning ved vurderingen af egnethed

til afsoning med fodlænke. Det anbefales dog, at der i givet fald vil blive

tale om et blandt flere momenter, der kan tillægges vægt, idet der også

blandt dømte, som har tilstået, f.eks. kan foreligge personlige forhold, som

på grund af risiko for overtrædelse af vilkår taler afgørende imod afsoning

med fodlænke.

Udvalget bemærker, at muligheden for, at en ubetinget fængselsstraf kan

afsones på domfældtes bopæl under intensiv overvågning og kontrol

– ”fod-

lænkeafsoning” –

og betingelserne herfor er politisk bestemt. Ordningen

blev indført i 2005 og omfattede oprindelige fængselsstraf indtil 3 måneder

for overtrædelse af færdselsloven. I 2006 blev ordningen udvidet til at om-

fatte alle overtrædelser begået af personer under 25 år med en straf på højst

3 måneder, og i 2008 blev ordningen udvidet til at omfatte alle straffe på

højst 3 måneder uanset gerningsmandens alder og kriminalitetens art. Græn-

sen på 3 måneder blev i 2010 forhøjet til 5 måneder og i 2013 til 6 måneder,

hvilket fortsat er gældende.

Udvalget bemærker, at det i forvejen vil kunne indgå som et moment blandt

flere, såfremt den dømte har erkendt den pådømte kriminalitet, og der efter-

følgende er iværksat tiltag, herunder sexologisk eller psykiatrisk behandling

for at ændre den dømtes situation og imødegå tilbagefald til ny kriminalitet.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Første afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene, fra justitsministeren

Samlet set er det udvalgets vurdering, at det beror på en politisk afvejning,

om de overvejede incitamenter skal indføres. Det er udvalgets opfattelse, at

incitamenterne ikke har en karakter, som risikerer at medvirke til, at tiltalte

tilstår forhold, som den pågældende ikke er skyldig i. Ved den politiske af-

vejning vil der skulle tages stilling til

–

særligt hvis man går videre med

samtlige incitamenter

–

om ordningen kan siges at institutionalisere tilståel-

sessystemet og som sådan skabe et ensidigt fokus på fordelene ved tilståelse

for den tiltalte. Endvidere bør indgå relevante hensyn til andre berørte, som

reglerne har til formål at beskytte, herunder efter omstændighederne den

forurettede.

Til illustration vil det anslået frigøre ca. 0,5-1,0 mio. kr. årligt fuldt indfaset

i domstolene, hvis det antages, at antallet af tilståelsesager med tiltaget vil

kunne øges med ca. 125-250 tilståelsessager mere årligt i fremtiden. Til il-

lustration blev der behandlet ca. 6.000 tilståelsessager ved byretterne i 2019.

Udgiftsestimatet er behæftet med betydelig usikkerhed, hvilket bl.a. kan

henføres til, at potentialets fulde realisering i høj grad vil være betinget af,

hvornår i retsforløbet tilståelsen sker.

De økonomiske konsekvenser er opsummeret nedenfor,

jf. tabel 1.

Tabel 4

Potentiale ved implementering af forslag

Mio. kr.

Årligt potentiale,

fuldt indfaset

1,4

0,7

Implementeringsomkostninger

I alt

1. Fuldstændig tilståelse som formildende omstændighed

2. Øget incitamenter til tilståelse

Anm.: Beregningerne i tiltagene er baseret på, at antallet af tilståelsessager vil kunne øges med ca. 190 tilståelsessager.

(svarende til midtpunktet i antagelsen om, at antallet af sager vil kunne øges med ca. 125-250 tilståelsessager.). Potentia-

leberegningerne er forbundet med usikkerhed. Det bemærkes, at der følger en konsolidering af tiltagets indfasningsprofil.

Kilde: Justitsministeriet på baggrund af data fra Domstolsstyrelsen.

Det bemærkes, at de økonomiske konsekvenser for den øvrige del af straf-

fesagskæden, herunder eventuelle afledte effektiviseringer, vil blive kortlagt

parallelt med udvalgets arbejde.