REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Første afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene, fra justitsministeren

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 147
Offentligt

Udvalg for forberedelse af ny flerårs-

aftale for domstolene

Dato:

13. april 2023

Sagsbeh: Anne Sofie Brix

Dok.:

2580076

1.2 Nævningesager

Baggrund

I 1982 anmodede Justitsministeriet Retsplejerådet om bl.a. at overveje ud-

formningen af lægdommerordningen i lyset af udviklingen siden reformen

af lægdommerordningen i 1936. Rådet skulle endvidere vurdere mulighe-

derne for at gennemføre foranstaltninger med henblik på at styrke lægdom-

mernes stilling ved behandlingen af de enkelte straffesager. Retsplejerådet

afgav herefter en betænkning i 1983 om nævningetingets anvendelsesom-

råde.

På baggrund heraf blev grænsen for, hvornår en sag skal føres som en næv-

ningesag, nedsat fra 8 til 4 år i 1984. Samtidig blev reglerne ændret, så det i

stedet for lovovertrædelsens strafferamme blev anklagemyndighedens på-

stand under sagen, der er afgørende for, om en sag skal behandles som næv-

ningesag. I dag medvirker nævninger således i straffesager, hvor der bliver

spørgsmål om fængselsstraf i 4 år eller derover.

Det fremgår af forarbejderne til lovændringen i 1984, at spørgsmålet om den

nærmere afgrænsning af anvendelsesområdet for nævninger overvejende er

et politisk spørgsmål, hvorfor Retsplejerådets betænkning som grundlag for

overvejelser af spørgsmålet i Folketinget indeholdt en gennemgang af for-

skellige muligheder for en udvidet anvendelse af nævninger. Retsplejerådet

gav dog udtryk for, at nævningebehandling bør forbeholdes de alvorligere

Retsplejerådets betænkning nr. 994/1983.

Retsplejelovens § 686, stk. 4, nr. 1.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Første afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene, fra justitsministeren

straffesager. Retsplejerådet angav derudover, at en ordning med en straf-

grænse på 3 år ville betyde en væsentlig forøgelse af antallet af nævninge-

sager, hvilket ville belaste landsretterne betydeligt. Retsplejerådets fokus på

belastningen af landsretterne skal ses i lyset af, at nævningesager på davæ-

rende tidspunkt blev behandlet i landsretterne som 1. instans.

Justitsministeriet var enig med Retsplejerådet i, at en afgrænsning af næv-

ningesager ud fra et konkret strafkriterium ville være bedre egnet til at ud-

skille de vigtigere sager til nævningebehandling end et strafferammekrite-

rium. Ved vurderingen af spørgsmålet om, hvilken strafgrænse der bør

gælde under en sådan ordning, fandt ministeriet, at der må tages hensyn til,

at nævningesager er tungere og derfor mere tidkrævende end domsmands-

sager såvel for anklagemyndigheden som for domstolene.

Justitsministeriet vurderede på den baggrund, at en vidtgående udvidelse af

antallet af nævningesager ville være uhensigtsmæssig, da dette ville med-

føre uheldige virkninger for sagsbehandlingstiderne og være i modstrid med

de bestræbelser, som på daværende tidspunkt var foretaget med henblik på

at nedbringe de meget lange ventetider ved domstolene. Det fremgår dog

ikke desto mindre af forarbejderne, at den valgte grænse på 4 år ville med-

føre en udvidet anvendelse af nævningebehandling og dermed et merarbejde

for domstolene.

Allerede før 1984 har sager om dokumentfalsk, dokumentsvig og grov be-

rigelseskriminalitet været undtaget behandling som nævningesager, bl.a.

fordi bevismaterialet i sagstyperne ofte var for komplekst til at være egnet

til nævningebehandlinger.

I 2006 undtog man endvidere sager om grov narkotikakriminalitet fra be-

handling som nævningesager. Det fremgår af bemærkningerne til lovforsla-

get, at bevisførelsen i sager om grov narkotikakriminalitet ofte kan være

meget omfattende og langvarig og vedrøre komplekse forhold, hvilket kan

gøre sagernes bevismæssige problemer særligt vanskelige at overskue og

håndtere. Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at nævningesager om

grov narkotikakriminalitet kan strække sig over lang tid, lægge beslag på

mange ressourcer i retsvæsenet og udgøre en væsentlig tidsmæssig belast-

ning for de borgere, der udtages til at medvirke som nævninger.

Retsplejelovens § 686, stk. 5, nr. 1.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Første afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene, fra justitsministeren

I 2021 blev der vedtaget en lovændring, der undtog organiseret dopingkri-

minalitet og sager om hvidvask af særligt grov beskaffenhed fra nævninge-

behandling. I forarbejderne til lovforslaget henvises der til, at bevismateria-

let i sager om grov doping typisk vil være af samme karakter som det, der

indgår i sager om grov narkotikakriminalitet, ligesom sager om hvidvask af

særligt grov beskaffenhed tidligere har været undtaget fra nævningebehand-

ling, da forholdet blev behandlet som hæleri. Ifølge bemærkningerne til lov-

forslaget skete ændringerne for at begrænse antallet af nævningesager, da

disse er ressourcekrævende for både domstolene og anklagemyndigheden.

Anvendelse i praksis

Der er i de seneste år vedtaget en række strafskærpelser, som vurderes at

have ført til et stigende antal af nævningesager særligt i byretterne, men også

i landsretterne.

Antallet af modtagne nævningesager i by- og landsretterne er fra 2012 til

2021 steget fra 214 sager til 271 sager svarende til en stigning på ca. 26 pct.

Fra 2016 til 2021 er antallet af modtagne nævningesager steget fra 173 sager

i 2016 til 271 sager i 2021 svarende til en stigning på ca. 56 pct. Det bemær-

kes, at antallet af modtagne nævningesager toppede i 2018 med 351 mod-

tagne sager i by- og landsretterne,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Udvikling i antal nævningesager i by- og landsretter, 2011-2021

Antal afsluttede sager

2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021

Modtagne nævningesager, i alt

Modtagne nævningesager i byretterne

Modtagne nævningesager i landsretterne

214

172

203

150

152

112

204

147

173

125

250

190

351

268

244

179

259

209

271

215

Afsluttede nævningesager, i alt

Afsluttede nævningesager i byretterne

Afsluttede nævningesager i landsretterne

177

135

210

168

171

120

199

147

164

119

204

148

293

223

304

239

217

157

259

211

Verserende nævningesager, i alt

Verserende nævningesager i byretterne

Verserende nævningesager i landsretterne

125

183

134

123

165

126

177

130

Kilde: Domstolsstyrelsen

Samlet set er antallet af afsluttede nævningesager for by- og landsretterne

steget fra 177 sager i 2012 til 259 sager i 2021 svarende til ca. 46 pct. An-

tallet af afsluttede nævningesager i perioden toppede i 2019, hvor der blev

afsluttet 304 nævningesager i by- og landsretterne. Udviklingen i perioden

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Første afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene, fra justitsministeren

kan særligt henføres til byretterne, hvor antallet af afsluttede nævningesager

fra 2012 til 2021 er steget fra 135 til 211 sager svarende til en stigning på

ca. 56 pct.

Generelt bemærkes det, at der ikke har været balance mellem antallet af

modtagne og afsluttede nævningesager, hvilket samlet set har medført, at

antallet af verserende nævningesager er steget fra 91 sager i 2012 til 177

sager i 2021 svarende til en stigning på ca. 95 pct.

Som eksempler på strafskærpelser kan det nævnes, at der i 2009 blev indført

en skærpelse vedrørende anvendelse af bl.a. skydevåben som led i en kon-

flikt mellem grupper af personer, hvorefter straffen efter bestemte straffe-

lovsovertrædelser kan forhøjes indtil det dobbelte.

Anvendelsesområdet for

skærpelsen er løbende blevet udvidet til at omfatte flere straffelovsbestem-

melser.

I 2017 blev anvendelsesområdet bl.a. udvidet til at omfatte straffelovens be-

stemmelse om overtrædelse af bl.a. våbenlovgivningen ved under særligt

skærpende omstændigheder at indføre, udføre, transportere, erhverve, over-

drage, besidde, bære, anvende, tilvirke, udvikle eller med henblik på udvik-

ling forske i skydevåben eller andre våben eller eksplosivstoffer, når våbnet

eller eksplosivstofferne på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet

til at forvolde betydelig skade.

Strafferammen for bestemmelsen er fængsel fra 2 år indtil 8 år, og hvis for-

holdet er omfattet af strafskærpelsen, fordi våbenbesiddelsen har baggrund

i en verserende bandekonflikt, vil straffen skulle fordobles.

Sagerne vil der-

for som udgangspunkt skulle behandles som nævningesager.

tabel 2

fremgår antallet af afsluttede nævningesager i 2019 fordelt på

sagsområde og strafudmåling i by- og landsretterne. 2019 er valgt som op-

gørelsesår henset til de mulige påvirkninger som følge af covid-19 i 2020

og 2021.

Straffelovens § 81 a.

Straffelovens § 192 a.

Straffelovens § 192 a, jf. § 81 a.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Første afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene, fra justitsministeren

Tabel 2

Antal afsluttede nævningesager fordelt på sagsområde og strafudmåling i by- og landsretterne i 2019

Opholdsfor-

bud, jf. 79 a

Andet, her-

under ingen

tillægsstraf

8 år og der-

over

Foranstalt-

ningsdom

Frifindelse

Livsvarigt

fængsel

0-1 år

1-2 år

2-3 år

3-4 år

4-5 år

5-6 år

6-7 år

7-8 år

Antal afsluttede sager

Afsluttede nævningesager, i alt

Afsluttede nævningesager i by-

retterne

Drab, terrorisme, brand mv.

Vold

Seksualforbrydelser

Røveri

Øvrig straffelov, herunder trus-

ler, ulovlig tvang og skydevåben

Våbenloven

Bandesager med tildelt opholds-

forbud

Afsluttede nævningesager i

landsretterne

Drab, terrorisme, brand mv.

Vold

Seksualforbrydelser

Røveri

Øvrig straffelov, herunder trus-

ler, ulovlig tvang og skydevåben

Bandesager med tildelt opholds-

forbud

6 301

3 211

Total

Anm.: Sumafvigelser mellem

tabel 1

tabel 2

skyldes forskel i Rigsadvokaten og Domstolsstyrelsens opgørelsesmetoder af afsluttede

nævningesager. Der korrigeres for forskellen i forbindelse med beregning af potentiale. Sagerne er kategoriseret på baggrund af Rigs-

advokatens registrering af hovedforhold i sagen.

Kilde: Rigsadvokaten

Udvalgets overvejelser

Udvalget har overvejet et forslag om at hæve grænsen for nævningesager

fra 4 til 6 eller 8 år med henblik på at mindske antallet af nævningesager og

lette presset på domstolene. Sagerne vil i stedet skulle behandles som doms-

mandssager.

Forslaget indebærer, at nævningebehandling vil være begrænset til sager

med en strafpåstand på henholdsvis 6 eller 8 år og derover. Alternativt kan

en fremtidig ordning dog også udformes på den måde, at sager med en straf-

påstand til og med f.eks. 6 år ikke længere vil være nævningesager.

tabel 3

fremgår et skøn over antallet af nævningesager fordelt på den

estimerede strafpåstand ved by- og landsretterne i perioden 2019-2021.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Første afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene, fra justitsministeren

Tabel 3

Skøn over antal nævningesager fordelt på estimeret strafpåstand

Antal nævningesager

Estimeret strafpåstand

4-5 år

5-6 år

6-7 år

7-8 år

8 år og derover

Livsvarigt fængsel

Foranstaltning

Bandesager med tildelt opholdsfor-

bud

Andet, herunder ingen tillægsstraf

I alt

2019

Byret- Landsret-

terne

239

I alt

304

Byret-

terne

2020

Landsret-

terne

157

I alt

2021

Byret- Landsret-

terne

217

213

I alt

261

Anm.: Sumafvigelser skyldes afrunding. Skønnet er estimeret på baggrund af antal afsluttede nævningesager fordelt på strafudmåling

i perioden 2019-2021. Antallet af nævningesager med frifindelse eller en strafudmåling på fængselsstraf mellem 0-4 år er fordelt på

baggrund af en fordelingsnøgle svarende til fordelingen af strafudmåling for sager med en fængselsstraf over 4 år. Der er korrigeret

for forskelle i Rigsadvokaten og Domstolsstyrelsens opgørelsesmetoder af afsluttede nævningesager.

Kilde: Justitsministeriet på baggrund af data fra Rigsadvokaten.

En grænse på 6 eller 8 år forventes at medføre en reduktion i antallet næv-

ningesager på anslået henholdsvis ca. 76 sager eller ca. 146 sager årligt ved

by- og landsretterne.

Såfremt grænsen for nævningesager hæves fra de nuværende 4 til 6 eller 8

år, skønnes det at frigøre henholdsvis 10,2 mio. kr. eller 19,5 mio. kr. årligt

i domstolene fuldt indfaset. Såfremt grænsen for nævningesager hæves til

og med 6 år

–

som foreslået i den alternative model

–

skønnes det at frigøre

13,2 mio. kr. årligt i domstolene fuldt indfaset. De økonomiske konsekven-

ser kan henføres til forskel i domstolenes udgifter inkl. sagsrelaterede ud-

gifter til henholdsvis nævningesager og domsmandssager.

Det bemærkes, at der i provenuberegningen er taget højde for, at de sager,

der flyttes fra nævningebehandling til domsmandsbehandling, vil være mere

ressourcetunge at behandle sammenlignet med en gennemsnitlig doms-

mandssag.

tabel 4

fremgår et overblik over eksempler på kriminalitet, der kan straf-

fes med over henholdsvis 4, 6 eller 8 års fængsel.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Første afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene, fra justitsministeren

Tabel 4

Eksempler på kriminalitet der kan straffes med over henholdsvis 4, 6 eller 8 års fængsel

6 år

Over 6 år, men under 8

år

8 år og derover

fremme af virksomheden for en terrororganisation

hjemmerøveri

besiddelse af et automatisk skydevåben på offentligt tilgængeligt sted i 2. gangstil-

fælde

uagtsomt manddrab i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel af særdeles grov ka-

rakter

drabsforsøg

drabsforsøg under skærpende omstændigheder

terrorisme og forsøg på terrorisme

manddrab

4 år og derover, men

under 6 år

Udvalget finder, at det i lyset af den kraftige stigning i antallet af nævnin-

gesager de seneste 10 år er relevant at genoverveje grænsen, da denne type

sager lægger beslag på mange ressourcer hos domstolene. En væsentlig år-

sag til stigningen i antallet af nævningesager er strafskærpelser, som har be-

virket, at der i en række sager, hvor der tidligere ville være blevet idømt

mindre end 4 års fængsel, nu idømmes 4 års fængsel eller derover.

Udvalget finder, at den nærmere afgrænsning af anvendelsesområdet for

nævninger overvejende er et politisk spørgsmål. Udvalget finder det samti-

dig naturligt, at nævningebehandling forbeholdes de alvorligere straffesa-

ger.

Udvalget bemærker, at det alt andet lige i sig selv er en retssikkerhedsmæs-

sig garanti, at der i de alvorligere sager i byretten medvirker tre juridiske

dommere frem for en eller to

–

også selv om stigningen i antallet af nævnin-

gesager i væsentligt omfang skyldes strafskærpelser. Heroverfor står imid-

lertid et betydeligt behov for at aflaste domstolene og frigøre dommertid til

behandling af andre sager.

Det må i den forbindelse indgå i overvejelserne, at den alvorlige kriminali-

tet, der tidligere blev behandlet som nævningesager, i vidt omfang også efter

en forhøjelse af nævningegrænsen vil blive behandlet som nævningesager.

Desuden vil en stor del af de sager, der flyttes fra nævningebehandling til

domsmandsbehandling, være sager, der også tidligere blev behandlet som

domsmandssager, men som følge af strafskærpelser nu er blevet nævninge-

sager.

flertal

(Thomas Rørdam, Kristian Hertz, Anne-Mette Lyhne Jensen, Lene

Steen, Jan Reckendorff, Kristoffer Krohn Nordmark Schaldemose, Anette

Høyrup og Kim Haggren) anbefaler at hæve grænsen for nævningesager fra

4 til og med 6 år. Flertallet bemærker i forlængelse heraf, at da den nærmere

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Første afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene, fra justitsministeren

afgrænsning af anvendelsesområdet for nævninger overvejende er et politisk

spørgsmål, vil det i sidste ende bero på en politisk afvejning, om grænsen

for nævningesager skal forhøjes yderligere.

Uanset at der i spændet fra 6-8 års fængsel også ligger anden særdeles al-

vorlig kriminalitet, vil dette efter flertallets opfattelse ved en politisk afvej-

ning skulle balanceres op mod, at der er sket en generel skærpelse af straf-

fene, siden den nuværende nævningegrænse blev fastsat i 1984, herunder

for bandekriminalitet, brug af skydevåben og anvendelse af strafzoner.

Visse typer af kriminalitet er i øvrigt allerede undtaget fra nævningebehand-

ling, og det kan være vanskeligt at fastholde, at der skulle være afgørende

retssikkerhedsmæssige betænkeligheder forbundet med at behandle en sag

om drabsforsøg med en strafpåstand på 6 år som en domsmandssag, når en

sag om alvorlig narkotikakriminalitet, hvor der kan blive tale om en straf på

16 års fængsel, behandles som en domsmandssag.

Endelig har flertallet lagt vægt på, at nogle sager for så vidt angår anklage-

myndighedens vurdering af strafpåstanden vil befinde sig i en gråzone om-

kring de 6 års fængsel, og det kan medføre, at anklagemyndigheden i så-

danne sager vil føle sig bundet til at rejse sagen som en nævningesag for at

stille domstolene frit med hensyn til, om der skal idømmes eksempelvis 5

eller 6 års fængsel. Ved at fastsætte nævningegrænsen til og med fængsel i

6 år udvides rammerne for anklagemyndighedens skøn, og dette vil gøre det

mere sandsynligt, at der opnås den tilsigtede frigørelse af ressourcer.

mindretal

(Birgitte Grønborg Juul, Mette Søgaard Vammen, Christian

Lundblad, Mikael Sjöberg, Nina Palesa Bonde, Nikolaj Linneballe og Kate

Kengen) skal ikke udtale sig mod at hæve grænsen for nævningesager fra 4

til 6 år, sådan at sager med en strafpåstand på 6 år og derover behandles som

nævningesager. Herved vil sager om meget alvorlig kriminalitet såsom for-

søg på manddrab fortsat skulle behandles som nævningesager med de rets-

sikkerhedsgarantier, der følger heraf. En yderligere forhøjelse af nævninge-

grænsen vil give anledning til en række overvejelser af retspolitisk karakter.

Mindretallet bemærker desuden, at en forhøjelse af nævningegrænsen

–

uan-

set om man vælger den ene eller den anden model

–

skal ses i sammenhæng

med den udvidelse af byrettens mulighed for at behandle domsmandssager

med flere dommere, som foreslås umiddelbart nedenfor.

En konsekvens af, at sager i intervallet fra 4 til 6 eller 8 år går fra at være

nævningesager til i stedet at skulle behandles som domsmandssager, er, at

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Første afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene, fra justitsministeren

der ved byretterne deltager én og ikke tre juridiske dommere i sagens be-

handling. Hvis sagen forventes at være langvarig, vil retspræsidenten dog

efter indstilling fra rettens formand kunne bestemme, at en supplerende ju-

ridisk dommer følger sagens hovedforhandling.

En supplerende dommer deltager ikke i voteringen og afstemningen, men

kan overvære disse, og den supplerende dommer vil efter nærmere aftale

kunne bistå sagens dommer med faglig sparring og med at skrive udkast til

retsbøger eller dom.

Udvalget bemærker, at sager i intervallet fra 4 til 6 eller 8 år indebærer al-

vorlig kriminalitet og ofte vil indebære en betydelig arbejdsbyrde for dom-

meren eller dommerne, selv om sagen ikke er af længere varighed. Der kan

derfor være behov for at være mere end en enkelt dommer tilknyttet en sag,

så der er både mulighed for faglig sparring og for, at dommerne kan fordele

arbejds- og domsskrivningsopgaverne mellem sig.

Udvalget har på den baggrund overvejet at foreslå, at en forhøjelse af næv-

negrænsen ledsages af en udvidelse af muligheden for, at retspræsidenten

kan bestemme, at der i de nuværende nævningesager med en strafpåstand

på 4 år eller derover, som fremover bliver domsmandssager, skal deltage en

dommersuppleant, hvis sagens omfang taler for det.

I mangel heraf må man efter udvalgets opfattelse forvente, at en dommer,

der er retsformand i en omfattende domsmandssag med en strafpåstand på

4 år eller derover, vil få behov for flere mellemliggende skrivedage uden

retsmøder, end der er behov for i en tilsvarende nævningesag efter de gæl-

dende regler, hvor tre dommere kan dele arbejdet mellem sig.

Udvalgets dommermedlemmer har imidlertid anført, at en suppleantordning

er mindre hensigtsmæssig end en ordning med to juridiske dommere, som

begge deltager i voteringen og afstemningen. Disse medlemmer har påpe-

get, at de økonomiske konsekvenser er de samme, uanset om den ekstra

dommer er suppleant eller deltagende dommer.

Domstolsstyrelsen har endvidere gennemført en høring af byretterne over

de nævningesager, der blev afsluttet ved den enkelte byret i 2022. Den en-

kelte byret har for hver enkelt nævningesag vurderet, om det ville have væ-

ret hensigtsmæssigt, at der medvirkede to dommere, hvis sagen skulle have

Se retsplejelovens § 12, stk. 7.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Første afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene, fra justitsministeren

været behandlet som en domsmandssag. Det blev vurderet, at dette ville

have været hensigtsmæssigt i 70 pct. af sagerne med en strafudmåling på 4-

6 års fængsel (35 af 50 sager) og i 74 pct. af sagerne med en strafudmåling

på 4-8 års fængsel (52 af 70 sager).

Udvalget har i lyset heraf overvejet at foreslå, at en forhøjelse af nævne-

grænsen ledsages af en ordning, hvorefter retspræsidenten kan bestemme, at

der i de nuværende nævningesager med en strafpåstand på 4 år og derover,

som fremover bliver domsmandssager, skal medvirke to juridiske dommere,

hvis sagens omfang nødvendiggør det.

Udvalget har i den forbindelse noteret sig, at lægdommerordningen i byret-

ten altid har været udformet sådan, at der medvirker flere lægdommere end

juridiske dommere. Udvalget anser dette for en mere fundamental del af den

gældende lægdommerordning end f.eks. grænserne for domsmandssager og

nævningesager. For at fastholde et flertal af lægdommere vil det være nød-

vendigt samtidig med en udvidelse med en ekstra dommer yderligere at ud-

vide med en ekstra domsmand.

Udvalget er opmærksom på, at medvirken af en tredje domsmand som ud-

gangspunkt medfører merudgifter. I langvarige sager ville der dog ofte være

anledning til at udpege en domsmandssuppleant,

sådan at det i det omfang

ikke er forbundet med merudgifter, at der deltager tre domsmænd.

Der vil

derimod være en merudgift ved en regel om tre domsmænd, i det omfang

reglen anvendes i omfattende sager, som ikke er langvarige.

Som et samlet kompromis foreslår udvalget på den baggrund, at en forhø-

jelse af nævningegrænsen i givet fald ledsages af en ordning, hvorefter rets-

præsidenten i de nuværende nævningesager med en strafpåstand på 4 år og

derover, som fremover bliver domsmandssager, efter indstilling fra retsfor-

manden kan bestemme, at der deltager to juridiske dommere og tre doms-

mænd i sagens behandling og afgørelse i byretten, hvis sagens omfang nød-

vendiggør det.

Efter den gældende regel i retsplejelovens § 12, stk. 7.

I den gældende ordning efter § 12, stk. 8, om udvidet domsmandsret kan der ikke samtidig

med udvidelsen til to dommere og tre domsmænd udpeges suppleanter.

Hvor der derfor ikke ville kunne udpeges suppleanter, jf. § 12, stk. 7.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Første afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene, fra justitsministeren

Ved vurderingen af sagens omfang bør der ud over varigheden (antallet af

retsdage) lægges vægt på antallet af tiltalte, antallet af forhold og bevisfø-

relsens omfang, eksempelvis antallet af vidner, omfanget af skriftlige bevi-

ser og af eventuelle lyd- og billedoptagelser.

Udvalget foreslår samtidig, at den eksisterende mulighed for, at retspræsi-

denten i byretssager af længere varighed efter indstilling fra retsformanden

kan bestemme, at der deltager suppleanter for dommeren eller dommerne

og lægdommere,

suppleres af en adgang til, at retspræsidenten efter ind-

stilling fra retsformanden kan bestemme, at der i sådanne sager deltager to

dommere og tre domsmænd.

Udvalget forudsætter, at denne ordning alene anvendes i de tilfælde, hvor

der i dag deltager en suppleant for dommeren og en suppleant for doms-

mændene, sådan at forslaget er udgiftsneutralt. Udvalget forudsætter endvi-

dere, at der ikke kan udpeges suppleanter, når der deltager to dommere og

tre domsmænd, og at sagen kan afgøres med én dommer og/eller én doms-

mand mindre, hvis en dommer og/eller en domsmænd får forfald, efter at

sagen er gået i gang.

Forslaget om at give muligheden for at udvide domsmandsretten med én

dommer og én domsmand i de nuværende nævningesager, som fremover

bliver domsmandssager, forventes at reducere det økonomiske potentiale,

der er forbundet med at hæve grænsen for nævningebehandling, afhængigt

af, hvor ofte retterne vil gøre brug af muligheden. Forslaget vil dog mindst

spare én dommer og tre lægdommere i de sager, som efter en forhøjelse af

nævningegrænsen går fra 3-dommerbehandling til 2-dommerbehandling.

Det vurderes, at potentialet reduceres med 2,2, 2,5 eller 4,3 mio. kr. årligt

afhængigt af, om grænsen for nævningebehandling hæves til 6, til og med 6

år eller 8 år og en ekstra dommer og en ekstra domsmand tilknyttes sagen i

henholdsvis 70 pct. eller 74 pct. af sagerne, der tidligere er blevet behandlet

som nævningesager,

jf. tabel 6.

Udvalget har overvejet et forslag om at undtage våbensager

–

omfattet af

strafskærpelsen om våbenbesiddelse med baggrund i en verserende konflikt

mellem grupper af personer

–

fra nævningebehandling.

Retsplejelovens § 12, stk. 7.

Det samme gælder i den eksisterende ordning med udvidet domsmandsret i sager om

økonomisk kriminalitet, jf. retsplejelovens § 12, stk. 8, og § 214, stk. 4.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Første afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene, fra justitsministeren

Der blev i 2019 afsluttet 8 relevante nævningesager ved by- og landsretterne

vedrørende overtrædelse af våbenlovgivningen under særligt skærpende

omstændigheder, hvor strafskærpelsen har fundet anvendelse, fordi forhol-

det har baggrund i verserende bandekonflikt,

jf. tabel 5.

Tabel 5

Afsluttede nævningesager vedr. straffelovens § 192 a, hvor strafskærpelse efter § 81 a har fundet sted i perioden

2019-2021*

2019

Antal nævningesager

Estimeret strafpåstand

3-4 år

4-5 år

5-6 år

6-7 år

7-8 år

8 år og derover

Andet, herunder ingen tillægs-

straf

I alt

Byret- Lands-

terne retterne

I alt

Byret-

terne

2020

Lands-

retterne

I alt

2021

Byret- Lands-

terne retterne

I alt

Anmærkning: Opgørelsen er korrigeret for sager vedrørende foranstaltninger og forsøg på manddrab, idet disse ikke vur-

deres at påvirke potentialet.

Kilde: Rigsadvokaten

Det vurderes, at en undtagelse af våbensager fra nævningebehandling vil

kunne frigøre 0,3-0,4 mio. kr. årligt fuldt indfaset, hvis grænsen for nævnin-

gesager hæves til 6 eller 8 år og våbensager undtages nævningebehandling.

De økonomiske konsekvenser kan henføres til forskel i domstolenes udgif-

ter inkl. sagsrelaterede udgifter til henholdsvis nævningesager og doms-

mandssager.

Udvalget bemærker, at våbensager omfattet af strafskærpelsen om våbenbe-

siddelse med baggrund i en verserende konflikt mellem grupper af personer

ikke i almindelighed

–

som sager om grov narkotikakriminalitet, organiseret

dopingkriminalitet og hvidvask af særligt grov beskaffenhed

–

vil have en

kompleksitet, der gør dem mindre egnede til nævningebehandling.

Det gælder også på andre områder, at strafskærpelser har bragt sager, som

tidligere var domsmandssager, op over nævningegrænsen på 4 års fængsel,

og som beskrevet ovenfor er det en væsentlig del af baggrunden for, at ud-

valget foreslår at forhøje nævningegrænsen.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Første afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene, fra justitsministeren

Udvalget kan på den baggrund ikke pege på særlige forhold, der kan be-

grunde, at våbensager

–

omfattet af strafskærpelsen om våbenbesiddelse

med baggrund i en verserende konflikt mellem grupper af personer

–

undta-

ges fra nævningebehandling og behandles som domsmandssager uanset

strafpåstanden. Hvis grænsen for nævningesager alene hæves til 6 år, vil det

være op til en politisk vurdering, om sådanne våbensager ud fra mere pro-

cesøkonomiske overvejelser bør undtages fra nævningebehandling.

Udvalget er opmærksom på, at der forekommer nævningesager med

mange forhold, hvoraf få forhold vedrører den alvorlige kriminalitet, som

begrunder nævningesagsbehandling, og mange forhold vedrører mindre al-

vorlig kriminalitet.

Retsplejelovens udgangspunkt er, at alle forhold mod samme tiltalte medta-

ges under én sag.

Retsplejeloven blev i 2021 ændret med henblik på at

begrænse tilføjelse af yderligere forhold til en sag, der allerede er beram-

met.

Lovændringen i 2021 berørte ikke tilfælde, hvor alle forholdene er

medtaget i det oprindelige anklageskrift.

Anklagemyndigheden kan efter en konkret vurdering undlade at medtage

mere bagatelagtige forhold, som ikke har bevismæssig betydning for hoved-

forholdene og ikke involverer førerretsfrakendelse eller andre særlige rets-

følger, og hvor en domfældelse heller ikke i øvrigt vil være af væsentlig

betydning. I givet fald kan anklagemyndigheden efter afslutningen af ho-

vedsagen meddele påtaleopgivelse eller tiltalefrafald i de ikke medtagne for-

hold.

Udvalget finder, at det er væsentligt for en effektiv behandling af straffesa-

ger, at anklagemyndigheden anvender denne adgang, når sagens omstæn-

digheder muliggør det.

De økonomiske konsekvenser af tiltagene er opsummeret nedenfor,

jf.

tabel 6.

Retsplejelovens § 705, stk. 1.

Lov nr. 1169 af 8. juni 2021.

Retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 3, og § 722, stk. 1, nr. 4.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Første afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene, fra justitsministeren

Tabel 6

Potentiale ved implementering af tiltag

Mio. kr.

Årligt potentiale, Implementerings-

fuldt indfaset

omkostninger

8,3-15,6

10,2-19,5

10,2

13,2

19,5

-2,2-

-4,3

-2,2

-2,5

-4,3

0,3-0,4

0,4

0,3

I alt

1. Grænse for nævningesager

1.1 Grænse hæves til 6 år

1.2 Grænse hæves til og med 6 år

1.3 Grænse hæves til 8 år

2. Udgifter forbundet med mulighed for yderligere dommer og lægdom-

mer i visse sager

2.1 Grænse hæves til 6 år

2.2 Grænse hæves til og med 6 år

2.3. Grænse hæves til 8 år

3. Våbensager undtages nævningebehandling

3.1 Grænse hæves til 6 år

3.2 Grænse hæves til og med 6 år

3.2 Grænse hæves til 8 år

Anm.: Potentialeberegningerne tager udgangspunkt i relevante opgørelser for 2019, idet domstolenes aktiviteter, antal af

sager mv. i 2020 og 2021 vurderes at have været påvirket covid-19. Potentialeberegningerne er forbundet med usikkerhed.

1) Potentialet er beregnet ud fra en antagelse om, at der vil være behov for en supplerende dommer følger sagen i 70 pct.

og 74 af domsmandssagerne, der i dag er nævningesager, afhængigt af om nævningegrænsen hæves til 6 eller 8 år. Der er

i udgiftsskønnet inkluderet udgifter til én ekstra domsmand i de respektive sager.

Kilde: Justitsministeriet på baggrund af data fra Rigsadvokaten og Domstolsstyrelsen.

Det bemærkes, at de økonomiske konsekvenser for den øvrige del af straf-

fesagskæden, herunder eventuelle afledte effektiviseringer, vil blive kortlagt

parallelt med udvalgets arbejde.