REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Første afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene, fra justitsministeren

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 147
Offentligt

Udvalg for forberedelse af ny flerårs-

aftale for domstolene

Dato:

30. marts 2023

Sagsbeh: Anne Sofie Brix

Dok.:

2580863

1.4 Behandling som tilståelsessag ved udeblivelse

Baggrund

I bødesager gælder det, at retten

–

medmindre omstændighederne taler imod

det

–

skal behandle sagen som om, tiltalte har tilstået, hvis tiltalte udebliver

fra hovedforhandlingen uden at have dokumenteret lovligt forfald.

Det for-

hold, at retten kan anse udeblivelsen for en tilståelse, giver efter omstændig-

hederne retten mulighed for

–

udover at fremme sagen

–

at begrænse bevis-

førelsen. Afgrænsningen til bødesager har været gældende siden vedtagel-

sen af den oprindelige retsplejelov i 1916, hvor mulighederne for at afsige

udeblivelsesdom generelt var væsentligt snævrere end i dag.

Situationer, hvor omstændighederne taler imod at behandle sagen, som om

tiltalte har tilstået, kan f.eks. være, at tiltalen er uklar, eller at politiets lo-

vanvendelse kan give anledning til tvivl. Som andre eksempler kan nævnes,

at tiltalte ikke kan antages trods en lovlig forkyndelse at have fået underret-

ning om sagen, eller at sagen må antages at have væsentlig betydning for

tiltalte, herunder på grund af bødens størrelse eller kriminalitetens art.

Reglerne om virkning af udeblivelse gælder tilsvarende for færdselssager,

dog ikke i sager om betinget frakendelse af førerretten.

Det antages i litte-

raturen, at reglerne formentlig heller ikke gælder i sager, hvor der udover

påstand om bøde er påstand om ubetinget frakendelse af førerretten, kør-

selsforbud eller betinget eller ubetinget frakendelse af retten til at føre lille

knallert.

Praksis må antages at være i overensstemmelse hermed.

Retsplejelovens § 897.

Færdselslovens § 119, stk. 1.

Færdselsloven med kommentarer, 1. udgave, s. 335.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Første afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene, fra justitsministeren

I forbindelse med en større nyordning af udeblivelsesdomme i 1994 omtalte

forarbejderne muligheden for at udbrede princippet fra de små bødestraffe-

sager, så udeblivelse generelt anses som tilståelse. Det fremgår af forarbej-

derne til lovændringen i 1994, at man derigennem kunne opnå den største

grad af effektivisering på udeblivelsesområdet.

Det fremgår endvidere af forarbejderne, at selv hvis udeblivelse i alminde-

lighed kunne anses som en tilståelse, måtte det forventes, at en række for-

hold vil gøre, at domstolene formentlig ikke særlig hyppigt vil anvende en

sådan adgang i sager, der søges fremmet som tilståelsessager. Det vil især

være tilfældet for sager, hvor oplysninger om tiltaltes personlige forhold

meget ofte spiller en afgørende rolle for strafudmålingen, og hvor der ofte

vil være uklarheder i selve sagens faktum, som retten vil være utilbøjelig til

at anse for afgjort i kraft af udeblivelse, f.eks. også af hensyn til medger-

ningsmænd.

Justitsministeriet fandt det desuden retssikkerhedsmæssigt overvejende be-

tænkeligt at betragte den omstændighed, at en tiltalt ikke møder op til et

retsmøde, som ensbetydende med en tilståelse, der skal kunne danne grund-

lag for idømmelse af frihedsstraf. Mulige modeller, hvor adgangen til at be-

handle sagen, som om tiltalte har tilstået, begrænses til eksempelvis kortere

betingede frihedsstraffe, blev ikke undersøgt nærmere, og afgrænsningen til

bødesager gælder stadig.

Det skal bemærkes, at tiltalte har mulighed for at få genoptaget en udebli-

velsesdom, hvis tiltalte godtgør, at vedkommende havde lovligt forfald og

på grund af utilregnelige omstændigheder ikke havde mulighed for at an-

melde dette i tide, eller at stævningen ikke var kommet til tiltaltes kendskab

i tide.

Anvendelse i praksis

Det fremgår af Danmarks Domstoles årsrapport for 2021, at antallet af mod-

tagne tilståelsessager, som er sager, hvor der er en betydeligt lavere ressour-

ceanvendelse end i nævningesager og domsmandssager, har været faldende

fra 2012 til 2021.

Retsplejelovens § 897, stk. 1.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Første afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene, fra justitsministeren

Tabel 1

Antal modtagne og afsluttede tilståelsessager i byretterne i perioden 2012-2021

Absolutte tal

Antal modtagne tilståelsessager

Antal afsluttede tilståelsessager

2012

10.345

2013

9.957

2014

9.957

9.475

2015

8.110

8.179

2016

7.967

7.973

2017

6.994

7.284

2018

6.774

6.685

2019

6.006

6.226

2020

6.384

5.998

2021

5.218

5.027

10.904 10.297

Kilde: Domstolsstyrelsen

Det fremgår af årsrapporten, at stigningen i antallet af modtagne doms-

mandssager og faldet i antallet af modtagne tilståelsessager er et element,

der i sig selv viser, at kompleksiteten af den gennemsnitlige straffesag er

øget.

Det bemærkes, at sager om frakendelse af førerretten som udgangspunkt af-

gøres efter helt faste retningslinjer. Der skal bl.a. ske ubetinget frakendelse

af førerretten, hvis en person har kørt spirituskørsel med en promille på 1,20

eller

under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer.

Visse overtrædelser er dog præget af mere skønsmæssige vurderinger, f.eks.

om en person under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikker-

heden har voldt skade på person eller ting eller fremkaldt fare herfor.

Under

særligt formildende omstændigheder kan der ske betinget frakendelse i til-

fælde, hvor frakendelse ellers skulle ske ubetinget.

Udvalgets overvejelser

Udvalget har overvejet et forslag om at udvide rettens adgang til at be-

handle sagen, som om tiltalte har tilstået, fra bødesager til sager om betinget

fængselsstraf på op til 30 dage med henblik på at lette behandlingen af ude-

blivelsessager og presset ved domstolene.

tabel 1

fremgår et skøn over antallet af afsluttede straffesager, hvor til-

talte udebliver fra ét eller flere retsmøder, og hvor sagen sluttes med en be-

tinget fængselsstraf for tiltalte på op til 30 dage. Der er anslået afsluttet 208

straffesager i byretterne i 2019, hvor tiltalte er udeblevet fra et eller flere

retsmøder, og hvor sagen er sluttet med en betinget fængselsstraf på op til

30 dage. Tilsvarende var der anslået henholdsvis 221 og 196 straffesager i

byretterne i 2020 og 2021. Skønnene er behæftet med usikkerhed.

Færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1 og 2.

Færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1.

Færdselslovens § 126, stk. 2.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Første afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene, fra justitsministeren

Tabel 1

Skøn for afsluttede straffesager, hvor tiltalte udebliver fra ét eller flere retsmøder, og hvor sagen sluttes med en

betinget fængselsstraf på op til 30 dage

Antal sager i byretterne

Straffesager, i alt

heraf domsmandssager

- heraf nævningesager

- heraf sager uden domsmænd

- heraf tilståelsessager

2019

204

128

2020

216

138

2021

192

117

Kilde: Domstolsstyrelsen

Det vurderes, at den foreslåede ændring kan frigøre op til ca. 0,9 mio. kr.

årligt fuldt indfaset, inkl. sagsrelaterede udgifter. De økonomiske konse-

kvenser kan henføres til en forskel på udgifterne til en domsmandssag og

tilståelsessag for anslået ca. 65 domsmandssager årligt. Det må imidlertid

forventes, at retten i et øget antal sager vil finde, at omstændighederne taler

imod at behandle sagen, som om tiltalte har tilstået forholdet, hvis grænsen

hæves. Dette vil i givet fald reducere frigørelsen af midler forbundet med

ændringen.

Det er udvalgets opfattelse, at tiltaltes udeblivelse i sager om fængselsstraf,

herunder betinget fængselsstraf, ofte ikke reelt er udtryk for, at tiltalte er-

kender sig skyldig. Det forekommer også, at tiltalte melder sig syg, men

ikke dokumenterer dette, sådan at retten anser tiltalte som udeblevet uden

lovligt forfald.

Udvalget anser det for retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at straffe en tiltalt

med fængsel, herunder betinget fængsel, alene på grundlag af tiltalen, og at

tiltalte er udeblevet uden dokumenteret lovligt forfald. Hertil kommer, at

potentialet for frigørelse er begrænset.

Udvalget finder samlet set, at den anslåede mulige frigørelse ikke vil stå i

rimeligt forhold til den betydelige retssikkerhedsmæssige forringelse, der

ville være tale om. Udvalget fraråder på den baggrund at give retten mulig-

hed for at anse tiltaltes udeblivelse som en tilståelse i sager med betinget

fængselsstraf.

Udvalget har overvejet et forslag om at udvide rettens adgang til at be-

handle sagen, som om tiltalte har tilstået, til også at omfatte udeblivelse i

bødesager, hvor der nedlægges påstand om frakendelse af førerretten, kør-

selsforbud eller frakendelse af retten til at føre lille knallert.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Første afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene, fra justitsministeren

Det vurderes at kunne frigøre ca. 0,1 mio. kr. årligt fuldt indfaset, hvis ret-

tens adgang til at behandle sager, som om tiltalte har tilstået, ved udeblivel-

ser udvides til at omfatte disse sager. De økonomiske konsekvenser kan hen-

føres til en forskel i udgifterne for ca. 50 sager uden domsmænd årligt inkl.

sagsrelaterede udgifter. Det bemærkes, at tiltaget vil kunne medføre merud-

gifter i Procesbevillingsnævnet, hvis der i disse sager i øget omfang søges

om Procesbevillingsnævnets tilladelse til at anke den pågældende sag til

landsretten. Det er dog Procesbevillingsnævnets vurdering, at der alene vil

være tale om et meget begrænset antal sager, og at det isoleret set ikke er

forbundet med økonomiske konsekvenser af betydning. I øvrigt bemærkes

det, at det

–

uanset der måtte blive indført ankebegrænsning for disse sags-

typer

–

ikke kan udelukkes, at Procesbevillingsnævnet vil meddele anketil-

ladelse i nogle af sagerne med de udgifter, der følger heraf.

Uanset om der er tale om fængselsstraf eller ej, bør der efter udvalgets op-

fattelse udvises påpasselighed med at betragte den omstændighed, at en til-

talt ikke møder op til et retsmøde, som ensbetydende med en tilståelse. Ud-

valget er opmærksom på, at muligheden allerede eksisterer i dag for så vidt

angår bødestraffe, hvorfor det politisk kan overvejes i bødesager at udvide

til andre retsfølger i bødesager, herunder frakendelse af førerretten. Udval-

get påpeger i den forbindelse, at det ved afvejningen bør tillægges vægt, at

førerretsfrakendelse kan have væsentligt større betydning for tiltalte end bø-

destraffen i sig selv.

Udvalget finder, at det ved fastlæggelsen af ordningen nærmere bør præci-

seres, at der altid vil være tale om en konkret vurdering. Ved vurderingen

bør det navnlig indgå, om der er en meget høj grad af klarhed om bødesagens

resultat. Det kan f.eks. være sagstyper, hvor der er mulighed for udenretlig

vedtagelse af førerretsfrakendelse, da sådanne sager i mindre grad påkalder

sig en retlig vurdering.

Dette omfatter bl.a. spørgsmål om førerretsfrakendelse på baggrund af spi-

rituskørsel, kørsel under påvirkninger af bevidsthedspåvirkende stoffer, ha-

stighedsoverskridelser og sager om førerretsfrakendelse som følge af klip-

pekortordningen. Det vil også omfatte typetilfælde vedrørende tilsidesæt-

telse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, hvor der er en fast rets-

praksis.

Færdselslovens § 119 a, stk. 1 og 2.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Første afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene, fra justitsministeren

Udvalget forudsætter samtidig, at det tydeliggøres ved ordningens fastlæg-

gelse, at det taler imod at behandle sagen, som om tiltalte har tilstået, hvis

der ikke er en meget høj grad af klarhed om sagens resultat. Efter udvalgets

opfattelse bør der sikres en balance mellem på den ene side det forhold, at

tiltaltes udeblivelse ofte ikke reelt er udtryk for, at tiltalte erkender sig skyl-

dig, og på den anden side hensynet til en effektiv straffeproces og behovet

for, at tiltalte møder op og respekterer rettens indkaldelse. I den forbindelse

bemærker udvalget, at den tiltalte, der dømmes som udebleven, vil kunne få

sagen genoptaget, hvis tiltalte dokumenterer at have haft lovligt forfald og

været forhindret i at anmelde dette i tide, eller at indkaldelsen til retsmødet

ikke rettidigt er kommet til tiltaltes kundskab.

Tiltalte vil endvidere kunne ansøge Procesbevillingsnævnet om tilladelse til

at anke til landsretten.

Udvalget forudsætter i den forbindelse, at det i for-

bindelse med ordningens nærmere udformning præciseres, at det vil tale for

at tillade anke, hvis frakendelse er sket ud fra en mere skønspræget vurde-

ring.

Under de nævnte forudsætninger finder udvalget en sådan ordning retssik-

kerhedsmæssigt forsvarlig, idet der dog henvises til, at det bør være gen-

stand for en politisk vurdering, om bødesager i videre omfang end i dag skal

behandles, som om tiltalte har tilstået det forhold, som den pågældende er

tiltalt for.

De økonomiske konsekvenser af forslagene er opsummeret nedenfor,

jf.

tabel 2.

Tabel 2

Potentiale ved implementering af tiltag

Mio. kr.

Årligt potentiale,

fuldt indfaset

1,0

0,9

0,1

Implementeringsomkostninger

I alt

1. Visse sager med påstand om frihedsstraf kan behandles

som tilståelsessag ved udeblivelse

2. Bødesager med påstand om frakendelse af førerretten,

kørselsforbud eller frakendelse af retten til at føre lille knal-

lert kan behandles, som om tiltalte har tilstået

Anm.: Der er i beregninger for initiativet taget højde for, at retten alene behandler sagen som om, at tiltalte har tilstået,

når omstændighederne ikke taler imod det. Potentialeberegningerne tager udgangspunkt i relevante opgørelser for 2019,

idet domstolenes aktiviteter, antal af sager mv. i 2020 og 2021 vurderes at have været påvirket covid-19. Potentialebereg-

ningerne er forbundet med usikkerhed. Det bemærkes, at der følger en konsolidering af tiltagets indfasningsprofil.

Kilde: Justitsministeriet på baggrund af data fra Domstolsstyrelsen.

Retsplejelovens § 987, stk. 1.

Retsplejelovens § 903, stk. 1.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Første afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene, fra justitsministeren

Det bemærkes, at de økonomiske konsekvenser for den øvrige del af straf-

fesagskæden, herunder eventuelle afledte effektiviseringer, vil blive kortlagt

parallelt med udvalgets arbejde.