REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Første afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene, fra justitsministeren

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 147
Offentligt

Udvalg for forberedelse af ny flerårs-

aftale for domstolene

Dato:

30. marts 2023

Sagsbeh: Anne Sofie Brix

Dok.:

2602390

1.9 Krav om ankebekræftelse

Baggrund

Byrettens domme i straffesager kan ankes til landsretten af anklagemyndig-

heden eller tiltalte.

I visse sager forudsætter anke dog tilladelse fra Proces-

bevillingsnævnet.

Ankefristen blev i 1916 fastsat til 14 dage og er ikke ændret siden. Ankefri-

sten regnes som udgangspunkt fra dommens afsigelse.

Landsretten accep-

terer kun undtagelsesvist en anke, som er fundet sted efter udløbet af anke-

fristen.

Afkald på anke kan finde sted, efter dommen er afsagt af byretten, og en

anke kan frafaldes, så længe landsretten ikke har afsagt dom.

Der er ikke i

lovgivningen krav om, at anken skal bekræftes af tiltalte forud for retsmø-

det.

Det bemærkes, at det i 2006 blev præciseret i den civile retspleje, at et an-

keafkald skal være udtrykkeligt.

Det skete på baggrund af en anbefaling fra

Retsplejerådet med henvisning til, at ankefristen ikke er længere, end at

modparten bør kunne vente, indtil den er udløbet, før han eller hun indretter

sig på, at dommen står fast.

Retsplejelovens § 901.

Retsplejelovens § 903, stk. 1.

Retsplejelovens § 904, stk. 1.

Retsplejelovens § 909.

Retsplejelovens § 370, stk. 5.

Retsplejerådets betænkning nr. 1401/2001.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Første afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene, fra justitsministeren

Anvendelse i praksis

Domstolsstyrelsens analyse af april 2022 af årsager til omberammelse og

udsættelse af straffesager viser, at der i landsretterne er sket ankefrafald i 9

pct. af retsmøderne og ankeafvisning i 7 pct. af retsmøderne i undersøgel-

sesperioden. Opgørelsen af ankeafvisning omfatter både ankeafvisning som

en konsekvens af tiltaltes udeblivelse og forhåndsafvisning af tiltaltes anke

på grund af manglende forkyndelse for tiltalte grundet tiltaltes forhold.

Ankefrafaldet på 9 pct. af retsmøderne dækker både over tiltaltes og ankla-

gemyndighedens ankefrafald. Data fra Domstolsstyrelsens analyse viser, at

29 retsmøder ved landsretterne i undersøgelsesperioden fra 25. oktober 2021

til 19. november 2021 blev aflyst grundet tiltaltes ankefrafald (svarende til

7,9 pct. af alle retsmøder i perioden). Ud af disse frafaldt tiltalte i 24 tilfælde

anken under en uge inden retsmødet

–

og i en række tilfælde dagen inden.

tabel 1

fremgår et overblik over tidspunktet for ankefrafald i straffesager

baseret på Domstolsstyrelsens undersøgelse.

Tabel 1

Tidspunkt for ankefrafald for straffesager i forhold til 1. retsmøde i perioden 25. oktober 2021 til 19. november

2021

Antal sager, andel i pct.

Antal ankefrafald

Andel ankefrafald

< 1 uge

77 pct.

1 uge

10 pct.

1-2 uger

6 pct..

2 uger-

>1 måned

1 måned

3 pct.

I alt

100 pct.

Anm.: Baserer sig på Domstolsstyrelsens analyse af omberammelse og udsættelse af straffesager i perioden fra d. 25.

oktober 2021 til 19. november 2021.

Kilde: Domstolsstyrelsen

Der blev afsluttet 2.915 straffeankesager i 2019, 2.887 straffeankesager i

2020 og 3.057 straffeankesager i 2021 ved landsretterne i perioden 2019-

2021. Baseret på Domstolsstyrelsens analyse fra april 2022 skønnes 7,9 pct.

af sagerne at være blevet aflyst grundet tiltaltes ankefrafald svarende til ca.

230-240 straffesager årligt i perioden 2019-2021,

jf. tabel 2.

Tabel 2

Estimeret antal straffeankesager med ankefrafald i landsretten inden 1. retsmøde

2019

Antal afsluttede straffeankesager, i alt

Estimeret ankefrafald inden 1. retsmøde (pct.)

Estimeret antal straffeankesager, hvor der er ankefrafald inden 1. retsmøde

2.915

7,9

230

2020

2.887

7,9

228

2021

3.057

7,9

242

Anm. Det estimerede ankefrafald inden 1. retsmøde er baseret på Domstolsstyrelsens analyse fra april 2022.

Kilde: Justitsministeriet på baggrund af data fra Domstolsstyrelsen

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Første afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene, fra justitsministeren

Det korte varsel på ankefrafaldene bevirker, at det typisk ikke er muligt at

beramme et andet retsmøde i samme tidsrum, hvorfor retslokaler står

tomme. Rettens personale allokeres så vidt muligt til andre opgaver ved an-

kefrafald, men det bemærkes, at et sent tidspunkt for ankefrafald kan betyde,

at dommerne har brugt tid på at forberede sig på sagen.

Udvalgets overvejelser

Udvalget finder, at den store andel af meget sene ankefrafald er et væ-

sentligt problem, som medfører et ressourcespild for landsretterne i form af

spildt forberedelse og uudnyttede retssale, og som belaster vidner unødigt

og også påfører anklagemyndigheden spildt arbejde.

Udvalget har overvejet forskellige mulige løsninger, men har fundet det van-

skeligt at pege på nogle tiltag, som her og nu kan løse problemet.

Udvalget bemærker herved, at nogle tiltalte primært anker for at udskyde

fuldbyrdelsen af dommen, hvad enten det drejer sig om afsoning af en fæng-

selsstraf, gennemførelse af vilkår, eksempelvis udførelse af samfundstjene-

ste, betaling af en bøde eller frakendelse af førerret. I sådanne ankesager kan

det ikke undgås, at tiltalte kan vælge at frafalde sin anke kort før hovedfor-

handlingen i landsretten.

Udvalget har overvejet et forslag om, at retten får adgang til at pålægge par-

terne at indlevere et påstandsdokument i ankesager, hvor det kan bidrage til

en afklaring af, hvad landsretten skal tage stilling til, dvs. hvad parternes

stilling til sagens faktiske og retlige omstændigheder er. Forsvareren vil i så

fald have anledning til at drøfte sagen med tiltalte i god tid før hovedfor-

handlingen, og det vil i nogle tilfælde kunne føre til, at tiltalte frafalder an-

ken på et tidligere tidspunkt fremfor først at gøre det kort før hovedforhand-

lingen.

Retten kan i dag anmode parterne om et skriftligt indlæg om deres hoved-

synspunkter i sagen eller deres synspunkter f.eks. med hensyn til, hvilke

omstændigheder der ikke bestrides, og hvilke omstændigheder der skal føres

bevis for.

En undladelse af at efterkomme en sådan anmodning har efter

gældende ret ingen retsvirkninger.

I Højesteret er der på frivilligt grundlag etableret en ordning, hvorefter an-

klagemyndigheden og forsvareren indleverer påstandsdokumenter, som ud

Retsplejelovens § 849, stk. 3, som også gælder ved anke til landsretten, jf. § 917.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Første afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene, fra justitsministeren

over påstanden indeholder de anbringender og den hovedargumentation, der

knytter sig til påstanden. Den part, der først har ansøgt Procesbevillingsnæv-

net om tilladelse, skal indlevere sit påstandsdokument senest tre uger før

hovedforhandlingen, og den anden part skal herefter indlevere sit påstands-

dokument senest to uger før hovedforhandlingen.

Overvejelser om at anvende de gældende regler i videre omfang, om at ind-

føre en ordning i ankesager i landsretten svarende til ordningen i Højesteret

eller om at indføre en mere bindende ordning rejser en række spørgsmål,

som vil skulle afklares, herunder med hensyn til afgrænsningen af de anke-

sager, hvor ordningen skulle anvendes, mulige retsvirkninger, omkostnin-

ger, fordele og ulemper samt problemer, f.eks. hvis forsvareren ikke har

kontakt med tiltalte eller tiltalte ikke samarbejder. Desuden vil det skulle

afdækkes, om de relevante sagsskridt muligvis vil kunne systemunderstøttes

med henblik på at minimere de administrative omkostninger.

Udvalget anbefaler, at forslaget overvejes nærmere i et egnet forum.

Udvalget har overvejet et forslag om at indføre krav om ankebekræftelse

for tiltalte forud for hovedforhandlingen. Formålet med forslaget er at redu-

cere antallet af ankefrafald kort før hovedforhandlingen.

Forslaget indebærer, at retten en vis tid, f.eks. 6 uger, før hovedforhandlin-

gen anmoder tiltalte og tiltaltes forsvarer om at bekræfte anken. Hvis anken

ikke bliver bekræftet af enten tiltalte eller tiltaltes forsvarer inden en vis frist,

f.eks. 4 uger før hovedforhandlingen, vil anken blive afvist, og planlagte

retsmøder aflyst.

Udvalget vurderer, at det er tvivlsomt, om forslaget vil føre til et fald af

betydning i antallet af ankefrafald med kort varsel. Efter udvalgets opfattelse

er det for det første klart, at fristen for ankebekræftelse ikke kan være abso-

lut. For at undgå retssikkerhedsmæssige betænkeligheder vil det således

være nødvendigt at gøre undtagelse, hvis tiltalte på grund af forhold, som

ikke kan tilregnes tiltalte, har overskredet fristen for ankebekræftelse.

Udvalget bemærker endvidere, at forslaget nødvendiggør yderligere korre-

spondance mellem retten, tiltalte og tiltaltes forsvarer, både i form af rettens

anmodning om ankebekræftelse og i form af tiltaltes eller forsvarerens svar

eller alternativt

–

hvis retten ikke modtager svar

–

korrespondance om, hvor-

vidt tiltalte har været forhindret i at overholde svarfristen. Ved manglende

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Første afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene, fra justitsministeren

svar kan der også være behov for at give anklagemyndigheden lejlighed til

at udtale sig.

Hertil kommer, at en ankebekræftelse fra tiltalte eller tiltaltes forsvarer 4

uger før hovedforhandlingen ikke forhindrer, at tiltalte senere kort før ho-

vedforhandlingen frafalder anken.

Der vil i øvrigt let kunne udvikle sig en praksis, hvorefter forsvareren alle-

rede ved ankens iværksættelse aftaler med tiltalte, at forsvareren til sin tid

vil bekræfte anken, hvis forsvareren ikke har hørt andet fra tiltalte eller ikke

kan komme i kontakt med tiltalte. Udvalget bemærker herved, at det efter

udvalgets opfattelse vil være betænkeligt som betingelse for at få behandlet

en ankesag at kræve, at en tiltalt, der rettidigt har iværksat anke, personligt

skal bekræfte anken 4 uger før hovedforhandlingen.

Det er samlet udvalgets opfattelse, at der ikke umiddelbart kan peges på en

hensigtsmæssig udformning af en ordning med ankebekræftelse, der tager

højde for de skitserede udfordringer, og som kan forventes at medføre et

mærkbart fald i antallet af ankefrafald kort før hovedforhandlingen. Hertil

kommer, at en ordning med ankebekræftelse under alle omstændigheder vil

medføre merarbejde for retten i alle ankesager.

Udvalget kan på denne baggrund ikke anbefale, at der på nuværende tids-

punkt indføres krav om ankebekræftelse for tiltalte forud for hovedforhand-

lingen.

Udvalget kan ikke udelukke, at et nyt digitalt straffesystem vil give mulig-

hed for en hensigtsmæssig administrativ løsning og for at håndtere de be-

skrevne retssikkerhedsmæssige hensyn. Der kan derfor være grund til at

genoverveje spørgsmålet om ankebekræftelse på et senere tidspunkt.

De nærmere økonomiske konsekvenser af et sådant tiltag vil skulle afklares,

men der forventes på nuværende tidspunkt ikke en ressourcefrigørelse af

betydning i domstolene som følge af initiativet. Dette skal bl.a. set i lyset af,

at der udover en eventuel ressourcefrigørelse må antages at være udgifter til

en teknisk løsning forbundet med tiltaget om ankebekræftelse.

Udvalget har overvejet et forslag om at indføre tvungen betænkningstid

ved anke, således at en sag først kan ankes f.eks. 7 dage efter, at dommen er

afsagt.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Første afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene, fra justitsministeren

Forslaget indebærer, at ankefristen forlænges tilsvarende, så parterne forsat

vil have 14 dage til at indgive en anke. Tiltalte vil uændret kunne give afkald

på anke umiddelbart efter dommens afsigelse.

Det er vanskeligt at skønne over effekten af en betænkningsperiode, og

skønnet vil være behæftet med væsentlig usikkerhed.

Til illustration vil forslaget frigøre ca. 0,5 mio. kr. årligt fuldt indfaset, hvis

sent ankefrafald undgås i 5 pct. af de sager, hvor det forekommer i dag,

svarende til ca. 12 straffeankesager årligt. De økonomiske konsekvenser kan

henføres til en reduktion i ressourcespildet i forbindelse med bl.a. aflyste

retsmøder, omberammelser og sagsrelaterede udgifter. Det er endvidere vur-

deringen, at forslaget kan have yderligere positive økonomiske konsekven-

ser ved frigivet retssalskapacitet. Udgiftsskønnet er behæftet med betydelig

usikkerhed.

I en del sager anker tiltalte efter forsvarsadvokaternes erfaring umiddelbart

efter domsafsigelsen som en umiddelbar reaktion, undertiden som følge af

ophidselse og undertiden som et signal til tilhørerne, herunder tilstedevæ-

rende repræsentanter for pressen.

En tvungen betænkningstid, før dommen kan ankes, kunne derfor potentielt

bidrage til færre ankefrafald kort før hovedforhandlingen, fordi færre anker

vil blive iværksat som følge af tiltaltes umiddelbare reaktion på dommen.

Betænkningsperioden kan dog ikke forventes at begrænse anker, hvor et

sent ankefrafald skyldes et ønske om at udsætte fuldbyrdelsen af dommen.

Betænkningsperioden vil heller ikke forhindre, at tiltalte umiddelbart efter

dommen meddeler pressen, at dommen vil blive anket.

Også efter en indførelse af en tvungen betænkningstid vil det være muligt at

vejlede tiltalte om reglerne om anke på en sådan måde, at tiltaltes retssik-

kerhed tilgodeses. Allerede i dag skal tiltalte, der er til stede ved domsafsi-

gelsen, vejledes om muligheden for at tage betænkningstid og om, hvordan

tiltalte anker, hvis tiltalte i betænkningstiden beslutter sig for at anke. I sa-

ger, hvor tiltalte har en forsvarer, vil forsvareren også ligesom i dag vejlede

tiltalte om ankespørgsmålet, herunder om udsigten til et andet resultat i

landsretten, før tiltalte vælger mellem at modtage dommen eller tage be-

tænkningstid.

Hvis tiltalte har en forsvarer, vil tiltalte bl.a. kunne anke ved at give besked

til forsvareren, som så sender en ankemeddelelse til byretten, og da tiltalte

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Første afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene, fra justitsministeren

kan give besked til forsvareren før udløbet af betænkningsperioden og even-

tuelt umiddelbart efter domsafsigelsen, kan det begrænse effekten af forsla-

get.

Der har i udvalget været delte meninger om, hvorvidt en tvungen betænk-

ningstid kan have afledte negative konsekvenser for byretterne, herunder

navnlig ved at færre domfældte modtager dommen umiddelbart efter doms-

afsigelsen, eller at flere anmoder om, at lydoptagne forklaringer gengives i

retsbogen, før dommen er anket.

På den ene side kan det anføres, at der ikke er grund til at antage, at en

domfældt, der i dag har valget mellem at modtage dommen, anke dommen

og tage betænkningstid, i en fremtidig ordning, hvor valget står mellem at

modtage dommen og tage betænkningstid, i mindre grad skulle vælge at

modtage dommen. Det kan også anføres, at der ikke er grund til at antage,

at tiltalte, forsvareren eller anklagemyndigheden i højere grad end i dag

skulle anmode om, at lydoptagne forklaringer gengives i retsbogen, før

dommen er anket. Muligheden anvendes sjældent i dag, og beslutningen om

anke træffes således i dag på grundlag af den mundtlige domsafsigelse og,

hvis der udbedes betænkningstid, dommen, der som udgangspunkt sendes

til parterne senest 1 uge efter domsafsigelsen. Forslaget ændrer ikke herpå.

På den anden side kan det anføres, at det er usikkert, om der er sammenfald

mellem domfældte, der anker straks efter domsafsigelsen i byretten, og dem,

der frafalder anken kort op til hovedforhandlingen. Det kan også anføres, at

hvis en domfældt først 7 dage efter domsafsigelsen kan drøfte en eventuel

anke med sin forsvarer, vil det være nærliggende for forsvareren at anmode

retten om, at indholdet af de afgivne forklaringer optages i retsbogen. Gen-

givelse af forklaringerne i en straffesag er meget ressourcekrævende.

Det har også været anført, at det kan fremstå uforståeligt for en domfældt,

der er overbevist om egen uskyld, eller at straffen er udmålt forkert, at han

eller hun i forbindelse med dommens afsigelse kan modtage dommen, men

ikke kan anke dommen til retsbogen. Det er

–

med få undtagelser

–

en ret-

tighed at kunne anke en dom, og man kan sige, at en ordning med en tvungen

betænkningstid vil kunne opfattes om en modifikation hertil.

Retsplejelovens § 712, stk. 1, nr. 2.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Første afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene, fra justitsministeren

Udvalget finder samlet, at det er temmelig usikkert, hvilken effekt forslaget

vil have på andelen af anker, der frafaldes kort før hovedforhandlingen, hvil-

ket også vil skulle afklares nærmere. Udvalget har endvidere noteret sig, at

der er delte meninger om risikoen for afledte negative virkninger.

Udvalget kan på den baggrund ikke anbefale på nuværende tidspunkt at ind-

føre en tvungen betænkningstid på 7 dage for anke. Der kan imidlertid være

grund til at arbejde videre med overvejelser om en tvungen betænkningstid

for anke, f.eks. som led i overvejelser om andre tiltag til begrænsning af sene

ankeafkald, herunder forslaget om påstandsdokumenter og forslaget om an-

kebekræftelse.

De økonomiske konsekvenser af tiltagene er opsummeret nedenfor,

jf.

tabel 3.

Tabel 3

Potentiale ved implementering af tiltag

Mio. kr.

I alt

3. Tvungen betænkningstid ved anke

Årligt potentiale, fuldt

indfaset

0,5

Implementeringsomkostninger

Anm.: Potentialeberegningerne tager udgangspunkt i relevante opgørelser for 2019, idet domstolenes aktiviteter, antal af

sager mv. i 2020 og 2021 vurderes at have været påvirket af covid-19. Potentialeberegningerne er forbundet med usikker-

hed. Det bemærkes, at der følger en konsolidering af tiltagets indfasningsprofil.

Kilde: Justitsministeriet på baggrund af data fra Domstolsstyrelsen.

Det bemærkes, at de økonomiske konsekvenser for den øvrige del af straf-

fesagskæden, herunder eventuelle afledte effektiviseringer, vil blive kortlagt

parallelt med udvalgets arbejde.