REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 14: Orienterende lovudkast til forslag om ændring af kriminallov for Grønland (selvstændig bestemmelse om psykisk vold), fra justitsministeren

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 14
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

6. januar 2023

Nordatlantkontoret

Astrid Boesen

2022-490-0346

2630179

Forslag

til

Lov om ændring af kriminallov

for Grønland og retsplejelov for Grønland

(Selvstændig bestemmelse om psykisk vold)

§1

I kriminallov for Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. xx af xx, foretages føl-

gende ændringer:

Efter § 88 indsættes:

»§

88 a.

For psykisk vold dømmes den, som tilhører eller er nært knyttet

til en andens husstand eller tidligere har haft en sådan tilknytning til hus-

standen, og som gentagne gange over en periode udsætter den anden for

groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til

utilbørligt at styre den anden, herunder ved udøvelse af negativ social kon-

trol.«

§2

I retsplejelov for Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. xx af xx, foretages føl-

gende ændringer:

§ 333, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§§ 88 og 89,« til: »§§ 88-89,«.

§ 336 b, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »vold,«: »psykisk vold,«.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 14: Orienterende lovudkast til forslag om ændring af kriminallov for Grønland (selvstændig bestemmelse om psykisk vold), fra justitsministeren

§ 340 a, stk. 1, nr. 2, litra b,

ændres »eller § 88, 1. pkt.,« til: »§ 88, 1.

pkt., eller § 88 a«.

§3

Loven træder i kraft den […].

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 14: Orienterende lovudkast til forslag om ændring af kriminallov for Grønland (selvstændig bestemmelse om psykisk vold), fra justitsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Regeringen ønsker i fællesskab med Naalakkersuisut at udvikle danske an-

svarsområder i Grønland. Regeringen vil sammen med Grønland arbejde

for, at de danske ansvarsområder i Grønland følger standarden i Danmark

med respekt for de særlige forhold og forskelle, der er mellem Danmark og

Grønland. Dertil vil regeringen løbende prioritere, at lovgivning på danske

ansvarsområder opdateres.

Som led i dette har Justitsministeriet efter ønske fra Naalakkersuisut udar-

bejdet dette lovforslag, som kriminaliserer psykisk vold i nære relationer.

Det kan have store konsekvenser for den personlige frihed og en persons

psykiske velbefindende at blive udsat for psykisk vold. De negative konse-

kvenser af psykisk vold kan – især i nære relationer – være langvarige eller

endog livsvarige, da den psykiske vold nedbryder ofrenes psykiske integri-

tet. Det er derfor afgørende at værne om ofrene og deres retsfølelse, så de

får den beskyttelse, forståelse og anerkendelse fra samfundet, som de fortje-

ner. Efter Justitsministeriets opfattelse ses der på denne baggrund at være

behov for at indføre en selvstændig bestemmelse om psykisk vold i krimi-

nalloven. På den måde afspejles det, at psykisk vold kan være lige så alvor-

ligt og skadeligt som fysisk vold, og at udøvelse af psykisk vold bør være

lige så kriminelt som udøvelse af vold i øvrigt. Lovforslaget har således til

formål at kriminalisere psykisk vold i nære relationer.

Lovforslaget indeholder herudover ændringer i retsplejelov for Grønland

som følge af den foreslåede kriminalisering af psykisk vold.

Foruden lovforslaget lægger Justitsministeriet op til at foretage konsekvens-

rettelser i anden lovgivning som følge af indførelsen af en bestemmelse i

kriminalloven om psykisk vold. Dette gør sig gældende for anordning om

ikrafttræden for Grønland af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning

og for anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ægteskabs indgå-

else og opløsning.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 14: Orienterende lovudkast til forslag om ændring af kriminallov for Grønland (selvstændig bestemmelse om psykisk vold), fra justitsministeren

Lovforslaget bygger på en tilsvarende ændring af den danske straffelov, der

blev foretaget ved lov nr. 329 af 30. marts 2019 om ændring af straffeloven

og forskellige andre love (selvstændig bestemmelse om psykisk vold).

2. Lovforslagets hovedindhold

2.1. Gældende ret

Kriminalloven indeholder på nuværende tidspunkt ingen selvstændig be-

stemmelse om psykisk vold, men derimod en række andre bestemmelser,

som omfatter adfærd, der kan være udtryk for krænkelser af en andens psy-

kiske integritet.

Efter kriminallovens § 75, stk. 1, dømmes for krænkelse af familie eller hus-

stand den, som ved vanrøgt eller nedværdigende behandling krænker sin

ægtefælle, sit barn eller nogen anden person, som er undergivet gernings-

mandens myndighed eller forsorg, eller som er gerningsmanden besvogret

eller beslægtet i opstigende linje. Efter bestemmelsens stk. 2 gælder det

samme den, som udsætter de i stk. 1 nævnte personer for nød ved modvilligt

at unddrage sig en forsørgelses- eller bidragspligt, som over for de nævnte

personer påhviler gerningsmanden.

For ulovlig tvang dømmes efter kriminallovens § 91 den, som ved vold eller

trussel om vold, om betydelig skade på gods, om frihedsberøvelse eller om

at fremsætte usand sigtelse for forbrydelse eller ærerørigt forhold eller at

åbenbare privatlivet tilhørende forhold tvinger nogen til at gøre, tåle eller

undlade noget. Det samme gælder den, som ved trussel om at anmelde eller

åbenbare en forbrydelse eller om at fremsætte sande ærerørige beskyldnin-

ger tvinger nogen til at gøre, tåle eller undlade noget, for så vidt fremtvin-

gelsen ikke kan anses tilbørlig begrundet ved det forhold, som truslen angår.

For trusler efter kriminallovens § 98, stk. 1, dømmes den, som på en måde,

der er egnet til hos nogen at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres

liv, helbred eller velfærd, truer med at foretage en forbrydelse.

Herudover indeholder kriminalloven en bestemmelse om fysisk vold. Det

fremgår således af kriminallovens § 88, at for vold dømmes den, som for-

sætligt beskadiger eller krænker en andens legeme. Det samme gælder den,

der uagtsomt tilføjer en anden betydelig skade på legeme eller helbred.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 14: Orienterende lovudkast til forslag om ændring af kriminallov for Grønland (selvstændig bestemmelse om psykisk vold), fra justitsministeren

2.2. Justitsministeriets overvejelser

Psykisk vold er et indarbejdet begreb især på det sociale område. Begrebet

er ikke ensartet defineret, men bruges som regel til at betegne et gentagent

eller kontinuerligt mønster af handlinger eller undladelser (eller begge dele),

der har til formål at kontrollere eller dominere en anden, så denne underord-

ner sig eller nedbrydes. Der kan være tale om meget forskelligartede hand-

linger mv., som kan rumme forskellige typer af fysiske eller psykiske kræn-

kelser, der begås i nære relationer.

Kriminalloven kriminaliserer i dag en række nærmere bestemte krænkelser

af den psykiske integritet. Det vil typisk være isolerede handlinger som

f.eks. ulovlig tvang, trusler eller vold. Endvidere kan der også dømmes for

andre mere varige tilstande som f.eks. vanrøgt.

Efter Justitsministeriets opfattelse beskytter bestemmelserne imidlertid ikke

i tilstrækkeligt omfang mod krænkelser af den psykiske integritet. Det skyl-

des, at en række handlinger, der kan karakteriseres som psykisk vold, ikke

er omfattet af de gældende bestemmelser. Der kan være tale om krænkelser,

som ikke er så alvorlige, at de i sig selv opfylder gerningsindholdet for f.eks.

ulovlige trusler eller ulovlig tvang, men som kan virke tilsvarende eller mere

krænkende for en forurettet, der flere gange over en periode udsættes for en

sådan adfærd. Der kan desuden være tale om krænkelser af en type, der ikke

omfattes af nogen gældende bestemmelse. Der vil herudover sjældent i fa-

milierelationer være truffet foranstaltninger efter lov om tilhold, opholds-

forbud og bortvisning, der har til formål at beskytte et offer for krænkelser.

Samtidig afspejler den eksisterende retstilstand ikke alvoren af psykisk vold.

Der er på den baggrund efter Justitsministeriets opfattelse behov for en selv-

stændig bestemmelse om psykisk vold i kriminalloven.

Justitsministeriet lægger i den forbindelse vægt på, at psykisk vold – især i

nære relationer – kan have langvarige eller endog livsvarige konsekvenser

for et offer, idet det f.eks. kan medføre, at den pågældende langsomt isoleres

eller nedbrydes. Særligt i forhold til børn må det lægges til grund, at psykisk

vold kan forhindre eller ødelægge barnets udvikling, herunder især udvik-

lingen af barnets identitet, selvværd og selvtillid.

I nogle tilfælde kan psykisk vold føre til psykiske skader hos forurettede.

Justitsministeriet finder, at en indtrådt psykisk skade bør indgå i vurderingen

af grovheden af den psykiske vold, men at der også er behov for at beskytte

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 14: Orienterende lovudkast til forslag om ændring af kriminallov for Grønland (selvstændig bestemmelse om psykisk vold), fra justitsministeren

ofre for krænkelser, uden at en psykisk skade er opstået, eller uden en sådan

skade kan påvises. Kriminaliseringen bør således ikke afhænge af, hvor

modstandsdygtigt et offer er over for krænkelser af den psykiske integritet,

ligesom det kan være vanskeligt at påvise psykiske skader.

Justitsministeriet er opmærksom på, at der – som i andre sager – er bevis-

mæssige udfordringer i forbindelse med sager om psykisk vold. Erfarin-

gerne fra Danmark viser også, at disse bevismæssige udfordringer indebæ-

rer, at få sager om psykisk vold fører til domsfældelse. Justitsministeriet fin-

der dog ikke, at dette er et tilstrækkeligt argument for ikke at kriminalisere

den krænkende adfærd.

Justitsministeriet finder, at en kriminalisering af psykisk vold bør gælde i

nære relationer, hvor gerningsmanden har en tilknytning til forurettedes hus-

stand. Justitsministeriet har herved lagt vægt på, at flere organisationer, der

beskæftiger sig med psykisk vold, i forbindelse med indsættelsen af en be-

stemmelse om psykisk vold i den danske straffelov har peget på, at der er et

særligt behov for en kriminalisering af psykisk vold i nære relationer, fordi

krænkelser i nære relationer opleves som særligt indgribende for en foruret-

tet, som kan opleve, at det er svært at finde et ”frirum” fra den psykiske vold

eller at flygte herfra. Justitsministeriet finder således, at det er mest hen-

sigtsmæssigt på nuværende tidspunkt at foretage en afgrænset kriminalise-

ring af psykisk vold i forhold til denne særligt sårbare gruppe, der må vur-

deres at have et stort behov for beskyttelse.

Justitsministeriet finder i den forbindelse, at der også er behov for at sikre,

at f.eks. psykisk vold, der har stalking-lignende karakter, fordi det fortsætter

eller begynder efter en samlivsophævelse, er omfattet af kriminaliseringen.

Psykisk vold, som begås af personer, som tidligere har haft en nær tilknyt-

ning til forurettedes husstand, vil kunne opleves som lige så indgribende

som psykisk vold fra f.eks. et medlem af husstanden, fordi gerningsmanden

som regel har et tilsvarende kendskab til forurettede og husstanden.

2.3. Den foreslåede ordning

Justitsministeriet foreslår, at der indsættes en selvstændig bestemmelse om

psykisk vold i kriminallovens kapitel 19 om forbrydelser mod liv og legeme.

Med indsættelsen i kapitel 19 tilkendegives det, at psykisk vold er en væ-

sentlig krænkelse af en persons integritet, som kan være lige så alvorlig og

skadelig som fysisk vold.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 14: Orienterende lovudkast til forslag om ændring af kriminallov for Grønland (selvstændig bestemmelse om psykisk vold), fra justitsministeren

Det foreslås med bestemmelsen, at den, som tilhører eller er nært knyttet til

en andens husstand eller tidligere har haft en sådan tilknytning til husstan-

den, og som gentagne gange over en periode udsætter den anden for groft

nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til util-

børligt at styre den anden, herunder ved udøvelse af negativ social kontrol,

dømmes for psykisk vold.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at omfatte gentagne krænkelser i

nære relationer over en periode, som tilsammen har en vis intensitet.

En sådan bestemmelse vil være en udvidelse af gældende ret, idet den både

omfatter adfærd, som ikke er kriminaliseret efter gældende ret, og adfærd,

der allerede er kriminaliseret.

Det bemærkes, at det ikke er hensigten med den foreslåede bestemmelse at

fastsætte en almen gældende definition af begrebet ”psykisk vold”.

Det foreslås, at bestemmelsen i sit sidste led indeholder en direkte henvis-

ning til negativ social kontrol for at understrege, at negativ social kontrol

ligeledes er udtryk for psykisk vold. Hvis en person fastholdes i et ægteskab

eller en lignende samlivssituation f.eks. med henvisning til familiens sam-

menhængskraft, isoleres fra sit barn eller sine nærmeste, afpresses, eller hvis

der på anden vis lægges pres på en person til at træffe eller undlade at træffe

bestemte livsbeslutninger vedrørende f.eks. skilsmisse eller ophør af samliv,

bopæl eller uddannelse, så er det efter omstændighederne et udtryk for ne-

gativ social kontrol, der kan udgøre psykisk vold. Det afgørende for, at be-

stemmelsen i de givne situationer finder anvendelse, vil være, at fastholdel-

sen faktisk og på en utilbørlig måde styrer den anden person ved f.eks. at

fastholde personen i et ægteskab eller en samlivssituation mod dennes vilje

eller ved at formå personen til at træffe eller undlade at træffe de ovenfor

nævnte livsbeslutninger.

Fastsættelsen af foranstaltningen i den enkelte sag vil bero på rettens kon-

krete vurdering af alle sagens relevante omstændigheder. Retten skal således

i forbindelse med foranstaltningens fastsættelse bl.a. tage højde for karakte-

ren og varigheden af den nedværdigende, forulempende og krænkende be-

handling, forurettedes forhold og de konsekvenser, som adfærden har haft

for forurettede.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 14: Orienterende lovudkast til forslag om ændring af kriminallov for Grønland (selvstændig bestemmelse om psykisk vold), fra justitsministeren

Det kan indgå som en skærpende omstændighed i forbindelse med rettens

fastsættelse af foranstaltning, om forurettede er et barn, har en funktions-

nedsættelse eller på anden måde er gerningsmanden fysisk eller psykisk un-

derlegen. Det bør ligeledes være en skærpende omstændighed, hvis et barn

overværer psykisk vold mod en nærtstående.

Ved valget og udmålingen af foranstaltning skal retten tage hensyn til den

enkelte gerningsmands personlige forhold, herunder hvad der skønnes nød-

vendigt for at afholde vedkommende fra yderligere lovovertrædelser, jf. kri-

minallovens § 121, stk. 1, nr. 2. Der skal imidlertid også tages hensyn til

lovovertrædelsens grovhed, herunder samfundets interesse i at modvirke

handlinger af den pågældende art, jf. § 121, stk. 1, nr. 1.

Der foreslås desuden ændringer af retsplejeloven som følge af kriminalise-

ringen af psykisk vold, herunder bl.a. indførelse af samme mulighed for at

beskikke en bisidder i sager om psykisk vold, som i sager om vold efter

gældende ret.

Endvidere foreslås der konsekvensrettelser som følge af lovforslaget i an-

ordning om ikrafttræden for Grønland af lov om tilhold, opholdsforbud og

bortvisning og anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ægteskabs

indgåelse og opløsning.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §§ 1 og 2.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 14: Orienterende lovudkast til forslag om ændring af kriminallov for Grønland (selvstændig bestemmelse om psykisk vold), fra justitsministeren

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

9. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter

(Hvis ja, angiv om-

fang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Økonomiske

konse-

kvenser for stat, kom-

muner og regioner

Implementeringskonse-

kvenser

for

stat,

kommuner og regioner

Økonomiske

konse- Ingen

kvenser for erhvervsli-

vet

Administrative konse- Ingen

kvenser for erhvervsli-

vet

Administrative konse- Ingen

kvenser for borgerne

Miljømæssige konse- Ingen

kvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem

principper for imple-

mentering af erhvervs-

rettet EU-regulering/

Går videre end mini-

mumskrav i EU-regule-

ring (sæt X)

Negative konsekven-

ser/merudgifter (Hvis

ja, angiv omfang/

Hvis nej, anfør »In-

gen«)

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige

aspekter.

NEJ

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 14: Orienterende lovudkast til forslag om ændring af kriminallov for Grønland (selvstændig bestemmelse om psykisk vold), fra justitsministeren

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Kriminalloven indeholder på nuværende tidspunkt ingen selvstændig be-

stemmelse om psykisk vold.

Kriminalloven indeholder imidlertid i dag en række bestemmelser, som om-

fatter krænkelser af en andens psykiske integritet, herunder bl.a. kriminal-

lovens § 91 om ulovlig tvang, § 98, stk. 1, om trusler, § 88 om vold og § 75

om vanrøgt. Der kan endvidere – afhængig af de nærmere omstændigheder

– være tale om overtrædelser af foranstaltninger efter lov om tilhold, op-

holdsforbud og bortvisning.

Det foreslås, at der indsættes en ny

§ 88 a

i kriminalloven. Den foreslåede

bestemmelse kriminaliserer som noget nyt, at en person, som tilhører eller

er nært knyttet til en andens husstand eller tidligere har haft en sådan til-

knytning til husstanden, gentagne gange over en periode udsætter den anden

for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der er eg-

net til utilbørligt at styre den anden, herunder ved udøvelse af negativ social

kontrol.

Den foreslåede bestemmelse finder anvendelse på gerningsmænd, der ”til-

hører eller er nært knyttet til en andens husstand”.

Det forudsættes således, at den foreslåede bestemmelse finder anvendelse

på personer i den forurettedes husstand, f.eks. en ægtefælle, samlever, for-

ældre, søskende eller plejeforældre. Bestemmelsen vil ligeledes finde an-

vendelse på personer med en nær tilknytning til den andens husstand. Det

vil eksempelvis kunne gøre sig gældende for en tidligere ægtefælle, der sta-

dig jævnligt kommer i husstanden, f.eks. fordi deres fællesbørn har bopæl

der, eller en onkel, der er involveret i opdragelsen af børnene. Det vil også

kunne gøre sig gældende for forurettedes kæreste, der ikke bor sammen med

forurettede.

Ved vurderingen af, om en person er nært knyttet til forurettedes husstand,

vil bl.a. kunne indgå, om gerningsmanden har eller tidligere har haft folke-

registeradresse på samme adresse som forurettede, om der er et afhængig-

hedsforhold mellem gerningsmanden og forurettede, om gerningsmanden

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 14: Orienterende lovudkast til forslag om ændring af kriminallov for Grønland (selvstændig bestemmelse om psykisk vold), fra justitsministeren

og forurettede er beslægtede, samt om gerningsmanden jævnligt kommer i

forurettedes hjem.

Det bemærkes, at opregningen ikke er udtømmende. Det vil således i forhold

til psykisk vold, som også kan udøves ved hjælp af digitale tjenester såsom

telefon, sms, gps-sporing, sociale medier mv., tillige være relevant at se på,

om gerningsmanden og forurettede jævnligt har kontakt via digitale tjene-

ster.

Herudover foreslås det, at bestemmelsen skal finde anvendelse på gernings-

mænd, som tidligere har tilhørt eller været nært knyttet til forurettedes hus-

stand. Det vil omfatte gerningsmænd, som tidligere har været del af husstan-

den eller i øvrigt har haft en sådan nær tilknytning til husstanden, f.eks. en

ekskæreste, som er flyttet fra husstanden, eller et familiemedlem, som ikke

længere jævnligt kommer i forurettedes hjem.

Det forudsættes, at der foreligger en vis forbindelse mellem den psykiske

vold og gerningsmandens tilknytning til husstanden. F.eks. vil krænkelser,

som begynder, mens forurettede og gerningsmanden bor sammen, og som

fortsætter efter, at gerningsmanden ikke længere er en del af husstanden, og

krænkelser, som begynder i forbindelse med en ophævelse af samlivet, have

tilstrækkelig sammenhæng. Hvis en krænkende adfærd derimod først be-

gynder længere tid efter samlivsophævelsen mv., vil adfærden som ud-

gangspunkt ikke være omfattet af bestemmelsen. F.eks. vil der ved psykisk

vold, som begynder et år efter en samlivsophævelse, normalt ikke foreligge

den nødvendige forbindelse mellem den psykiske vold og gerningsmandens

tilknytning til husstanden, medmindre parterne har opretholdt en regelmæs-

sig og nær kontakt, f.eks. på grund af parternes børn.

Den foreslåede bestemmelse forudsætter endvidere, at der er tale om en ad-

færd, der er foretaget ”gentagne gange over en periode”.

Der skal være tale om en adfærd, der gentages og i almindelighed opfattes

som et mønster. Enkeltstående krænkelser falder således uden for bestem-

melsen. Er der tale om meget alvorlige krænkelser, vil få tilfælde dog være

tilstrækkeligt. Kravet om gentagen adfærd indebærer ikke, at adfærden be-

står af samme type krænkelser.

Det handlingsmønster, som den forurettede skal være underlagt, kan ofte

karakteriseres som et regime, der er præget af utryghed og frygt for, at vold,

seksuelle overgreb, trusler, tvang eller andre krænkelser fortsætter. Regimet

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 14: Orienterende lovudkast til forslag om ændring af kriminallov for Grønland (selvstændig bestemmelse om psykisk vold), fra justitsministeren

har normalt karakter af, at den forurettede bestemmes over og kontrolleres

på en enevældig og hensynsløs måde. Der kan være tale om meget forskel-

ligartede handlinger eller undladelser, som kan rumme forskellige typer af

krænkelser af den andens legeme eller helbred, herunder vedkommendes

mentale tilstand.

Den pågældende adfærd skal endvidere være foregået over en vis periode.

Hvor lang denne periode skal være afhænger af en samlet konkret vurdering.

Heri indgår bl.a. intensiteten og den potentielle skadevirkning af adfærden.

Er der tale om meget hyppige eller intensive episoder, vil selv en meget kort

periode kunne medføre, at den foreslåede bestemmelse finder anvendelse.

Det tillægges endvidere væsentlig betydning i forhold til forurettede børn

og unge, at handlingerne eller undladelserne er af en sådan karakter, at de –

selv over en kort periode – er egnet til at skade barnets eller den unges ud-

vikling eller selvopfattelse.

For at bestemmelsen skal kunne finde anvendelse, skal der objektivt set

være tale om, at nogen udsættes for ”groft nedværdigende, forulempende

eller krænkende adfærd”. Begreberne lader sig ikke klart afgrænse over for

hinanden, idet nogle handlinger både kan udgøre nedværdigende, forulem-

pende og krænkende behandling.

Med nedværdigende handlinger sigtes til en adfærd, der er egnet til at yd-

myge eller nedgøre offeret. Der kan f.eks. være tale om, at gerningsmanden

åbenlyst behandler den forurettede dårligere end andre, at den forurettede

berøves muligheden for at få indflydelse på egne forhold, eller at den foru-

rettede tvinges til at gøre eller tåle noget, som den forurettede ikke bryder

sig om eller opfatter som uværdigt. Det er ikke i den forbindelse et krav, at

andre end gerningsmanden er vidne til ydmygelsen.

Forulempende handlinger sigter primært til gerningsmandens chikanerende

eller generende adfærd. Der kan f.eks. være tale om, at gerningsmanden

kontakter forurettedes arbejdsplads, familie, venner mv. for at sprede falske

rygter om forurettede, at der gives fejlagtig information til offentlige myn-

digheder, herunder indgives falske anmeldelser til politiet, at der sendes pri-

vate billeder (uanset om disse udgør en overtrædelse af kriminallovens § 95)

af forurettede til andre, at der bestilles et stort antal varer til levering hos

forurettede, eller at der ofte sendes beskeder til forurettede om, at man har

kendskab til, hvor den pågældende befinder sig. Det bemærkes, at gernings-

manden vil kunne få andre til at foretage de nævnte handlinger for sig.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 14: Orienterende lovudkast til forslag om ændring af kriminallov for Grønland (selvstændig bestemmelse om psykisk vold), fra justitsministeren

Krænkende adfærd er et bredt begreb, som f.eks. omfatter en adfærd, der er

egnet til at skade forurettedes ære eller selvfølelse, eller som i øvrigt negativt

kan påvirke den forurettedes psykiske integritet. Det vil typisk være et ele-

ment i den krænkende behandling, at forurettede oplever at få sine grænser

overskredet, herunder f.eks. seksuelt eller gennem overvågning. Krænkende

adfærd kan også foreligge, hvis en person overværer handlinger over for

sine nærmeste, der opleves som ubehagelige eller chokerende, f.eks. hvor et

barn overværer vold, psykisk vold eller andre overgreb over for barnets for-

ældre eller søskende.

Krænkende adfærd omfatter også manipulerende adfærd, som f.eks. påvirk-

ning af forurettedes tanker, holdninger og adfærd ved udspekulerede, vild-

ledende, agiterende eller forførende handlinger. Den forurettede vil f.eks.

kunne opleve, at gerningsmanden fordrejer en situation, sådan at gernings-

mandens krænkende adfærd opleves af den forurettede som selvforskyldt.

Manipulation vil også kunne foreligge ved urimelig kritik, hentydninger el-

ler anklager, som har til formål at få forurettede til at underkaste sig ger-

ningsmanden.

Den omfattede adfærd kan bestå af handlinger eller undladelser (eller begge

dele).

Som eksempler på adfærd, der – afhængig af de nærmere omstændigheder

– kan betragtes som nedværdigende, forulempende og krænkende, kan næv-

nes at isolere en person fra den pågældendes familie eller netværk, at moni-

torere eller overvåge en person uden samtykke, f.eks. via digitale tjenester

eller gps-udstyr, at tage kontrol over en persons dagligdag ved at beslutte,

hvornår personen må sove, indgå i sociale sammenhænge med andre, hvilke

personer vedkommende må omgås, hvilket tøj personen må iføre sig osv.,

at ignorere en person, at holde en person i uvished om afgørende beslutnin-

ger, f.eks. rejser til udlandet, at indskrænke en persons bevægelsesfrihed, at

nægte en samlever eller ægtefælle at søge arbejde, at fratage en person ad-

gang til støtte, at omtale en person som om, vedkommende ikke er noget

værd, at indføre et regelsæt, der udstiller eller ydmyger personen, at isolere

en person fra sit barn eller dennes nærmeste, at tage kontrol over en persons

økonomi, at true en person eller den pågældendes børn eller nærmeste (trus-

lerne behøver ikke nødvendigvis være omfattet af kriminallovens § 98, stk.

1), at udsætte en persons børn eller nærmeste for krænkelser eller vold for

at skade personen, at fastholde en person i et ægteskab med henvisning til

forestillinger om ærbarhed og/eller familiens generelle status eller udsætte

forurettede for anden negativ social kontrol, at formå andre personer til at

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 14: Orienterende lovudkast til forslag om ændring af kriminallov for Grønland (selvstændig bestemmelse om psykisk vold), fra justitsministeren

lægge pres på forurettede til at træffe bestemte livsbeslutninger, som f.eks.

uddannelse eller ægtefællevalg, at isolere en person fra adgangen til f.eks.

sundhedsvæsenet, uddannelse og arbejdsmarkedet, at tvinge en person til at

gennemføre eller afslutte en graviditet, at afpresse en person, at ødelægge

eller true med at ødelægge en persons ejendele eller at udbrede ondsindet

sladder, rygter eller intime oplysninger om forurettede. Specifikt i forhold

til børn kan også nævnes adfærd, der udsætter barnet for konstant devalue-

ring, eller som nedbryder barnets selvværd. Der kan f.eks. være tale om, at

barnet ignoreres og nægtes omsorg, eller at barnet tages som gidsel i kon-

flikter mellem dets forældre. Der kan også være tale om kommentarer om

barnets krop, vægt eller madindtag.

Det bemærkes, at de nævnte eksempler ikke er udtømmende, samt at det i

forhold til flere af de nævnte handlinger afhænger af de foreliggende om-

stændigheder, forurettedes alder og modenhed, hvis det er et barn, og par-

ternes relation i øvrigt, om der er tale om nedværdigende, forulempende el-

ler krænkende adfærd.

Den nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd skal kunne be-

tegnes som grov, for at adfærden er omfattet at den foreslåede bestemmelse.

Det er således ikke enhver nedværdigende, forulempende eller krænkende

adfærd, der kan udgøre psykisk vold i bestemmelsens forstand. Omvendt er

det ikke et krav, at hver enkeltstående handling eller undladelse kan beteg-

nes som grov, hvis der samlet set er tale om grov nedværdigende, forulem-

pende eller krænkende adfærd.

Kravet om, at adfærden skal kunne betegnes som grov, har nær sammen-

hæng med kravet om, at adfærden skal foregå gentagne gange over en peri-

ode, og at den skal være egnet til at styre den forurettede. Der skal således

samlet set være tale om adfærd af en vis varighed, intensitet og dermed grov-

hed.

Adfærden skal være egnet til utilbørligt at styre forurettede. Ordlyden

”styre” sigter til kontrollerende adfærd, som forhindrer forurettede i at ud-

folde sig frit, herunder pga. en frygt for nye krænkelser. Adfærden har såle-

des i almindelighed til formål at give gerningsmanden en magtposition i for-

hold til forurettede eller at styrke eller opretholde magtpositionen. Der kan

f.eks. være tale om dominerende eller kontrollerende adfærd, der kan med-

føre, at forurettede får frataget fornemmelsen af at bestemme over sig selv

og sit eget liv, at forurettedes selvværd nedbrydes, at forurettede isoleres

eller gøres afhængig af gerningsmanden. Adfærden skal således samlet set

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 14: Orienterende lovudkast til forslag om ændring af kriminallov for Grønland (selvstændig bestemmelse om psykisk vold), fra justitsministeren

være egnet til at påvirke forurettede til at gøre eller tåle noget, som ikke er

udtryk for forurettedes frie vilje.

Det er en objektiv vurdering, om adfærden er egnet til at styre forurettede.

Det er således ikke afgørende for anvendelsen af bestemmelsen, at foruret-

tede rent faktisk er blevet styret. Kriminaliseringen afhænger endvidere ikke

af, om styringen har påført den forurettede psykiske skader eller lignende.

Den styrende adfærd skal endvidere være ”utilbørlig”, hvilket omfatter sty-

rende adfærd, som ikke er en naturlig del af parternes relation. Styring er

således i visse tilfælde nødvendig og helt naturlig, f.eks. i særlige relationer

mellem voksen og barn (forudsat at der tages fornøden højde for barnets

alder og modenhed) eller i relationen mellem plejekrævende ældre eller han-

dicappede og den person, som plejer eller passer den ældre eller handicap-

pede. Det må dog antages, at grove krænkelser kun sjældent vil kunne op-

fattes som en naturlig del af parters relation. Dette indebærer, at forældres

opdragelse af børn som udgangspunkt ikke er omfattet af bestemmelsen,

men at forældres adfærd over for deres børn kan antage en karakter eller

grovhed, der omfattes af bestemmelsen, herunder f.eks. hvis barnet udsættes

for hyppige og længerevarende stuearrester.

Bestemmelsens sidste led præciserer, at udøvelsen af negativ social kontrol

udgør psykisk vold. Dette kan gøre sig gældende i et ægteskab eller en lig-

nende samlivssituation, der i kraft af sit indhold fastholder en person med

det formål at lægge pres på en person til at træffe eller undlade at træffe

bestemte livsbeslutninger vedrørende f.eks. skilsmisse, ophør af samliv,

bopæl eller uddannelse. Der vil i den forbindelse f.eks. kunne lægges vægt

på, om ægteskabet eller samlivssituationen faciliterer en magtposition for

gerningsmanden i forhold til forurettede, om forurettede gennem ægteskabet

eller samlivssituationen får frataget fornemmelsen af at bestemme over sig

selv og sit eget liv, og om situationen påvirker forurettede til at gøre eller

tåle noget, som ikke er udtryk for forurettedes frie vilje. Det vil være afgø-

rende, at samlivet faktisk og på en utilbørlig måde styrer den anden person

ved f.eks. at fastholde personen i et ægteskab eller en samlivssituation mod

dennes vilje eller ved at formå personen til at træffe eller undlade at træffe

en af de ovenfor nævnte livsbeslutninger.

Hvis gerningsmandens handlinger over for forurettede efter sit indhold har

haft til formål at styre en anden person, men hvor handlingen ikke har været

egnet til det, kan der efter omstændighederne dømmes for forsøg på psykisk

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 14: Orienterende lovudkast til forslag om ændring af kriminallov for Grønland (selvstændig bestemmelse om psykisk vold), fra justitsministeren

vold i medfør af kriminallovens § 12. Det vil f.eks. kunne være tilfældet,

hvis handlingsmønstret ikke har haft den fornødne varighed.

Fastsættelsen af foranstaltningen i den enkelte sag vil bero på rettens kon-

krete vurdering af alle sagens relevante omstændigheder. Retten skal således

i forbindelse med fastsættelsen af foranstaltningen bl.a. tage højde for ka-

rakteren og varigheden af den nedværdigende, forulempende og krænkende

behandling, forurettedes forhold og de konsekvenser, som adfærden har haft

for forurettede. Gerningsmandsprincippet i kriminalloven medfører, at der

ved valget og udmålingen af foranstaltninger også skal ske en konkret vur-

dering af det enkelte tilfælde, hvor både hensynet til lovovertrædelsens

grovhed, herunder samfundets interesse i at modvirke handlinger af den på-

gældende art, og gerningsmandens personlige forhold, herunder hvad der

skønnes nødvendigt for at afholde den pågældende fra yderligere lovover-

trædelser, skal indgå.

Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse efter omstændighederne om-

fatter adfærd, der i forvejen er selvstændigt kriminaliseret, herunder f.eks.

vanrøgt efter kriminallovens § 75, ulovlig tvang efter § 91 og trusler efter §

98, stk. 1. Der kan herudover være tale om andre former for kriminalitet,

som begås som led i regimet af psykisk vold, f.eks. vold efter kriminallovens

§ 88, voldtægt efter § 77 eller andre seksualforbrydelser. I de nævnte til-

fælde forudsættes den foreslåede bestemmelse at skulle anvendes i sammen-

stød med andre bestemmelser.

Den foreslåede bestemmelse omfatter i kraft af den almindelige medvirken-

sordning i kriminallovens § 13, også den, der ved tilskyndelse, råd eller dåd

har medvirket til udøvelse af psykisk vold. Som eksempel herpå kan nævnes

personer, som må anses for at have en særlig autoritet i forhold til foruret-

tede og dennes nærmeste, og som medvirker til, at gerningsmanden over for

forurettede udøver negativ social kontrol. Det bemærkes desuden, at den

medvirken, der ligger inden for det kriminaliserede område, forudsætter en

vis forbindelse mellem den konkrete handling og den psykiske vold, idet det

dog ikke kræves, at den pågældende handling har været afgørende for udø-

velsen af den psykiske vold.

Efter bestemmelsen om medvirken i § 13 vil enhver, der i bestemmelsens

forstand deltager i en forbrydelse ved tilskyndelse, råd eller dåd, pådrage sig

samme ansvar for handlingen som gerningsmanden.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 14: Orienterende lovudkast til forslag om ændring af kriminallov for Grønland (selvstændig bestemmelse om psykisk vold), fra justitsministeren

Til § 2

Til nr. 1

Retsplejelovens § 333 vedrører beskikkelse af en bisidder for forurettede i

kriminalsager. Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at retten i sager, der

vedrører overtrædelse af kriminallovens § 37 (krænkelse af offentlig myn-

dighed), hvis der er tale om vold eller trussel herom, § 74 (blodskam) og §§

77-81 (voldtægt, kønslig udnyttelse, kønsligt forhold til børn, forførelse,

kønsligt forhold til en ung person mod betaling), § 84, stk. 1 (blufærdig-

hedskrænkelse), § 86, stk. 1, jf. § 12 (forsøg på manddrab), § 88 (vold), §

89 (prisgivelse af menneskeliv), § 90, stk. 3 (forvoldelse af fare for smitte

med en livstruende sygdom), § 91 (ulovlig tvang), § 92 (frihedsberøvelse),

§ 93 (menneskehandel) eller § 112 (røveri), beskikker en bisidder for den,

der er forurettet ved lovovertrædelsen efter anmodning fra den forurettede,

medmindre lovovertrædelsen er af mindre alvorlig karakter, eller bisidder-

bistand må anses for åbenbar unødvendig. Hvis den forurettede er under 15

år, har den forurettede krav på beskikkelse af bisidder, hvis sagen vedrører

en overtrædelse af § 74 og §§ 77-81 i kriminalloven.

Det foreslås, at der i retsplejelovens

§ 333, stk. 1,

indsættes en henvisning

til den foreslåede § 88 a, således der på samme måde som for overtrædelser

af § 88 om vold efter begæring fra forurettede kan beskikkes en bisidder i

sager om overtrædelse af den foreslåede § 88 a.

Der er ikke herudover tilsigtet nogen ændring af de pågældende bestemmel-

ser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af retsplejelovens § 336 b, stk. 1, at i sager, hvor der er afsagt

dom om anbringelse i anstalt, jf. kriminallovens kapitel 31, for en grovere

overtrædelse af kriminalloven, hvor vold, trusler eller anden personfarlig

kriminalitet indgår, eller en seksualforbrydelse, underrettes den forurettede

efter anmodning om tidspunktet for den dømtes første uledsagede udgang

og løsladelse og om eventuel undvigelse, hvis den dømte har været vare-

tægtsfængslet før dom og ikke har været løsladt mellem dommens afsigelse

og fuldbyrdelse. I sådanne tilfælde underrettes den forurettede desuden efter

anmodning, hvis gerningsmanden under afsoning og på institutionens om-

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 14: Orienterende lovudkast til forslag om ændring af kriminallov for Grønland (selvstændig bestemmelse om psykisk vold), fra justitsministeren

råde med institutionens viden medvirker i optagelserne til et tv- eller ra-

dioprogram produceret til udsendelse i Grønland, hvori den pågældende har

en fremtrædende rolle, eller i et portrætinterview i et grønlandsk dagblad.

Det samme gælder ved medvirken i optagelserne af et sådant tv- eller ra-

dioprogram eller interview uden for institutionens område i tilfælde, hvor

institutionen har meddelt tilladelse til udgang med viden herom. Er den foru-

rettede afgået ved døden, underrettes den forurettedes nære pårørende efter

anmodning. Underretning kan afslås, hvis væsentlige hensyn til gernings-

manden taler for det.

Det foreslås, at der i retsplejelovens

§ 336 b, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes en

henvisning til den foreslåede § 88 a. Dette indebærer, at der i forhold til en

dom om anbringelse i anstalt for en grovere overtrædelse af kriminalloven,

hvor psykisk vold efter den foreslåede § 88 a indgår, på samme måde som

for vold skal ske underretning af forurettede eller dennes nære pårørende

efter de nærmere regler herom i § 336 b, stk. 1.

Der er ikke herudover tilsigtet nogen ændring af den pågældende bestem-

melse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Retsplejelovens § 340 a indeholder regler om politiets foretagelse af video-

afhøring. Det følger af bestemmelsens stk. 1, at politiets afhøring af en per-

son kan optages på video med henblik på anvendelse af optagelsen som be-

vis under hovedforhandlingen efter § 467 a (videoafhøring), hvis personen

er under 13 år, eller personen er under 15 år, og efterforskningen vedrører

en overtrædelse af kriminallovens § 74 (blodskam) eller kapitel 18 (seksu-

alforbrydelser) eller §§ 86, stk. 1 (manddrab) eller 88, 1. pkt. (vold), hvor

personen eller en af dennes nærmeste er forurettet, og den, der er mistænkt,

er en af personens nærmeste. Videoafhøring kan endvidere ske, hvis perso-

nen er under 18 år, og særlige omstændigheder taler for videoafhøring, eller

personen er 18 år eller derover og har en alvorlig psykisk lidelse eller væ-

sentlig funktionsnedsættelse, og særlige omstændigheder taler for videoaf-

høring.

Det foreslås, at der i retsplejelovens

§ 340 a, stk. 1, nr. 2, litra b,

indsættes

en henvisning til den foreslåede § 88 a, således at der på samme måde som

for efterforskningen vedrørende overtrædelse af kriminallovens § 86 stk. 1,

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 14: Orienterende lovudkast til forslag om ændring af kriminallov for Grønland (selvstændig bestemmelse om psykisk vold), fra justitsministeren

om manddrab eller kriminallovens § 88, 1. pkt., om vold kan foretages vi-

deoafhøring af personer under 15 år vedrørende efterforskning om overtræ-

delse af den foreslåede § 88 a, hvor personen eller dennes nærmeste er foru-

rettet og den, der er mistænkt, er en af personens nærmeste.

Der er ikke herudover tilsigtet nogen ændring af den pågældende bestem-

melse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den […]

Loven finder anvendelse på handlinger, der er begået efter lovens ikrafttræ-

den.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 14: Orienterende lovudkast til forslag om ændring af kriminallov for Grønland (selvstændig bestemmelse om psykisk vold), fra justitsministeren

Bilag 1

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I kriminallov for Grønland, jf. lov-

bekendtgørelse […], foretages føl-

gende ændringer:

Efter § 88 indsættes:

»§ 88 a. For psykisk vold dømmes

den, som tilhører eller er nært

knyttet til en andens husstand eller

tidligere har haft en sådan tilknyt-

ning til husstanden, og som gen-

tagne gange over en periode ud-

sætter den anden for groft nedvær-

digende, forulempende eller kræn-

kende adfærd, der er egnet til util-

børligt at styre den anden, herun-

der ved udøvelse af negativ social

kontrol.

§2

I retsplejelov for Grønland, jf. lov-

bekendtgørelse […], foretages føl-

gende ændringer:

§ 333.

I sager om overtrædelse af

§ 333 stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§§

kriminallovens § 37 med hensyn til 88 og 89,« til: »§§ 88-89,«.

vold eller trussel herom eller §§ 74

og 77-81, § 84, stk. 1, § 86, stk. 1,

jf. § 12, §§ 88 og 89, § 90, stk. 3, §§

91-93 og 112 beskikker retten efter

anmodning fra den forurettede en

bisidder til at støtte og vejlede den

forurettede, medmindre lovover-

trædelsen er af mindre alvorlig ka-

rakter eller bisidderbistand må an-

ses for åbenbart unødvendig. Er

den forurettede under 15, år har den

forurettede krav på beskikkelse af

bisidder, hvis sagen vedrører en

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 14: Orienterende lovudkast til forslag om ændring af kriminallov for Grønland (selvstændig bestemmelse om psykisk vold), fra justitsministeren

overtrædelse af kriminallovens §§

74 og 77-81.

§ 336 b.

I sager, hvor der er afsagt

§ 336 b, stk. 1, 1. pkt.,

indsæt-

dom om anbringelse i anstalt, jf. tes efter »vold,«: »psykisk vold,«.

kriminallovens kapitel 31, for en

grovere overtrædelse af kriminal-

loven, hvor vold, trusler eller anden

personfarlig kriminalitet indgår, el-

ler en seksualforbrydelse, underret-

tes den forurettede efter anmodning

om tidspunktet for den dømtes før-

ste uledsagede udgang og løsla-

delse og om eventuel undvigelse,

hvis den dømte har været tilbage-

holdt før dom og ikke har været

løsladt mellem dommens afsigelse

og fuldbyrdelse. I sådanne tilfælde

underrettes den forurettede desuden

efter anmodning, hvis gernings-

manden under afsoning og på insti-

tutionens område med institutio-

nens viden medvirker i optagel-

serne til et tv- eller radioprogram

produceret til udsendelse i Grøn-

land, hvori den pågældende har en

fremtrædende rolle, eller i et po-

rtrætinterview i et grønlandsk dag-

blad. Det samme gælder ved med-

virken i optagelserne af et sådant

tv- eller radioprogram eller inter-

view uden for institutionens om-

råde i tilfælde, hvor institutionen

har meddelt tilladelse til udgang

med viden herom. Er den foruret-

tede afgået ved døden, underrettes

den forurettedes nære pårørende ef-

ter anmodning. Underretning kan

afslås, hvis væsentlige hensyn til

gerningsmanden taler for det.

Stk. 2-3. ---

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 14: Orienterende lovudkast til forslag om ændring af kriminallov for Grønland (selvstændig bestemmelse om psykisk vold), fra justitsministeren

§ 340 a.

Politiets afhøring af en

person kan optages på video med

henblik på anvendelse af optagel-

sen som bevis under hovedforhand-

lingen efter § 467 (videoafhøring) i

følgende tilfælde:

1) ---

2) Personen er under 15 år, og ef-

terforskningen vedrører en overtræ-

delse af

a) ---

b) § 86, stk. 1 eller § 88, 1. pkt., i

kriminallov for Grønland, hvor per-

sonen eller en af dennes nærmeste

er forurettet og den, der er

mistænkt, er en af personens nær-

meste.

Stk. 2-4. ---

§ 340 a, stk. 1, nr. 2, litra b,

æn-

dres »§ 86, stk. 1, eller § 88, 1.

pkt.,« til: »§ 86, stk. 1, § 88, 1. pkt.,

eller § 88 a«