Nødvendig
revision af
samtykkeloven,
så den kommer
til at hvile på
sikker faglig og
uvildig grund og
dermed kommer
i balance
Manderådets konkrete anbefalinger
:
1)
Loven skal revideres, så den bliver baseret på ’frivillighed’ i stedet for samtykke, og
derved kommer tilbage på sikker og solid grund når det gælder balancen mellem
retsfølelse og retssikkerhed. En balance uden hvilken samfundets sammenhængskraft
trues. (Jævnfør Straffelovrådets Betænkning 1574 af 2020).
Det skal overvejes, om voldtægtsbegrebet bør udsondres i en særlig bestemmelse,
som omhandler ægte voldtægter, og en anden bestemmelse, svarende til den
nuværende § 216, som omhandler tilfælde af uønsket ‘intimkrænkelse’. Bestemmelsen
skal således have en anden strafferamme, og et andet navn, der afspejler, at
bestemmelsen er uden nogen tilknytning overhovedet til den oprindelige
voldtægtsbestemmelse.
Falske voldtægtsanmeldelser skal i langt højere grad end det sker nu efterforskes,
rejses og dømmes. Og strafferammen for dem skal udnyttes, sådan at straffen står mål
med de konsekvenser, det har haft for ofret. (Jævnfør nylig sag fra England, hvor en
kvinde blev dømt til 8 �½ års fængsel for falske voldtægtsanklager).
Det skal sikres, at man i fremtiden lytter langt mere til de anbefalinger, den fagligt
baserede sagkundskab giver. Frem for at man blindt følger de aktivistiske forskere og
organisationer, som har en tendens til at forvanske virkeligheden for at få deres
radikalistiske, samfundsskævvridende agenda igennem. Med uoverskuelige
konsekvenser til følge, som man derefter skal til at rydde op efter. (Jævnfør Amnestys
såkaldte ’rapport’ og jævnfør antologien
Voldtægtssagen – Retssystemets akilleshæls
ikke tilstrækkeligt dokumenterede påstande og manipulation med begreberne).
2)
3)
4)