Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 133
Offentligt
Manderådet
Respekt for drenge, mænd og fædre
Samtykkeloven - en retslig skandale
Manderådet har sendt et åbent brev til justitsministeren og folketingets retsudvalg.
I brevet påviser vi en række alvorlige mangler ved Samtykkeloven og opfordrer til at den rulles tilbage.
De centrale argumenter i brevet lyder:
•
Et overvældende flertal, 10 ud af 11, juridiske eksperter i Straffelovsudvalget frarådede at basere loven
på begrebet “samtykke”;
•
Det er en helt uhørt krænkelse af retsbevidstheden, at man(d) kan blive dømt for
voldtægt
uden på
nogen måde at have brugt trusler, tvang eller fysisk magt og uden at ens partner har sagt fra;
•
Ethvert samleje er således ifølge ordlyden som udgangspunkt en voldtægt, og strafferammen er op til
otte års fængsel;
•
Sager der afgøres efter Samtykkeloven baserer sig på påstand mod påstand og afgøres således af
rettens opfattelse af parternes troværdighed. Men hvad nu hvis en af dem bare er god til at lyve
overbevisende?
•
Samtykkeloven vender bevisbyrden på hovedet: Det er den anklagede, der skal bevise at han har
indhentet samtykke - og hvordan beviser man det?
Samtykkeloven skal derfor ændres:
•
Både mænd og kvinder må lære at sige "nej tak" til uønsket sex;
•
Parterne skal sidestilles, således at både anmelder og tiltalte får status af part, ligesom de begge skal
have ret til at fremlægge hver deres eventuelle beviser, som modparten skal have uhindret adgang
til;
•
Viser det sig under sagen, at det uden for enhver rimelig tvivl kan bevises, at en af parterne har løjet,
skal vedkommende under samme sag kunne dømmes for mened;
•
Voldtægtsbegrebet bør udsondres i en særlig bestemmelse, der omhandler ægte voldtægter og en
anden bestemmelse, der omhandler tilfælde af uønsket ”intimkrænkelse”;
•
Bestemmelsen skal således have en anden strafferamme, og et andet navn, der afspejler, at
bestemmelsen er uden nogen tilknytning overhovedet til den oprindelige voldtægtsbestemmelse.
Kontakt
Thomas Martin Nielsen, Manderådets Redaktør