Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 133
Offentligt
MANDERÅDET
Åbent brev til justitsminister Peter Hummelgaard om
samtykkeloven
Samtykkeloven blev vedtaget i Folketinget for 2 �½ år siden på trods af, at 10 ud af 11
medlemmer af Straffelovrådet advarede kraftigt imod den. Deres begrundelse var, at loven ville
kunne kriminalisere ”en seksuel adfærd, som af mange vil blive anset som naturlig og
sædvanlig”. Alligevel valgte et enigt Folketing at følge den ene ud af de 11 eksperters anbefaling.
Det store flertal i Straffelovrådet synes dog at have fået ret. Siden lovens vedtagelse er antallet
af voldtægtsdømte steget ganske markant, og med 157 domme, der dækker over 562
enkeltstående voldtægter, blev der fældet en tredjedel flere domme end i de foregående år.
I lyset af Straffelovrådets massive skepsis mod at basere voldtægtsparagraffen på begrebet
”samtykke” (i stedet foreslog man begrebet ”frivillighed”), synes der al mulig grund til at se
kritisk på samtykkeloven og på de strafferetlige konsekvenser, den har haft, med henblik på en
revision – eller endog tilbagerulning – af loven.
Debatten er allerede i fuld gang. De seneste måneder har samtykkeloven således været stærkt
omdiskuteret i medierne fra flere vinkler, herunder kønspolitiske, etiske, psykologiske osv. Men
de juridiske argumenter imod samtykkeloven er også mange og tungtvejende og bør tages med i
betragtning, når loven skal evalueres til sommer.
Pseudovidenskabelig argumentation
Det teoretiske grundlag for loven præsenteres frem for alt i den tværfaglige, men tendentiøse
og fagligt meget svingende antologi
Voldtægtssagen – Retssystemets Akilleshæl,
som kun
marginalt inddrager juridiske vinkler (red. Tine Søberg, Trine Baumbach og Linda Kjær Minke
2021).
En bærende påstand, som fremføres i antologien, og som Trine Baumbach efterfølgende har
uddybet bl.a. i Deadline, er, at den tidligere voldtægtsbestemmelse i den danske straffelov indtil
vedtagelsen af samtykkeloven for et par år siden var middelalderlig, og frem for alt var udtryk
for et middelalderligt kvindesyn.
Manderådet er en frivillig forening der arbejder for drenge, mænd og fædres vilkår og rettigheder
www.manderaadet.dk
CVR 41719273