REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Den årlige retssikkerhedsredegørelse, fra justitsministeren

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 132
Offentligt

Dato:

29. marts 2023

Kontor:

Forvaltningsretskontoret

Sagsbeh: Christina Seeneha Hen-

riksen

Sagsnr.: 2022-0039-0732

Dok.:

2646831

REDEGØRELSE TIL FOLKETINGET

FORVALTNINGENS ANVENDELSE AF

TVANGSINDGREB OG

OPLYSNINGSPLIGTER UDEN FOR

STRAFFERETSPLEJEN

MARTS 2023

Side 1/29

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Den årlige retssikkerhedsredegørelse, fra justitsministeren

Indholdsfortegnelse

1. Indledning................................................................................................ 3

2. Kort oversigt over retssikkerhedslovens regler ....................................... 4

3. Erfaringerne med retssikkerhedsloven inden for udvalgte

forvaltningsområder .................................................................................... 6

3.1. Indledning ......................................................................................... 6

3.2. Beskæftigelsesministeriet ................................................................. 7

3.3. Erhvervsministeriet ......................................................................... 11

3.4. Miljøministeriet .............................................................................. 12

3.5. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ............................. 17

3.6. Skatteministeriet ............................................................................. 18

3.7. Justitsministeriets generelle vurdering af retssikkerhedslovens

anvendelse i praksis ............................................................................... 21

4. Oversigt over bestemmelser vedtaget i 2022 med hjemmel til at

gennemføre tvangsindgreb, der er omfattet af retssikkerhedsloven .......... 23

4.1. Generelt .......................................................................................... 23

4.2. Bestemmelser, der viderefører hidtidige, tilsvarende bestemmelser

............................................................................................................... 24

4.3. Bestemmelser, der udvider anvendelsesområdet for gældende

bestemmelser ......................................................................................... 25

4.4. Hjemler, der ophæver gældende bestemmelser .............................. 27

4.5. Nye hjemler, der giver offentlige myndigheder adgang til at foretage

tvangsindgreb, der er omfattet af retssikkerhedsloven .......................... 27

5. Sammenfatning...................................................................................... 28

Side 2/29

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Den årlige retssikkerhedsredegørelse, fra justitsministeren

1. Indledning

Ved lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anven-

delse af tvangsindgreb og oplysningspligter, nu lovbekendtgørelse nr. 1121

af 12. november 2019 (herefter retssikkerhedsloven), blev der gennemført

en samlet regulering af en række spørgsmål, som vedrører tilfælde, hvor en

forvaltningsmyndighed har mulighed for uden for strafferetsplejen at fore-

tage visse former for tvangsindgreb uden forudgående retskendelse, herun-

der navnlig såkaldte kontrol- og tilsynsbesøg. Loven regulerer endvidere

visse spørgsmål, der kan opstå i tilfælde, hvor borgere og virksomheder er

forpligtede til at meddele oplysninger til en forvaltningsmyndighed. Loven

trådte i kraft den 1. januar 2005.

Ved lov nr. 525 af 6. juni 2007 blev retssikkerhedsloven ændret, således at

lovens regler om tvangsindgreb fra den 1. januar 2008 også gælder i tilfælde,

hvor der efter lovgivningen stilles krav om forudgående retskendelse. Bag-

grunden for denne lovændring var, at de hensyn, der ligger bag retssikker-

hedslovens kapitel 2 og 3, også gør sig gældende for så vidt angår tvangs-

indgreb, som foretages efter indhentet retskendelse.

Retssikkerhedsloven bygger på betænkning nr. 1428/2003 udarbejdet af

Retssikkerhedskommissionen, der blev nedsat af justitsministeren i februar

2002.

Det fremgår af forarbejderne til loven, at Justitsministeriet efter lovens

ikrafttræden årligt vil udarbejde en redegørelse til Folketinget om forvalt-

ningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter omfattet af loven.

Redegørelsen skal bl.a. indeholde en omtale af eventuel ny lovgivning, der

vedrører den offentlige forvaltnings adgang til at foretage tvangsindgreb

uden for strafferetsplejen, samt på udvalgte områder en omtale af praksis

med hensyn til anvendelse af tvangsindgreb uden for strafferetsplejen. For-

målet er at styrke den offentlige interesse og debat om borgernes retssikker-

hed, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 3107. Justitsministeriet

afgav den seneste redegørelse til Folketinget den 23. marts 2022.

Af redegørelsen fra 2022 fremgår det, at det samlet set var Justitsministeriets

opfattelse, at der ikke var grundlag for at antage, at retssikkerhedsloven ge-

nerelt havde givet anledning til væsentlige problemer i praksis i 2020, hver-

ken i forhold til de virksomheder m.v., hvor der blev udført kontrolbesøg,

eller i forhold til myndighedernes tilrettelæggelse og udførelse af kontrol-

besøg m.v. Herudover indeholder redegørelsen fra 2022 en oversigt over

Side 3/29

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Den årlige retssikkerhedsredegørelse, fra justitsministeren

bestemmelser i lovgivningen, der blev vedtaget i 2021, og som giver for-

valtningsmyndigheder adgang til at gennemføre tvangsindgreb, der er om-

fattet af retssikkerhedsloven. Af denne oversigt fremgår det, at der i 2021

blev vedtaget i alt 38 bestemmelser

vedrørende forvaltningens adgang til at

gennemføre tvangsindgreb omfattet af retssikkerhedsloven.

Den foreliggende redegørelse indeholder

–

efter en kort oversigt over rets-

sikkerhedslovens regler i pkt. 2

–

en omtale af praksis i 2021 på udvalgte

områder med hensyn til anvendelse af tvangsindgreb omfattet af loven, jf.

pkt. 3. Redegørelsens pkt. 4 indeholder en omtale af ny lovgivning vedtaget

i 2022, der vedrører den offentlige forvaltnings adgang til at foretage tvangs-

indgreb omfattet af loven, og pkt. 5 indeholder en sammenfatning.

2. Kort oversigt over retssikkerhedslovens regler

Loven indeholder bl.a. generelle regler om den fremgangsmåde, som for-

valtningsmyndighederne skal følge ved gennemførelsen af et tvangsindgreb,

der er omfattet af loven, jf. retssikkerhedslovens kapitel 2. Det er bl.a. fast-

sat, at tvangsindgreb kun må anvendes, hvis mindre indgribende foranstalt-

ninger ikke er tilstrækkelige, og hvis indgrebet står i rimeligt forhold til for-

målet med indgrebet, jf. retssikkerhedslovens § 2. Det er også bestemt, at en

række af forvaltningslovens regler

–

bl.a. reglerne om inhabilitet, partsakt-

indsigt, begrundelse og klagevejledning

–

gælder ved gennemførelsen af

tvangsindgreb omfattet af loven, jf. retssikkerhedslovens § 3. Der er endvi-

dere fastsat en pligt til under visse omstændigheder at gøre notat om indhol-

det af oplysninger, som en myndighed modtager i en sag om iværksættelse

af et tvangsindgreb, jf. retssikkerhedslovens § 4.

Herudover er det fastsat, at myndigheden skal underrette parten forud for

gennemførelsen af et tvangsindgreb omfattet af loven, jf. retssikkerhedslo-

vens § 5, stk. 1. Underretningen skal ske skriftligt senest 14 dage inden

tvangsindgrebet gennemføres og skal indeholde oplysninger om tid og sted

for indgrebet, retten til at lade sig repræsentere eller bistå af andre efter for-

valtningslovens § 8, hovedformålet med indgrebet og det faktiske og retlige

grundlag for indgrebet, jf. § 24 i forvaltningsloven, jf. retssikkerhedslovens

§ 5, stk. 2. Parten kan herefter gøre indsigelse mod beslutningen inden for

en frist fastsat af myndigheden. Fastholdes beslutningen, skal dette inden

I forbindelse med modtagelsen af ministeriernes høringssvar har Justitsministeriet kunnet

konstatere, at fem bestemmelser vedtaget i 2021 vedrørende forvaltningens adgang til at

foretage tvangsindgreb omfattet af retssikkerhedsloven ikke blev medtaget i oversigten i

redegørelsen fra marts 2022. Det samlede antal vedtagne bestemmelser i 2021 udgør derfor

43. Se nærmere under note 16 og 17.

Side 4/29

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Den årlige retssikkerhedsredegørelse, fra justitsministeren

eller senest samtidig med gennemførelsen af tvangsindgrebet begrundes

skriftligt over for parten, jf. § 24 i forvaltningsloven, jf. retssikkerhedslo-

vens § 5, stk. 3.

Reglerne om underretning kan fraviges helt eller delvist i en række tilfælde.

Det gælder, hvis øjemedet med tvangsindgrebets gennemførelse ville for-

spildes, hvis forudgående underretning skulle gives, jf. retssikkerhedslovens

§ 5, stk. 4, nr. 1, hvis hensynet til parten selv taler for det, eller partens ret-

tigheder findes at burde vige for afgørende hensyn til andre private eller

offentlige interesser, jf. retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 2, hvis det er

nødvendigt af hensyn til rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske

interesser, herunder forholdet til EU, jf. retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr.

3, hvis øjeblikkelig gennemførelse af tvangsindgrebet efter forholdets sær-

lige karakter er påkrævet, jf. retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 4, eller hvis

forudgående underretning viser sig umulig eller er uforholdsmæssig vanske-

lig, jf. retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 5.

Loven indeholder desuden regler om pligt for myndigheden til at forevise

legitimation i forbindelse med gennemførelsen af et tvangsindgreb, jf. rets-

sikkerhedslovens § 6, pligt til at udvise størst mulig skånsomhed under et

tvangsindgrebs gennemførelse, jf. retssikkerhedslovens § 7, samt pligt til i

en række tilfælde at udfærdige rapport om udførelsen af et tvangsindgreb,

jf. retssikkerhedslovens § 8.

Loven indeholder endvidere regler om forholdet til strafferetsplejen ved

gennemførelsen af tvangsindgreb omfattet af loven, jf. retssikkerhedslovens

kapitel 3. Det er således fastsat, at hvis en enkeltperson eller juridisk person

med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse,

kan tvangsindgreb over for den mistænkte med henblik på at tilvejebringe

oplysninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter, alene gennem-

føres efter reglerne i retsplejeloven om strafferetsplejen, jf. retssikkerheds-

lovens § 9, stk. 1. Det gælder dog ikke, hvis tvangsindgrebet gennemføres

med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for behandlingen af an-

dre spørgsmål end fastsættelse af straf, jf. retssikkerhedslovens § 9, stk. 2.

De nævnte regler finder tilsvarende anvendelse, hvis der i sagen rettes et

tvangsindgreb mod andre end den mistænkte, jf. retssikkerhedslovens § 9,

stk. 3. Den mistænkte kan under nærmere bestemte betingelser meddele

samtykke til fravigelse af reglerne i § 9, stk. 1 og 3, jf. retssikkerhedslovens

§ 9, stk. 4.

Side 5/29

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Den årlige retssikkerhedsredegørelse, fra justitsministeren

Loven indeholder endelig en bestemmelse om retten til ikke at inkriminere

sig selv, jf. retssikkerhedslovens § 10. Bestemmelsen indebærer bl.a., at hvis

der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har be-

gået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser i lov-

givningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger til myndigheden ikke i

forhold til den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger,

som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formo-

dede lovovertrædelse, jf. retssikkerhedslovens § 10, stk. 1.

3. Erfaringerne med retssikkerhedsloven inden for udvalgte forvalt-

ningsområder

3.1. Indledning

Det er som nævnt forudsat i forarbejderne til retssikkerhedsloven, at den

årlige retssikkerhedsredegørelse skal indeholde en omtale af praksis på ud-

valgte områder med hensyn til anvendelse af tvangsindgreb omfattet af lo-

ven.

Redegørelsen indeholder en beskrivelse af praksis inden for følgende mini-

steriers områder: Beskæftigelsesministeriet, Erhvervsministeriet, Miljømi-

nisteriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Skatteministe-

riet. Justitsministeriet har anmodet disse ministerier om oplysninger vedrø-

rende de enkelte kontrolmyndigheder inden for ministeriernes forvaltnings-

områder.

De nævnte ministerier er udvalgt på baggrund af, at der foretages et betyde-

ligt antal kontrolbesøg m.v. af de underliggende myndigheder inden for

disse ministeriers områder, og at der er tale om kontrolbesøg m.v. inden for

meget forskellige forvaltningsområder. Endvidere er det anført i Retsudval-

gets betænkning af 27. maj 2004 over lovforslag nr. L 96 (folketingsåret

2003-04), at der i redegørelsen skal indgå de erfaringer med lovens anven-

delse, som en række forvaltningsmyndigheder

–

herunder Arbejdstilsynet,

miljømyndighederne og skattemyndighederne

–

vil indhøste i tiden efter lo-

vens ikrafttræden.

Justitsministeriet har bl.a. anmodet ministerierne oplyse antallet af kontrol-

besøg omfattet af reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 2, jf. § 1, stk. 1 (om

husundersøgelser eller undersøgelse eller beslaglæggelse af breve eller an-

dre papirer), som blev foretaget i september, oktober eller november 2021.

Ministerierne er blevet bedt om at vælge den måned, der giver det mest re-

præsentative billede af myndighedens kontrolvirksomhed.

Side 6/29

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Den årlige retssikkerhedsredegørelse, fra justitsministeren

Justitsministeriet har endvidere anmodet ministerierne oplyse antallet af

henholdsvis varslede og uvarslede kontrolbesøg. Justitsministeriet har i den

forbindelse anmodet ministerierne om at oplyse, i hvilket omfang de fore-

tagne kontrolbesøg gav anledning til indsigelser, der knytter sig til beretti-

gelsen eller gennemførelsen af kontrolbesøget, og indsigelsernes nærmere

karakter.

Justitsministeriet har desuden anmodet ministerierne om at oplyse antallet

af politianmeldelser i hele 2021 i sager, hvor der er gennemført eller er op-

stået spørgsmål om gennemførelse af tvangsindgreb, som er omfattet af rets-

sikkerhedsloven, samt hvor der er anvendt eller opstået spørgsmål om an-

vendelse af en pligt til at meddele oplysninger til den offentlige forvaltning.

Pkt. 3.2-3.6 nedenfor indeholder en omtale af praksis inden for de nævnte

ministeriers områder i 2021. Pkt. 3.7 indeholder på baggrund heraf Justits-

ministeriets generelle vurdering af retssikkerhedslovens anvendelse i prak-

sis.

3.2. Beskæftigelsesministeriet

3.2.1.

Inden for Beskæftigelsesministeriets område udføres kontrolbesøg

m.v., der er omfattet af retssikkerhedsloven, af Styrelsen for Arbejdsmarked

og Rekruttering samt Arbejdstilsynet. De oplysninger, som Justitsministe-

riet har modtaget fra Beskæftigelsesministeriet, kan sammenfattes således:

Antal kontrolbesøg i 2021

Måned

Styrelsen for Arbejds-

marked og Rekruttering

(lufthavnstilsyn)

Styrelsen for Arbejds-

marked og Rekruttering

(virksomhedskontrol)

Oktober

Uvarslede

Varslede

I alt

Antal politi-

anmeldelser i

2021

Oktober

Beskæftigelsesministeriet har gjort opmærksom på, at antallet af politianmeldelser i 2020

i retssikkerhedsredegørelsen fra 2022 er fejlbehæftet. Det fremgår heraf, at Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering (lufthavnstilsyn) foretog ni politianmeldelser i 2020. Be-

skæftigelsesministeriet har oplyst, at styrelsen rettelig ikke foretog politianmeldelser i

2020.

Side 7/29

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Den årlige retssikkerhedsredegørelse, fra justitsministeren

Antal kontrolbesøg i 2021

Måned

Arbejdstilsynet

November

Uvarslede

1.453

Varslede

719

I alt

2.172

Antal politi-

anmeldelser i

2021

903

4 5

3.2.2.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

har oplyst, at styrelsen i

oktober 2021 foretog seks kontrolbesøg m.v., der er omfattet af reglerne i

retssikkerhedslovens kapitel 2, jf. § 1, stk. 1.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har hjemmel til at gennemføre

virksomhedskontroller i medfør af § 91 a i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. Styrelsen foretog ingen virksomhedskontroller i 2021.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i medfør af § 91 b i lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v. hjemmel til at gennemføre lufthavnstil-

syn. Styrelsen gennemførte i oktober 2021 seks lufthavnstilsyn. Alle tilsyn

blev gennemført uden forudgående varsel, jf. retssikkerhedslovens § 5, stk.

4, nr. 5 (forudgående underretning viser sig umulig eller er uforholdsmæssig

vanskelig).

De uvarslede lufthavnstilsyn gav anledning til en indvending fra en kontrol-

leret person. Den kontrollerede person var uforstående over for, at styrelsen

Opgørelsen er forbundet med usikkerhed, da Arbejdstilsynet ikke foretager en systematisk

registrering af tilsynsbesøg, der er omfattet af retssikkerhedslovens § 1, stk. 1 (husunder-

søgelser). For at tilnærme opgørelsen til husundersøgelser, er tilsyn på byggepladser og

steder, hvor udenlandske virksomheder arbejder, og hvor der som oftest også vil være byg-

gepladser, frasorteret. Opgørelsen omfatter antal tilsyn, der er gennemført på produktions-

enheder. I de tilfælde, hvor der er foretaget flere forskellige tilsyn af samme virksomhed,

eller hvis der indgår flere tilsyn i et tilsynsforløb, er det opgjort som flere tilsyn. Tilsyn,

hvor tilsynsførende er kørt forgæves, indgår ikke i opgørelsen. Derudover foretager Ar-

bejdstilsynet ikke en eksakt registrering af, om tilsynet er varslet eller uvarslet. Opgørelsen

tager derfor udgangspunkt i, hvilken type tilsyn der er tale om.

Arbejdstilsynet foretog i 2021 i alt 797 politianmeldelser for overtrædelse af arbejdsmil-

jølovgivningen, 99 politianmeldelser for manglende overholdelse af anmelderreglerne til

Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) i lov om udstationering af lønmodtagere

m.v., seks politianmeldelser for overtrædelse af rygeloven, samt en politianmeldelse for

overtrædelse af offshoresikkerhedsloven. Der var ingen politianmeldelser i 2021 for over-

trædelse af lov om elektroniske cigaretter m.v.

Arbejdstilsynet har siden 2002 efter arbejdsmiljøloven haft mulighed for at udstede ad-

ministrative bødeforelæg og dermed afslutte straffesager uden at politianmelde den pågæl-

dende virksomhed. Antallet af administrative bødeforelæg for arbejdsmiljøovertrædelser

udgjorde 480 i 2021. Arbejdstilsynet har endvidere siden 1. juli 2013 haft mulighed for

efter lov om udstationering af lønmodtagere m.v. at afgøre klare og ukomplicerede RUT-

sager med et administrativt bødeforlæg for RUT-overtrædelser. Antallet af administrative

bødeforelæg for RUT-overtrædelser udgjorde 243 i 2021.

Side 8/29

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Den årlige retssikkerhedsredegørelse, fra justitsministeren

kopierede alle sider i den kontrolleredes pas i forbindelse med, at styrelsen

sikrede sig dokumentation for rejsens varighed.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har oplyst, at ved kontrollerne

fik samtlige kontrollerede udleveret en pjece med oplysninger om bl.a.

hjemlen i § 91 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., formålet med kon-

trollen og det eventuelle videre forløb.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har endvidere oplyst, at den

praktiske anvendelse af retssikkerhedslovens regler i forbindelse med luft-

havnstilsynene ikke har givet anledning til problemer.

3.2.3.

Arbejdstilsynet

har oplyst, at de uvarslede kontrolbesøg blev foretaget

efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1 (øjemedet med tvangsindgrebet

ville forspildes, hvis forudgående underretning skulle gives).

Arbejdstilsynet har desuden oplyst, at det ikke kan udelukkes, at undtagel-

sesbestemmelsen i retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 4 (øjeblikkelig gen-

nemførelse af tvangsindgrebet efter forholdets særlige karakter er påkrævet)

er blevet anvendt. Dette kan være relevant i tilfælde, hvor der er behov for

at standse en bestemt arbejdsproces eller lignende, hvor øjeblikkelig gen-

nemførelse af tvangsindgrebet efter forholdets særlige karakter kræver, at

tilsynet gennemføres uden forudgående underretning.

Arbejdstilsynet har endvidere oplyst, at tilsynet ikke har foretaget en syste-

matisk registrering i sit elektroniske sagsbehandlingssystem (ATIS) af, hvor

mange af de henholdsvis varslede og uvarslede tilsynsbesøg, der gav anled-

ning til indsigelser fra virksomhedernes side. Der kan således ikke gives et

præcist svar på, hvor mange gange det under et tilsynsbesøg er forekommet,

at virksomheden har fremsat indsigelser eller indvendinger imod Arbejds-

tilsynets tilstedeværelse i virksomheden.

Arbejdstilsynet har oplyst, at virksomhederne derimod har mulighed for via

en myndighedsklage at tilkendegive deres utilfredshed med tilsynets anven-

delse af tvangsindgreb efter retssikkerhedsloven eller anden utilfredshed

med den eller de tilsynsførendes ageren på selve tilsynsbesøget. Arbejdstil-

synet har derfor gennemgået myndighedsklager vedrørende besøg foretaget

i 2021 og har i den forbindelse identificeret ni sager, hvor en virksomhed

havde sådanne indvendinger. Sager, der vedrører tilsynsbesøg på bygge-

pladser og over for offentlige forvaltningsmyndigheder, indgår ikke.

Side 9/29

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Den årlige retssikkerhedsredegørelse, fra justitsministeren

Arbejdstilsynet har oplyst, at de

varslede

kontrolbesøg gav anledning til to

indsigelser.

En sag vedrørte en virksomhed, der klagede over en række påbud fra Ar-

bejdstilsynet og tilsynets adfærd i forbindelse med tilsynsbesøget. Virksom-

heden oplevede tilsynet som inkompetent og hævngerrig.

En sag omhandlede en virksomhed, der klagede over Arbejdstilsynets reak-

tionsniveau i forbindelse med tilsyn af svejsearbejde. Virksomheden ople-

vede, at reaktionsniveauet ikke svarede til, hvordan tilsynet reagerede i for-

hold til andre virksomheder.

Arbejdstilsynet har endvidere oplyst, at de

uvarslede

kontrolbesøg gav an-

ledning til syv indsigelser.

En sag vedrørte en virksomhed, der klagede over, at Arbejdstilsynet kom på

besøg 14 dage før den dato, som fremgik af varslingsbrevet til virksomhe-

den.

En sag vedrørte en virksomhed, der klagede over Arbejdstilsynets adfærd i

forbindelse med tilsynsbesøget, herunder at adfærden var uforskammet.

En sag omhandlede en virksomhed, der klagede over et påbud fra Arbejds-

tilsynet og tilsynets adfærd, herunder med grove ytringer om tilsynet som

en terrorvirksomhed.

En sag vedrørte en arbejdsgiverorganisation, der på vegne af en medlems-

virksomhed, klagede over Arbejdstilsynets adfærd i forbindelse med et til-

synsbesøg. Klager oplyste bl.a., at man havde oplevet tilsynet som uforbe-

redt og aggressiv.

En sag vedrørte en virksomhed, der klagede over Arbejdstilsynets adfærd

under et tilsynsbesøg. Virksomheden anførte, at en arbejdsmiljørepræsen-

tant havde følt sig ’nedgjort’ og efterfølgende blev psykisk påvirket heraf.

En sag omhandlede en virksomhedsejer, der klagede over, at fristen for ef-

terkommelse af et påbud fra Arbejdstilsynet var alt for kort. Ejeren klagede

over, at tilsynet meddelte et påbud om et forhold (stejl trappe uden

Side 10/29

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Den årlige retssikkerhedsredegørelse, fra justitsministeren

gelænder) uanset, at tilsynet havde været på virksomheden før uden at rea-

gere med et påbud.

En sag vedrørte en virksomhedsejer, der klagede over, at Arbejdstilsynets

tilsynsførende opførte sig ubehageligt over for virksomhedens ansatte og

mellemledere. Ejeren klagede endvidere over, at Arbejdstilsynet havde stil-

let ledende spørgsmål til de ansatte.

I ingen af de sager, hvor Arbejdstilsynet foretog politianmeldelse i 2021,

opstod der spørgsmål om gennemførelse af tvangsindgreb omfattet af rets-

sikkerhedsloven eller spørgsmål om anvendelse af pligt til at meddele op-

lysninger til den offentlige forvaltning.

Arbejdstilsynet har oplyst, at det er tilsynets erfaring, at anvendelsen af rets-

sikkerhedslovens regler i øvrigt ikke har givet anledning til problemer i

praksis ved gennemførelse af kontrolbesøg i virksomhederne eller i forbin-

delse med politianmeldelser i 2021.

3.3. Erhvervsministeriet

3.3.1.

Inden for Erhvervsministeriets område har Justitsministeriet anmodet

om oplysninger vedrørende den kontrolvirksomhed, som foretages af Kon-

kurrence- og Forbrugerstyrelsen inden for konkurrenceområdet.

De oplysninger, som Justitsministeriet har modtaget fra Erhvervsministe-

riet, kan sammenfattes således:

Antal kontrolbesøg i 2021

Antal politianmel-

delser i 2021

Måned

Uvarslede Varslede I alt

Konkurrence- og

September

Forbrugerstyrelsen

3.3.2.

Erhvervsministeriet har oplyst, at

Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen

i september 2021 foretog i alt fire kontrolbesøg omfattet af reglerne i

retssikkerhedslovens kapitel 2, jf. § 1, stk. 1.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kontrolbesøg i september 2021 blev

alle foretaget uden forudgående varsel, jf. retssikkerhedslovens § 5, stk. 4,

nr. 1 (øjemedet med tvangsindgrebets gennemførelse ville forspildes, hvis

Side 11/29

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Den årlige retssikkerhedsredegørelse, fra justitsministeren

forudgående underretning skulle gives). De uvarslede kontrolbesøg i sep-

tember 2021 gav ikke anledning til indsigelser.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har oplyst, at den praktiske anvendelse

af retssikkerhedslovens regler ikke har givet anledning til bemærkninger.

3.4. Miljøministeriet

3.4.1.

Inden for Miljøministeriets område udføres kontrolbesøg m.v., der er

omfattet af retssikkerhedsloven, af henholdsvis kommunerne, regionerne,

Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen, herunder Kystdirektoratet. De oplysnin-

ger, som Justitsministeriet har modtaget fra Miljøministeriet kan sammen-

fattes således:

Antal kontrolbesøg i 2021

Måned

Kommuner

Regioner

Miljøstyrelsen

Naturstyrelsen

Kystdirektoratet

Repræsentati

v måned

Repræsentati

v måned

September

November

Oktober

Uvarslede

149

2287

Varslede

1916

176

I alt

2065

2463

Antal

politi-

anmeldelser i

2021

177

3.4.2.

Miljøministeriet har oplyst, at

kommunerne

har indberettet oplysnin-

gerne efter en valgfri repræsentativ måned.

Kommunerne har oplyst, at de uvarslede kontrolbesøg primært blev foreta-

get med hjemmel i retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1 (øjemedet med

87 kommuner har bidraget til redegørelsen.

Alle regioner har bidraget til redegørelsen.

150 af politianmeldelserne er indgivet på baggrund af kontroller gennemført af Land-

brugsstyrelsen, idet Landbrugsstyrelsen bistår Miljøstyrelsen med at føre tilsyn hos de er-

hvervsmæssige brugere ved anvendelsen af pesticider (landmænd).

2453 af disse var eftersøgning og aflivning af nødstedt vildt på anden mands grund, jf. §

11 i lov om jagt og vildtforvaltning.

Der er ikke foretaget politianmeldelser i sager, hvor der er anvendt eller opstået spørgs-

mål om anvendelse af en pligt til at meddele oplysninger til den offentlige forvaltning.

Side 12/29

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Den årlige retssikkerhedsredegørelse, fra justitsministeren

tvangsindgrebets gennemførsel ville forspildes, hvis forudgående underret-

ning skulle gives). Enkelte kommuner anvendte derudover lovens § 5, stk.

4, nr. 2 (hensynet til parten selv taler for det eller partens rettigheder findes

at burde vige for afgørende hensyn til andre private eller offentlige interes-

ser), og § 5, stk. 4, nr. 5 (forudgående underretning viser sig umulig eller er

uforholdsmæssig vanskelig).

Et mindre antal kommuner (12) har oplevet indsigelser i forbindelse med

kontrolbesøg.

Én kommune har oplevet en indsigelse ved et uvarslet kontrolbesøg, hvor

ejeren anfægtede kommunens ret til at føre tilsyn på et mindre husdyrhold,

der dog var erhvervsmæssigt og ikke undtaget for regelmæssigt tilsyn på

tidspunktet.

For kommuner, der har modtaget indsigelser ved varslede kontrolbesøg, har

disse primært været begrundet i, at tidspunktet for kontrolbesøgene passede

virksomhederne dårligt. Kommunerne har bemærket, at indsigelser kommer

både i relation til henstillinger og indskærpelser. Én kommune har oplyst, at

den har modtaget en indsigelse vedrørende et meddelt påbud, og én kom-

mune har oplevet utilfredshed med tilsynets efterfølgende håndhævelse, der

blev opfattet som unødvendig.

Flere kommuner har desuden oplyst om deres erfaringer med den praktiske

anvendelse af retssikkerhedslovens regler.

Én kommune har anført følgende om kombinationen af varslede og uvars-

lede tilsyn:

”Vi syntes kombinationen af varslede og uvarslede tilsyn funge-

rer godt. Vi har gennem årene oplevet og fået oplysningerne om,

at virksomhederne rydder og fjerner ting fx mobile tanke og ke-

mikalieaffald, hvis vi har varslet miljøtilsynet. Vi har oplevet, at

hvis vi har varslet tilsynet, så er virksomheden lukket den dag, fx.

et mindre autoværksted. Vi har også ønsket om at opleve virk-

somheden under "normal drift" og evt. hjælpe med en manglende

miljø-

og byggeansøgning.”

Én kommune har oplyst følgende om fordelingen af varslede og uvarslede

tilsyn:

Side 13/29

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Den årlige retssikkerhedsredegørelse, fra justitsministeren

”Hovedparten af alle kontrolbesøgene, som er relateret til virk-

somheder og landbrug, er varslede. Kontrolbesøg i forbindelse

med ulovlige forhold og klagesager især i forbindelse med mid-

lertidige bygge- og anlægsaktiviteter er ofte uvarslede, hvor der

på tilsynet afleveres et straks-varslingsbrev.”

Én kommune har oplyst følgende om fordelen ved tilsynsplanlægning over

telefonen:

”Det er vores erfaring, at tilsynsplanlægningen er mere smidig,

når tidspunktet for tilsynet aftales med virksomheden i telefonen,

i stedet for at vi sender et brev med forslag til tidspunkt. Hermed

afholdes tilsynet oftest tidligere end 14 dage efter den telefoniske

henvendelse. Dette giver i øvrigt også mulighed for, at vi kan re-

degøre på eventuelle fokuspunkter på forhånd, og virksomheden

har mulighed for at bringe en konkret problemstilling på banen,

som vi så har mulighed for at forberede os på inden tilsynet.”

Én kommune har oplyst følgende om fordelen ved varslede tilsyn:

”[Kommunen] har ikke oplevet problemer i forbindelse med rets-

sikkerhedsloven. Fordelen ved lovens regler om varsling af tilsyn

er, at landbrugene og virksomhederne er forberedt på, at vi kom-

mer og dermed har afsat tid til vores tilsynsbesøg. Det er ligeledes

en fordel, at tilsynsmedarbejderne kan planlægge arbejdsdagen

og ikke har spildtid ved forgæves kørsel. Undtagelsesbestemmel-

sen i § 5 om uvarslede tilsyn er dog en fordel ved f.eks. kampag-

netilsyn eller på tilsyn, hvor vi skal kontrollere, om en meddelt

indskærpelse er efterkommet.”

Én kommune har oplyst følgende om brugen af uvarslede tilsyn:

”[…] kommunen anvender ofte uvarslede tilsyn i forbindelse med

klagesager, hvor der er indgivet oplysninger om ulovlige forhold,

samt som opfølgende eller prioriterede tilsyn på virksomheder,

hvor en lovovertrædelse tidligere er konstateret i forbindelse med

et varslet (basis-)

tilsyn.”

Én kommune har oplyst følgende om digitale tilsyn:

”Brugen af digitale tilsyn blev evalueret i januar 2021. Digitale

tilsyn blev af tilsynsmedarbejderne vurderet til at være en brugbar

erstatning for fysiske tilsyn i langt de fleste tilfælde og meget

bedre end ingenting. På flere områder blev metoden dog også fun-

det mangelfulde og behæftet med både faglige, tekniske og juri-

diske udfordringer. Vurderingen var også, at mange fordele ved

telefonformøderne, som også efterfølgende kunne bruges i

Side 14/29

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Den årlige retssikkerhedsredegørelse, fra justitsministeren

forbindelse med fysiske tilsyn. Da fysiske tilsyn atter var en mu-

lighed, blev der ikke gennemført digitale tilsyn 2021. De gode

intentioner om telefonformøder er ikke blevet fastholdt, nok mest

fordi det er tidskrævende.”

Derudover har én kommune bemærket følgende:

”Det er vores opfattelse, at den praktiske anvendelse af lovens

regler reelt set ikke har stor betydning

–

kun ekstra bureaukrati.

Ved hovedparten af kommunernes tilsyn er det overflødigt at in-

formere om reglerne om tvangsindgreb. De fleste virksomhe-

der/landbrug ved godt, at de skal have tilsyn og tænker nok ikke

på det som et "tvangsindgreb". Kommunen ringer som regel til

virksomhederne/landbrugene, og så findes der i fællesskab en

dato, som ofte ligger inden for de næste 14 dage, efter ønske fra

virksomheder/landbruget. At udsende selve varslet er ekstra bu-

reaukrati, uden nogen nævneværdig merværdi. Vi savner i høj

grad en SAMLET evaluering på de indsamlede data og erfaringer,

der er foretaget i mindst 15 år (altså ikke kun en årlig redegø-

relse). Som en afbureaukratisering er tiden måske moden til at

denne indsamling af data ophører?”

3.4.3.

Miljøministeriet har oplyst, at

regionerne

har indberettet oplysnin-

gerne efter en valgfri repræsentativ måned.

Regionerne foretog udelukkende varslede tilsyn i 2021. Regionerne har op-

lyst, at de varslede tilsyn ikke har givet anledning til indsigelser.

Regionerne har tilkendegivet, at de ikke har oplevet problemer i forhold til

den praktiske anvendelse af retssikkerhedsloven.

3.4.4.

Miljøministeriet har oplyst, at tilsyns- og kontrolbesøg på ministeriets

område i 2021 blev foretaget af henholdsvis Miljøstyrelsen og Naturstyrel-

sen, herunder Kystdirektoratet.

Miljøstyrelsen har oplyst, at de uvarslede kontrolbesøg blev foretaget med

hjemmel i retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1 (øjemedet med tvangsind-

grebets gennemførelse ville forspildes, hvis forudgående underretning

skulle gives).

Naturstyrelsen har oplyst, at de uvarslede kontrolbesøg blev foretaget med

hjemmel i retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1 (øjemedet med tvangsind-

grebets gennemførelse ville forspildes, hvis forudgående underretning

skulle gives), § 5, stk. 4, nr. 4 (øjeblikkelig gennemførelse af

Side 15/29

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Den årlige retssikkerhedsredegørelse, fra justitsministeren

tvangsindgrebet efter forholdets særlige karakter er påkrævet), samt § 5, stk.

4, nr. 5 (forudgående underretning viser sig umulig eller er uforholdsmæssig

vanskelig).

Kystdirektoratet har oplyst, at de uvarslede kontrolbesøg blev foretaget med

hjemmel i retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1 (øjemedet med tvangsind-

grebets gennemførelse ville forspildes, hvis forudgående underretning

skulle gives).

Miljøstyrelsen har oplyst, at ét uvarslet tilsyn gav anledning til indsigelser.

Her drejede det sig om, at den tilsynsførende blev nægtet adgang, og det

pågældende tilsynsbesøg blev i stedet gennemført i 2022. Miljøstyrelsen har

oplyst, at der ikke har været indsigelser ved varslede tilsyn.

Naturstyrelsen og Kystdirektoratet har oplyst, at ingen af kontrolbesøgene,

hverken varslede eller uvarslede, gav anledning til indsigelser.

Miljøstyrelsen har oplyst, at den praktiske anvendelse af restsikkerhedslo-

ven i forbindelse med Miljøstyrelsens kontrolbesøg ikke har givet anledning

til bemærkninger.

For så vidt angår erfaringerne med den praktiske anvendelse af retssikker-

hedsloven har Naturstyrelsen oplyst, at de såkaldte ”delte tilsyn” kan være

udfordrende i visse situationer. Ved disse tilsyn foretager Naturstyrelsen det

fysiske tilsyn, mens det efterfølgende er Miljøstyrelsen, der står for sagsbe-

handling/sanktionering, f.eks. politianmeldelse. Dette kan skabe usikkerhed

for Naturstyrelsens tilsynsførende i forhold til mistankebegrebet i retssik-

kerhedsloven. Naturstyrelsen har oplyst, at styrelsen på baggrund af dette i

2022 lavede en vejledning, der beskriver fremgangsmåden og de grundlæg-

gende krav i forvaltningsloven og retssikkerhedsloven i forhold til tilsyn på

privat ejendom. Til vejledningen hører bilag for de enkelte tilsynstyper med

en nærmere beskrivelse af disse og paradigmer til varslingsbreve, retssik-

kerhedsblanketter m.m. Vejledningen er primært udarbejdet med sigte på

Naturstyrelsens tilsyn og er alene et supplement til Justitsministeriets vej-

ledninger på forvaltnings- og retssikkerhedsområdet.

Kystdirektoratet har ikke haft bemærkninger for så vidt angår erfaringerne

med den praktiske anvendelse af retssikkerhedsloven.

Side 16/29

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Den årlige retssikkerhedsredegørelse, fra justitsministeren

3.5. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

3.5.1.

Inden for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris område ud-

føres kontrolbesøg m.v., der er omfattet af retssikkerhedsloven, af henholds-

vis Fødevarestyrelsen, Landbrugsstyrelsen og Fiskeristyrelsen. De oplys-

ninger, som Justitsministeriet har modtaget fra Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri, kan sammenfattes således:

Antal kontrolbesøg i 2021

Måned

Uvars-

lede

7.368

884

466

Vars-

lede

565

278

I alt

Antal politianmel-

delser i 2021

Fødevarestyrelsen

Landbrugsstyrel-

sen

Fiskeristyrelsen

Oktober

September

7.933 1.378

1.162 721

466

3.5.2.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har oplyst, at de tre

styrelsers uvarslede kontrolbesøg i 2021 primært blev foretaget efter rets-

sikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1 (øjemedet med tvangsindgrebets gennem-

førelse ville forspildes, hvis forudgående underretning skulle gives).

Fødevarestyrelsen og Landbrugsstyrelsen har endvidere oplyst, at nogle af

de uvarslede kontrolbesøg blev foretaget efter retssikkerhedslovens § 5, stk.

4, nr. 3 (det er nødvendigt af hensyn til rigets udenrigspolitiske eller uden-

rigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til EU).

Fødevarestyrelsen har endvidere oplyst, at styrelsen som led i udmøntningen

af Fødevareforlig 4 fra 1. januar 2020 iværksatte en kontrolindsats, der kal-

des starthjælp. Disse kontroller varsles over for fødevarevirksomhederne for

at sikre, at de rette personer er til stede i forbindelse med kontrollen.

Fødevarestyrelsen har oplyst, at hverken de varslede eller uvarslede kontrol-

besøg i oktober 2021 foretaget af styrelsen gav anledning til indsigelser.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har gjort opmærksom på, at antallet af

politianmeldelser i 2020 i retssikkerhedsredegørelsen fra 2022 beklageligvis er behæftet

med en regnefejl. Det fremgår heraf at Fødevarestyrelsen foretog 1750 politianmeldelser i

2020. Antallet af politianmeldelser i 2020 var rettelig 1267.

Side 17/29

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Den årlige retssikkerhedsredegørelse, fra justitsministeren

Fiskeristyrelsen har oplyst, at styrelsen ikke foretog varslede kontrolbesøg i

2021. Ingen af de uvarslede kontrolbesøg i september måned 2021 gav an-

ledning til indsigelser.

Landsbrugsstyrelsen har oplyst, at hverken de varslede eller uvarslede kon-

trolbesøg i september 2021 gav anledning til indsigelser.

Landbrugsstyrelsen har dog kendskab til to konkrete sager på økologiområ-

det i hele kontrolåret 2021, hvor landbrugeren nægtede styrelsen at gennem-

føre en kontrol. I den ene sag nægtede landbruger Landbrugsstyrelsen ad-

gang, da vedkommende ikke selv var tilstede, og da gården angiveligt var

en åben byggeplads, hvilket kunne medføre risiko for tilskadekomst. Land-

bruger ville heller ikke komme hjem fra sit arbejde for at medvirke til kon-

trollen. I den anden sag nægtede landbruger Landbrugsstyrelsen adgang, da

han ikke selv var til stede. Han ville hverken komme hjem, finde en stedfor-

træder, lade sine to tilstedeværende medarbejdere vise styrelsens medarbej-

dere rundt eller lade dem foretage kontrollen på egen hånd.

For så vidt angår erfaringerne med den praktiske anvendelse af retssikker-

hedsloven i forbindelse med styrelsernes kontrolbesøg har Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri oplyst, at der særligt på Fødevarestyrelsens

område er tilfredshed hos virksomhederne i forhold til meddelelse om, at

der kan tilkaldes bistand til kontrolbesøget, og at der er gjort brug heraf. Der

har samtidig været en vis irritation hos nogle af de virksomheder, der har

fået retssikkerhedsblanketter og information om deres rettigheder flere

gange om året, idet disse virksomheder har oplyst, at de er bekendt med

styrelsens adgang til kontrol på stedet uden forudgående retskendelse, og at

virksomhederne hellere vil i gang med kontrolbesøget. Fødevarestyrelsen

har desuden haft praktiske udfordringer i forbindelse med, at virksomheds-

ejere i tilfælde af varslede kontroller ikke har ønsket at samarbejde om et

kontroltidspunkt.

Landbrugsstyrelsen og Fiskeristyrelsen har ikke haft bemærkninger til den

praktiske anvendelse af retssikkerhedslovens regler.

3.6. Skatteministeriet

3.6.1.

De oplysninger, som Justitsministeriet har modtaget fra Skattemini-

steriet, kan sammenfattes således:

Side 18/29

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Den årlige retssikkerhedsredegørelse, fra justitsministeren

Antal kontrolbesøg i 2021

Måned

Gældsstyrelsen

Motorstyrelsen

Skattestyrelsen

November

Uvarslede Varslede I alt

210

268

Antal

politian-

meldelser i 2021

Spillemyndigheden

Toldstyrelsen

November

174

107

281

Ej oplyst, se nær-

mere under pkt.

3.6.3.

Ej oplyst, se mær-

mere under pkt.

3.6.5.

Vurderingsstyrel-

sen

November

3.6.2.

Motorstyrelsen

har oplyst, at der hverken i september, oktober eller

november 2021 er foretaget kontrolbesøg omfattet af retssikkerhedsloven.

Motorstyrelsen har endvidere oplyst, at der ikke er registreret politianmel-

delser, hvor der er opstået spørgsmål om gennemførelse af tvangsindgreb

eller anvendelse af en pligt til at meddele oplysninger til den offentlige for-

valtning.

Motorstyrelsen har endvidere oplyst, at den praktiske anvendelse af retssik-

kerhedslovens regler ikke har givet anledning til bemærkninger.

3.6.3.

Skattestyrelsen

har oplyst, at der ikke foretages registrering af, hvilke

undtagelsesbestemmelser i retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, der anvendes i

forbindelse med de enkelte tvangsindgreb, og at ingen af de uvarslede kon-

trolbesøg i november 2021 gav anledning til indsigelser.

Skattestyrelsen har endvidere oplyst, at ingen af de varslede kontrolbesøg

gav anledning til indsigelser.

Gældsstyrelsen har oplyst, at styrelsen ikke foretager tvangsindgreb omfattet retssikker-

hedsloven.

Side 19/29

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Den årlige retssikkerhedsredegørelse, fra justitsministeren

Skattestyrelsen har oplyst, at der ikke foretages registrering af, om et tvangs-

indgreb har givet anledning til politianmeldelse, ligesom der ikke sker sær-

skilt registrering af pålæg om oplysningspligt.

Skattestyrelsen har udarbejdet en opgørelse over antallet af tiltalebegærin-

ger, der er sendt til politiet i sager, hvor frihedsstraf kan komme på tale.

Opgørelsen viser desuden antallet af administrative bødeforlæg samt antal-

let af sager, der er afsluttet af anklagemyndigheden enten med påtaleopgi-

velse eller bødeforlæg.

Tiltalebegæringer

Administrative bødeforlæg

Afsluttet ved anklagemyndigheden

I alt

1.723

2.531

394

4.648

Skattestyrelsen har endvidere oplyst, at den praktiske anvendelse af retssik-

kerhedslovens § 9 (forholdet til strafferetsplejen ved gennemførelsen af

tvangsindgreb) og § 10 (retten til ikke at inkriminere sig selv m.v.) kan give

udfordringer i sager, hvor formålet er at tilvejebringe oplysninger til brug

for andre spørgsmål end fastsættelse af straf, f.eks. korrekt skatteansættelse.

Dette har givet anledning til, at styrelsen har rettet et større fokus på at in-

struere i anvendelsesområdet for retssikkerhedslovens §§ 9 og 10.

3.6.4.

Spillemyndigheden

har oplyst, at alle uvarslede kontrolbesøg blev fo-

retaget efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1 (øjemedet med tvangs-

indgrebets gennemførelse ville forspildes, hvis forudgående underretning

skulle gives).

Spillemyndigheden har endvidere oplyst, at de uvarslede kontrolbesøg ikke

gav anledning til indsigelser.

Spillemyndigheden har oplyst, at myndigheden i 2021 foretog ni politian-

meldelser. I én sag var der gennemført tvangsindgreb omfattet af bekendt-

gørelse om gevinstgivende spilleautomater i spillehaller og restaurationer,

Samlet antal tiltalebegæringer, der både indeholder bødesager, hvor sigtede ikke vil ved-

tage et administrativt bødeforlæg, og sager, hvor frihedsstraf kan komme på tale.

Antallet af sager afsluttet ved anklagemyndigheden er opgjort på grundlag af Skattesty-

relsens registreringer i Skattestyrelsens sagsstyringssystem.

Tiltalebegæringer, der er sendt i 2021 og afsluttet ved anklagemyndigheden samme år,

er ikke fratrukket ”i alt”.

Side 20/29

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Den årlige retssikkerhedsredegørelse, fra justitsministeren

mens de øvrige otte sager vedrørte pligt til at meddele oplysninger til Spil-

lemyndigheden i medfør af spillelovens § 47, stk. 3.

Spillemyndigheden har endvidere oplyst, at den praktiske anvendelse af

retssikkerhedslovens regler ikke har givet anledning til bemærkninger.

3.6.5.

Toldstyrelsen

har oplyst, at alle uvarslede kontrolbesøg blev foretaget

efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1, (øjemedet med tvangsindgrebets

gennemførelse ville forspildes, hvis forudgående underretning skulle gives).

Toldstyrelsen har endvidere oplyst, at hverken de uvarslede eller varslede

kontrolbesøg gav anledning til indsigelser.

Toldstyrelsen har oplyst, at der ikke foretages registrering af, om et tvangs-

indgreb har givet anledning til politianmeldelse, ligesom der ikke sker sær-

skilt registrering af pålæg om oplysningspligt.

Toldstyrelsen har endelig oplyst, at den praktiske anvendelse af retssikker-

hedslovens regler ikke har givet anledning til bemærkninger.

3.6.6.

Vurderingsstyrelsen

har oplyst, at styrelsen i den valgte måned alene

foretog varslede kontrolbesøg, og at kontrolbesøgene ikke gav anledning til

indsigelser.

Vurderingsstyrelsen har endvidere oplyst, at der ikke er registreret politian-

meldelser, hvor der er opstået spørgsmål om gennemførelse af tvangsind-

greb eller anvendelse af en pligt til at meddele oplysninger til den offentlige

forvaltning.

Vurderingsstyrelsen har endelig oplyst, at den praktiske anvendelse af rets-

sikkerhedslovens regler ikke har givet anledning til bemærkninger.

3.7. Justitsministeriets generelle vurdering af retssikkerhedslovens an-

vendelse i praksis

3.7.1.

De ministerier, hvorfra Justitsministeriet har modtaget oplysninger

om praktiske erfaringer med retssikkerhedsloven, foretager tilsammen et

meget betydeligt antal tvangsindgreb, der er omfattet af loven.

Generelt set er der ikke i de høringssvar, som Justitsministeriet har modta-

get, rejst væsentlige spørgsmål i forhold til den praktiske anvendelse af

Side 21/29

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Den årlige retssikkerhedsredegørelse, fra justitsministeren

retssikkerhedsloven. Ud fra det samlede talmateriale er det kun sket i ganske

få tilfælde, at virksomheder har fremsat indsigelser i forhold til varslede el-

ler uvarslede kontrolbesøg.

Som det fremgår af pkt. 3.2-3.6 ovenfor, synes den praktiske anvendelse af

retssikkerhedsloven ikke generelt at give anledning til problemer.

3.7.2.

For så vidt angår det forholdsvis store antal uvarslede kontrolbesøg,

sm navnlig gennemføres inden for fødevareområdet, kan Justitsministeriet

henholde sig til det, som er anført herom i de tidligere retssikkerhedsrede-

gørelser (jf. bl.a. redegørelse nr. R9 af 25. februar 2015, side 7). Her anføres

bl.a. følgende:

»Som nærmere

redegjort for […] ovenfor kan forudgående un-

derretning bl.a. undlades, hvis øjemedet med tvangsindgrebets

gennemførelse ellers ville forspildes, jf. retssikkerhedslovens § 5,

stk. 4, nr. 1.

Om anvendelsesområdet for denne undtagelsesbestemmelse

fremgår det af lovforslagets bemærkninger og justitsministerens

besvarelse af spørgsmål 10 og 11 af 9. januar 2004 fra Folketin-

gets Retsudvalg (L 96

–

bilag 24), at den ikke kun finder anven-

delse, hvis det ud fra de konkrete omstændigheder skønnes, at

formålet med et kontrolbesøg eller ville være forspildt. Bestem-

melsen finder således også anvendelse i tilfælde, hvor det generelt

må antages, at øjemedet med kontrollen ville blive forspildt, hvis

den pågældende borger eller virksomhed var ”advaret” forinden.

Hermed sigtes der bl.a. til tilfælde, hvor et kontrolbesøg mv. efter

sin generelle karakter

vil gå ud på at kontrollere et ”øjebliksbil-

lede”, f.eks. hygiejnetilstanden i en restaurant eller i en fødevare-

virksomhed.

Særligt med hensyn til fødevareområdet bemærkes, at det under

behandlingen af lovforslag nr. L 96 blev forudsat, at der også efter

gennemførelsen af loven vil kunne foretages et stort antal uvars-

lede kontrolbesøg mv. Fødevareministeriet oplyste i den forbin-

delse, at ca. 18 pct. af de kontrolbesøg, som Fødevareministeriet

årligt udfører, var anmeldt forinden, og at ca. 82 pct. ikke var an-

meldt. Det blev tilkendegivet, at Fødevareministeriet efter gen-

nemførelsen af retssikkerhedsloven grundlæggende ville have

samme muligheder for at udøve kontrol som hidtil, og det blev

under behandlingen af lovforslaget oplyst, at der ikke kunne for-

ventes at blive tale om nogen nævneværdig stigning i antallet af

forhåndsanmeldte tilsyn. Der kan i den forbindelse også henvises

til, at kontrolbesøgene på fødevareområdet som følge af de gæl-

dende EU-regler som altovervejende hovedregel skal foretages

uanmeldt. Som nævnt giver retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr.

Side 22/29

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Den årlige retssikkerhedsredegørelse, fra justitsministeren

3, hjemmel til at undlade forudgående underretning, hvis det er

nødvendigt af hensyn til rigets udenrigspolitiske eller udenrigs-

økonomiske interesser, herunder forholdet til EU.«

På den baggrund giver det forholdsvis store antal uvarslede kontrolbesøg

ikke Justitsministeriet anledning til bemærkninger.

3.7.3.

Det oplyste om antallet af politianmeldelser, der er foretaget af de

adspurgte myndigheder, giver ikke Justitsministeriet anledning til bemærk-

ninger.

3.7.4.

Samlet set er det på baggrund af de foreliggende oplysninger Justits-

ministeriets opfattelse, at der ikke er grundlag for at antage, at retssikker-

hedsloven generelt har givet anledning til problemer i den periode, som mi-

nisteriernes høringssvar angår.

4. Oversigt over bestemmelser vedtaget i 2022 med hjemmel til at gen-

nemføre tvangsindgreb, der er omfattet af retssikkerhedsloven

4.1. Generelt

Med udgangspunkt i princippet i grundlovens § 72 om boligens ukrænke-

lighed tilstræber Justitsministeriet i forbindelse med den lovtekniske gen-

nemgang af lovforslag at sikre, at der ikke unødigt medtages bestemmelser,

der gør det muligt for offentlige myndigheder at skaffe sig adgang til privat

ejendom.

I den forbindelse kan der henvises til Justitsministeriets vejledning om lov-

kvalitet fra 2018, pkt. 3.2.1.4, hvor det er anført bl.a., at det i hvert enkelt

tilfælde nøje må overvejes, om det overhovedet er nødvendigt

–

med eller

uden retskendelse

–

at tillægge offentlige myndigheder adgang til privat

ejendom, herunder om andre og mindre indgribende kontrolforanstaltninger

kan anses for tilstrækkelige. Endvidere er det anført, at hvis der er behov for

en sådan adgang, bør omfanget heraf begrænses mest muligt, f.eks. ved at

der alene gives adgang til forretningslokaler, mens private boliger holdes

udenfor. Endelig fremgår det af vejledningen og § 11 i Statsministeriets cir-

kulære nr. 159 af 16. september 1998, at der i bemærkningerne til en sådan

bestemmelse bør gives en begrundelse for, hvorfor bestemmelsen er nød-

vendig, ligesom der bør gives en udførlig angivelse af bestemmelsens an-

vendelsesområde.

Justitsministeriet har anmodet samtlige ministerier om at oplyse, hvorvidt

der i perioden fra den 1. januar til den 31. december 2022 er gennemført

Side 23/29

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Den årlige retssikkerhedsredegørelse, fra justitsministeren

lovgivning vedrørende forvaltningens adgang til at foretage tvangsindgreb

omfattet af retssikkerhedsloven. Gennemgangen i pkt. 4.2-4.5 nedenfor byg-

ger på de oplysninger, som Justitsministeriet i forlængelse heraf har modta-

get fra ministerierne. Pkt. 5 indeholder en sammenfatning.

4.2. Bestemmelser, der viderefører hidtidige, tilsvarende bestemmelser

Der er i 2022 vedtaget tre bestemmelser, der viderefører hidtidige, tilsva-

rende bestemmelser.

Det drejer sig om følgende bestemmelser:

§ 1, nr. 38, i lov nr. 159 af 31. januar 2022 om ændring af lov om godskørsel, lov om

buskørsel og lov om udstationering af lønmodtagere m.v.

viderefører indholdsmæssigt da-

gældende § 8 g i lov om udstationering af lønmodtagere m.v., som blev ophævet ved samme

lov (§ 3, nr. 3). Bestemmelsen indebærer, at Færdselsstyrelsen til enhver tid uden retsken-

delse mod behørig legitimation har adgang til en udenlandsk virksomheds køretøj med hen-

blik på at tilvejebringe oplysninger, der er nødvendige til brug for Færdselsstyrelsens tilsyn

efter § 6 f i lov om godskørsel, herunder materiale, der opbevares i elektronisk form. Politiet

yder om nødvendigt bistand hertil. Videreførelsen er gennemført med henblik på at imple-

mentere artikel 1, stk. 11, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/1057 af 15.

juli 2020 om fastsættelse af særlige regler med hensyn til direktiv 96/71/EF og direktiv

2014/67/EU om udstationering af førere i vejtransportsektoren og om ændring af direktiv

2006/22/EF, for så vidt angår håndhævelseskravene, og af forordning (EU) nr. 1024/2012,

hvoraf det følger, at de kompetente myndigheder i medlemsstaterne med henblik på at fast-

slå, om en fører i henhold til artikel 11, stk. 3 og 4, ikke skal anses for at være udstationeret,

som kontrolforanstaltning kan indføre en forpligtelse for føreren til, hvis der anmodes

herom i forbindelse med vejkontrollen, på papir eller elektronisk at opbevare og tilgænge-

liggøre beviset på de relevante internationale transporter.

§ 2, nr. 18, i lov nr. 159 af 31. januar 2022 om ændring af lov om godskørsel, lov om

buskørsel og lov om udstationering af lønmodtagere m.v.

viderefører indholdsmæssigt § 8

g i lov om udstationering af lønmodtagere m.v., som blev ophævet ved samme lov (§ 3, nr.

3). Bestemmelsen indebærer, at Færdselsstyrelsen til enhver tid uden retskendelse mod be-

hørig legitimation har adgang til en udenlandsk virksomheds køretøj med henblik på at

tilvejebringe oplysninger, der er nødvendige til brug for Færdselsstyrelsens tilsyn efter §

21 b i lov om buskørsel, herunder materiale, der opbevares i elektronisk form. Politiet yder

om nødvendigt bistand hertil. Videreførelsen er gennemført med henblik på at implemen-

tere artikel 1, stk. 11, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/1057 af 15. juli

2020 om fastsættelse af særlige regler med hensyn til direktiv 96/71/EF og direktiv

2014/67/EU om udstationering af førere i vejtransportsektoren og om ændring af direktiv

2006/22/EF, for så vidt angår håndhævelseskravene, og af forordning (EU) nr. 1024/2012,

hvoraf det følger, at de kompetente myndigheder i medlemsstaterne med henblik på at fast-

slå, om en fører i henhold til artikel 11, stk. 3 og 4, ikke skal anses for at være udstationeret,

som kontrolforanstaltning kan indføre en forpligtelse for føreren til, hvis der anmodes

herom i forbindelse med vejkontrollen, på papir eller elektronisk at opbevare og tilgænge-

liggøre beviset på de relevante internationale transporter.

Side 24/29

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Den årlige retssikkerhedsredegørelse, fra justitsministeren

§ 16, stk. 1, i lov nr. 1590 af 28. december 2022 om administration af den fælles landbrugs-

politik m.v.

indeholder hjemmel til, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og mi-

nisteren for landdistrikter eller den, som den pågældende minister bemyndiger hertil, inden

for deres respektive områder, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legi-

timation og uden retskendelse kan få adgang til offentlige og private ejendomme, lokalite-

ter, transportmidler, recepter og papirer m.v., herunder også materiale, der opbevares i elek-

tronisk form, for at tilvejebringe oplysninger til brug for løsning af kontrol opgaver i hen-

hold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf eller i henhold til Den Europæiske

Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov. Bestemmelsen viderefører

de tilsvarende bestemmelser i landbrugsstøtteloven, landdistriktsfondsloven og skovloven

for så vidt angår administrationen af den fælles landbrugspolitik m.v. fra 2023. Bestemmel-

sen tilsigter, at kontrollen i overensstemmelse med retssikkerhedsloven i begrundede til-

fælde kan ske uanmeldt og uden forudgående meddelelse til støttemodtageren, da dette kan

være en forudsætning for, at myndigheden vil kunne få et reelt billede af forholdene på den

pågældende bedrift eller virksomhed.

4.3. Bestemmelser, der udvider anvendelsesområdet for gældende be-

stemmelser

Der er i 2022 vedtaget to

bestemmelser, der udvider anvendelsesområdet

for gældende bestemmelser.

I forbindelse med modtagelsen af ministeriernes høringssvar har Justitsministeriet kon-

stateret, at tre bestemmelser vedtaget i 2021, der udvider offentlige myndigheders adgang

til at foretage tvangsindgreb, der er omfattet af retssikkerhedsloven, ikke blev medtaget i

den tilsvarende oversigt i redegørelsen fra marts 2022. Det drejer sig om følgende bestem-

melser:

§ 1, nr. 5, i lov nr. 2617 af 28. december 2021 om ændring af lov om anvendelse af tvang i

psykiatrien m.v.

udvider anvendelsesområdet for § 19 a, stk. 1. Bestemmelsen indebærer,

at ved mistanke om, at der er medikamenter, rusmidler eller farlige genstande på en psyki-

atrisk afdeling, kan overlægen med henblik på at sikre, at disse ikke er blevet indført eller

vil blive forsøgt indført til en eller flere patienter i afdelingen, uden retskendelse beslutte,

at en patient skal afgive udåndingsprøve eller urinprøve. Formålet med ændringen er at

undgå misbrug af medikamenter eller rusmidler på de psykiatriske afdelinger, som kan

medføre utilregnelig og farlig opførsel hos patienterne, ligesom misbrug kan forringe pati-

enternes behandling på afdelingen. Anvendelsen af udåndings- eller urinprøver skal ske så

skånsomt og respektfuldt som muligt, og der bør ikke være andre patienter til stede, når der

foretages udåndings- eller urinprøver.

§ 1, nr. 6, i lov nr. 2617 af 28. december 2021 om ændring af lov om anvendelse af tvang i

psykiatrien m.v.

udvider anvendelsesområdet for § 19 a, stk. 2. Bestemmelsen indebærer,

at ved mistanke om, at der uretmæssigt søges at medbringe medikamenter, rusmidler eller

farlige genstande ind på en psykiatrisk afdeling, kan en overlæge beslutte, at der skal an-

vendes bagagescannere ved undersøgelse af patienter eller andre, der søger adgang til den

psykiatriske afdeling, f.eks. besøgende, pårørende m.fl. Ved bagagescannere forstås appa-

rater, der kan undersøge tasker, pakker og lignende ved gennemstråling med ioniserende

stråling. Formålet med ændringen er at højne sikkerheden på psykiatriske afdelinger ved at

skabe hjemmel til, at der kan anvendes bagagescannere som en naturlig del af sikkerheds-

kontrollen på afdelingerne.

§ 1, nr. 4, i lov nr. 2618 af 28. december 2021 om ændring af lov om anvendelse af tvang i

psykiatrien m.v.

udvider anvendelsesområdet for § 19 a, stk. 3, således at det er muligt

Side 25/29

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Den årlige retssikkerhedsredegørelse, fra justitsministeren

Det drejer sig om følgende bestemmelser:

§ 1, nr. 4, i lov nr. 917 af 21. juni 2022 om ændring af udlændingeloven

indebærer, at der

indsættes en ny bestemmelse i udlændingelovens § 44 a, stk. 20, hvorefter Det faglige ud-

valg for Jordbrugets Uddannelser kan bistå Styrelsen for International Rekruttering og In-

tegration ved udgående kontrolbesøg inden for det grønne praktikantområde efter lovens §

44 a, stk. 19. Efter denne bestemmelse har Styrelsen for International Rekruttering og Inte-

gration, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retsken-

delse adgang til virksomheder, der har en udlænding ansat med en opholds- og arbejdstil-

ladelse udstedt af styrelsen, med henblik på at kontrollere de oplysninger om udlændingens

løn- og arbejdsforhold, som er nødvendige til bedømmelse af, om betingelserne for op-

holds- og arbejdstilladelsen overholdes. Adgangen til kontrol omfatter en virksomheds lo-

kaler m.v. og arbejdssteder uden for virksomhedens lokaler. Kontrol kan dog ikke gennem-

føres på en ejendom, der tjener til tredjemands privatbolig eller fritidsbolig. Bistanden fra

Det faglige udvalg for Jordbrugets Uddannelser består i, at Det faglige udvalg for Jordbru-

gets Uddannelser hjælper Styrelsen for International Rekruttering og Integration med at

stille udlændingen og praktikstedet spørgsmål om f.eks. praktikantens opgaver og løn. I det

omfang Styrelsen for International Rekruttering og Integration finder, at spørgsmålene har

betydning for vurderingen af, om udlændingen fortsat opfylder betingelserne for vedkom-

mendes praktikantopholdstilladelse, vil udlændingen og praktikstedet være forpligtet til at

besvare spørgsmålene. Formålet med bestemmelsen er at styrke styrelsens mulighed for at

indhente de oplysninger, som er nødvendige for at varetage styrelsens kontrolopgave på det

grønne praktikantområde.

§ 10, nr. 14, i lov nr. 893 af 21. juni 2022 om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.,

straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love

indebærer en udvidelse af udlændin-

gelovens § 37 a, stk. 8. Efter denne bestemmelse kan Hjemrejsestyrelsen, hvis det er nød-

vendigt med henblik på at sikre en udlændings udrejse, pålægge en udlænding, der ikke har

ret til at opholde sig her i landet, at lade sig undersøge for en sygdom omfattet af epidemi-

loven. En udlænding, der ikke efterkommer Hjemrejsestyrelsens pålæg, kan om nødvendigt

ved politiets bistand og under anvendelse af den fornødne magt fremstilles for en sundheds-

person til undersøgelse for en sygdom omfattet af epidemiloven. Den sundhedsfaglige un-

dersøgelse vil kunne omfatte kliniske test m.v. af udlændingen, herunder blodprøveudtag-

ning, podning og legemsbesigtigelse foretaget af en sundhedsperson. Med ændringen finder

udlændingelovens § 37 a, stk. 8, tilsvarende anvendelse for udlændinge, der afsoner en

fængselsstraf eller er varetægtsfængslet efter hjemrejselovens regler i Kosovo, og hvor ud-

rejsen eller udsendelsen skal ske fra Kosovo. Baggrunden for ændringen er, at flere lande

stiller krav om, at danske myndigheder skal kunne dokumentere, at en udlænding ikke er

rutinemæssigt at anvende krops-scannere og bagagescannere på retspsykiatriske afdelinger

ved undersøgelse af patienter eller andre, der søger adgang til afdelingen, f.eks. besøgende,

pårørende m.fl. Formålet med ændringen er at højne sikkerheden på de retspsykiatriske

afdelinger ved i højere grad at kunne hindre, at patienter eller besøgende medbringer farlige

genstande og ulovlige stoffer på afdelingen. Derved søges det at undgå potentielt farlige

situationer for både personale og medpatienter. Den rutinemæssige undersøgelse vil kunne

finde sted ved adgangskontrol, og undersøgelserne vil i forhold til besøgende ikke kunne

gennemtvinges. De pårørende vil dog kunne nægtes adgang til afdelingen, hvis de ikke vil

lade sig undersøge.

Side 26/29

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Den årlige retssikkerhedsredegørelse, fra justitsministeren

smittet med covid-19, når udlændingen skal udrejse. Med ændringen vil en udlænding, der

afsoner en fængselsstraf eller er varetægtsfængslet efter hjemrejselovens regler i Kosovo,

kunne pålægges at lade sig undersøge for en sygdom omfattet af epidemiloven på samme

måde, som hvis udlændingen afsonede en fængselsstraf eller var varetægtsfængslet efter

hjemrejselovens regler på dansk territorium.

4.4. Hjemler, der ophæver gældende bestemmelser

Der er i 2022 ikke vedtaget bestemmelser, der ophæver forvaltningsmyn-

digheders adgang til at foretage tvangsindgreb uden for strafferetsplejen.

4.5. Nye hjemler, der giver offentlige myndigheder adgang til at fore-

tage tvangsindgreb, der er omfattet af retssikkerhedsloven

Der er i 2022 vedtaget i alt tre

bestemmelser, der giver den offentlige for-

valtning en egentlig ny adgang til at foretage tvangsindgreb, der er omfattet

af retssikkerhedsloven.

Det drejer sig om følgende bestemmelser:

§ 1, nr. 5, i lov nr. 480 af 26. april 2022 om ændring af færdselsloven og lov om private

fællesveje

indebærer, at der i færdselslovens § 123, stk. 2, 1. pkt., er indsat en udtrykkelig

hjemmel for Vejdirektoratet til at foranledige et køretøj fjernet, hvis det henstår akut trafik-

farligt. Hidtil har Vejdirektoratet kunnet foranledige et køretøj på statsvejene fjernet, når et

af de i § 123, stk. 1, nævnte forhold var opfyldt. Med den nye hjemmel kan Vejdirektoratet,

I forbindelse med modtagelsen af ministeriernes høringssvar har Justitsministeriet kunnet

konstateret, at to bestemmelser vedtaget i 2021, der giver offentlige myndigheder adgang

til at foretage tvangsindgreb, der er omfattet af retssikkerhedsloven, ikke blev medtaget i

den tilsvarende oversigt i redegørelsen fra marts 2021. Det drejer sig om følgende bestem-

melser:

§ 1, nr. 6, i lov om nr. 2618 af 28. december 2021 om ændring af lov om anvendelse af

tvang i psykiatrien m.v.

indebærer bl.a., at en overlæge på afdelinger for personer anbragt i

varetægtssurrogat for at sikre hensynet til orden og sikkerhed uden retskendelse kan be-

slutte, at den anbragtes post skal åbnes eller kontrolleres, at den anbragtes stue eller ejendele

skal undersøges, eller at der kan anvendes kropsscannere, bagagescannere og magnetiske

detektorer for mobiltelefoner ved undersøgelse af en anbragt eller personer, som søger ad-

gang til afdelingen, med henblik på at sikre, at medikamenter, rusmidler, farlige genstande

eller mobiltelefoner og lignende kommunikationsudstyr ikke er blevet indført eller vil blive

forsøgt indført i afdelingen, jf. § 19 c, i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien. Formålet

med bestemmelsen er bl.a at højne sikkerheden for personale og andre patienter, samt at

undgå undvigelser fra de psykiatriske afdelinger.

§ 1, nr. 6, i lov om nr. 2618 af 28. december 2021 om ændring af lov om anvendelse af

tvang i psykiatrien m.v.

indebærer desuden, at en overlæge på afdelinger for personer an-

bragt i varetægtssurrogat for at sikre hensynet til orden og sikkerhed kan beslutte at afskære

eller begrænse den anbragtes mulighed for at medtage, besidde eller råde over mobiltelefon

og lignende kommunikationsudstyr på afdelingen, hvis den anbragtes medtagelse, besid-

delse eller råden er uforeneligt med hensynet til orden og sikkerhed, jf. § 19 d, i lov om

anvendelse af tvang i psykiatrien. Formålet med bestemmelsen er bl.a. at højne sikkerheden

for personale og andre patienter, samt at undgå undvigelser fra de psykiatriske afdelinger.

Side 27/29

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Den årlige retssikkerhedsredegørelse, fra justitsministeren

uden forudgående partshøring af ejeren af køretøjet, foranledige et køretøj fjernet, der hen-

står akut trafikfarligt. Det vil typisk være i tilfælde, hvor køretøjet er havareret i køresporet

f.eks. grundet motorstop eller et mindre sammenstød, men efter omstændighederne vil også

henstillede køretøjer uden for køresporet kunne udgøre en sådan akut fare for færdslen.

Formålet med bestemmelsen er at sikre en hurtigere og mere effektiv fjernelse af køretøjer,

som henstår til ulempe og fare for færdslen på statsvejene.

§ 1, nr. 6, i lov nr. 480 af 26. april 2022 om ændring af færdselsloven og lov om private

fællesveje

indebærer, at A/S Storebælt og A/S Øresund som vejejere kan foranledige et

køretøj fjernet, som henstår på et vejareal ejet af disse selskaber. A/S Storebælt og A/S

Øresund skal følge procedure- og sagsbehandlingsreglerne i færdselslovens § 123, stk. 4

og 5. Det følger af lovens § 123, stk. 4, at køretøjet efter fjernelse skal bringes til den op-

bevaringsplads, som A/S Storebælt og A/S Øresund anviser, medmindre ejeren (brugeren)

af køretøjet er til stede og straks fjerner køretøjet eller anviser anden opbevaringsplads. Det

følger af lovens § 123, stk. 5, at det påhviler A/S Storebælt og A/S Øresund at underrette

ejeren af et køretøj, der er fjernet og anbragt efter A/S Storebælts og A/S Øresunds anvis-

ning om, hvornår køretøjet er fjernet, og hvor det opbevares. Underretningen skal indeholde

oplysninger om, at køretøjet, hvis det ikke afhentes inden udløbet af en fastsat frist, vil blive

bortsolgt i overensstemmelse med lovens § 123, stk. 6, af politiet. Formålet med bestem-

melsen er at sikre en hurtigere og mere effektiv fjernelse af køretøjer, som henstår til

ulempe og fare for færdslen på Storebæltsforbindelsen og Øresundsmotorvejen.

§ 47 i lov nr. 801 af 7. juni 2022 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester

inde-

bærer, at kontrolmyndigheden til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse

har adgang til alle erhvervsmæssige lokaliteter og transportmidler, hvor der kan findes pro-

dukter eller tjenester, som er omfattet af lovens anvendelsesområde. Kontrolmyndigheden

kan som led i kontrolbesøget foretage tekniske undersøgelser af et produkt eller en tjeneste

på stedet. Kontrolmyndigheden kan som en del af dokumentationen af kontrolbesøget fo-

tografere, optage video og medtage prøver til nærmere analyse eller undersøgelse. Kontrol-

myndigheden kan være Sikkerhedsstyrelsen, Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur,

Søfartsstyrelsen og Trafikstyrelsen. Formålet med bestemmelsen er at sikre efterlevelse af

artikel 23, stk. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/882 af 17.

april 2019 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester samt artikel 14, stk. 4, litra e,

i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019 om markeds-

overvågning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og for-

ordning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011. Efter forordningens artikel 14, stk. 4, litra

e, skal kontrolmyndigheden tillægges beføjelser til at få adgang til alle lokaler, arealer eller

transportmidler, som den pågældende erhvervsdrivende anvender som led i sit erhverv, for

at identificere manglende overensstemmelse og indhente dokumentation. Efter direktivets

artikel 23, stk. 1, litra a, skal medlemsstaterne fastlægge, gennemføre og ajourføre passende

procedurer til kontrol af, at de opførte tjenester opfylder kravene i direktivet.

5. Sammenfatning

Samlet set er det på baggrund af de foreliggende oplysninger Justitsministe-

riets opfattelse, at der ikke er grundlag for at antage, at anvendelsen af rets-

sikkerhedsloven generelt har givet anledning til væsentlige problemer i

praksis i 2021, hverken i forhold til de virksomheder m.v., hvor der udføres

Side 28/29

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Den årlige retssikkerhedsredegørelse, fra justitsministeren

kontrolbesøg, eller i forhold til myndighedernes tilrettelæggelse og udfø-

relse af kontrolbesøg m.v.

I 2022 er der i alt vedtaget otte bestemmelser vedrørende forvaltningens ad-

gang til at gennemføre tvangsindgreb omfattet af retssikkerhedsloven. Tre

bestemmelser giver forvaltningen en egentlig ny adgang til at gennemføre

tvangsindgreb, to af bestemmelserne har haft til formål at udvide anvendel-

sesområdet for allerede gældende bestemmelser om adgang til tvangsind-

greb, og tre bestemmelser har hovedsageligt karakter af en videreførelse af

en tidligere bestemmelse. Der er i 2022 ikke vedtaget bestemmelser, hvor-

ved forvaltningsmyndigheders adgang til at foretage tvangsindgreb er blevet

ophævet.

Det bemærkes, at optællingen af nye bestemmelser

–

i lighed med tidligere

år

–

er baseret på en manuel gennemgang af ministeriernes bidrag, som sam-

tidig indeholder et element af skøn over karakteren af de nye bestemmelser.

Justitsministeriet vil fortsat med udgangspunkt i princippet i grundlovens §

72 om boligens ukrænkelighed i forbindelse med den lovtekniske gennem-

gang af ministeriernes lovforslag tilstræbe, at der ikke unødigt medtages be-

stemmelser, der gør det muligt for offentlige myndigheder at skaffe sig ad-

gang til privat ejendom.

Side 29/29