REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Ny vurdering af terrortruslen mod Danmark 2023, fra justitsministeren

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 130
Offentligt

Vurdering af

terrortruslen

mod Danmark

Marts 2023

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Ny vurdering af terrortruslen mod Danmark 2023, fra justitsministeren

EFTERRETNINGSTJENESTERNES ÅRLIGE

VURDERINGER AF TRUSLERNE MOD DANMARK

Center for Terroranalyses

VURDERING AF TERROR-

TRUSLEN MOD DANMARK

(VTD) fastsætter det nationa-

le terrortrusselsniveau og beskriver terrortruslen mod

Danmark og danske interesser i udlandet. VTD er en af

fire årlige vurderinger af truslerne i og mod Danmark.

De andre er:

•

VURDERING AF SPIONAGETRUSLEN MOD DANMARK,

der udgives af Politiets Efterretningstjeneste og beskri-

ver fremmede staters efterretningsvirksomhed mod

Danmark, dvs. især spionage, påvirkning og forsøg på

ulovligt at anskaffe teknologi og viden.

•

UDSYN,

hvor Forsvarets Efterretningstjeneste (FE)

beskriver de ydre vilkår for Danmarks sikkerhed og

danske interesser.

•

CYBERTRUSLEN MOD DANMARK,

hvori Center for Cyber-

sikkerhed beskriver og fastsætter de nationale trussels-

niveauer for cyberspionage, cyberkriminalitet, cyberakti-

visme, destruktive cyberangreb og cyberterror.

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2023

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Ny vurdering af terrortruslen mod Danmark 2023, fra justitsministeren

Indhold

Forord

Definitioner

Hybridisering

Militant islamisme

Højreekstremisme

Antimyndighedsekstremisme

Venstreekstremisme

Andre trusler

Terrortruslen mod Grønland og Færøerne

Modus

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Ny vurdering af terrortruslen mod Danmark 2023, fra justitsministeren

Forord

Vurdering af terrortruslen mod Danmark (VTD) er Center for Terroranalyses (CTA's)1

samlede vurdering af terrortruslen mod Danmark og danske interesser i udlandet.

I lighed med tidligere udgivelser giver CTA en vurdering

af det mest sandsynlige terrorangreb inden for de re-

spektive fokusområder. Samlet set vurderer CTA, at ter-

rortruslen mod Danmark fortsat er i niveauet

alvorlig.

CTA fastholder herudover vurderingen af det overordne-

de trusselsbillede fra VTD 2022. De væsentligste æn-

dringer i trusselsbilledet beskrives nedenfor.

CTA vurderer, at truslen fra højreekstremister er i niveau-

og sigtet. Han blev efterfølgende tiltalt for hvervning til

en højreekstremistisk gruppe og fremme af en terror-

generel.

I Danmark blev en 15-årig i april 2022 anholdt

sammenslutning. Anholdelsen afspejler en tendens i Ve-

sten, hvor stadig flere mindreårige rekrutteres og radika-

liseres i højreekstremistiske virtuelle miljøer, der ofte do-

brud via terrorangreb.

mineres af et ønske om at fremskynde et samfundsned-

CTA vurderer, at truslen fra militante islamister mod Dan-

mark og danske interesser er i niveauet

alvorlig.

Transna-

tionale militant islamistiske grupper har stadig til hensigt

at begå terrorangreb i Vesten trods svækkelse af grup-

CTA vurderer, at truslen fra antimyndighedsekstremister

er i niveauet

begrænset.

Aktuelt findes der ikke et domi-

nerende tema, der kan samle et ofte splittet antimyndig-

hedsekstremistisk miljø i Danmark. Antimyndighedseks-

tremister i Danmark søger dog vedvarende efter nye

dagsordener og narrativer med henblik på at fortsætte

sættelse af nødvendigheden af at anvende vold.

pernes kapacitet til at udgøre en trussel mod Vesten, her-

under Danmark. Samtidig har fx Talibans magtovertagel-

se i Afghanistan i august 2021 samt udviklinger flere ste-

ske grupper. Det er

sandsynligt,

at nogle grupper udnyt-

der i verden givet større manøvrerum til militant islamisti-

ter det manøvrerum til at dirigere eller understøtte forsøg

til at begå terrorangreb i militant islamistisk propaganda,

til handling. Dette afspejles i danske myndigheders rets-

eller forsøg på terrorisme i de seneste år.

modstanden mod myndighederne, herunder med itale-

på angreb mod mål i Vesten. Der opfordres regelmæssigt

og opfordringerne kan også inspirere personer i Danmark

forfølgelse af en række personer i Danmark for terrorisme

CTA vurderer, at terrortruslen fra venstreekstremister i

ske miljø i Danmark er generelt præget af mindre

Danmark er i niveauet

minimal.

Det venstreekstremisti-

voldsparathed, om end den fortsat er til stede. Udviklin-

gen skyldes bl.a. manglen på en samlende sag, der an-

sporer til anvendelse af vold.

Alene i 2022 blev der i Danmark afsagt domme efter

straffelovens kapitel 13 om terrorisme mv. i otte sager,

re dømte personer. Truslen fra militante islamister er

hvoraf halvdelen af sagerne indbefattede grupper af fle-

samtidig blevet mere fragmenteret og påvirkes desuden

af, at radikalisering i højere grad end tidligere foregår

at identificere.

online, hvilket medvirker til at gøre truslen vanskeligere

PET iværksætter løbende operationer med henblik på at

afdække og afværge mulige terrortrusler mod mål i Dan-

mark. Terrorangreb kan finde sted uden forudgående ef-

personerne tidligere har været kendt for at nære ekstre-

mistiske sympatier.

terretningsmæssige indikationer, også selv om gernings-

CTA er et fusionscenter, hvor medarbejdere fra fire danske myndigheder indgår (Politiets

Efterretningstjeneste, Forsvarets Efterretningstjeneste, Udenrigsministeriet og Beredskabsstyrelsen).

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2023

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Ny vurdering af terrortruslen mod Danmark 2023, fra justitsministeren

Hybridisering af terrortruslen

Vurderingen af terrortruslen mod Danmark har sædvan-

bindelse med ekstremisme, og dermed have en potentiel

afsmittende effekt på terrortruslen.

ligvis forholdt sig til terrortruslen i kategorier af enten reli-

giøst, ideologisk eller politisk motiveret ekstremisme. Der

er dog forandringer i trusselsbilledet, der i visse tilfælde

Effekten er bl.a. en stigning i trusler mod folkevalgte og

udfordrer denne faste kategorisering. CTA konstaterer en

stigende tendens i Vesten og i Danmark til sammenblan-

ding af såvel traditionelle ideologiske og religiøse som ik-

myndigheds- og fagpersoner i flere lande, herunder i Dan-

mark. En del af truslerne finder inspiration i ekstremistiske

verdenssyn og virtuelle miljøer, men kan også have ud-

ke-ideologiske narrativer, udtryk og fremgangsmåder hos

teknologiske udviklinger skaber forudsætninger for, at

spring i personer, som ikke i forvejen er associeret med eks-

tremisme. De fleste trusler søges ikke ført ud i livet, men de

kan medvirke til at inspirere eller legitimere, at påvirkelige

personer, herunder personer med psykiske lidelser, hand-

ler voldeligt mod målet for truslen. Denne ord-til-handling

dynamik kan således indirekte medvirke til, at enkeltper-

nutidige ekstremister. Samfundsmæssige strømninger og

ekstremistiske narrativer i højere grad sammensættes af

enkelte individer. CTA vurderer, at individualisering og en

bl.a. medvirker til, at fysiske ekstremistiske grupper, med

fortsat stigende betydning af virtuelle ekstremistiske fora

formel ledelse og fast definerede fjendebilleder, fremstår

mindre attraktive for nye, yngre ekstremister. Det skaber

grobund for, at enkeltpersoner i stedet sammensætter eg-

ne verdens- og fjendebilleder, der er præget af såvel ideo-

logiske som religiøse forestillinger, men som også supple-

res af konspirationsteorier, ekstrem voldsfascination og

helt nære personlige forhold som fx psykiske lidelser.

soner udpeges som mål for angreb. Et sådant angreb kan

afhængigt af omstændighederne have karakter af terror.

Truslernes omfang og karakter kan resultere i en såkaldt

chilling effect,

hvor enkeltpersoner fravælger at tage del

i den demokratiske debat eller bestride et offentligt

hverv af frygt for trusler, intimidering eller chikane rettet

mod dem selv eller deres familie. Samlet set kan det po-

tentielt udfordre og medvirke til at erodere centrale for-

udsætninger for demokratiet.

CTA betegner denne tendens som

hybridisering,

hvilket

af CTA defineres som en proces, hvorigennem sammen-

jøer fører til dannelse af nye ekstremistiske narrativer

pler på, at hybridisering også finder sted i Danmark.

blandinger af forskellige ideologier, verdenssyn eller mil-

hos enkeltpersoner, grupper eller miljøer. CTA ser eksem-

Krigen i Ukraine

CTA vurderer, at krigen i Ukraine på nuværende tids-

punkt ikke har direkte indflydelse på terrortruslen i Dan-

mark, men krigen udgør aktuelt en destabiliserende fak-

billedet i Europa via fx økonomisk recession, energi- og

forsyningsproblematikker, misinformation samt frem-

medkrigerproblematikker. På sigt kan terrortruslen i

tor, der har potentiale til at påvirke udviklingen i trussels-

Udfordring af forudsætninger for demokratiet

Uhindret deltagelse i den politiske debat anses som en

Denne forudsætning udfordres aktuelt, da flere lande i

af forudsætningerne for det repræsentative demokrati.

Vesten oplever polarisering i samfundet og i det politiske

system. Udviklingen er blandt andet karakteriseret ved

øget normalisering af konspirationsteorier, der flettes

og påstande om illegitime magteliters politiske domi-

Europa, herunder i Danmark, bl.a. blive påvirket via eks-

tremistiske aktørers erhvervelse af våben, der i dag fin-

me mål i Europa.

der anvendelse i krigen i Ukraine, med henblik på at ram-

sammen med og påvirker etablerede politiske narrativer

nans. Denne udvikling kan i sammenhæng med øget hy-

bridisering af trusselsbilledet have potentiale til at påvir-

ke, mobilisere og radikalisere ikke blot eksisterende eks-

tremister, men også aktører, der ikke tidligere er sat i for-

Vurderingen er baseret på efterretninger, der er blevet

behandlet før den 1. marts 2023.

God læselyst.

Chef for CTA

Michael Hamann

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Ny vurdering af terrortruslen mod Danmark 2023, fra justitsministeren

FOTO: NYNNE SCHRODER · UNSPLASH

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Ny vurdering af terrortruslen mod Danmark 2023, fra justitsministeren

Definitioner

TERRORTRUSSELSNIVEAU

CTA anvender følgende trusselsniveauer (fremhævet med

BRUN

i teksten):

Meget alvorlig ·

Der er en specifik trussel. Der er kapacitet, hensigt,

planlægning og mulig iværksættelse.

Alvorlig ·

Der er en erkendt trussel. Der er kapacitet, hensigt og planlægning.

Generel ·

Der er kapacitet og/eller hensigt og mulig planlægning.

Begrænset ·

Der er en potentiel trussel. Der er begrænset kapacitet

og/eller hensigt.

Minimal ·

Der er ingen indikationer på en trussel. Enten hensigt, kapacitet eller

begge dele er ikke erkendt.

SANDSYNLIGHEDSGRADER

CTA anvender følgende sandsynlighedsgrader (fremhævet med

BLÅ

i teksten):

Meget sandsynligt

Sandsynligt

Muligt

Mindre sandsynligt

Usandsynligt

>= 85%

60-85%

40-60%

15-40%

<= 15%

BEGREB

Terrorisme

Vesten

Udrejst

Kapacitet

Intention

Ekstremisme

Radikalisering

Soloterrorist

Inspireret angreb

Understøttet angreb

Dirigeret angreb

DEFINITION

CTA definerer terrorisme i overensstemmelse med straffelovens § 114.

Nordamerika, Australien, New Zealand og Europa, eksklusiv Rusland, Hviderusland, Tyrkiet og

Kaukasus.

En privatperson, der er rejst til en konfliktzone med henblik på at støtte en af de stridende

parter uden nødvendigvis at deltage i kamphandlinger.

Udtryk for en overensstemmelse mellem en persons tilgængelige midler og evnen

(uddannelse, færdigheder, logistik osv.) til at anvende disse til et terrorangreb.

Viljen til at bringe en given kapacitet i spil over for et givent mål eller en given målgruppe.

Vilje til at anvende vold eller andre ulovlige handlinger for at ændre eksisterende samfundsforhold.

En dynamisk proces, hvor en person i stigende grad accepterer anvendelse af vold til at opnå politi-

ske, religiøse eller ideologiske mål.

En person, der begår terrorangreb på egen hånd, mens planlægning, træning mv.

kan involvere andre personer.

Gerningspersonen er inspireret af militant islamisme eller politisk ekstremisme og planlægger

angreb på egen hånd.

Gerningspersonen er i direkte kontakt med én eller flere personer, der vejleder eller på anden

vis understøtter angrebsplaner.

Et angreb sanktioneres af og/eller planlægges med mandat fra en terrorgruppes ledelse.

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Ny vurdering af terrortruslen mod Danmark 2023, fra justitsministeren

Hybridisering

Hybridisering defineres af CTA som en proces, hvorigen-

nem sammenblandinger af forskellige ideologier, ver-

denssyn eller miljøer fører til nye ekstremistiske narrati-

ver og handlemåder hos enkeltpersoner, grupper eller

res som noget nyt i denne VTD.

miljøer. Tendensen, som fortsat er i udvikling, introduce-

forestillinger, men som suppleres med fx fjendebilleder,

konspirationsteorier og fremgangsmåder, der ikke nød-

vendigvis flugter dermed.

Hybridisering kan finde sted blandt såvel enkeltpersoner

som grupper. Processen kan antage mange former og

spænde fra tæt sammenkobling af ideologi, religion og

De vestlige samfund har over en længere årrække gen-

nemgået ændringer, der har styrket forudsætningerne

for hybridisering. Store traditionelle fællesskaber spiller

verdenssyn over gensidige samarbejdsrelationer til ensi-

dig inspiration. CTA vurderer, at hybridisering på nuvæ-

rende tidspunkt især tager udgangspunkt i den sidst-

nævnte kategori, hvor voldsfascination, æstetik, meto-

en mindre fremtrædende rolle, og der er i samfundet en

stigende accept af og fokus på individuelle behov, hvilket

har gjort det mere legitimt at gå egne veje. Samtidig har

den teknologiske udvikling og internettet gjort det nem-

der, propagandaudtryk og angrebsmodus inspirerer på

tværs af ekstremismeformer og miljøer. Eksempelvis har

højreekstremister i flere tilfælde ladet sig inspirere af og

anvendt militante islamisters æstetik og angrebsmodus.

Dernæst kan en person eller en gruppe indgå i praktisk

mere og hurtigere at finde inspiration til at sammensæt-

debilleder. Desuden kan de ekstremistiske miljøer inspi-

reres af hinanden på tværs af ideologi, religion og ver-

denssyn, idet mange ekstremister oplever en fælles

te samt videreformidle egendefinerede verdens- og fjen-

samarbejde med andre ekstremister om emner, fjende-

fremmedgørelse fra herskende normer og det politiske

billeder eller metoder, de ser ens på, uden dog at tilegne

sig hinandens verdenssyn. CTA vurderer, at denne form

for samarbejde primært finder sted i tilfælde, hvor eks-

delige overlap. Det er således

sandsynligt,

at fx højre-

de med antimyndighedsekstremister. Derimod er det

system. Som eksempel kan nævnes visse højreekstremi-

og demokrati. Disse forhold er med til at skabe grobund

tiver præges af dominerende ideologiske og religiøse

sters og militante islamisters ensartede syn på kønsroller

for flere nye løst sammensatte fællesskaber, hvis narra-

tremister har verdenssyn og fjendebilleder, der har bety-

ekstremistiske grupper eller individer indgår samarbej-

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2023

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Ny vurdering af terrortruslen mod Danmark 2023, fra justitsministeren

PROBLEMATIKKER I RELATION TIL

PSYKISKE LIDELSER

I de senere år har trusselsbilledet været domineret af

simple terrorangreb planlagt og gennemført af solo-

terrorister. Flere af angrebene har været udført af

personer med psykiske lidelser. Dette har været med

til at aktualisere problematikken om psykiske lidelser i

indsatsen mod terror blandt radikaliserede personer

på tværs af ideologier og narrativer.

En persons mentale tilstand og eventuelle psykiske li-

delser kan have stor betydning for dennes adfærd og

motivation til at handle. For nogle radikaliserede per-

soner er en psykisk lidelse tæt forbundet med deres

ekstremistiske tankesæt, mens den for andre kan være

en begrænsende faktor for radikalisering eller slet ikke

relateret hertil. En psykisk lidelse er ikke nødvendigvis

udslagsgivende for en persons evne og vilje til at begå

terror, men er én af flere faktorer, der kan være med til

at indlede eller intensivere et radikaliseringsforløb. Det

er i nogle tilfælde en skærpende omstændighed for

truslen, at psykiske lidelser kan forekomme i samspil

med andre risikofaktorer såsom social isolation, margi-

nalisering eller væsentlige livsændringer.

Tilstedeværelsen af psykiske lidelser hos en ger-

ningsperson kan gøre det vanskeligt for myndighe-

derne at vurdere, hvorvidt personens voldelige hand-

linger udgør terror.

Visse psykisk uligevægtige eller meget sårbare og på-

virkelige personer kan opfatte andre personers truen-

de eller fjendtlige indlæg på fx sociale medier som en

opfordring til eller legitimering af en konkret voldelig

handling. Disse personer vil desuden kunne opfatte

en voldelig handling rettet mod fx en offentlig person

som en måde at opnå status på og blive anerkendt i

et større fællesskab.

Et eksempel, hvor en gerningsperson med psykisk

lidelse anvender fremgangsmåder, som kendes fra

terrorangreb, uden at handlingerne nødvendigvis er

udtryk for et politisk, ideologisk og/eller religiøst mo-

tiv, var angrebet i Kongsberg i Norge den 13. oktober

2021. Her angreb en gerningsperson tilfældigt forbi-

passerende med kniv med fem dødsfald til følge.

mindre sandsynligt,

at højreekstremister indgår samar-

bejde med venstreekstremister.

CTA vurderer, at grupper og individer, der har en fast for-

ankret ideologisk identitet, er mindre tilbøjelige til at

ideologier. Det er således sjældent, at personer eller

sammenblande deres ideologi med andre ekstremistiske

grupper blander eller støtter flere forskellige ideologier

en anden inden for kort tid.

samtidig, eller foretager et tydeligt skift fra én ideologi til

Tendensen til hybridisering øger ikke automatisk terror-

truslen. CTA vurderer dog, at hybridiseringstendenser

overordnet set kan medføre et stigende antal af møde-

steder og kontaktflader for ekstremister, særligt online,

og dermed øge mulig inspiration på tværs af ekstremisti-

ekstremistiske fællesskaber tilgængelig for flere indivi-

der, og risikoen for, at en voldsparat og voldsfascineret

person begynder at følge en ekstremistisk dagsorden,

ske miljøer. Med en større kontaktflade bliver deltagelse i

stiger. Tiltagende hybridisering medfører desuden øget

rativ med potentiale for voldsanvendelse.

risiko for, at der på kort tid opstår en ny variant af et nar-

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Ny vurdering af terrortruslen mod Danmark 2023, fra justitsministeren

DEFINITION

Militant islamisme er en

fortolkning af islamistisk

ideologi, der legitimerer

anvendelse af vold for at

opnå politiske, religiøse

eller ideologiske mål.

FOTO: SHAFIULLAH KAKAR/AP/RITZAU SCANPIX

Militant

islamisme

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Ny vurdering af terrortruslen mod Danmark 2023, fra justitsministeren

CTA vurderer, at terrortruslen mod Danmark fra mi-

litante islamister er i niveauet

alvorlig.

Trusselsbil-

ledet er fortsat præget af tilstedeværelsen af mili-

tant islamistiske sympatisører i Danmark, som kan

have intention om at begå terrorhandlinger i Dan-

mark, og som finder inspiration hos transnationale

militant islamistiske grupper som Islamisk Stat og

al-Qaida. Personerne kan bl.a. blive inspireret af

opfordringer til angreb i militant islamistisk propa-

ganda eller via transnationale kontakter fx via on-

line-platforme. Online-platformene giver også rum

til en ny generation af unge personer med sympati

for militant islamisme, for hvem de virtuelle rum er

naturlige mødesteder og fællesskaber på tværs af

sproglige og geografiske skel. I forlængelse heraf

vurderer CTA, at radikalisering og rekruttering i sti-

gende grad foregår virtuelt. I december 2022 blev

der afsagt dom i den seneste sag i Danmark om

forsøg på terror. Her blev en person kendt skyldig

og idømt 16 års fængsel. Den dømte blev anholdt i

februar 2021, og der verserer i Danmark aktuelt ik-

ke nyere sager om forsøg på angrebsplanlægning.

Det mest sandsynlige militant islamistiske terroran-

greb i Danmark er et angreb, der udføres af en so-

loterrorist eller en mindre gruppe med lettilgænge-

lige midler, skydevåben eller hjemmelavede bom-

ber. Militante islamisters måludpegning følger ikke

et ensartet og forudsigeligt forløb, men kan ændre

sig i løbet af planlægningsfasen. Derudover afvær-

ges terrorangreb ofte inden det endelige mål for

angrebet er fastlagt. Måludpegningen kan desuden

påvirkes af bl.a. opfordringer i ekstremistisk propa-

ganda og aktuelle dagsordener, copycat-effekt,

personlige netværk og præferencer samt angrebs-

planlæggerens kapacitet. CTA vurderer, at de mest

sandsynlige mål for et militant islamistisk terroran-

greb i Danmark, i ikke prioriteret rækkefølge, er

symbolmål, herunder jødiske mål, LGBT+-mål eller

myndighedsmål, samt ubeskyttede civile mål, så-

som et offentligt befærdet sted. Der har det sene-

ste år været et skærpet negativt fokus på LGBT+-

miljøet fra militante islamister i bl.a. Vesten. Angre-

bet i Oslo den 25. juni 2022, som bl.a. var rettet mod

LGBT+-lokaliteter, understreger tendensen.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Ny vurdering af terrortruslen mod Danmark 2023, fra justitsministeren

TRUSLEN FRA ISLAMISK STAT OG AL-QAIDA

MOD VESTEN

FE vurderer i

Udsyn 2022,

at Islamisk Stat,

al-Qaida og deres tilknyttede undergrupper sta-

dig har en strategisk ambition om at udføre an-

greb i Vesten. Ifølge FE er det dog

mindre sand-

synligt,

at terrorgrupperne i de nærmeste år har

kapacitet til at planlægge og gennemføre store

koordinerede terrorangreb i Vesten som eksem-

pelvis Islamisk Stats angreb i Paris i november

2015. Det skyldes bl.a., at dele af Islamisk Stats

netværk i og omkring Europa sandsynligvis er

blevet svækket på kort sigt som følge af kontra-

terroroperationer og anholdelser de seneste år.

Islamisk Stat og al-Qaida vil fortsætte med at

opfordre sympatisører, også i Vesten, til at udfø-

re angreb på egen hånd. Udsyn kan findes på

www.fe-ddis.dk.

1.1 Udviklingen i Vesten

Det er fortsat

mindre sandsynligt,

at militant islamistiske

grupper har kapacitet til at gennemføre større koordine-

rede terrorangreb i Vesten. Både Islamisk Stat og al-Qai-

da har dog fortsat en stærk intention om at gennemføre

angreb i Vesten. Samtidig har fx Talibans magtovertagel-

se i Afghanistan i august 2021 samt udviklinger flere ste-

der i verden givet større manøvrerum til militant islami-

nytter det manøvrerum til at dirigere eller understøtte

stiske grupper. Det er

sandsynligt,

at nogle grupper ud-

forsøg på angreb mod mål i Vesten. Antallet af gennem-

førte og afværgede angreb i Vesten i 2021 og 2022 lig-

misters vedvarende ønske om at ramme mål i Vesten,

herunder i Danmark.2 Det er fortsat den dominerende

og gennemføres af enkeltpersoner på egen hånd og

med simple midler eller skydevåben.

ger på samme niveau, hvilket understreger militante isla-

TERRORTRUSLEN FRA

SHIAMUSLIMSKE EKSTREMISTER

Historisk set har militant islamistiske shiamuslimske

grupper eller enkeltpersoner kun udført få angreb i

Vesten, typisk som led i nationale konflikter eller

som reaktion på opfattede krænkelser af islam. De

shiamuslimske militant islamistiske miljøer i Dan-

mark er langt mindre end de sunnimuslimske. Det er

mindre sandsynligt,

at disse miljøer påvirker det mi-

litant islamistiske trusselsbillede i Danmark i det

kommende år.

tendens, at militant islamistiske terrorangreb planlægges

Det skal bemærkes, at opgørelser over antallet af afværgede og gennemførte terrorangreb

i Vesten kan variere afhængigt af opgørelsesmetode og tilgængelige oplysninger.

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2023

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Ny vurdering af terrortruslen mod Danmark 2023, fra justitsministeren

1.2 Miljøer

Militante islamister i Danmark bevæger sig ind og ud af

der en relativt høj grad af anonymitet, hvor militant isla-

mistiske budskaber og propaganda er nemme at tilgå,

diskutere og sprede. De virtuelle netværk går på tværs af

alder, etnicitet og nationalitet, og netværkene anvendes

grebsmanualer, der kan tjene til gensidig inspiration og

til udveksling af informationer om våben, bombe- og an-

kapacitetsopbygning. CTA vurderer på den baggrund, at

fysiske miljøer og virtuelle netværk, hvor sympati for mi-

litant islamisme er udbredt, og hvor der er opbakning til

militant islamistiske grupper i udlandet. I såvel de fysiske

miljøer som i de virtuelle netværk findes der både mænd

og kvinder, om end der er en klar overvægt af mænd.

De fysiske militant islamistiske miljøer eksisterer hoved-

sageligt i og omkring de større danske byer. Der er typisk

tale om kønsopdelte, multietniske sunnimuslimske miljø-

er bestående af mindre grupper af personer i 20’erne og

rakter samt deling af ekstremistisk propagandamateria-

le. Miljøerne kan fungere som ”ekkokamre”, hvor delta-

gerne uimodsagt kan opbygge, bekræfte og forstærke

30’erne. Her pågår der aktiviteter af social og religiøs ka-

radikalisering og rekruttering i stigende grad foregår vir-

tuelt, og at denne tendens vil fortsætte det kommende år.

CTA vurderer, at unge i Vesten i særlig grad er i risiko for

at blive eksponeret for militant islamistisk materiale on-

line grundet tilgængeligheden af materialet på både

gængse og nicheprægede sociale medier, spilplatforme

og kommunikationsplatforme, som unge er fortrolige

med. Virtuelle netværk udvisker de geografiske og al-

hinanden i et militant islamistisk verdenssyn. Der hersker

en betydelig grad af sikkerhedsbevidsthed i både de fy-

siske miljøer og i de virtuelle netværk.

dersmæssige barrierer, der kan være til stede i fysiske

yngre radikaliserede personer.

miljøer, hvormed der i Vesten ses eksempler på stadigt

CTA vurderer, at de fysiske miljøer fortsat fungerer som

virtuelle netværk i stigende grad udøver en lignende

samlingssteder for militante islamister samtidig med, at

funktion. Visse virtuelle kommunikationsplatforme tilla-

CTA vurderer, at der findes relationer mellem personer

fra det kriminelle miljø og militant islamistiske miljøer.

Sådanne relationer skyldes i de fleste tilfælde en fælles

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE

FOTO: ADOBE STOCK

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Ny vurdering af terrortruslen mod Danmark 2023, fra justitsministeren

FÆNGSELSPROBLEMATIKKER

Den daværende justitsminister nedsatte i december

2020 en tværministeriel indsatsgruppe (Bjelkegrup-

pen), som skal komme med anbefalinger til at styrke

indsatsen over for terrordømte og andre radikalisere-

de personer, både under afsoning og i forbindelse

med løsladelse. Den første af to rapporter udarbejdet

af Bjelkegruppen kan læses på Justitsministeriets

hjemmeside. Heri fremgår bl.a. følgende forhold med

relevans for trusselsbilledet på fængselsområdet.

Udviklingen på området er præget af en årrække med

et historisk højt antal sigtelser og domme i terror-

sager både i Danmark og i flere andre europæiske

lande. I de kommende år løslades der et stort antal

terrordømte i Danmark og i andre europæiske lande,

som efter løsladelse vil være i stand til at rejse til

Danmark. Der kan udgå en terrortrussel fra terror-

dømte og andre radikaliserede indsatte i danske

fængsler og arresthuse både under afsoning, kort tid

efter løsladelse og på længere sigt. Truslen kan om-

handle planlægning af terrorangreb, radikalisering af

andre personer og på længere sigt propagandavirk-

somhed, logistisk støtte, terrorfinansiering og anden

terrorrelateret virksomhed.

CTA vurderer, at såvel de terrordømte som andre radi-

kaliserede indsattes profiler er blevet mere komplek-

se og diverse, hvorfor myndighederne i de kommen-

de år vil skulle imødegå trusler fra forskellige og nye

typer af terrordømte og radikaliserede løsladte. Dette

gør sig bl.a. gældende i relation til personernes kapa-

citet, netværk, ideologiske tilknytning, psykologiske

profiler samt den alders- og kønsmæssige fordeling.

1.3 Betydningen af opfattede

krænkelser af islam for terrortruslen

CTA vurderer fortsat, at militant islamistisk opmærksom-

hed på sager om opfattede krænkelser af islam i Dan-

mark eller i andre lande i Vesten kan få betydning for ter-

rortruslen rettet mod enkeltpersoner og lokaliteter i Dan-

mark, mod Danmark generelt og mod danske interesser i

og 2008, hvor avisen Jyllands-Posten i 2005 bragte en

udlandet. De såkaldte tegningesager i henholdsvis 2005

række satiretegninger, og hvor flere danske medier gen-

optrykte de samme tegninger i 2008, er fortsat referen-

cepunkt for militante islamister. Ved danske domstole er

ende militante islamister, hvor der på forskellig vis har

der i årene 2019-2021 afgjort tre terrorsager mod herbo-

været fokus på krænkelsessager fra Danmark. Der har i

ganda og på onlinefora til både historiske og nyere

2022 været flere referencer i militant islamistisk propa-

krænkelsessager i Vesten, herunder også til danske

at udføre angreb.

krænkelsessager, hvilket stadig kan inspirere personer til

CTA vurderer, at betydningen for terrortruslen i høj grad af-

hænger af den eksponering, de konkrete krænkelsessager

opnår i både nationale og internationale redaktionelle me-

Nogle sager får aldrig opmærksomhed i de militant islami-

stiske miljøer i Danmark og i udlandet, mens andre sager

opnår en betydelig negativ opmærksomhed, herunder

dier, på sociale medier og i militant islamistisk propaganda.

med planlægning og gennemførelse af militant islamisti-

ske terrorangreb rettet mod mål i Vesten. Det så man se-

nest i forbindelse med flere koranafbrændinger i bl.a. Sve-

fortid eller familiære bånd og kan øge militante islami-

ben og sprængstoffer i Danmark.

sters kapacitet til at udføre terrorangreb med skydevå-

rige og Danmark i begyndelsen af 2023, som medførte be-

tydelig negativ opmærksomhed fra blandt andre militante

islamister, herunder i form af målrettet propagandafokus

kan blive referencepunkt for militante islamister i lighed

og et større antal trusler. CTA vurderer, at de seneste sager

med fx tegningesagerne, og dermed få betydning for trus-

Herudover vurderer CTA, at det skærper truslen, hvis per-

soner med sympati for militant islamisme færdes i krimi-

nelle miljøer med en høj grad af voldsparathed og ad-

gang til våben. CTA vurderer dog, at personer i de organi-

serede kriminelle miljøer i Danmark først og fremmest er

er derfor en generel modvilje mod at pådrage sig det

veret i terrorrelaterede aktiviteter.

motiveret af at tjene penge og opnå personlig status. Der

myndighedsfokus, som det afstedkommer at være invol-

len rettet mod enkeltpersoner eller mod Danmark generelt.

Angrebet på forfatteren Salman Rushdie i august 2022 i

USA havde bl.a. baggrund i en sag om opfattede kræn-

kelser af islam tilbage fra 1989. Angrebet understreger,

så vil kunne finde sted med en betydelig forsinkelse.

at eventuelle reaktioner relateret til krænkelsessager og-

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2023

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Ny vurdering af terrortruslen mod Danmark 2023, fra justitsministeren

PROPAGANDA

Der bliver fortsat udgivet propaganda-

materiale, selvom Islamisk Stat og

al-Qaida ikke har kapacitet til at udgive

propaganda målrettet et internationalt

publikum på samme niveau og med

samme frekvens som tidligere. Militante

islamister cirkulerer stadig propaganda

både af nyere og ældre dato via inter-

nettet, hvilket medvirker til at inspirere

og radikalisere personer i Vesten og i

Danmark. Der er både tale om officiel

propaganda, der produceres og distribu-

eres af gruppernes mediebureauer, og

særligt for Islamisk Stat også materiale

udarbejdet af sympatisører.

TRUSLEN FRA TILREJSENDE

Radikaliserede enkeltpersoner og mindre

grupper af personer bosat i andre lande, i

første række Danmarks nabolande, kan

også udgøre en terrortrussel mod Dan-

mark. Antallet af sager, hvor personer bo-

sat i udlandet rejser til Danmark med hen-

blik på at gennemføre et terrorangreb, har

historisk været højere i Danmark end i an-

dre europæiske lande. CTA vurderer, at det

primært skyldes de danske tegningesager

og tilstedeværelsen af mål i Danmark, som

har haft en central rolle i sagen.

Truslen fra militante islamister bosat i andre

vestlige lande kan udgå fra personer med

en tilknytning til Danmark, men det kan og-

så være personer bosat i udlandet uden no-

gen form for tilknytning til Danmark.

1.4 Udlændingeområdet

Der kan udgå en terrortrussel fra radikaliserede asylan-

søgere, afviste asylansøgere, anerkendte flygtninge

samt migranter, der opholder sig i Danmark, og som på-

begynder eller fortsætter en radikaliseringsproces efter

ankomsten til Europa. Der kan desuden være tale om en-

keltpersoner eller mindre grupper, der er tilrejst med det

forsæt at begå terrorangreb i Europa enten inspireret el-

ler dirigeret af en militant islamistisk gruppe. Udnyttelse

af flygtninge- og migrantruter har tidligere indgået som

et centralt element i angrebsplanlægning fra Islamisk

gælder også udlændinge på tålt ophold i Danmark, per-

soner udvist på grund af fare for statens sikkerhed m.fl.

Der er en koncentration af tidligere terrordømte og andre

med dom, på Udrejsecenter Kærshovedgård.

muligt radikaliserede løsladte, som er udvist i forbindelse

Det er

sandsynligt,

at nogle udviste terrordømte og per-

soner med sympati for militant islamisme vil søge at

etablere nye netværk eller styrke eksisterende netværk

med ligesindede under ophold på Udrejsecenter Kærs-

hovedgård. Kontakten er ikke nødvendigvis drevet af en

Stat mod mål i Europa, og det er

muligt,

at militante isla-

mister fortsat har intention om at udnytte aktuelle ruter.

Det er

muligt,

at enkelte udviste udlændinge med sym-

pati for militant islamisme, og hvis udsendelse fra Dan-

mark ikke kan effektueres, udgør en terrortrussel. Dette

interesse for militant islamisme og kan eksempelvis væ-

livssituationer. CTA vurderer, at personer på udrejsecen-

og påvirkning fra militant islamistiske dagsordener.

re motiveret af en fælles fortid og/eller sammenlignelige

tret kan være særligt modtagelige over for radikalisering

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Ny vurdering af terrortruslen mod Danmark 2023, fra justitsministeren

Syrien

Irak

1.5 Udrejste og tilbagevendte fra Syrien/Irak

CTA vurderer, at der siden sommeren 2012 er udrejst et

større antal personer fra Danmark til konfliktområdet i

er udrejst personer fra Danmark til konfliktområdet.

Syrien/Irak.

CTA er ikke bekendt med, at der siden 2016

ste fra Danmark. CTA vurderer endvidere, at flere af de

sig i blandt andet Tyrkiet.

udrejste, som har forladt konfliktzonen, aktuelt opholder

Ca. en tredjedel af de udrejste er omkommet i konflikten

ge til Danmark eller andre lande uden for konfliktzonen.

Generelt vurderer CTA, at det vil være vanskeligt for de

personer, der er eller har været udrejst fra Danmark til

at vende tilbage til Danmark på kort sigt uden bistand

fra danske eller andre landes myndigheder.

Syrien/Irak, og som aktuelt befinder sig i konfliktzonen,

og ca. halvdelen er på nuværende tidspunkt vendt tilba-

Alle voksne, der er returneret til Danmark siden 2016, er

i forbindelse med deres ophold i konfliktzonen. Senest

dømt eller under retsforfølgelse for forbrydelser begået

blev en tilbagevendt kvinde ved endelig dom i november

e og § 114 j og idømt fire års ubetinget fængsel. Herud-

over er der i februar 2023 faldet dom i endnu en sag

Flere af de udrejste fra Danmark tog børn med til kon-

2022 fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 114

fliktzonen, og nogle har fået børn under deres ophold i

konfliktzonen. Ifølge tilgængelige oplysninger opholder

der sig ca. 35 børn af udrejste i konfliktzonen eller i om-

kringliggende lande, som har en forælder, der havde

vedrørende en tilbagevendt kvinde. Denne dom er anket.

Ifølge tilgængelige oplysninger befinder der sig aktuelt

fliktzonen eller omkringliggende lande, herunder også

dansk statsborgerskab ved barnets fødsel. Der er herud-

over oplysninger om, at ca. 10 børn af personer, som har

haft opholdstilladelse i Danmark, også opholder sig i el-

ler omkring konfliktzonen. Af de samlede ca. 45 børn af

i det nordøstlige Syrien med deres mødre, som ikke er

danske statsborgere.

fortsat ca. en femtedel af de udrejste fra Danmark i kon-

børn af udrejste. CTA vurderer, at særligt Idlib-provinsen i

Syrien fortsat huser flere udrejste, herunder også udrej-

personer udrejst fra Danmark opholder ca. 10 sig i lejrene

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2023

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Ny vurdering af terrortruslen mod Danmark 2023, fra justitsministeren

generelt lave alder, herunder at hovedparten af børnene

aktuelt er under seks år gamle. Ingen større børn ophol-

der sig ifølge PET’s oplysninger i al-Hawl eller Roj-lejren.

Det er CTA’s generelle vurdering, at større børn, der rejser

ind i Danmark fra konfliktzonen eller fra lejre, kan udgøre

en terrortrussel på grund af indoktrinering eller anden

påvirkning. Det er i den forbindelse CTA’s vurdering, at ri-

sikoen for indoktrinering forøges, jo længere tid børn op-

østlige Syrien. Terrortruslen fra de udrejstes børn beror

holder sig i et radikaliseret miljø, som fx lejrene i det nord-

på en konkret og individuel vurdering af det enkelte barn.

Truslen fra udrejste fra Danmark, herunder fra de ud-

rejstes børn, der returnerer til Danmark, vil bl.a. kunne

påvirkes af, hvorledes de modtages af de hjemlige myn-

faglig støtte.

digheder, herunder om de tilbydes forebyggende social-

Forholdene i lejrene i det nordøstlige Syrien er forværret i

de seneste år, ikke mindst i forhold til øget kriminalitet og

vold. I al-Hawl-lejren er der eksempelvis ifølge FN begået

42 drab alene i perioden fra januar til november 2022.

Enkelte af de personer, der er eller har været udrejst fra

Danmark til konfliktzonen i Syrien/Irak, kan udgøre en

landet. Det er ligeledes

muligt,

at personer udrejst fra

trussel mod Danmark eller mod danske interesser i ud-

andre lande end Danmark, herunder fra andre europæi-

interesser i udlandet.

I 2022 er det lykkedes et antal kvinder at flygte fra

al-Hawl-lejren, nogle af dem ledsaget af børn, dog ikke

også fremover vil kunne lykkes kvinder med eller uden

ligt,

at det vil lykkes kvinder at flygte fra Roj-lejren, da

sikkerheden her er højere. Desuden rapporteres om

kvinder med tilknytning til Danmark. CTA vurderer, at det

børn at flygte fra al-Hawl-lejren. Det er

mindre sandsyn-

ske lande, vil udgøre en trussel mod Danmark og danske

flugtforsøg fra de kurdisk-kontrollerede fængsler i det

satte i forbindelse med et større angreb udført af Isla-

Hvorvidt en person, som udrejser med det formål at støtte

en militant islamistisk dagsorden, udgør en terrortrussel

mod Danmark eller danske interesser, beror på en konkret

vurdering af den enkeltes eventuelle hensigt om og kapa-

citet til at angribe danske mål. Herunder tilknytning til mi-

bentræning og deltagelse i kamphandlinger. Ifølge CTA’s

Vesten, der involverede gerningspersoner tilbagevendt

fra konfliktzonen i Syrien/Irak, sted i 2016 i Belgien.

litant islamistiske grupper samt personens eventuelle vå-

oplysninger fandt det senest gennemførte terrorangreb i

nordøstlige Syrien. I januar 2022 undslap et antal ind-

misk Stat på Ghuwayran-fængslet i Syrien. Det er

sand-

synligt,

at der det kommende år vil være tilfangetagne

mænd med tilknytning til militant islamistiske grupper,

rien. CTA vurderer dog, at det også fremover vil være

vanskeligere at flygte fra fængsler end fra lejre.

som forsøger at flygte fra fængsler i det nordøstlige Sy-

Baseret på tilgængelige oplysninger vurderer CTA,

som tidligere, at minimum 161 personer er udrejst til

konfliktzonen i Syrien/Irak siden 2012. CTA bemærker,

at informationsindhentning i konfliktområder generelt

er udfordrende.

Det er

usandsynligt,

at der aktuelt udgår en terrortrussel

Det hænger først og fremmest sammen med børnenes

fra børn af personer udrejst fra Danmark til konfliktzonen.

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Ny vurdering af terrortruslen mod Danmark 2023, fra justitsministeren

FOTO: ALEKSI-RAISA · UNSPLASH

1.6 Terrorfinansiering

CTA vurderer, at terrorfinansiering fra personer i Dan-

ligere. CTA vurderer, at Islamisk Stat i stigende grad vil for-

søge at udnytte kryptovaluta til at tiltrække donationer.

Herudover forsøger terrorgrupper til stadighed at finde

nye finansieringsmuligheder, herunder via organiseret

narkokriminalitet i udlandet.

mark primært tilgår militant islamistiske grupper i Syrien,

Irak, Somalia og Tyrkiet samt i mindre grad Afghanistan,

Libanon og Palæstina. Terrorfinansiering er med til at op-

retholde terrorgrupper og fremme deres virke. Tilførsel af

finansielle ressourcer forbedrer terrorgruppers mulighed

for at udføre operationer samt rekruttere og fastholde

medlemmer.

I Danmark er der de seneste år faldet dom i flere sager,

hvor personer er blevet dømt efter straffelovens bestem-

Islamisk Stat besidder formodentlig stadig væsentlige

melser om finansiel støtte til terrorisme. Fælles for sager-

ne er, at terrorfinansieringen foregik ved at overføre mid-

ler for at understøtte specifikke enkeltpersoner og mindre

for bl.a. terrorfinansiering ved at have overført adskillige

beløb til to danske udrejste, der havde tilsluttet sig Isla-

misk Stat i Syrien/Irak i perioden fra 2013 til 2017.

økonomiske reserver, men gruppens indtægter og udgif-

ter er reduceret markant efter tabet af territorium i Syrien

og Irak. Det er derfor

sandsynligt,

at ekstern finansiering,

herunder til enkeltpersoners underhold i konfliktzoner, vil

personnetværk. I november 2022 blev fire personer dømt

have en relativt større betydning for Islamisk Stat end tid-

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2023

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Ny vurdering af terrortruslen mod Danmark 2023, fra justitsministeren

TRUSLEN MOD VESTLIGE INTERESSER

UDEN FOR VESTEN

FE vurderer i

Udsyn 2022,

at både Islamisk Stat

og al-Qaida vil fortsætte med at styrke deres un-

dergrupper og deres handlerum i en række lande

uden for Vesten. Islamistiske terrorgrupper er i

dag til stede i flere lande i Afrika, Mellemøsten

og Asien end for et årti siden. Forankring i lokale

konflikter gennem undergrupper vil således også

i de kommende år være hovedprioriteten for

begge grupper.

Islamisk Stats ledelse befinder sig i Syrien og

Irak, hvor den vil have fokus på at genvinde sin

tidligere styrke og bekæmpe lokale sikkerheds-

styrker og myndigheder. Islamisk Stat har sand-

synligvis nedprioriteret terrorangreb mod de få

tilbageværende vestlige mål i Syrien og Irak.

I Afghanistan vil Islamisk Stats undergruppe, Is-

lamisk Stat i Khorasan-provinsen (ISKP), primært

bruge sine ressourcer på at angribe Taliban og

shiamuslimske mål. ISKP har dog ambitioner om

at udføre angreb uden for Afghanistan, også

1.7 Terrortruslen mod danske

interesser i udlandet

CTA vurderer generelt, at danske diplomatiske repræsen-

tationer og anden dansk tilstedeværelse i udlandet, her-

fattet som symbolmål, der giver mulighed for at ramme

Danmark uden at foretage angreb i Danmark.

under ansatte i danske virksomheder, vil kunne blive op-

mod vestlige mål. Gruppen udgør således i sti-

gende grad både en regional og en global terror-

trussel. Al-Qaida er afhængig af Talibans good-

will i Afghanistan, og det er derfor

mindre sand-

synligt,

at al-Qaida på kort sigt vil gennemføre

angreb mod vestlige interesser, som kan spores

tilbage til deres netværk i Afghanistan. Udsyn

kan findes på

www.fe-ddis.dk.

CTA vurderer, at militant islamistiske grupper i en række

lande fortsat har intention om at angribe vestlige, herun-

der danske, personer og mål uden for Vesten. Terrortrus-

tationer og mod virksomheder, NGO’er og turister.

len retter sig både mod mål som diplomatiske repræsen-

CTA har dog ikke kendskab til, at der i 2022 er gennem-

ført eller forsøgt gennemført terrorangreb mod danskere

eller mod danske interesser i lande uden for Vesten. CTA

har kun kendskab til få gennemførte angreb eller forsøg

på angreb mod vestlige civile personer i lande uden for

FOTO: ADOBE STOCK

Vesten. Dette kan bl.a. skyldes, at der, hvor der er en væ-

sentlig terrortrussel, ofte er en begrænset tilstedeværel-

se af vestlige interesser.

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Ny vurdering af terrortruslen mod Danmark 2023, fra justitsministeren

DEFINITION

Højreekstremisme er en

fællesbetegnelse for de

forskellige politiske hold-

ninger, der ligger yderst

til højre i det politiske

spektrum, og som inde-

holder accept af anven-

delsen af vold for at opnå

politiske mål.

FOTO: ADOBE STOCK

Højre-

ekstremisme

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2023

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Ny vurdering af terrortruslen mod Danmark 2023, fra justitsministeren

CTA vurderer, at terrortruslen fra højreekstremister

i Danmark er i niveauet

generel.

Trusselsbilledet er

præget af udviklingen i den virtuelle verden, hvor

der kontinuerligt opstår nye grupper og mødeste-

der, som formidler stadigt mere ekstreme, volds-

fremmende narrativer, der i stigende grad inspire-

res af konspirationsteorier. Samtidig ses tendenser

til hybridisering blandt danske højreekstremister,

der aktuelt i øget omfang abonnerer på klassiske

antimyndighedsekstremistiske fjendebilleder som

staten og ”systemet”. CTA vurderer, at der er et sti-

gende antal danske mindreårige i virtuelle høj-

reekstremistiske internationale miljøer, herunder

unge med psykiske lidelser eller andre sårbarheds-

problematikker.

Det mest sandsynlige højreekstremistiske terroran-

greb i Danmark er et angreb, der udføres af en so-

loterrorist eller en mindre gruppe af personer, der

er radikaliseret online og/eller befinder sig i perife-

rien af et højreekstremistisk fysisk miljø. CTA vur-

derer på den baggrund, at der udgår en særlig

trussel fra personer, der er sårbare over for radika-

lisering, og som kan finde identitet, inspiration og

fællesskabsfølelse i højreekstremistiske virtuelle

miljøer. Højreekstremisters måludpegning følger

ikke et ensartet og forudsigeligt forløb. Målet kan

ændre sig i løbet af planlægningsfasen og påvirkes

bl.a. af propaganda, aktuelle dagsordener, copy-

cat-effekt, personlige netværk og præferencer

samt angrebsplanlæggerens kapacitet.

CTA vurderer, at de mest sandsynlige mål for et

højreekstremistisk terrorangreb i Danmark, i ikke

prioriteret rækkefølge, er muslimske mål, jødiske

mål, LGBT+-mål, myndighedsmål og/eller kritisk in-

frastruktur, samt personer og grupper, der opfattes

som en trussel mod hvide befolkningsgrupper.

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Ny vurdering af terrortruslen mod Danmark 2023, fra justitsministeren

2.1 Udviklingen i Vesten

Truslen i Vesten er fortsat betydelig. Antallet af højreeks-

tremistiske angreb i Vesten har generelt fluktueret over tid,

men der har i det seneste år ikke været større angreb, som

har inspireret til efterfølgende copycat-angreb. Alle gen-

nemførte højreekstremistiske terrorangreb i 2021 og 2022

blev udført af soloterrorister. I sager om afværgede terror-

angreb var der ligeledes primært tale om soloaktører.

Mange højreekstremister er i dag unge mænd, der er

vokset op med den virtuelle verden som naturligt møde-

ger de sig vedvarende og problemfrit mellem og til nye

sted, og som er fortrolige med teknologi. Samtidig bevæ-

onlinefora og -platforme. CTA vurderer på den baggrund,

at nye højreekstremistiske miljøer, både internationalt og

i Danmark, i stadig højere grad vil opstå og udvikle sig på

ske internationale dagsordener fortsat diskuteres og vi-

dereformidles af danske højreekstremister, og at disse

derfor påvirker den højreekstremistiske trussel i Dan-

virtuelle platforme. CTA vurderer desuden, at ekstremisti-

mark. CTA har ikke registreret højreekstremistiske angreb

eller angrebsplanlægning i Danmark de senere år, men

en 15-årig blev i april 2022 sigtet og efterfølgende tiltalt

risme mv. for hvervning til en højreekstremistisk gruppe

og fremme af en terrorsammenslutning – nærmere be-

i sagen.

efter bestemmelserne i straffelovens kapitel 13 om terro-

stemt

Feuerkrieg Division.

Der er endnu ikke faldet dom

CTA vurderer, at kun et meget lille antal danske højreeks-

tremister er udrejst til Ukraine med henblik på at deltage

i krigen.

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2023

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Ny vurdering af terrortruslen mod Danmark 2023, fra justitsministeren

2.2 Miljøer

De højreekstremistiske miljøer i Danmark består af en

siske grupper og netværk har svært ved at fastholde

medlemmer.

række fysiske og virtuelle organisationer og grupper. Dis-

se fungerer med varierende grad af hierarki, struktur og

medlemskrav, som spænder fra fast optagelsesprocedu-

derer, at skellet mellem fysiske og virtuelle grupper i Ve-

siske gruppers mødeaktivitet og propagandaspredning

nu primært foregår på virtuelle platforme. CTA vurderer

re og ledelse til uformelle og lederløse strukturer. CTA vur-

sten og i Danmark bliver stadig mere udvisket, idet de fy-

I de senere år er der rapporteret om en stigning i antallet af

mindreårige engageret i højreekstremistiske miljøer og

netværk i Vesten. Eksempelvis har man i Storbritannien set

flere terrordomme mod højreekstremistiske teenagere helt

ned til 14 år. Tendensen afspejles i Danmark med anholdel-

sen af den tidligere omtalte 15-årige, som i april 2022 blev

sigtet og efterfølgende tiltalt for hvervning til en højreeks-

– nærmere bestemt

Feuerkrieg Division.

I dag rekrutteres

imidlertid, at fysiske møder blandt højreekstremister fort-

sat tjener det formål at opbygge tillidsforhold – især mel-

lem personer, der har indledt deres relation virtuelt. Der-

for formår fysiske grupper og netværk stadig at tiltrække

tremistisk gruppe og fremme af en terrorsammenslutning

højreekstremister fra et langt bredere segment end tidlige-

re. Virtuelle netværk tilbyder anonymitet, hvilket muliggør

højreekstremister i Vesten og i Danmark, om end visse fy-

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE

FOTO: ADOBE STOCK

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Ny vurdering af terrortruslen mod Danmark 2023, fra justitsministeren

deltagelse uden at blive bedømt på fysisk fremtoning, al-

der eller livserfaring, men alene på aktivitetsniveau, ud-

sagn og mindset. Mindreårige med fx psykiske udfordrin-

ger og/eller sårbarhedsproblematikker, der tidligere ikke

ses derfor i dag ofte repræsenteret i virtuelle miljøer.

ville kunne begå sig i fysiske højreekstremistiske miljøer,

2.3 Ideologi

Danske højreekstremister henter inspiration fra forskelli-

ge politiske og ideologiske dagsordener, herunder kon-

spirationsteorier. CTA vurderer, at der i Vesten og i Dan-

CTA vurderer, at virtualiseringen af de højreekstremistiske

miljøer har fundet sted over en årrække, men at både on-

linerekruttering og -radikalisering af unge højreekstremi-

ster kan være blevet forstærket og accelereret under co-

vid-19-pandemien, hvor fx social mistrivsel og øget onli-

mark findes en række højreekstremistiske personer og or-

ganisationer med specifikke og klart afgrænsede ideolo-

giske rammer, herunder klassiske nationalsocialistiske

organisationer. Desuden findes grupper, ofte virtuelle,

ideologiske udgangspunkter, heriblandt den såkaldte

netid i kombination med begrænset adgang til øvrige net-

for kontakt til virtuelle ekstremistiske miljøer. På bag-

med mindre afgrænsede, men dog sammenhængende

SIEGE-kultur. Kulturen udspringer af en række skrifter af

en ny fremtrædende tendens blandt højreekstremister.

Dyrkelsen af SIEGE-kulturen, der er inspireret af ideen

med terrorsigtelsen mod det tidligere nævnte danske

værk (voksne, skole, sport osv.) har øget sandsynligheden

grund af den øgede højreekstremistiske tilstedeværelse i

virtuelle fora vurderer CTA, at den højreekstremistiske

trussel i Vesten i fremtiden bliver mere volatil, kompleks

og fragmenteret. Vurderingen understøttes af det høje

antal soloterrorister blandt højreekstremister, samt af den

tiltrækningskraft som højreekstremismen har på meget

forskelligartede personer, herunder mindreårige eller in-

divider med varierende grad af hybride verdensbilleder,

diagnoser og sårbarhedsproblematikker.

den amerikanske nynazist James Mason og fremstår som

om accelerationisme, blev aktualiseret i Danmark i 2022

medlem af sammenslutningen

Feuerkrieg Division.

CTA

vurderer, at SIEGE-kulturen skærper terrortruslen fra høj-

reekstremisme samt bidrager til en større uforudsigelig-

hed i trusselsbilledet.

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2023

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Ny vurdering af terrortruslen mod Danmark 2023, fra justitsministeren

ACCELERATIONISME

Accelerationisme er et centralt begreb inden

for moderne højreekstremisme. Formålet er

at redde den hvide race ved at fremskynde

et samfundskollaps og en efterfølgende

racekrig, mens hvide stadig er i overtal i

Vesten. Accelerationisme fremhæver terror

som et vigtigt værktøj til at destabilisere

samfundet og skabe forudsætninger for ra-

cekrigen. Soloangreb skal inspirere ligesin-

dede til at begå yderligere terrorhandlinger

på eget initiativ ved at angribe mål, som de

selv udpeger. Flere gennemførte og afvær-

gede højreekstremistiske terrorhandlinger i

Vesten har de seneste år været inspireret af

disse ideer. Eksempelvis var gerningsperso-

nen bag angrebet på en moske i nærheden

af Oslo i 2019 inspireret af accelerationisme.

SIEGE-kulturens fjendebilleder er i vidt omfang sammen-

faldende med fjendebillederne blandt andre højreekstre-

mistiske grupperinger, særligt ift. jøder og LGBT+-miljøet,

men med fokus på kampen mod ”systemet”. Ønsket om

et samfundskollaps gør kritisk infrastruktur samt repræ-

fremtrædende fjendebilleder. SIEGE-kulturen har især

vundet indpas blandt meget unge højreekstremister.

at den generelle individualisering i samfundet samt om-

skiftelige og ofte mere uforpligtende virtuelle strukturer

gør, at stadig flere højreekstremistiske personer og net-

værk udviser tendens til hybridisering. I dag kan troen på

højreekstremistisk ideologi fx kombineres med antimyn-

dighedsekstremistiske narrativer, ikke-ideologiske kon-

spirationsteorier, modstand mod vacciner eller endog i

nogle tilfælde fascination af den vold og voldsæstetik,

der udspringer fra Islamisk Stat eller skoleskyderier.

CTA vurderer samtidig, at de senere års store sam-

sentanter for ”systemet”, såsom politikere og politifolk, til

Eksempelvis var lederen af den internationale sammen-

slutning

Feuerkrieg Division

i en periode en 13-årig estisk

lande er blevet tiltalt og dømt efter de nationale straffe-

bestemmelser om terrorisme, ligesom en række SIEGE-

grupper er blevet opført på vestlige landes nationale

terrorlister.

statsborger. Flere medlemmer af SIEGE-grupper i vestlige

fundskriser (covid-19-pandemien, krigen i Ukraine og

dens afledte effekter) og udbredelsen af SIEGE-kulturen

om et forestående samfundsnedbrud er blevet en væ-

jøers verdensbillede.

sandsynligvis har bevirket, at apokalyptiske forestillinger

sentlig del af vestlige og danske højreekstremistiske mil-

CTA vurderer, at der ved siden af højreekstremistiske

grupper med specifik ideologi også findes højreekstremi-

stiske netværk og miljøer, hvor grupper og individer tager

udgangspunkt i mere hybride forestillinger. CTA vurderer,

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Ny vurdering af terrortruslen mod Danmark 2023, fra justitsministeren

CTA vurderer, at terrortruslen fra antimyndigheds-

ekstremister er i niveauet

begrænset.

Trusselsbille-

det er præget af volatilitet og usikkerhed, da anti-

myndighedsekstremister i højere grad end ideolo-

gisk og religiøst motiverede ekstremister er knyttet

til den aktuelle politiske og samfundsmæssige kon-

tekst og samtidig inspireres af udenlandske anti-

myndighedsekstremister og dagsordener. Det be-

tyder, at trusselsbilledet hurtigt kan ændre sig, bå-

de hvad angår fjendebilleder, mål og midler. Anti-

myndighedsekstremister nærer stærk antipati over

for myndighederne og radikaliseres ofte via kon-

spirationsteorier. Aktuelt findes der ikke et domine-

rende tema, der kan samle et fragmenteret og ofte

splittet antimyndighedsekstremistisk miljø i Dan-

mark. Miljøet søger dog vedvarende efter nye

dagsordener, hvorunder ”kampen mod myndighe-

derne” kan videreføres. De dominerende konspira-

tionsteoretiske narrativer i Danmark omhandler of-

te en opfattet ondsindet elite, der ønsker at be-

grænse befolkningens frihed.

Det mest sandsynlige antimyndighedsekstremisti-

ske terrorangreb i Danmark er et angreb, der udfø-

res af en soloterrorist eller en mindre gruppe af

personer. CTA vurderer, at truslen fra antimyndig-

hedsekstremistiske fysiske miljøer er lavere i dag

end under covid-19-pandemien, men at denne trus-

sel kan genaktiveres af en eventuel fremtidig kri-

sesituation, som mobiliserer større fysiske anti-

myndighedsekstremistiske miljøer. I en sådan situ-

ation kan truslen fx skærpes ved demonstrationer,

der udvikler sig voldeligt, og kan desuden inspirere

til og/eller legitimere mere målrettet voldsanven-

delse. CTA vurderer, at det mest sandsynlige mål

for antimyndighedsekstremistisk terror i Danmark

er kritisk infrastruktur, der kan forbindes til miljøets

konspirationsteoretiske fortællinger. Trods flere

personrettede angreb i udlandet er det

mindre

sandsynligt,

at et terrorangreb i Danmark rettes

mod enkeltpersoner.

FOTO: ADOBE STOCK

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Ny vurdering af terrortruslen mod Danmark 2023, fra justitsministeren

Antimyndigheds-

ekstremisme

DEFINITION

Antimyndighedsekstremisme

er en samlebetegnelse for en

række narrativer om nødven-

digheden af at anvende vold

mod politikere, myndigheder

samt symbolmål knyttet hertil,

og som ikke primært udsprin-

ger fra etablerede ekstremisti-

ske ideologier såsom militant

islamisme, højreekstremisme

eller venstreekstremisme.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Ny vurdering af terrortruslen mod Danmark 2023, fra justitsministeren

3.1 Udviklingen i Vesten

Antallet af antimyndighedsekstremistiske terrorangreb i

Vesten ligger omtrent på niveau med terrorangreb udført

af højreekstremister. Angreb fra begge typer af ekstremi-

angreb fra antimyndighedsekstremister haft væsentligt

færre dødsofre end angreb fra højreekstremister i 2022.

ster har været målrettet personer og infrastruktur, dog har

Mens hovedparten af de voldelige hændelser under co-

vid-19-pandemien havde kritisk infrastruktur som mål,

herunder især test- og vaccinecentre, har størstedelen af

gennemførte angreb i Vesten i 2022 været personrette-

atrien i Sverige i juli 2022 knivdræbt under det svenske

folkemøde, Almedalsveckan, hvor gerningsmanden i

af Centerpartiet, Annie Lööf, som et muligt mål.

de. Eksempelvis blev den nationale koordinator for psyki-

samme forbindelse havde udpeget den daværende leder

De afværgede angreb i Vesten i 2022 har både haft myn-

dighedspersoner, politiske repræsentanter og kritisk in-

frastruktur som mål. I Tyskland har politiet fx i april 2022

anholdt en antimyndighedsekstremistisk gruppe i besid-

nappe den tyske sundhedsminister, ødelægge kritisk in-

det formål at bekæmpe staten.

ANTIMYNDIGHEDSEKSTREMISTER

OG ANTIMYNDIGHEDSAKTIVISTER

Særligt under covid-19-pandemien opstod der i

Danmark protestgrupper og løst sammensatte

netværk, der var stærkt kritiske over for myndig-

hedernes håndtering af pandemien, og som i en-

kelte tilfælde har udøvet eller opfordret til voldeli-

ge handlinger. Det er i den forbindelse væsentligt

at skelne mellem antimyndighedsekstremister

og antimyndighedsaktivister.

ANTIMYNDIGHEDSEKSTREMISTER

• Accepterer og italesætter nødvendigheden af at

anvende vold mod myndighedernes institutioner

og repræsentanter, herunder folkevalgte.

ANTIMYNDIGHEDSAKTIVISTER

• Dyrker lignende narrativer som antimyndigheds-

ekstremister, men anvender ikke voldelige midler

i deres protester og aktioner mod myndigheder-

ne og bedriver dermed lovlig politisk virksomhed.

delse af et større våbenlager, der havde planer om at kid-

frastruktur samt udføre forskellige voldelige angreb med

Ligeledes i Tyskland blev en større gruppe antimyndig-

hedsekstremister i december 2022 anholdt og sigtet for

våbenbesiddelse og for at planlægge voldelige handlin-

ger og statskup. CTA vurderer, at covid-19-pandemien har

været drivende for de fleste antimyndighedsekstremisti-

antimyndighedsekstremistiske angreb og angrebsplan-

er helt eller delvist ophævet.

ske hændelser i Vesten de seneste år, men konstaterer, at

lægning også finder sted, efter at restriktionerne i Vesten

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2023

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Ny vurdering af terrortruslen mod Danmark 2023, fra justitsministeren

FOTO: ADOBE STOCK

den ikke i samme grad som tidligere mobilisere folk til at

imidlertid opstået blivende netværk og kontakter blandt

antimyndighedsekstremister med fælles sprog og refe-

rencer. Konspirationsteorier og nye krisescenarier, som

involverer myndighedsindgreb eller opfattede uretfær-

deltage i miljøets modstand mod myndighederne. Der er

digheder fra myndighedernes side, kan derfor hurtigere

end tidligere samle og mobilisere miljøet via fortællingen

”kampen mod myndighederne”. Antimyndighedsekstre-

misme kan i perioder således være i en lavintensiv til-

stand, men meget hurtigt antage et højintensivt niveau

med fysiske manifestationer og opfordringer til voldsan-

vendelse, der kan radikalisere antimyndighedsekstremi-

ster yderligere. Sådanne processer fører ikke nødvendig-

vis til fysisk vold, men den grundlæggende mistillid til sy-

kan spredes i virtuelle fællesskaber som trusler eller ud-

sagn, der søger at legitimere politisk vold.

stemet kan føre til radikaliserede tanker og udsagn, der fx

I dag er de antimyndighedsekstremistiske miljøer i Dan-

mark primært aktive online, og udviklingen i miljøernes

konspirationsteorier og fortællinger foregår hovedsage-

ligt virtuelt. Sociale medier og andre virtuelle platforme

til at fremsætte truende bemærkninger om offentligt

at udbrede konspirationsteoretiske narrativer.

og mødesteder bruges fx af antimyndighedsekstremister

fremtrædende politikere og myndighedspersoner samt til

3.2 Miljøer

I modsætning til andre ekstremistiske miljøer har det an-

timyndighedsekstremistiske miljø ikke en ideologi eller

religion, der kan fungere som samlingspunkt for miljøet.

Det antimyndighedsekstremistiske miljø i Danmark be-

står hovedsageligt af enkeltpersoner eller mindre grupper

af personer med ofte meget negative opfattelser af myn-

dighederne, der drives af forskellige antipatier. Før covid-

19-pandemien var antimyndighedsekstremisterne få og

spredte, men under pandemien samledes antimyndig-

hedsekstremistiske personer og grupper i et miljø under

Det antimyndighedsekstremistiske miljø anvender i høj

grad alternative nyhedskilder, herunder især materiale

fra konspirationsteoretiske og antistatslige internationale

virtuelle fora. Miljøet finder ofte inspiration i konspirati-

onsteoretiske strømninger fra andre vestlige lande, der

fælles slagord og narrativer vendt mod myndighederne,

er de fleste fysiske antimyndighedsekstremistiske net-

værk og grupper, der var dominerende under covid-19

pandemien, forsvundet eller kraftigt reduceret. Selvom

punkt for det antimyndighedsekstremistiske miljø, kan

anvendes i en dansk kontekst. CTA vurderer på den bag-

og der opstod en række fysiske netværk og grupper. I dag

grund, at det antimyndighedsekstremistiske miljø i særlig

misinformation, der spredes med det formål at destabili-

at udenlandske begivenheder eller handlinger kan have

ske miljø i Danmark.

grad vil være modtageligt for konspirationsteorier og/eller

sere det danske samfund. På den baggrund vurderer CTA,

en afsmittende effekt på det antimyndighedsekstremisti-

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE

FOTO: COLIN-LLOYD · UNSPLASH

covid-19-pandemien fortsat er et vigtigt fælles reference-

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Ny vurdering af terrortruslen mod Danmark 2023, fra justitsministeren

3.3 Indirekte trusselspåvirkning

Under covid-19-pandemien sås en række angreb og an-

Hård retorik på sociale medier manifesterer sig sjældent i

konkret angrebsplanlægning eller anden anvendelse af

vold. CTA vurderer dog, at mængden af truende eller

grebsforsøg rettet mod fx parlamenter og politi i forbindel-

se med større demonstrationer i Vesten, ligesom man de

senere år har set eksempler på angreb eller angrebsplan-

lægning rettet mod offentligt eksponerede personer udført

af individer, der har følt sig inspireret af indlæg eller trusler

fremsat på sociale medier eller af debatter i medierne.

fjendtlige indlæg på virtuelle platforme øger risikoen for,

at påvirkelige personer reagerer på ekstremistiske ud-

sagn og bliver inspireret til fx chikane, der spontant eller

planlagt kan udvikle sig til angreb rettet mod offentligt

eksponerede personer, fx politikere og myndighedsper-

tegoriseres som terror.

soner, der efter en konkret juridisk vurdering vil kunne ka-

INDIREKTE TRUSSELSPÅVIRKNING

Når etablerede militant islamistiske organisationer,

som fx Islamisk Stat og al-Qaida samt visse høj-

reekstremistiske bevægelser, opfordrer enkeltper-

soner til at udføre angreb, påvirkes truslen direkte.

Ved indirekte påvirkning af truslen eksisterer der

derimod ikke en eksplicit opfordring til angreb. Til

gengæld kan fx trusler på sociale medier samt

markant negativ medieeksponering bevirke en po-

tentiel personrettet måludpegning. Denne ord-til-

handling dynamik kan således indirekte medvirke

til, at enkeltpersoner udpeges som mål for angreb.

Et sådant angreb kan afhængigt af omstændighe-

derne have karakter af terror.

I denne kontekst vurderer CTA, at visse politikere,

myndigheds- og fagpersoner fungerer som fælles

referencepunkt i antimyndighedsekstremistiske

miljøer i Danmark, hvor de opfattes som repræsen-

tanter for en illegitim magtelite, der begrænser be-

folkningens frihed. Når debatten eller mængden af

trusler har en konfliktoptrappende karakter, og de

involverede personer fx eksponeres negativt på so-

ciale medier, øges den indirekte trusselspåvirkning.

Eksempelvis blev den amerikanske politiker og da-

værende formand for Repræsentanternes Hus

Nancy Pelosis ægtefælle i oktober 2022 angrebet i

parrets hjem. Gerningspersonen var en antimyn-

dighedsekstremist, der ikke var knyttet til fysiske

grupper eller miljøer, men som var radikaliseret af

online-retorik og på eget initiativ besluttede at

foretage angrebet.

CTA vurderer desuden, at der i vestlige lande er betydeli-

ge nationale forskelle på, hvordan konspirationsteorier,

som florerer blandt antimyndighedsekstremister, resone-

truslen. Politikere, der favner konspirationsteorier eller

rer i det politiske miljø, og at dette kan have betydning for

elementer herfra, kan potentielt give opfattet legitimitet

til teorierne og dermed skærpe truslen fra antimyndig-

litikeres udsagn.

hedsekstremister, som abonnerer på de pågældende po-

En effekt af den indirekte påvirkning af truslen er trusler

rettet mod folkevalgte, myndigheds- og fagpersoner

fremsat af bl.a. antimyndighedsekstremister. En del af

truslerne tager udgangspunkt i eller får inspiration fra

konspirationsteorier og ekstremistiske virtuelle miljøer.

Selv om de fleste trusler ikke søges ført ud i livet, kan de

medvirke til, at påvirkelige personer, herunder personer

med psykiske lidelser, opfatter det som legitimt at handle

voldeligt mod målet for truslerne. Dette element skaber

en større usikkerhed i trusselsbilledet.

International forskning peger på en stigning i antallet af

forskere på visse områder. Fx viste en rapport fra den

trusler og hadefulde ytringer rettet mod bl.a. politikere og

norske Politihøgskole, at 27 pct. af medlemmerne af det

norske Storting og regering i 2017 havde modtaget trus-

var steget til 36 pct. i 2021. I en dansk kontekst har Insti-

tut for Menneskerettigheder i 2019 peget på, at en mar-

ler rettet mod dem selv eller deres nærmeste, mens tallet

kant del af folketingskandidater har været udsat for trus-

ler og chikane. En lignende undersøgelse foretaget af In-

stitut for Menneskerettigheder i 2022 viste, at samme

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2023

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Ny vurdering af terrortruslen mod Danmark 2023, fra justitsministeren

tendens gør sig gældende for lokalpolitikere. Fælles for

flere studier er desuden konklusionen, at kvindelige poli-

ne sammenlignet med mandlige kolleger.

tikere udsættes for disproportionalt flere trusler og chika-

Omfanget af trusler og deres karakter kan medføre ad-

færdsændringer, såsom at den enkelte modtager af trus-

eller vælger helt at indstille sit politiske engagement. Når

trusler og chikane, herunder med afsæt i ekstremistiske

narrativer, medfører denne såkaldte

chilling effect,

kan

for et demokrati; at fri debat baseret på fakta kan ske

uden frygt for repressalier.

det medvirke til at erodere en helt central forudsætning

ler bevidst begrænser sin synlighed i den offentlige debat

3.4 Suverænitetsbevægelser

En særlig del af de antimyndighedsekstremistiske miljøer

i Danmark og Vesten udgøres af såkaldte suverænitets-

nelse for grupper og individer, der af forskellige grunde

og med forskellige motiver ikke anerkender statens og

bevægelser. Suverænitetsbevægelser er en samlebeteg-

lig del af modstanden mod myndighedernes håndtering

af covid-19-pandemien, hvor tilhængere af bevægelsen

bl.a. indgik i hybridmiljøer med højreekstremister.

myndighedernes legitimitet og autoritet og derfor ikke fø-

ler sig forpligtet til at overholde gældende love og regler.

I Danmark findes også personer tilknyttet suverænitets-

gi kan de udgøre en trussel mod myndighederne i Dan-

mark. Truslen kan især komme til udtryk, når personer,

bevægelser. Grundet bevægelsernes antistatslige ideolo-

I Vesten har dette ført til en række voldelige sammenstød

mellem tilhængere af suverænitetsideologien og myn-

dighederne. I Tyskland blev over 50 personer i december

2022 anholdt og/eller sigtet efter de nationale straffebe-

stemmelser om terrorisme for bl.a. våbenbesiddelse,

planlægning af voldelige handlinger og statskup. Blandt

de anholdte var tilhængere af den såkaldte Reichsbür-

re og personer fra den konspirationsteoretiske Selbst-

gerbevægelse samt højreekstremister, QAnon-tilhænge-

verwalter-bevægelse. Reichsbürgerbevægelsen tager af-

sæt i suverænitetsideologi og var en meget aktiv og syn-

der er tilhængere af suverænitetsideologi, modsætter sig

anholdelser eller henstillinger fra myndighederne med

rakter af terror.

vold, der efter en konkret juridisk vurdering kan have ka-

Det er

mindre sandsynligt,

at der udgår en terrortrussel

antimyndighedsekstremistiske soloaktører kan fatte

fra suverænitetsbevægelser i Danmark, men potentielle

sympati for hele eller dele af suverænitetsideologien

narrativer.

på lige fod med andre antimyndighedsekstremistiske

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Ny vurdering af terrortruslen mod Danmark 2023, fra justitsministeren

FOTO: MARTIN FÆLT/GONZALES PHOTO/RITZAU SCANPIX

Venstre-

ekstremisme

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Ny vurdering af terrortruslen mod Danmark 2023, fra justitsministeren

CTA vurderer, at terrortruslen fra venstreekstremister er i ni-

veauet

minimal.

Trusselsbilledet er præget af en generel ten-

dens til mindre voldsparathed i det brede venstreekstremisti-

sag, der ansporer til anvendelse af vold, i det venstreekstre-

miljø fortsat besidder en stærk organisatorisk kapacitet og i

ske miljø i Danmark som resultat af manglen på en samlende

mistiske miljø. CTA vurderer dog, at det venstreekstremistiske

kernen rummer voldsparate personer, som kan have betyd-

ning for det overordnede trusselsbillede. Den venstreekstre-

mistiske trussel i Danmark udspringer aktuelt fra mindre fysi-

ske grupper af personer med udgangspunkt i anarkistiske og

antifascistiske narrativer, hvis primære fjendebillede er høj-

reekstremistiske personer og grupperinger i Danmark.

CTA vurderer, at det er

usandsynligt,

at venstreekstremister i

Danmark vil begå et terrorangreb i det kommende år. Den

mest sandsynlige venstreekstremistiske voldsanvendelse i

Danmark vil være overfald eller hærværk vendt mod politiske

modstandere, herunder i særlig grad opfattede højreekstre-

mister. Det er

mindre sandsynligt,

at danske venstreekstre-

DEFINITION

Venstreekstremisme er en

fællesbetegnelse for de for-

skellige politiske holdninger,

der ligger yderst til venstre

i det politiske spektrum, og

som indeholder accept af

anvendelsen af vold for at

opnå politiske mål.

mister vil foretage et angreb på folkevalgte danske politikere.

I nyere tid er der ikke eksempler i Danmark på venstreekstre-

mistisk vold mod tilfældige grupper af civile med brug af sky-

devåben eller eksplosiver, som det ses i andre ekstremistiske

miljøer. CTA vurderer, at danske venstreekstremister inspire-

res af internationale dagsordener og samarbejdsrelationer,

hvilket på sigt kan skærpe trusselsniveauet.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Ny vurdering af terrortruslen mod Danmark 2023, fra justitsministeren

FOTO: ADOBE STOCK

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Ny vurdering af terrortruslen mod Danmark 2023, fra justitsministeren

4.1 Udviklingen i Vesten

Politisk motiveret vold begået af venstreekstremister i

Europa har igennem de sidste ti år været mindre ekstrem

sammenlignet med vold begået af andre typer af ekstre-

mister. CTA er således ikke bekendt med venstreekstre-

mistiske angreb i Vesten for perioden 2019-2022, der

har resulteret i omkomne. Udviklingen i venstreekstremi-

sters voldsanvendelse i Danmark ligger på linje med den

nedadgående tendens i Vesten.

4.2 Miljøer

De venstreekstremistiske miljøer i Danmark er aktuelt

CTA vurderer, at aktivitetsniveauet i det venstreekstremi-

stiske miljø i Danmark potentielt hurtigt kan øges, hvis

sag. En række dagsordener som klima, social ulighed,

miljøet finder en ny og mere konfrontatorisk samlende

gentrificering og antimilitarisme aktualiseres netop nu af

den generelle samfundsudvikling. Dette har ledt til øget

aktivitet blandt venstreekstremister i udlandet, som det

påvirket af såkaldte ”woke”4-dagsordener. CTA vurderer,

at dette kan have skubbet dele af det venstreekstremi-

stiske miljø i en mere aktivistisk ikke-voldelig retning.

ekstremistiske miljøer samt de daværende covid-19-

Desuden kan fraværet af en samlende sag i de venstre-

restriktioners begrænsning af fysisk mødeaktivitet have

medvirket til at mindske venstreekstremistisk voldsan-

vendelse. På trods af disse generelle tendenser til min-

danske miljø er i kontakt med. CTA vurderer derfor, at der

bridisering mellem venstreekstremister og relevante ak-

tivistiske grupperinger, særligt i forhold til klimadagsor-

denen. Dette kan have betydning for trusselsbilledet i

det kommende år.

dre voldsparathed vurderer CTA dog, at der i kernen af de

venstreekstremistiske miljøer i Vesten og Danmark sta-

dig findes voldsparate personer.

aktuelt er øget sandsynlighed for et samarbejde eller hy-

Ordet woke er et identitetspolitisk og aktivistisk begreb, som forholder sig til en oplevet social, køns- eller

racemæssig uretfærdighed. Wokeness, eller det at være woke, signalerer en social bevidsthed og en

politisk opmærksomhed på bestemte samfundsgruppers privilegier og undertrykkelse af andre grupper.

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Ny vurdering af terrortruslen mod Danmark 2023, fra justitsministeren

FOTO: WILLIAM BOSSEN · UNSPLASH

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2023

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Ny vurdering af terrortruslen mod Danmark 2023, fra justitsministeren

Andre trusler

En række andre forhold og bevægelser

kan have betydning for terrortruslen i

Danmark. Disse kan indeholde et voldeligt

trusselspotentiale, der kan motivere til

handlinger, som efter en konkret juridisk

vurdering kan have karakter af terror.

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Ny vurdering af terrortruslen mod Danmark 2023, fra justitsministeren

5.1 Klimaekstremisme

Klimaekstremisme betegner enkeltpersoner og grupper,

der, til forskel fra aktivister, er villige til at anvende vold i

kampen for miljøet og det globale klima. Hvor klimaakti-

aktioner for at fremme deres sag, og dermed bedriver

vister anvender ikkevoldelige midler i deres protester og

lovlig politisk virksomhed, accepterer og italesætter kli-

maekstremister nødvendigheden af at anvende vold i

samme kamp. Det er

sandsynligt,

at enkeltpersoner med

sympati for venstreekstremisme deltager i klimaaktivis-

me, da fx visse multinationale selskaber inden for ener-

gi- og råstofudvinding findes som fælles fjendebillede

hos både klimaaktivister og venstreekstremister. Det er

samtidig

muligt,

at venstreekstremister kan agere volde-

ligt i en sådan sammenhæng. Klimaekstremisme omfat-

reekstremisme. Disse fokuserer bl.a. på at mindske kli-

mabelastningen ved begrænsning af befolkningstil-

ter også i mindre omfang personer med sympati for høj-

5.2 Incels

Incels er en selvbetegnelse blandt nogle personer, som

oplever at leve i ufrivilligt cølibat eller uden fysisk kontakt

mere generelt, og som engagerer sig i en række virtuelle

fællesskaber centreret omkring denne oplevelse. I nogle

af disse fællesskaber deles ekstremistisk indhold med

opfordringer til eller legitimering af vold motiveret af et

vækst blandt visse befolkningsgrupper. I en dansk kon-

tekst er det

usandsynligt,

at klimaekstremister med af-

sæt i højreekstremisme vil deltage i klimaaktivisme.

CTA vurderer, at der aktuelt ikke findes klimaekstremisti-

stærkt had til særligt kvinder, men også til mænd, myn-

digheder og samfundet generelt. Der kan udgå en trus-

dikaliseringsproces præget af tanken om at være incel,

gå voldtægt, massemord eller anden vold. Fordi incels

sel fra personer, som påbegynder eller fortsætter en ra-

og hvor personer eksempelvis udtrykker ønske om at be-

primært er et individualiseret og virtuelt fænomen, kan

det være vanskeligt for myndighederne at identificere

og imødegå truslen.

ske grupper i Danmark, som er villige til at anvende vold i

kampen for klimaet og miljøet. Centrale klimaaktivistiske

viser medlemmerne i ikkevoldelige aktionsformer, hvor-

grupperinger i Danmark opfordrer offentligt til og under-

for det er

mindre sandsynligt,

at disse grupper vælger at

udøve klimaekstremisme. Udviklingen i voldsanvendelse

i forbindelse med klimadagsordenen er imidlertid for-

bundet med usikkerhed, idet området aktuelt er præget

af en tiltagende oplevelse af et akut behov for konkret

handling blandt klimaaktivistiske grupper og individer.

for, at visse klimaaktivister vil anvende mere offensive

I de senere år er der flere eksempler på voldelige angreb

grad identificerede sig som incels og/eller havde været

aktive brugere i virtuelle netværk for incels. Målene for

Angrebene har efter en konkret juridisk vurdering ikke

CTA vurderer, at denne situation skaber øget potentiale

metoder, der kan indeholde voldsanvendelse samt øge

hvervningspotentiale blandt klimaaktivister.

i Vesten gennemført af personer, der i større eller mindre

ekstremistiske miljøers opmærksomhed på et eventuelt

denne type af angreb har hovedsageligt været kvinder.

haft karakter af terror. CTA vurderer dog, at radikalisering

og voldsparathed blandt incels kan være relevant for ter-

rortruslen mod Danmark, fordi denne type af ekstremis-

me også har et islæt af politisk motiveret vold. Det gæl-

at tilskynde eller gennemtvinge ændringer af politiske

forhold om fx ligestilling.

der i særdeleshed, når incels legitimerer brug af vold for

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2023

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Ny vurdering af terrortruslen mod Danmark 2023, fra justitsministeren

5.3 Flygtninge og migration

Flygtninge- og migrationsstrømme har ikke i sig selv en

ledte effekter, der kan påvirke trusselsbilledet. På kort

sigt kan større migrations- og flygtningestrømme fra

re en trussel for Danmark, indrejser i Europa skjult i

strømmene.

kan det samlede omfang påvirke myndighedernes mu-

kan udgøre en trussel for Vesten, herunder Danmark.

direkte indflydelse på terrortruslen. De kan dog have af-

ligheder for rettidigt at identificere mulige personer, der

konfliktområder betyde, at personer, der også kan udgø-

CTA vurderer, at nogle asylansøgere, afviste asylansøge-

re, flygtninge og migranter kan være særligt modtageli-

yngre mænd, der rejser alene. En øget modtagelighed

se af eksklusion, fravær af familie eller netværk samt

eller en kombination af flere af disse faktorer.

ge over for radikalisering. Det gør sig især gældende for

kan bl.a. skyldes frustration over egen situation, en følel-

forekomsten af psykiske lidelser eller psykisk uligevægt

Samtidig kan bevidst politisk styring af flygtningestrøm-

me i flere lande med grænser til EU påvirke situationen.

Kombineret med de allerede eksisterende flygtninge- og

migrationsstrømme fra bl.a. Mellemøsten og Nordafrika

5.4 Reaktioner i diasporagrupper

Politiske, etniske og religiøse konflikter samt enkelthæn-

delser i andre lande kan føre til reaktioner fra eller rettet

mod personer i de pågældende diasporaer i Danmark,

som kan udvikle sig til voldelige handlinger, der potentielt

kan have karakter af terror. Enkeltpersoner eller grupper

kan på eget initiativ bl.a. rette angreb mod andre landes

repræsentanter eller tilfældige borgere i Danmark.

diplomatiske repræsentationer, politikere, myndigheds-

Eksempler på sager, hvor diasporagrupper i Danmark og

konflikter i hjemlandet har spillet en rolle, tæller bl.a. en

sag fra 2018, hvor en gruppe af eksiliranere blev dømt og

udvist for terrorstøtte og spionage. Samtidig blev en an-

den person af iransk oprindelse dømt for medvirken til

eksempel er fire mænd fra det kurdiske miljø i Køben-

drabsforsøg mod én af de dømte eksiliranere. Et andet

havn, der i 2019 blev dømt for at have kastet brandbom-

tion på tyrkiske militære operationer i det nordvestlige

ber mod den tyrkiske ambassade i København som reak-

Syrien. Der blev ikke afsagt dom efter straffelovens kapi-

tel 13 om terrorisme mv., men sagen illustrerer karakte-

Spionagetruslen mod Danmark”.

ren af truslen. Der henvises i øvrigt til PET´s ”Vurdering af

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Ny vurdering af terrortruslen mod Danmark 2023, fra justitsministeren

Terrortruslen

mod Grønland

og Færøerne

FOTO: ADOBE STOCK

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Ny vurdering af terrortruslen mod Danmark 2023, fra justitsministeren

6.1 Særligt vedrørende

terrortruslen mod Grønland

CTA har ikke kendskab til forhold, som har skærpet ter-

rortruslen mod Grønland i det seneste år. Terrortruslen

mod Grønland er i niveauet

minimal.

6.2 Særligt vedrørende

terrortruslen mod Færøerne

CTA har ikke kendskab til forhold, som har skærpet ter-

mod Færøerne er i niveauet

minimal.

rortruslen mod Færøerne i det seneste år. Terrortruslen

CTA vurderer, at voldelig ekstremisme er mindre udbredt

dog også påvirke personer i Grønland til at begå voldeli-

ge handlinger. Socialt marginaliserede og sårbare unge

kan være særligt modtagelige over for radikalisering.

CTA vurderer, at den nemme adgang til våben og

i Grønland end i Danmark. Ekstremistisk propaganda kan

CTA vurderer, at voldelig ekstremisme er mindre udbredt

på Færøerne end i Danmark. Ekstremistisk propaganda

kan dog også påvirke personer på Færøerne eller tilrej-

sende til at begå voldelige handlinger. Dette kan være

udløst af politiske enkeltsager som fx dyrevelfærd. So-

modtagelige over for radikalisering.

cialt marginaliserede og sårbare unge kan være særligt

sprængstoffer i Grønland sammenlignet med det øvrige

føre angreb med stor skadevoldende effekt.

rigsfællesskab vil kunne øge muligheden for at gennem-

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Ny vurdering af terrortruslen mod Danmark 2023, fra justitsministeren

Modus

de forvolde skade.

7.1 Angreb med lettilgængelige

midler, skydevåben og bomber

Terrorangreb med lettilgængelige midler kan gennemfø-

res spontant eller efter meget kort planlægning. I Dan-

mark udgør lettilgængelige midler hovedsageligt blank-

med lettilgængelige midler kan forvolde stor skade.

CTA vurderer, at valget af fremgangsmåde påvirkes af

en række forhold, herunder fokus i propaganda og på

virtuelle platforme, den enkeltes evner og adgang til res-

sourcer, adgangen til det påtænkte mål samt inspiration

fra andre angreb. Valg af fremgangsmåde ved et terror-

til stede hos en gerningsperson. Kapaciteten kan øges

ved rekruttering eller radikalisering af nøglepersoner,

våben, slagvåben, ildspåsættelser eller køretøjer. Angreb

angreb er også ofte en afspejling af den kapacitet, der er

CTA vurderer, at der i Danmark findes ekstremister, der

der har lovlig adgang til faciliteter, ressourcer eller infor-

ner og adgange, der kan gøre dem i stand til at bidrage

har kapacitet til at anvende skydevåben til at gennemfø-

re terrorangreb. Erhvervelsen af sådanne våben er dog

primært begrænset til personer med lovlig adgang til

våben eller med kriminelle kontakter.

mation. Sådanne ”insidere” kan have forskellige funktio-

til gennemførelsen af et terrorangreb eller på anden må-

Der er efter CTA’s vurdering ekstremister i Danmark, der har

kapacitet til at fremstille og gennemføre angreb med min-

dre, hjemmelavede bomber. På internettet findes der vej-

I det følgende gennemgås de fremgangsmåder, som po-

tentielle gerningspersoner vurderes at kunne anvende i

forbindelse med et evt. terrorangreb i Danmark.

ledninger og manualer til brug for fremstilling af forskellige

nyttes af personer uden særlige forkundskaber. Effekten

af de fremstillede bomber kan dog variere betydeligt.

sprængstoffer og hjemmelavede bomber, der vil kunne be-

Der er en række barrierer for at producere hjemmelavet

sprængstof, herunder begrænsninger på salg af ingredi-

nationale tiltag er det dog stadig forholdsvis nemt at an-

skaffe ingredienser til fremstilling af simple bomber.

enser til brug for fremstillingen. Trods nationale og inter-

Enkelte kriminelle miljøer i Danmark har kontakter, som

herunder dynamit. Øget tilgængelighed af sådanne

bomber, som potentielt kan bruges til terror.

muliggør erhvervelsen af fabriksfremstillet sprængstof,

sprængstoffer kan lette fremstillingen af hjemmelavede

CTA vurderer, at radikaliserede personer, der har gen-

nemgået våbentræning i en konfliktzone såsom i Syrien,

tjening af militærtjeneste, skytteforeninger, kriminelle

angreb, der kan forvolde stor skade.

Irak eller Ukraine, eller som har våbenkendskab fra fx af-

miljøer eller lignende, vil være i stand til at gennemføre

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2023

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Ny vurdering af terrortruslen mod Danmark 2023, fra justitsministeren

7.2 Hjemmelavede skydevåben

Udviklingen i 3D-printning har muliggjort fremstilling af

er efter CTA’s vurdering fortsat meget store i forhold til

den skade, som et sådant våben ville kunne forvolde.

Imidlertid har den udbredte brug af droner i Ukraine-kon-

flikten understreget anvendeligheden af disse, samt illu-

streret hvorledes droner kan våbengøres.

hjemmelavede skydevåben i langt større grad end hidtil

rer opsat mhp. at kontrollere adgangen til skydevåben.

Flere online fællesskaber om emnet er vokset frem,

hvor filer og vejledninger udvikles, designes og deles.

Ved hjælp af disse filer og kommercielt tilgængelige

3D-printere er det muligt at fremstille egne skydevåben

og/eller våbendele til fabriksfremstillede skydevåben.

Der har været enkelte gennemførte angreb begået med

hjemmelavede skydevåben, herunder et angreb i Tysk-

land i 2019 og attentatet på tidligere premierminister

set og skabt muligheder for at omgå traditionelle barrie-

7.4 Angreb med

cyberrelaterede midler

Center for Cybersikkerhed vurderer i publikationen

Shinzo Abe i Japan i 2022. Ydermere har der været arre-

stationer af personer i Vesten, som i forskelligt omfang

våben og/eller våbendele.

har været involveret i fremstilling af 3D-printede skyde-

”Cybertruslen mod Danmark 2022”, at ekstremister i

Danmark ikke har kapacitet til at begå cyberterror. Samti-

set. Begrebet cyberterror henviser til cyberangreb, hvor

hensigten er at skabe samme effekt som konventionel

dig er hensigten til at udføre denne type angreb begræn-

På trods af udbredelsen af filer og vejledninger vurderer

sker at fremstille hjemmelavede skydevåben.

terror, såsom fysisk skade på mennesker eller omfatten-

de forstyrrelser af kritisk infrastruktur. For yderligere in-

formation om truslen fra cyberterror henvises til Center

for Cybersikkerhed på

www.cfcs.dk.

CTA, at der stadig er visse barrierer for individer, som øn-

7.3 Angreb med droner

CTA vurderer, at der findes ekstremister i Danmark med

kapacitet til at anvende droner i forskellige sammen-

hænge, men kapaciteten til at bruge droner til mere kom-

plekse voldelige formål er lav. Truslen fra droner ses i

øjeblikket hovedsageligt brugt som forstyrrelser af luft-

rummet ved lufthavne og forstyrrelse af den offentlige

orden.

Væbnede grupper i udlandet har demonstreret betydeli-

ge evner til at anvende droner til angreb i og omkring

konfliktzoner bl.a. i Syrien, Irak og Ukraine. Dette er end-

nu ikke set gennemført i Vesten. Udfordringerne ved at

anvende droner som våbenførende platform i Danmark

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Ny vurdering af terrortruslen mod Danmark 2023, fra justitsministeren

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · KLAUSDALSBROVEJ 1 · 2860 SØBORG · +45 45 15 90 07 • [email protected] • WWW.PET.DK

FORSIDEFOTO: ADOBE STOCK