REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 127
Offentligt

Folketinget, Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Folketingets Ombudsmands beretning 2022

Hermed fremsendes Folketingets Ombudsmands beretning for 2022 som

pdf-fil. Dette sker som supplement til de fysiske eksemplarer, der i lighed

med tidligere er sendt til Christiansborg.

27. marts 2023

Med venlig hilsen

Dok.nr. 22/00006-20/KNE

Bedes oplyst ved

henvendelse

+ bilag

Folketingets

Ombudsmand

Gammeltorv 22

1457 København K

33 13 25 12

www.ombudsmanden.dk

[email protected]

Oplysning om telefontid

og mulighed for personlig

henvendelse findes på

ombudsmanden.dk/kontakt

Side 1 | 1

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Ombudsmanden er valgt af Folketinget.

Han skal bidrage til, at forvaltningen

handler lovligt og følger god forvaltnings-

skik. På den måde beskytter han borgernes

rettigheder i mødet med myndighederne.

Ombudsmanden behandler klager, tager

sager op på eget initiativ og tager på tilsyns-

besøg.

Beretning

2022

Folketingets Ombudsmand

Gammeltorv 22

DK-1457 København K

Tlf. +45 33 13 25 12

www.ombudsmanden.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Til Folketinget

I overensstemmelse med ombudsmandslovens § 11, stk. 1 og 2, (lovbekendt-

gørelse nr. 349 af 22. marts 2013) afgiver jeg hermed beretning for 2022.

København, marts 2023

Niels Fenger

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Folketingets Ombudsmand

Gammeltorv 22

1457 København K

Publikationen kan købes hos:

Stibo Complete lager og logistik,

der har beretningen i kommission:

Stibo Complete lager og logistik

Vandtårnsvej 83 A

2860 Søborg

Tlf. 43 22 73 00

E-mail: [email protected]

Beretningen kan hentes på ombudsmanden.dk

Oplag: 2.500 eksemplarer

Sat med Founders Grotesk og Publico

Trykt hos Stibo Complete, København

Printed in Denmark 2023

Grafisk design

Conduce

Umano (infografik side 11, 14, 17, 28, 30, 38, 40, 41, 48, 54, 72, 82 og 83)

Fotografer

Jasper Carlberg (omslag samt side 53, 59, 63, 67, 71 og 91-92)

Jakob Boserup (side 85, 88-89 og 96-97)

Geneviève Engel (side 6)

ISSN

1902-0120

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Indhold

2022 i ombudsmandsinstitutionen

Niels Fenger, Folketingets Ombudsmand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Om sagerne

Klagesager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Egen drift-undersøgelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Tilsyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Artikler

Ti år med et Børnekontor

Lise Bitsch, souschef, og Susanne Veiga, områdechef . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Tvang og ulovbestemte indgreb i psykiatrien

Camilla Bang, souschef, og Morten Engberg, afdelingschef . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Hvordan et tilsyn opleves – en samtale med overlæge Hans Henrik Ockelmann

Martin Østergaard-Nielsen, kommunikationsrådgiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Ombudsmanden stiller skarpt på myndighedernes udvikling af it-løsninger

Sofie Hedegaard Larsen, specialkonsulent, og Lise Puggaard, chefkonsulent . . . .

Region Sjællands brev til 14-årig pige skabte utryghed

Martin Østergaard-Nielsen, kommunikationsrådgiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Året kort

Året i tal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Regnskab 2022 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Organisation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Whistleblowerordning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

2022

i ombudsmands-

institutionen

Af Niels Fenger,

Folketingets Ombudsmand

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Langt de fleste sager hos ombudsmanden star-

ter med en klage fra en borger. Klagesagerne er

selvsagt vigtige for den enkelte klager og udgør

min hovedopgave som ombudsmand. For det er

jo ombudsmandsinstitutionens kernefunktion

at påse, at borgernes rettigheder overholdes.

En anden vigtig opgave for mig som ombuds-

mand er imidlertid at iværksætte undersøgelser

på eget initiativ, når jeg bliver opmærksom på

forhold i den offentlige forvaltning, der fortjener

en nærmere undersøgelse. Det kan f.eks. være

myndighedsafgørelser, der ud fra oplysninger i

pressen rejser spørgsmål i forhold til borgernes

retssikkerhed. Eller det kan være sager, hvor

borgerne må vente for længe på svar.

Sådanne egen drift-undersøgelser giver mig

ofte mulighed for at hjælpe en stor gruppe

borgere i ét hug ved at rette op på urimelighe-

der eller ulovlig forvaltningspraksis, der berører

mange mennesker. Jeg plejer at sige, at gode

egen drift-sager kan ”skabe meget retssikker-

hed for pengene”, men lad mig vende tilbage til

den pointe lidt senere. Først vil jeg beskæftige

mig med, hvilke typer sager vi tager op af egen

drift. Jeg vil i den forbindelse kort omtale en

række sager, der næsten alle beskrives mere

indgående andre steder i denne årsberetning.

Klagesager kan også på anden vis danne grund-

lag for egen drift-undersøgelser, nemlig hvis jeg

modtager et større antal klager vedrørende en

bestemt type fejl, der peger på, at der måske

kan være et mere generelt problem i myndighe-

dernes behandling af bestemte slags sager.

Eksempler herpå er mine undersøgelser af

Statsministeriets og Sundhedsministeriets

sagsbehandlingstider i sager om aktindsigt.

Disse generelle undersøgelser blev sat i værk

på baggrund af en række klager fra journalister

over, at det tog månedsvis at behandle deres

aktindsigtsanmodninger. Klagesagerne pegede

således på et generelt problem, der herefter

blev afdækket og adresseret via egen drift-

undersøgelser. I begge ministerier førte min

kritik i øvrigt til, at der blev afsat flere ressour-

cer til at behandle de pågældende sager.

Derudover modtager jeg undertiden henvendel-

ser fra organisationer om sager af betydning for

deres medlemmers retsstilling. Det gjorde jeg i

bl.a. sagen om Rigspolitiets nye it-system til vå-

benregistrering, hvor Danmarks Jægerforbund

ønskede, at jeg gik ind i sagen. På skatteom-

rådet har vi et meget nyttigt samarbejde med

eksterne aktører som revisorer og advokater,

der giver os gode input til mulige egen drift-

undersøgelser rettet mod skatteforvaltningen.

Medieomtale danner også ofte grundlag for

egen drift-undersøgelser. For juristerne i

ombudsmandsinstitutionen indgår det som en

del af arbejdet at holde sig orienteret i nyheds-

strømmen, både på nationalt og lokalt plan, så vi

kan opfange sager, der er egnede til en selv-

stændig undersøgelse, men som ikke nødven-

digvis ville være kommet til vores kendskab på

anden vis.

Inspiration fra mange kanter

Inspirationen til en egen drift-undersøgelse kan

komme fra mange kanter. En af de vigtigste

kilder er vores klagesager. Det kan lyde mærk-

værdigt, da egen drift-undersøgelser jo netop

er kendetegnet ved, at sagen tages op uden

en klage. Men det sker jævnligt, at jeg gennem

behandlingen af klagesager bliver opmærksom

på forvaltningsretlige fejl, som den pågældende

borger ikke selv har klaget over – og som måske

heller ikke vil have betydning for resultatet i den

påklagede sag – men som jeg finder grundlag

for at undersøge i et selvstændigt spor.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Folketingets Ombudsmands beretning 2022

Det var f.eks. tilfældet

for min undersøgelse

af Styrelsen for

Patientsikkerheds

sagsbehandlingstid for udenlandske lægers

ansøgninger om autorisation (sagen FOB 2022-6

offentliggjort på ombudsmanden.dk). Og det var

tilfældet for sagen om borgeres forgæves for-

søg på at foretage frivillige indbetalinger til

Gældsstyrelsen, så de ikke længere stod som

dårlige betalere. Disse sager tog vi op, efter at

landsdækkende dagblade havde bragt artikler

om sagen. Også en sag om Nyborg Kommunes

opfordring til de ansatte om at undlade at ud-

tale anonym kritik af kommunen i pressen tog

jeg op efter pressedækning af sagen, denne

gang i lokale medier på Fyn.

Klagesagerne er selvsagt

vigtige for den enkelte klager

og udgør min hovedopgave

som ombudsmand.

Systemiske fejl

En stor del af egen drift-undersøgelserne er

karakteriseret ved, at de handler om systemi-

ske fejl i myndighedernes sagsbehandling, dvs.

fejl, som ikke kun opstår i enkeltsager, men er

udtryk for et forhold, som går igen i en række

sager eller for et helt sagsområde.

Det kan f.eks. være standardbegrundelser, der

ikke er tilstrækkeligt tilpasset de enkelte kon-

krete sager. Eller det kan være fejl, der skyldes

mangler i digitale afgørelsessystemer, som

påvirker mange borgere. En sag om Sundheds-

platformen kan illustrere. Sundhedsplatformen

havde ingen automatiseret teknisk løsning til at

generere breve til forældre om behandlingen

af deres mindreårige børn. Derfor skete det,

at blandt andre Region Sjælland adresserede

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

2022 i ombudsmandsinstitutionen

brevet til barnet og ikke til forældrene. Her

måtte jeg minde om, at mangler ved it-systemer

ikke kan begrunde, at lovgivningens regler om

information til forældrene tilsidesættes. Det er

myndighedens ansvar, at de it-systemer, som

den anvender, lever op til lovgivningsmæssige

og forvaltningsretlige krav. Herefter tog myndig-

hederne straks skridt til at ændre praksis – og

det med virkning for ganske mange forældre

(FOB 2022-13).

Og det fører mig tilbage til min indledende pointe

om, at egen drift-undersøgelser ofte giver rigtig

meget retssikkerhed for pengene.

Når jeg som ombudsmand påpeger systemiske

fejl hos en myndighed, medfører det nemlig en

mere generelt ændret adfærd hos myndigheden

på fremadrettet basis. Af samme grund er det

vigtigt for mig at kombinere kritik i egen drift-

undersøgelserne med anbefalinger til ændring

af myndighedens praksis. Det skaber større

retssikkerhed på generelt plan og hjælper ikke

blot myndighederne, men også langt flere borgere

end dem, der måtte være kommet i klemme i en

specifik sag.

En illustration af dette forhold kan man finde

i min undersøgelse af Vurderingsstyrelsens

begrundelser i sager om omvurdering af ejen-

domme. Her fandt jeg, at styrelsen nogle gange

skrev begrundelser, der var unødigt svære at

forstå. På baggrund af min undersøgelse æn-

drede Vurderingsstyrelsen på flere punkter sin

måde at udforme afgørelser på – til gavn for et

stort antal boligejere.

Sagen om Vurderingsstyrelsens begrundelser

blev undersøgt af Skattekontoret, som er et af

de kontorer i ombudsmandsinstitutionen, der

gennemfører flest egen drift-undersøgelser.

Skattekontorets undersøgelser har som regel

fokus på overholdelsen af de retssikkerheds-

mæssige aspekter af forvaltningens arbejde

og på det underliggende net af rettigheder, der

udgør kernen i en ordentlig, lovmedholdelig

proces. Og undersøgelserne bliver valgt ud fra

en vurdering af, at der også på skatteområdet

er størst mulighed for at gøre en forskel ved

at gennemføre generelle undersøgelser med

fokus på systemfejl. Det kan man læse mere

om i artiklen ”Ombudsmanden stiller skarpt på

myndighedernes udvikling af it-løsninger” på

side 66-69.

Egen drift-sager vedrørende

enkeltstående forhold

Ud over undersøgelserne af systemiske fejl i

den offentlige forvaltning findes der også en

anden kategori af egen drift-undersøgelser, som

jeg gerne vil hæfte et par ord på. Det er de un-

dersøgelser, som iværksættes på baggrund af

enkeltsager, og hvor formålet ikke så meget er

at forbedre en generel myndighedspraksis som

at undersøge en mulig konkret uretfærdighed

eller ulovlighed.

Min undersøgelse af sagen om Egedal Kommu-

nes behandling af et byrådsmedlems ansøgning

om tilladelse til at opføre en medhjælperbolig

på sin grund illustrerer denne form for egen

drift-sager. Her tog jeg sagen op på grundlag

af spekulationer i pressen om nepotisme.

Hovedsigtet med undersøgelsen var således at

afklare, om der havde fundet usaglig favorise-

ring sted i den konkrete sag. Det havde der ikke.

Men vi fandt forskellige sagsbehandlingsfejl, og

kommunen tog konstruktivt ved lære af sagen

og indførte forbedringer af sin forvaltningsprak-

sis på flere måder.

Egen drift på tilsynsområdet

Endelig har ombudsmanden en omfattende

egen drift-virksomhed på yderligere et område,

der har stor praktisk betydning, nemlig tilsyns-

området.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Folketingets Ombudsmands beretning 2022

Ombudsmanden fører tilsyn med en række

offentlige og private institutioner, hvor borger-

ne er frihedsberøvede eller på anden måde

befinder sig i en sårbar situation. Kerneeksem-

pler er institutioner under kriminalforsorgen,

psykiatriske afdelinger, sociale botilbud samt

døgninstitutioner for børn og unge. Ombuds-

manden fører også tilsyn med handicaptilgæn-

geligheden på f.eks. offentlige institutioner eller

trafikknudepunkter.

Disse tilsyn varetages dels af vores Tilsynskon-

tor, dels af vores Børnekontor. I begge tilfælde

har tilsynene til formål at sikre, at myndigheder-

ne behandler borgerne værdigt og hensynsfuldt

og i overensstemmelse med deres rettigheder.

Det er min erfaring, at tilsynsbesøgene giver et

rigtig godt afsæt for at afdække problemstillin-

ger, som måske ellers – fordi de berørte borgere

ofte er nogle af de mest udsatte i Danmark –

ikke ville blive undersøgt.

I de senere år er mange af tilsynene gennemført

tematisk. F.eks. gennemførte vi i samarbejde

med DIGNITY og Institut for Menneskerettighe-

der i 2021 tema-tilsyn på ti psykiatriske afdelin-

ger om brug af tvang og ulovbestemte indgreb

over for patienterne. Den form for tilsyn giver

os mulighed for at få mere viden om og kom-

me mere i dybden med et udvalgt område og

derved komme med anbefalinger, der rammer

bredere og samtidig er mest muligt præcise.

Læs om temaer på tilsynsområdet i 2022 på

side 42-43.

Af samme grund er jeg glad for, at Folketinget

i 2022 besluttede at tildele Folketingets Om-

budsmand en merbevilling. De midler vil natur-

ligvis styrke den daglige sagsbehandling af

borgerklager, men de vil også forbedre mine

muligheder for at opprioritere egen drift-

undersøgelserne.

Læs mere om egen drift-undersøgelser på side

28-37.

Embedsværkets bistand til private

sociale profiler

Et andet område, jeg har dykket ned i, hand-

ler om embedsværkets bistand til indlæg på

ministres private profiler på sociale medier. En

borger klagede over, at han var blevet blokeret

på den daværende klima-, energi- og forsy-

ningsministers profiler på Facebook og Twitter.

Ministeren havde oprettet de to profiler som

privatperson, før han blev minister, men borge-

ren mente, at de nu reelt blev ført af ministeren

i sin egenskab af minister, og at de dermed var

omfattet af almindelige forvaltningsretlige reg-

ler i forhold til bl.a. blokering af brugere.

Jeg fandt på baggrund af oplysninger fra Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriet ikke grundlag

for at tilsidesætte ministeriets vurdering af, at

profilerne fortsat blev ført af ministeren som

privatperson og partipolitiker. Men sagen rejste

nogle principelle spørgsmål om udviklingen i

omfanget af embedsværkets bistand til indlæg

på ministres private profiler på de sociale

medier.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oply-

ste, at embedsværket havde udarbejdet udkast

til godt 40 pct. af opslagene på ministerens to

profiler. Hvis dette skøn var retvisende, ville

Ressourcekrævende – men det værd

Egen drift-undersøgelserne – herunder ikke

mindst de store undersøgelser på bl.a. skatte-

området – kan være særdeles ressourcekræ-

vende.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

2022 i ombudsmandsinstitutionen

ministeriet i perioden fra juni 2019 til juni 2022

have udarbejdet over 1.000 udkast til opslag på

ministerens private profiler.

Det tegnede efter min opfattelse et billede af

en udvikling, hvor embedsværket i stigende

omfang anvendes til politisk virksomhed i bred

forstand – herunder personlig profilering og

branding af deres minister – på sociale profiler,

hvor de almindelige forvaltningsretlige grund-

sætninger om bl.a. saglighed og lighed ikke

gælder, og hvor den enkelte minister frit kan

vælge, hvem der skal kunne deltage i debatten.

Efter min opfattelse burde denne udvikling give

anledning til nærmere at overveje rammerne

for en sådan bistand fra embedsværket. (FOB

2022-27).

Et værn for retssikkerheden

Hermed har jeg berørt nogle af hjørnerne i den

mosaik af juridiske problemstillinger, der fylder

hverdagen i ombudsmandsinstitutionen. Hvis

jeg skal pege på et fællestræk for de sager, vi

beskæftiger os med – hvad enten det drejer

sig om klagesager eller sager, ombudsmanden

tager op af egen drift – så er det, at de handler

om at sikre borgernes rettigheder og retssik-

kerhed i mødet med den offentlige forvaltning.

Og netop muligheden for at arbejde med denne

opgave er et af de store privilegier ved at være

ombudsmand.

På de kommende sider kan du læse mere om

nogle af de sager, som jeg og mine medarbejdere

har behandlet i 2022.

God læselyst.

Ombudsmandens nyheder og

FOB-sager fra 2022 kan læses på

ombudsmanden.dk/nyheder

ombudsmanden.dk/FOB-sager

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

sagerne

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Klagesager

Egen drift-

undersøgelser

Tilsyn

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Sager oprettet i 2022

5.272

Tilsynssager

Egen drift-

undersøgelser

148

5.072

6.000

Klagesager

5.272

4.990

5.607

4.878

4.999

4.774

5.045

5.026

5.912

5.643

5.000

4.000

3.000

2.000

Udvikling i sagstal

1.000

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

1) Inkluderer ikke administrative sager og normalt ikke sager, som er indgået i

samlede gennemgange i forbindelse med generelle egen drift-undersøgelser.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Klage-

sager

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Hvem:

Enhver kan som udgangspunkt klage til

ombudsmanden. Man kan også klage, selv om

man ikke selv er part i en sag. En klager kan ikke

være anonym.

Hvad:

Ombudsmanden behandler klager over

alle dele af den offentlige forvaltning og i enkelte

tilfælde også over private institutioner. Det gælder

f.eks. klager over børns forhold på private institu-

tioner.

Ombudsmanden behandler ikke klager over

domstolene eller nævn, der træffer afgørelse

mellem private.

Hvornår:

Ombudsmandens opgave er at sikre,

at myndighederne har fulgt reglerne. Ombuds-

manden kan derfor ikke tage stilling til sager før

myndighederne. Ombudsmanden kan først be-

handle en klage, hvis myndigheden – og eventu-

elle klageinstanser – har behandlet sagen.

Der gælder en frist på et år for at klage til om-

budsmanden.

Hvordan:

Ombudsmanden beslutter i første

omgang, om en klage giver tilstrækkelig an-

ledning til undersøgelse. I nogle tilfælde

kan

ombudsmanden ikke behandle klagen. I andre

tilfælde er det ombudsmandens valg ikke at

indlede en undersøgelse. F.eks. fordi han ikke vil

kunne hjælpe klageren til et bedre resultat.

I en stor del af klagesagerne hjælper ombuds-

manden ved at vejlede borgeren eller ved at

sende en klage videre til den relevante myndig-

hed, f.eks. for at myndigheden kan tage stilling

til klagen eller får mulighed for at uddybe sin

begrundelse over for borgeren.

I en del tilfælde stopper ombudsmanden sin

behandling af en klage, fordi myndigheden selv

vælger at genoptage sagen. Det kan f.eks. ske,

efter at ombudsmanden har bedt myndigheden

om en udtalelse.

I nogle af klagesagerne gennemfører ombuds-

manden en fuld undersøgelse, som bl.a. omfatter

høring af myndigheden og klageren. Ombuds-

manden kan i sidste ende vælge at kritisere

myndigheden og f.eks. henstille til myndigheden

at træffe en ny afgørelse.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Folketingets Ombudsmands beretning 2022

Hvad blev der klaget over?

Børn

Ombudsmandens Børnekontor modtager klager

vedrørende børn og unge. Klagerne på dette

område kommer især fra forældre, pårørende

og andre omsorgspersoner. Mange klager hand-

ler om hjælpeforanstaltninger over for børn og

unge. Der er også en del klager over familieret-

lige sager og sager om skoleforhold.

Institutioner for voksne

Klagerne angår bl.a. fængsler, psykiatriske afde-

linger og institutioner for voksne med handicap.

Da beboerne typisk opholder sig på institutio-

nerne døgnet rundt, vedrører klagerne alle

aspekter af livet. Det kan være forholdet til de

ansatte, utryghed over for andre beboere eller

kontakten til pårørende.

Sociale forhold

Klager over sociale forhold fylder meget hos

ombudsmanden. Klagerne vedrører sociale

ydelser – både penge og serviceydelser. De

fleste klager vedrører kommuner, Udbetaling

Danmark, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

eller Ankestyrelsen og omfatter bl.a. arbejds-

skader, pension, hjemmehjælp, kontanthjælp,

ledsageordninger og hjælpemidler.

Skat

Ombudsmandens Skattekontor behandler

klager fra både borgere og virksomheder, her-

under professionelle partsrepræsentanter som

skatteadvokater eller revisorer. Klagerne kan

eksempelvis dreje sig om ansættelse af skat,

inddrivelse af gæld, ejendomsvurderinger og

lang sagsbehandlingstid.

Sundhed

Miljø og byggeri

Mange klager kommer fra en utilfreds nabo. Kla-

gerne kan f.eks. dreje sig om indbliksgener fra

et byggeri, lugtgener fra en svinefarm eller støj

fra en skole. Andre klager kommer fra borgere,

der føler sig generet af vindmøller og solcelle-

anlæg. Klagerne vedrører typisk spørgsmål om

overholdelse af regler om miljøbeskyttelse og

bygge- og planlovgivning.

Klager på sundhedsområdet kommer fra bl.a.

borgere, der er utilfredse med den behandling,

de har modtaget i sundhedsvæsenet, herunder

psykiatrien. Lang sagsbehandlingstid – f.eks. i

klage- eller autorisationssager – er også ofte et

klagetema.

Transport, kommunikation og veje

Klager om offentlige veje og private fællesveje

udgør en væsentlig andel af klagerne på dette

område. F.eks. i situationer, hvor der er uover-

ensstemmelse mellem naboer eller utilfredshed

med et påbud fra kommunen om at vedlige-

holde eller skabe adgang til en privat fællesvej.

Andre klager er rettet mod offentlige digitale

selvbetjeningsløsninger.

Aktindsigt efter offentlighedsloven og

miljøoplysningsloven mv.

Klagerne drejer sig primært om, at myndighe-

derne har afvist at give aktindsigt i oplysninger

og dokumenter, og om sagsbehandlingstiden.

En stor del af klagerne er rettet mod central-

administrationen.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Klagesager

Udlændinge

En del klager på dette område angår lang sags-

behandlingstid. Derudover modtager ombuds-

manden klager over bl.a. afslag på humanitær

opholdstilladelse, familiesammenføring og

visum.

Personaleforhold (bl.a. ytringsfrihed)

Hovedparten af klagerne på dette område kom-

mer fra offentligt ansatte, der er utilfredse med

en negativ reaktion fra deres arbejdsgiver. Det

kan være en afskedigelse, en advarsel eller en

påtale. En mindre del af klagerne vedrører of-

fentligt ansattes ytringsfrihed. Henvendelserne

på området kommer navnlig fra de berørte

ansatte eller deres faglige organisation.

Klagesager

18 % 18 %

nt Ak

lig ti

he nd

ds sig

lov t e

en fte

Ins

tit

m r

ion

ika T

tio ran

n o sp

g v ort

eje ,

Udvalgte sagsområder i procent af alle indkomne klager til ombudsmanden i 2022

ing

(b rs

l.a o

. y na

tri le

ng fo

sf rho

rih ld

)

Bø

cia

iljø

læ

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Folketingets Ombudsmands beretning 2022

Er oplysninger om smitte med COVID-19

miljøoplysninger?

Aktindsigt:

Da COVID-19-epidemien ramte

Danmark, opstod der tvivl om, hvorvidt oplys-

ninger om smitte med COVID-19 og dokumenter

om COVID-19-bekæmpelse kunne karakterise-

res som miljøoplysninger. I så fald skulle sagerne

behandles efter miljøoplysningsloven, der i visse

tilfælde giver ret til aktindsigt i mere, end man kan

få efter offentlighedsloven.

I FOB 2022-24 tog ombudsmanden stilling til

det spørgsmål. En journalist klagede over, at

Sundhedsministeriet havde afslået at give ham

aktindsigt i dokumenter om COVID-19 og ikke

ville behandle sagen efter miljøoplysningsloven.

Ombudsmanden pegede på to forhold, som prin-

cipielt kunne føre til, at miljøoplysningsloven skulle

anvendes.

Det ene var, hvis oplysninger om smitte med

COVID-19 generelt kan karakteriseres som

oplysninger om menneskers sundhedstilstand.

Hvis der er den fornødne relation mellem menne-

skers sundhedstilstand og tilstanden i et miljø-

element (luften), vil miljøoplysningsloven nemlig

finde anvendelse.

Med andre ord: Smitter COVID-19 via luften?

Det mente sundhedsmyndighederne ikke, og de

forklarede, at sygdommen smitter via dråbe- og

kontaktsmitte. Denne sundhedsfaglige vurde-

ring havde ombudsmanden ikke grundlag for at

tilsidesætte.

Det andet var, at miljøoplysningsloven også kunne

finde anvendelse, hvis de foranstaltninger, som

myndighederne iværksatte for at begrænse smit-

ten med COVID-19, havde miljømæssige konse-

kvenser, f.eks. ved at reducere luftforureningen

fra biler eller fly. Da sagen handlede om aktindsigt

i udkast til en ændring af epidemiloven og udste-

delse af bekendtgørelser om besøgsrestriktioner

og lukning af skoler mv., mente ombudsmanden

ikke, at der var tale om aktindsigt i oplysninger,

som faldt inden for miljøoplysningslovens anven-

delsesområde.

Ombudsmanden kunne derfor ikke kritisere, at

Sundhedsministeriet ikke havde behandlet sagen

efter miljøoplysningsloven .

FOB 2022-24: Afslag på aktindsigt i oplysninger

om COVID-19

Afgørelse i byggesag var ikke forkert,

men forkert begrundet

Klageberettigelse:

Byggeklageenheden traf af-

gørelse om, at to borgere ikke var klageberettige-

de i en sag om indbliksgener fra en hævet terrasse

på nabogrunden til deres sommerhus. I afgørelsen

lagde Byggeklageenheden særlig vægt på, at par-

ret ikke var naboer i skel til ejendommen med den

hævede terrasse, da der mellem de to grunde var

en indkørsel. I en uddybende begrundelse fra

Byggeklageenheden blev der kun lagt vægt på

dette forhold.

Ombudsmanden bemærkede, at det ikke var i

overensstemmelse med byggeloven at afskære

borgernes ret til at klage, alene fordi de ikke var

naboer i skel.

Under ombudsmandens behandling af sagen

oplyste Byggeklageenheden imidlertid, at en-

heden også havde lagt vægt på en række andre

forhold ved vurderingen af, at naboerne ikke var

klageberettigede. I lyset af disse forhold kunne

ombudsmanden samlet set ikke kritisere Bygge-

klageenhedens vurdering, men han mente, at det

var kritisabelt, at de to borgere ikke havde fået en

rigtig begrundelse, før de henvendte sig til om-

budsmanden.

FOB 2022-29: Nabo havde ikke fået en rigtig

begrundelse for manglende klageberettigelse

vedrørende indbliksgener

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Klagesager

Borger misforstod partshøring

og mistede tilskud

Partshøring:

En myndighed kan foretage

partshøring ved at sende borgeren en såkaldt

agterskrivelse – dvs. et udkast til den afgørelse,

som myndigheden forventer (agter) at træffe, hvis

der ikke fremkommer nye oplysninger i sagen.

Afgørelsesudkastet kan godt omfatte flere

påtænkte afgørelser, selv om der eventuelt kun

partshøres over en af dem. I sådan en situation

kan der dog være større risiko for, at borgeren

misforstår, hvad vedkommende bliver partshørt

om – og om der allerede er truffet afgørelse om

nogle af de øvrige forhold, som er behandlet i

myndighedens brev. Myndigheden bør derfor

være særligt opmærksom på at sikre, at brevets

indhold er klart og tydeligt angiver, hvad borge-

ren partshøres over samt eventuelt skal være

opmærksom på i forhold til andre af de påtænkte

afgørelser, der omtales i udkastet.

Vigtigheden af, at myndighedens breve er klare,

blev omdrejningspunktet i en sag, hvor en borger

havde ansøgt om tilskud fra Bygningspuljen til

udskiftning af facadevinduer og yderdøre i sit hus.

Som led i partshøring sendte Energistyrelsen

borgeren et brev, der indeholdt både et påtænkt

afslag på tilskud til yderdøre og et påtænkt tilsagn

om tilskud til facadevinduer. Brevet var skrevet

i samme form som en endelig afgørelse, men på

tværs af alle brevets sider var der et vandmærke

med ordlyden ”UDKAST”.

Borgeren fik det forkerte indtryk, at brevet inde-

holdt en endelig afgørelse om tilsagn om tilskud til

facadevinduer, og indgik aftale med en håndvær-

ker om at udskifte vinduerne. Nogle måneder

senere afslog Energistyrelsen at udbetale tilskud-

det, fordi det er en betingelse for at få tilskud, at

arbejdet ikke er iværksat, før styrelsen har truffet

endelig afgørelse.

Brevet var skrevet i samme

form som en endelig

afgørelse, men på tværs af

alle brevets sider var der et

vandmærke med ordlyden

”UDKAST”.

Ombudsmanden kunne ikke kritisere, at Energi-

styrelsen havde afslået at udbetale tilskuddet.

Men han mente, at styrelsens partshøring af

borgeren var uhensigtsmæssigt udformet. Det

var derfor hensigtsmæssigt, at styrelsen havde

forbedret partshøringsmaterialet ved at gøre det

mere klart.

FOB 2022-31: Energistyrelsens partshøring af

borger var uhensigtsmæssigt udformet

SKET I 2022

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Folketingets Ombudsmands beretning 2022

Kan man holde en borgers sag hemmelig?

Personfølsomme oplysninger:

Offentligheds-

loven giver i en række tilfælde myndighederne

adgang til at undtage oplysninger fra aktindsigt,

f.eks. når det er nødvendigt for at beskytte kon-

krete borgeres ret til et privatliv.

Det følger således af offentlighedslovens § 30, nr.

1, at retten til aktindsigt ikke omfatter oplysninger

om enkeltpersoners private forhold.

Normalt anvendes bestemmelsen til at undtage

konkrete personfølsomme oplysninger i en sag,

men det sker også, at myndighederne holder det

hemmeligt, om en borger overhovedet har eller

har haft en sag under behandling.

Ombudsmanden har i 2022 i flere tilfælde taget

stilling til sådanne afgørelser og givet udtryk for,

at når aktindsigt i oplysningen om en sags eksi-

stens afskæres efter offentlighedslovens § 30, nr.

1, skal det være ud fra en konkret vurdering af, at

oplysningen i sig selv vil afsløre personfølsomme

forhold om en borger.

I FOB 2022-4 havde en borger klaget til Styrelsen

for Patientklager over Lægevagtens håndtering

af en sag om aktindsigt i nogle lydfiler fra tele-

fonkonsultationer, som borgeren ville bruge til at

belyse en sag om muligt identitetstyveri. En jour-

nalist bad senere om aktindsigt i borgerens kon-

taktoplysninger, men fik afslag. Styrelsen henvi-

ste til, at oplysningerne ville afsløre, at en bestemt

borger havde haft en klagesag hos myndigheden,

og at en sådan oplysning altid var omfattet af

undtagelsesbestemmelsen i offentlighedslovens

§ 30, nr. 1.

Det var ombudsmanden ikke enig i. Offentlig-

hedslovens § 30, nr. 1, giver ikke hjemmel til gene-

relt at undtage en oplysning om, at en borger har

eller har haft en sag hos en forvaltningsmyndig-

hed. Skal sagens eksistens holdes hemmelig, for-

udsætter det, at oplysningen efter en vurdering af

den enkelte sags karakter bør unddrages offent-

lighedens kendskab. Ombudsmanden henstillede

derfor, at styrelsen genoptog sagen.

I FOB 2022-22 bad en borger Styrelsen for In-

ternational Rekruttering og Integration (SIRI) om

aktindsigt i antallet af udenlandske arbejdstage-

re, især fra Japan, der grundet særlige individuelle

kvalifikationer havde fået opholds- og arbejdstil-

ladelse for at arbejde i nogle havbrugsvirksomhe-

der. SIRI oplyste det samlede antal tilladelser, men

afviste at oplyse antallet pr. havbrugsvirksomhed,

da det efter styrelsens opfattelse ville medføre

en risiko for identifikation af de enkelte udenland-

ske arbejdstagere og dermed afsløre følsomme

oplysninger omfattet af offentlighedslovens § 30,

nr. 1. Ombudsmanden mente dog ikke, at en op-

lysning om, at en udlænding har en opholds- og

arbejdstilladelse på grundlag af særlige individu-

elle kvalifikationer, siger noget om udlændingens

private forhold. Han henstillede derfor, at sagen

blev genoptaget.

Nyhed 3. oktober: Japanske statsborgeres

tilladelser til at arbejde i danske havbrug var

ikke undtaget aktindsigt

FOB 2022-4: Aktindsigt i oplysning om, at en

borger har eller har haft en sag ved en myndighed

FOB 2022-22: Oplysning om opholds- og

arbejdstilladelse på baggrund af beskæftigelse

kunne ikke undtages fra aktindsigt

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Klagesager

Myndigheder sendte breve til mindreårige i

stedet for forældrene

Digital sagsbehandling:

En myndighed skal

sende sine breve direkte til rette modtager. I sa-

ger, der angår mindreårige, skal myndighederne

derfor være opmærksomme på, om et brev skal

sendes til forældrene, eller om det skal sendes til

den mindreårige. I nogle situationer skal et brev

både sendes til forældrene og til den mindreårige.

I flere sager er breve med vigtige og alvorlige op-

lysninger og myndigheders afgørelser, der skulle

have været sendt til forældremyndighedsindeha-

veren, blevet sendt til mindreårige i stedet.

Regioners breve om behandling af mindre-

årige under 15 år

Når Region Sjællands sygehuse skrev til forældre

med information om behandling af mindreårige

børn under 15 år, blev brevene ofte adresseret til

barnet og ikke til forældrene. Det skyldtes, at regi-

onens it-system, Sundhedsplatformen, ikke havde

en automatiseret løsning til at generere breve til

forældrene.

Efter ombudsmandens udtalelse har Region

Sjælland oplyst, at regionen – forventeligt senest

i starten af marts 2023 – vil implementere en ny

it-løsning. Løsningen indebærer, at breve til for-

ældremyndighedsindehaverne om behandling af

mindreårige under 15 år sendes direkte til for-

ældremyndighedsindehaverne og ikke til barnet.

Region Hovedstaden, der også anvender Sund-

hedsplatformen, og hvor samme problemstilling

var gældende, har implementeret løsningen den

15. november 2022.

Breve til treårig

Også i en sag fra Hillerød Kommune blev der sendt

breve til barnet i stedet for til forældremyndigheds-

indehaveren. I den sag sendte kommunen breve i

en sag om boligskifte og dækning af merudgifter

til et treårigt barn i stedet for til barnets mor.

Årsagen var, at en sagsbehandler ikke fik ændret

barnets cpr-nr. til morens cpr-nr. i kommunens

digitale sagsbehandlingssystem. Det medførte,

at kommunens it-system automatisk udskrev

og sendte bl.a. afgørelsen i sagen til barnet med

almindelig fysisk post, efter at systemet havde

konstateret, at barnet ikke havde en digital post-

kasse.

I en sag om et hjælpemiddel til en mindreårig

sendte Kalundborg Kommune et partshørings-

brev og en afgørelse til barnet i stedet for til bar-

nets mor.

Både Hillerød og Kalundborg Kommune udtalte,

at det var en fejl, at brevene var blevet sendt til de

mindreårige i stedet for forældrene, hvilket om-

budsmanden var enig i.

Nyhed 22. juni: Begrænsninger i en myndigheds

it-system retfærdiggør ikke, at breve til forældre

sendes til mindreårige børn

Nyhed 17. januar 2023: To kommuner sendte

fejlagtigt breve til børn i stedet for forældre

FOB 2022-13: Breve til forældremyndigheds-

indehavere må ikke sendes til deres børn

Breve med alvorlig

information kunne blive

sendt direkte til børnene.

Det kunne bringe børnene

i en sårbar situation og

sikrede ikke forældrenes

ret til at blive orienteret.

Ombudsmanden udtalte, at den tekniske indret-

ning af et it-system ikke kunne begrunde, at reg-

lerne om information til forældrene blev tilsidesat.

Regionens fremgangsmåde betød, at breve med

alvorlig information kunne blive sendt direkte til

børnene. Det kunne bringe børnene i en sårbar

situation og sikrede ikke forældrenes ret til at blive

orienteret. Fremgangsmåden var efter ombuds-

mandens opfattelse i strid med lovgivningen.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Folketingets Ombudsmands beretning 2022

Ekstrahering er stadig en svær øvelse

Fakta og funktionsfakta:

Myndighederne har

som udgangspunkt pligt til at udlevere faktuelle

oplysninger i dokumenter, der er undtaget fra

aktindsigt. Det kaldes ekstrahering. Begrebet

”oplysninger om en sags faktiske grundlag” har

to hovedbetydninger.

For det første er det oplysninger, som er rent fak-

tuelle, f.eks. at der på en motorvej kører 20.000

biler.

For det andet er det oplysninger, som supplerer

sagens bevismæssige grundlag eller tilvejebrin-

ges for at skabe klarhed med hensyn til sagens

faktiske grundlag. Man må altså se på, hvilken

funktion

oplysningen har. Subjektivt prægede

oplysninger kan have karakter af ekstraherings-

pligtige fakta.

I FOB 2022-30 ville en borger have aktindsigt

i Udlændinge- og Integrationsministeriets mate-

riale om statens køb af et udrejsecenter. Sagen

angik et omfattende materiale på ca. 5.000 sider.

Ombudsmanden havde fokus på, om ekstrahe-

ringsreglerne var anvendt korrekt.

Sagen var blevet genoptaget af ministeriet flere

gange, hvor der var udleveret nye oplysninger.

Ombudsmanden mente dog, at akterne stadig

indeholdt væsentlig flere faktiske oplysninger,

som myndighederne ikke havde udleveret. Det

drejede sig bl.a. om oplysninger om geografiske

afstande, finansieringsmuligheder og tidligere po-

litiske udmeldinger. Ombudsmanden henstillede

derfor til ministeriet at gennemgå materialet igen.

I FOB 2022-28 havde et konsulentfirma lavet en

analyse af specialundervisningen i en kommune.

Firmaet havde under analysen holdt en workshop

for at validere de indsamlede data og observatio-

ner. Konsulentfirmaet, der var omfattet af offent-

lighedslovens regler om aktindsigt, modtog en

anmodning om aktindsigt i et notat om workshop-

pen. Dokumentet var internt og kunne derfor som

udgangspunkt hemmeligholdes. Det var imidlertid

ombudsmandens opfattelse, at notatet indeholdt

ekstraheringspligtige oplysninger (funktionsfakta).

Det skyldtes, at de noterede oplysninger var en

del af det grundlag, som firmaet byggede sin

analyse og sine anbefalinger på. Ombudsmanden

henstillede derfor, at firmaet så på sagen igen.

Nyhed 20. december: Ombudsmanden kritiserer

Udlændinge- og Integrationsministeriets behand-

ling af aktindsigt i sag om køb af udrejsecenter på

Langeland

FOB 2022-28: Anvendelsesområdet for offent-

lighedslovens § 30, nr. 2, og § 33, nr. 3, på organer

mv. uden for den offentlige forvaltning

FOB 2022-30: Kritik af ekstraheringen af oplys-

ninger i aktindsigtssag

Det drejede sig bl.a.

om oplysninger om

geografiske afstande,

finansieringsmuligheder

og tidligere politiske

udmeldinger.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Klagesager

Ombudsmandens skjulte hjælp i en skolesag

Smidig løsning:

En mor klagede til ombudsman-

den over, at kommunens skolechef ikke ville tage

stilling til hendes klage over en skoleleders optræ-

den og håndtering af reglerne, da hendes søn blev

udelukket fra undervisningen.

Ombudsmanden gjorde kommunen opmærksom

på, at skoleledere udfører deres opgaver under

ansvar over for kommunalbestyrelsen. Kommu-

nalbestyrelsen kan derfor behandle klager over,

at en skoleleder har truffet en beslutning, der er i

strid med rammer fastlagt af kommunalbestyrel-

sen eller skolebestyrelsen.

Kommunens skolechef behandlede herefter

morens klage og kom frem til, at regler for parts-

høring og notatpligt ikke var blevet overholdt.

Skolechefen beklagede også, at skolelederen

ikke havde givet en fyldestgørende begrundelse

for afgørelsen, og bad skolelederen træffe en ny

afgørelse.

Skolechefen tilkendegav samtidig, at kommunen

ville udarbejde retningslinjer for lærere og skole-

lederes notatpligt og journalisering i forbindelse

med et kommende elektronisk sagsbehandlings-

system.

Ansvaret for sagsbehandlingstid og

underretninger, når flere myndigheder

er involveret i en sag

Andre end hovedmyndigheden kan have et

ansvar:

Ombudsmanden behandlede en klage

over sagsbehandlingstiden i en sag om offer-

erstatning hos Erstatningsnævnet. Han blev op-

mærksom på, at den lange sagsbehandlingstid

primært skyldtes, at Arbejdsmarkedets Erhvervs-

sikring havde været mere end to år og to måneder

om at afgive en vejledende udtalelse til brug for

sagen. Ombudsmanden rejste derfor en sag over

for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og udtalte,

at sagsbehandlingstiden havde været unødig

lang.

Ombudsmanden anførte, at Erstatningsnævnet

havde ansvaret for sagsbehandlingstiden i offer-

erstatningssagen og underretninger herom til

borgeren, selv om nævnet havde bedt en anden

myndighed om en udtalelse. Ombudsmanden for-

stod dog, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i

praksis underrettede den erstatningssøgende om

forventet sagsbehandlingstid og besvarede ryk-

kere mv. Under disse omstændigheder skulle Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssikrings underretninger

være i overensstemmelse med det almindelige

retsgrundlag om underretninger. Det mente om-

budsmanden ikke, at de havde været i denne sag.

Han kritiserede, at Arbejdsmarkedets Erhvervs-

sikring ikke havde givet borgeren en tidsmæs-

sig ramme for, hvornår den vejledende udtalelse

kunne forventes afgivet, da det viste sig, at den

først udmeldte sagsbehandlingstid ikke kunne

overholdes.

FOB 2022-14: Arbejdsmarkedets Erhvervssik-

rings sagsbehandlingstid og underretninger i sag

om vejledende udtalelse

Se også FOB 2021-29: Erstatningsnævnets an-

svar for sagsbehandlingstiden, når nævnet har

anmodet en anden myndighed om en udtalelse

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Folketingets Ombudsmands beretning 2022

Klageinstans afviste klage uden at tage højde

for, at borgeren var part i sagen

Beregning af klagefrist:

Som part i en sag skal

man normalt have individuel underretning om

myndighedens afgørelse med vejledning om kla-

geadgang. Først da vil en eventuel klagefrist nor-

malt begynde at løbe. Det sker, at en klageinstans

afviser en klage som for sent indgivet uden at

være opmærksom på, at klageren er part i sagen

og derfor skulle have haft individuel underretning.

lokalplanen. Borgeren var generet af støj fra va-

reindleveringen og mente ikke, at Miljøstyrelsens

vejledende grænser for støj var overholdt.

Planklagenævnet mente, at klagefristen på fire

uger skulle regnes, fra dagligvarebutikken blev

taget i brug. Da klagen var indgivet flere måne-

der senere, afviste nævnet klagen som for sent

indgivet.

Ombudsmanden sendte borgerens klage videre

til Planklagenævnet, så nævnet kunne tage stilling

til, om borgeren var part i sagen, og hvilken betyd-

ning det i givet fald havde for borgerens mulig-

hed for at få sin klage behandlet. Planklagenæv-

net gennemgik sagen på ny og vurderede nu, at

borgeren – hvis have grænsede op til arealet, der

blev anvendt til vareindlevering – var part i sagen.

Da borgeren ikke havde modtaget individuel un-

derretning om ibrugtagningstilladelsen med en

klagevejledning, var klagefristen ikke begyndt at

løbe. Planklagenævnet behandlede derfor borge-

rens klage.

Da borgeren ikke havde

modtaget individuel under

retning, var klagefristen

ikke begyndt at løbe.

I en konkret sag havde en nabo til en nyopført

dagligvarebutik klaget til Planklagenævnet over

kommunens ibrugtagningstilladelse til bygge-

riet, herunder afgørelsen om, at byggeriet var i

overensstemmelse med bestemmelser om støj i

Udformning af stemmeseddel

Afgrænsning af virksomhed:

Forud for folke-

afstemningen om forsvarsforbeholdet modtog

ombudsmanden en klage over ordlyden af den

stemmeseddel, som var blevet foreslået til af-

stemningen. Ifølge klagen stemte ordlyden ikke

overens med formålet med afstemningen og det

lovforslag, som vælgerne skulle stemme om.

Desuden mente klageren, at stemmesedlen ikke

var udformet i et politisk neutralt sprog.

Ombudsmandens virksomhed er afgrænset til

den offentlige forvaltning. Det betyder, at han

ikke kan tage stilling til love, som Folketinget har

vedtaget, og heller ikke til ministres lovforslag.

Da udformningen af stemmesedlen var behandlet

i et lovudkast, der var sendt i offentlig høring og

til Folketinget, foretog ombudsmanden sig ikke

yderligere i sagen.

Nyhed 4. april: Klage over udformning af stemme-

seddel til folkeafstemning

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Klagesager

To udlændingesager blev genoptaget

Familiesammenføring:

Oversendelse af en klage

til den myndighed, klagen vedrører, kan nogle

gange medføre, at myndigheden beslutter at gen-

optage sagen. Det skete i to sager om afslag på

familiesammenføring fra Udlændingenævnet.

I den ene sag havde en borger fået afslag på fa-

miliesammenføring med sin ægtefælle, fordi der

efter udlændingemyndighedernes opfattelse var

tale om et proformaægteskab. Borgeren klagede

til ombudsmanden, som i en oversendelse bad

Udlændingenævnet tage stilling til parrets oplys-

ninger om, at de havde haft omfattende og stort

set daglig kontakt gennem flere år. Udlændinge-

nævnet genoptog sagen og fandt, at klagerens

forklaring om parrets forhold var troværdig. Den

oprindelige afgørelse blev derfor omgjort.

Den anden sag handlede om en udlænding, der

som barn var blevet familiesammenført med sin

far i Danmark, men senere var udrejst for at leve

sammen med sin mor. Det medførte, at udlændin-

gens opholdstilladelse bortfaldt. Hun fik desuden

afslag på ny opholdstilladelse.

Mens udlændingen stadig var mindreårig, bad

hendes advokat Udlændingenævnet om at gen-

optage sagen. Under behandlingen af sagen op-

lyste advokaten i et brev til Udlændingenævnet,

at udlændingens mor havde fået opholdstilladel-

se i Danmark. Han bad derfor om, at sagen blev

hjemvist til Udlændingestyrelsen, så udlændingen

kunne indgive en ny ansøgning om familiesam-

menføring. Som mindreårig havde hun en vide-

re adgang til familiesammenføring, end hun ville

have som voksen. Nævnet reagerede ikke på ad-

vokatens brev, og efter udlændingen var fyldt 18

år, afviste nævnet at genoptage sagen.

Advokaten klagede over nævnets afgørelse.

Ombudsmanden sendte klagen videre til Udlæn-

dingenævnet, så nævnet kunne tage stilling til

betydningen af advokatens brev i lyset af reglerne

om myndigheders vejledningspligt. Nævnet gen-

nemgik herefter sagen på ny og fandt, at nævnet

burde have vejledt advokaten om muligheden for

at indgive en ny ansøgning. Derfor bad nævnet

Udlændingestyrelsen om at tage stilling til ansøg-

ningen om familiesammenføring, som om den var

indgivet, mens udlændingen stadig var mindre-

årig.

Udlændingenævnet

genoptog sagen og fandt,

at klagerens forklaring

om parrets forhold var

troværdig.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Folketingets Ombudsmands beretning 2022

Grænser for ytringsfrihed

Proportionalitet:

Flere af årets sager angik

grænserne for ytringsfrihed og proportionaliteten

af myndighedernes sanktioner.

I en sag fra det kommunale skoleområde havde

en kommunalt ansat PPR-konsulent sendt en

mail til blandt andre de lokale kommunalbesty-

relsesmedlemmer, hvor hun beskyldte en leder

i kommunen for at lyve i medierne. Kommunen

gav hende en skriftlig advarsel. Ombudsmanden

var enig med kommunen i, at beskyldningen var

meget grov, men i den konkrete situation vurde-

rede han imidlertid, at det ikke var retsstridigt

at fremsætte beskyldningen, da chefen faktisk

ikke havde udtrykt sig retvisende i medierne.

Kommunen havde derfor ikke grundlag for at give

en advarsel.

I Nyborg kunne en mail fra kommunens hovedud-

valg give anledning til tvivl om, hvorvidt de ansatte

havde ret til at fremføre kritik offentligt uden først

at rejse kritikken internt. I mailen opfordrede

hovedudvalget medarbejderne til at gå til deres

nærmeste leder, tillidsrepræsentant eller HR med

kritik i stedet for at gå anonymt til pressen. Bag-

grunden var en række artikler i de lokale medier

om arbejdskulturen i Nyborg Kommune, som var

baseret på anonyme henvendelser.

Ombudsmanden gik af egen drift ind i sagen og

spurgte kommunen, hvordan mailen skulle forstås

i lyset af reglerne om offentligt ansattes ytrings-

frihed. Kommunens hovedudvalg reviderede

derefter sin udmelding og fastslog, at alle ansatte

har ret til at udtale sig inden for rammerne af de

offentligt ansattes ytringsfrihed.

En anden sag handlede om ytringsfriheden for

andre end offentligt ansatte, nemlig studerende

ved CBS.

CBS havde bortvist seks studerende i knap ni må-

neder – og henover to eksamensperioder – fordi

de havde udsendt en festinvitation med seksuelle

og alkoholrelaterede referencer på Facebook.

Invitationen var til en såkaldt Slutty Fall Break-fest

og var bl.a. rettet mod studerende, som de seks

netop havde været introvejledere for.

Ombudsmanden havde forståelse for, at ledelsen

på CBS havde fundet det nødvendigt at reagere

på baggrund af ordlyden i invitationen. Men han

fandt, at bortvisningen havde været uberettiget.

Nyhed 1. marts: Uberettiget at bortvise stude-

rende i ni måneder for invitation til ”Slutty Fall

Break”-fest

Nyhed 13. september: Ikke grundlag for advarsel

til kommunalt ansat for beskyldning mod leder

Nyhed 14. september: Ombudsmanden spørger

Nyborg Kommune om mail til de ansatte

Nyhed 12. oktober: Nyborg Kommune reviderer

udmelding om ytringsfrihed for deres medarbej-

dere

FOB 2022-5: Uberettiget at bortvise studerende i

ni måneder for invitation til ”Slutty Fall Break”-fest

FOB 2022-20: Ikke grundlag for advarsel til kom-

munalt ansat for beskyldning mod leder

Kommunens hovedudvalg

reviderede sin udmelding og

fastslog, at alle ansatte har

ret til at udtale sig inden for

rammerne af de offentligt

ansattes ytringsfrihed.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Egen drift-

under-

søgelser

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Hvad:

Det har høj prioritet for ombudsmanden

at indlede undersøgelser af egen drift – dvs. selv

tage initiativ til en undersøgelse.

Ombudsmanden kan af egen drift

• både tage en konkret sag op til undersøgelse

• og gennemføre generelle undersøgelser af en

myndigheds behandling af sager.

Egen drift-undersøgelser angår navnlig temaer

eller områder, der

• indeholder et principielt aspekt

• kan indeholde grove eller væsentlige fejl eller

• angår forhold, der rejser særlige retssikker-

hedsmæssige spørgsmål, eller som af andre

grunde er af stor betydning for borgerne.

Hvorfor:

Et hovedformål er at finde systemfejl

– dvs. fejl, som går igen – hos myndighederne.

Det kan have stor gennemslagskraft i forhold

til myndighedernes sagsbehandling og dermed

hjælpe en stor gruppe borgere på én gang.

Der er fokus på ikke kun at se tilbage på de fejl,

myndigheden eventuelt allerede måtte have

begået, men også at forebygge, at der overho-

vedet sker fejl.

Ombudsmanden indleder også undersøgelser

af egen drift i konkrete og mere enkeltstående

sager.

Hvorfra:

Konkrete klagesager eller tilsynsbe-

søg kan give mistanke om systemfejl mv. og

dermed være afsættet for en egen drift-under-

søgelse. Det samme gælder medieomtale af

en sag. Ombudsmanden følger både lokale og

landsdækkende medier.

Eksterne aktører kan også være en nyttig kilde

til viden om systemfejl mv. – f.eks. fagudvalg for

advokater og revisorer eller interesseorganisa-

tioner.

På tilsyns-, børne- og skatteområdet udvælges

årligt nogle tværgående temaer.

Hvordan:

Fælles for egen drift-undersøgelser

er i almindelighed, at konkrete problemer løftes

op på et mere overordnet plan med fokus på

eventuelle generelle og systemiske fejl eller

problemstillinger og på, hvordan myndighederne

kan håndtere og rette op på fejl og problemstil-

linger.

I nogle egen drift-undersøgelser gennemgår

ombudsmanden et antal konkrete sager fra

en myndighed. I andre beder ombudsmanden

myndigheden om at redegøre for f.eks. sin

administration, lovfortolkning eller praksis eller

sine sagsbehandlingstider på et område.

Ombudsmanden arbejder løbende med forskel-

lige egen drift-undersøgelser, hvor ombuds-

manden f.eks. på baggrund af konkrete klage-

sager, lovændringer eller medieomtale vurderer,

om der er grundlag for at indlede en nærmere

undersøgelse.

I nogle tilfælde fører ombudsmandens egne

undersøgelser til, at der ikke er anledning til at

kontakte myndighederne, og sagen afsluttes

uden en egentlig ombudsmandsudtalelse. Det

kan også være resultatet, efter at der er rettet

henvendelse til myndighederne.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Folketingets Ombudsmands beretning 2022

Kommune tog ikke højde for de særlige

klageregler i indsigtssager

Klagevejledning:

Der gælder særlige klageregler

i forhold til afgørelser om indsigt. De præcise kla-

geregler i en indsigtssag afhænger af, om sagen

er afgjort efter offentlighedsloven, forvaltningslo-

ven eller databeskyttelsesforordningen og data-

beskyttelsesloven.

Det havde Vejen Kommune ikke taget højde for i

nogle svar om aktindsigt i jobcentret og i perso-

nalesager, og derfor var der ikke givet korrekt

klagevejledning. Bl.a. var det i nogle af sagerne

fejlagtigt angivet, at en klage i indsigtssagen skulle

indgives til kommunen, og at der gjaldt en klage-

frist. Det skyldtes, at kommunen havde brugt en

forkert skabelon med en klagevejledning beregnet

på afgørelser på socialområdet.

Efter at ombudsmanden havde indledt en generel

undersøgelse af kommunens klagevejledning i ind-

sigtssager, iværksatte kommunen en række tiltag

for at undgå lignende fejl i fremtiden.

Nyhed 5. januar 2023: Vigtigt at sikre korrekt

klagevejledning

Egen drift-undersøgelser

2020

Afsluttede undersøgelser i alt

2021

2022

Nedgangen skyldes hovedsaglig et fald i

antallet af egen drift-sager efter indberetning

fra politiet og kriminalforsorgen om dødsfald,

selvmord og selvmordsforsøg mv.

217

190

156

Heraf afsluttet med

kritik/henstilling/anbefaling

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Egen drift-undersøgelser

Byrådsmedlem fik ikke særbehandling

Sagsbehandlingsfejl:

Efter medieomtale af en

sag fra Egedal Kommune om mulig særbehand-

ling af et byrådsmedlem besluttede ombudsman-

den at tage sagen op af egen drift. Byrådsmed-

lemmet havde søgt og fået tilladelse til at opføre

en medhjælperbolig uden landzonetilladelse på

en landbrugsejendom. Medhjælperboligen skulle

benyttes af byrådsmedlemmets forældre, og flere

medier interesserede sig på den baggrund for, om

sagen var behandlet korrekt.

Ombudsmanden undersøgte sagen og gennem-

gik i den forbindelse kommunens øvrige sager om

opførelse af medhjælperboliger fra de seneste ti

år. Han mente ikke, at der var grundlag for at an-

tage, at der havde været tale om usaglig særbe-

handling af byrådsmedlemmets sag. Ombuds-

manden fandt heller ikke brud på reglerne om

habilitet. Men han var enig med kommunen i, at

der var begået fejl med hensyn til sagsoplysning

samt notat- og journaliseringspligt i byrådsmed-

lemmets sag, og han fandt, at sagsbehandlingen

samlet set havde været kritisabel.

Nyhed 14. september: Fejl i sagsbehandlingen af

byrådsmedlems sag – men ikke særbehandling

Flere medier interesserede

sig for, om sagen var

behandlet korrekt.

Ledige stillinger i kommune skulle slås op

offentligt

Ulovlig praksis:

En offentlig arbejdsplads kan

ikke indføre en generel praksis om at give sine

egne medarbejdere fortrinsret til ledige stillinger.

Det slog ombudsmanden fast i en undersøgelse af

Frederikshavn Kommunes retningslinjer for kom-

munens jobopslag.

Ifølge retningslinjerne skulle en stilling i kommu-

nen som udgangspunkt først slås op internt i den

kommunale forvaltning i syv hverdage. Kun hvis

der ikke blev ansat en medarbejder, som i forve-

jen var ansat i kommunen, skulle stillingen slås op

offentligt. Denne praksis blev anvendt på stort set

alle medarbejderstillinger bortset fra stillinger på

ledelsesniveau.

Kommunen mente selv, at retningslinjerne tilgo-

deså kommunens forpligtelse til at omplacere

medarbejdere. Men det hensyn kunne ifølge om-

budsmanden ikke begrunde en generel fravi-

gelse af hovedreglen om, at ledige stillinger skal

besættes efter offentligt opslag, så alle interes-

serede har mulighed for at søge dem på lige fod.

Ombudsmanden henstillede derfor, at kommunen

ændrede retningslinjerne.

Nyhed 25. januar: Kommuners ledige stillinger

skal som klar hovedregel slås op offentligt

FOB 2022-1: Kommunes retningslinjer om interne

opslag af ledige stillinger var i strid med forvalt-

ningsretlig grundsætning

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Folketingets Ombudsmands beretning 2022

Undersøgelser af langvarig sagsbehandling

Sagsbehandlingstid:

Når myndighederne bruger

lang tid på at behandle sager, kan det ikke blot

skade borgernes retsstilling. Det kan også svæk-

ke myndighedernes mulighed for at løfte vigtige

samfundsopgaver. Ombudsmanden har på flere

områder undersøgt myndighedernes sagsbe-

handlingstid, bl.a. på sundhedsområdet.

Medieomtale fik ombudsmanden til at undersø-

ge Styrelsen for Patientsikkerheds behandling af

autorisationsansøgninger fra udenlandske læger

fra lande uden for EU/EØS. Undersøgelsen viste,

at der gik ca. tre år, fra styrelsen havde modta-

get en ansøgning, til den vurderede, om lægens

uddannelse var egnet til at blive afprøvet i praksis.

Den egentlige sagsbehandling tog som udgangs-

punkt mellem to og fem dage.

Ombudsmanden kritiserede den lange sagsbe-

handlingstid, ikke mindst i lyset af at sagerne i rea-

liteten lå stille i stort set hele perioden. Sundheds-

ministeriet oplyste, at der var igangsat en analyse

af, hvordan processen kunne forbedres, og at der

på finansloven var afsat midler til at nedbringe

sagspuklen.

I en anden sag viste en undersøgelse af Styrelsen

for Patientklagers sagsbehandlingstid i klagesager

om aktindsigt i patientjournaler, at borgerne i gen-

nemsnit måtte vente 12,4 måneder på at få svar

på deres klager, og at sagsbehandlingstiden i en

række sager havde været på mellem to og tre år.

Retten til aktindsigt i patientjournaler er en af de

grundlæggende patientrettigheder, der er med til

at sikre patienten selvbestemmelse og retssikker-

hed i sundhedsvæsenet. Ombudsmanden fandt,

at styrelsens gennemsnitlige sagsbehandlingstid

var alt for lang.

Ombudsmanden havde også i 2022 fokus på

sundhedsmyndighedernes sagsbehandlingstider

på aktindsigtsområdet. Især Sundhedsministeri-

et og Statens Serum Institut havde svært ved at

overholde sagsbehandlingsfristerne i offentlig-

hedsloven og miljøoplysningsloven.

En status for årsskiftet 2021/2022 viste, at

Sundhedsministeriet havde 125 verserende

aktindsigtssager med en gennemsnitlig foreløbig

sagsbehandlingstid på ca. 108 arbejdsdage, og

at Statens Serum Institut havde 85 verserende

sager med en gennemsnitlig foreløbig sagsbe-

handlingstid på ca. 44 dage.

Sagsbehandlingstiderne var dermed så lange, at

det efter ombudsmandens opfattelse udfordrede

mediernes mulighed for at overvåge og formidle

aktuelle problemstillinger. Han henstillede derfor

til Sundhedsministeriet at overveje, om der var

gjort nok for at sikre, at fristerne for behandling

af aktindsigtssager snart ville kunne overholdes.

Ombudsmanden orienterede samtidig Folketin-

get om sagen.

Sundhedsministeriet iværksatte derefter en

række supplerende tiltag, og antallet af verseren-

de sager blev nedbragt. Tilsvarende blev antallet

af verserende sager nedbragt i Statens Serum

Institut, og instituttet forventede at kunne over-

holde fristerne inden udgangen af 2022. Om-

budsmanden har bedt ministeriet og Statens

Serum Institut om en ny status efter første halvår

af 2023.

Der gik ca. tre år, fra styrelsen

havde modtaget en ansøgning,

til den vurderede, om lægens

uddannelse var egnet til at

blive afprøvet i praksis.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Egen drift-undersøgelser

Sagsbehandlingstiden i Familieretshuset og

Udlændingenævnet

Ifølge en status fra Familieretshuset er venteti-

derne for børnesagkyndige undersøgelser og

sagkyndige erklæringer i gennemsnit mere end

fem måneder, og de forventes at stige i fremtiden.

Hovedårsagen er, at det er svært for Familierets-

huset at skaffe tilstrækkelig mange psykologer til

at lave undersøgelserne.

Ombudsmanden henvendte sig til Social- og Æl-

dreministeriet (nu Social-, Bolig- og Ældreministe-

riet), som oplyste, at ministeriet snarest ville se på

mulige løsninger til at nedbringe ventetiderne for

børnene og deres forældre.

Også Udlændingenævnet har udfordringer med

sagsbehandlingstiden. En ombudsmandsunder-

søgelse viste, at nævnet har et voksende problem

med sine ældste sager. Fra første halvår af 2020

til 2021 var andelen af sager med en sagsbe-

handlingstid på mellem to og tre år steget fra to

procent til 14 procent. Samtidig havde 42 pro-

cent af nævnets afsluttede sager i 2021 en sags-

behandlingstid på et år eller mere.

Udlændingenævnet har ansat flere sagsbehand-

lere og vil i en periode få tilført yderligere perso-

nale for at nedbringe sagsbehandlingstiden.

Klager over behandling af kørekort

Ombudsmanden har modtaget en del klager fra

borgere over den tid, Færdselsstyrelsen bruger

på at behandle sager om udstedelse og admini-

stration af kørekort.

Kørekortområdet blev i slutningen af 2021 over-

ført fra politiet til Færdselsstyrelsen på grundlag

af en politisk aftale. Det blev aftalt, at der måtte

forventes en overgangsperiode med indfasning af

it og ny opgavetilrettelæggelse, og der var en for-

ventningsafstemning om, at det ville tage et til to

år, før driften var normaliseret. Transportministe-

ren har efterfølgende ved flere lejligheder oriente-

ret Folketinget om status og en række tiltag for at

nedbringe sagsbehandlingstiderne.

Navnlig henset til at sagsbehandlingstiderne lø-

bende har været drøftet i det relevante folketings-

udvalg, har ombudsmanden vurderet, at han ikke

på nuværende tidspunkt vil kunne hjælpe til en

kortere sagsbehandlingstid.

Nyhed 23. februar: Sagsbehandlingstiden for

udenlandske lægers ansøgninger om autorisation

er alt for lang

Nyhed 25. maj: Alt for lang sagsbehandlingstid i

klagesager om aktindsigt i patientjournaler

Nyhed 23. juni: Ombudsmanden orienterer Folke-

tinget om bekymrende sagsbehandlingstider i

aktindsigtssager hos sundhedsmyndighederne

Nyhed 25. november: Udlændingenævnets sags-

behandlingstider er fortsat for lange

FOB 2022-6: Alt for lang sagsbehandlingstid for

udenlandske lægers ansøgninger om autorisation

FOB 2022-10: Styrelsen for Patientklagers sags-

behandlingstid i klagesager om aktindsigt i pa-

tientjournaler

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Folketingets Ombudsmands beretning 2022

Fortsat problemer med inddrivelse

af børnebidrag

Begrænsede muligheder for lønindeholdelse:

I 2022 måtte visse forældre fortsat vente på at få

udbetalt børnebidrag på grund af problemer med

skattemyndighedernes inddrivelse. De forældre,

som kom i klemme, var blandt andre dem, som var

berettiget til børnebidrag, der oversteg grundbe-

løbet, idet børnebidrag ud over grundbeløbet ikke

blev betalt forskudsvis af det offentlige. Forældre-

ne måtte således afvente, at bidraget blev inddre-

vet fra den anden forælder.

Problemerne skyldtes bl.a., at det ikke var muligt

for Gældsstyrelsen at tilbageholde løn til dækning

af disse børnebidrag i styrelsens gamle inddrivel-

sessystem, DMI. Det kunne kun lade sig gøre i det

nye inddrivelsessystem, PSRM, der i 2022 alene

håndterede en del af gældsposterne.

I 2022 rejste ombudsmanden en generel under-

søgelse af Gældsstyrelsens inddrivelse ved

lønindeholdelse af de ikke forskudsvis udlagte

børnebidrag.

I slutningen af 2022 oplyste Gældsstyrelsen og

Skatteministeriet til ombudsmanden, at gælden

på området fortsat steg, og at myndighederne for

at vende udviklingen havde konverteret krav for

ca. 129 mio. kr. fra inddrivelsessystemet DMI til

PSRM. Der blev også arbejdet på flere konverte-

ringer og på en større bagudrettet oprydning ved-

rørende ældre krav.

Ombudsmanden udtalte, at det var meget util-

fredsstillende, at den samlede restance for de

ikke forskudsvis udlagte børnebidrag fortsat var

stigende. Han bad myndighederne om i august

2023 at give en status for bestræbelserne på at

sørge for, at de skyldige børnebidrag blev inddre-

vet og udbetalt.

Nyhed 19. december: Omfanget af børnebidrag,

der skal inddrives af Gældsstyrelsen, vokser stadig

Sanktionering af kontanthjælpsmodtageres

kortvarige udlandsophold

Fri bevægelighed:

Medieomtale af Aabenraa

Kommunes økonomiske sanktionering af kontant-

hjælpsmodtagere, der var kørt over grænsen til

Tyskland for at handle, fik ombudsmanden til at

stille spørgsmål til Beskæftigelsesministeriet.

Ombudsmanden bad ministeriet om at redegøre

for, hvordan opholdsbegrebet i aktivlovens § 5,

stk. 3, efter ministeriets opfattelse skulle for-

stås. Han bad ministeriet inddrage forholdet til

EUF-traktatens regler om den fri bevægelighed.

Beskæftigelsesministeriet mente, at helt kort-

varige ophold i andre EU-/EØS-lande ikke kunne

sanktioneres inden for rammerne af Danmarks

EU-retlige forpligtelser. Sanktioneringerne skulle

derfor ophøre, og eventuelle afgørelser om sank-

tionering og tilbagebetaling af ydelser, som alle-

rede var truffet, skulle genoptages.

Ministeriet oplyste samtidig, at der var en juridisk

vurdering på vej, af om aktivlovens begræns-

ning af ikke helt kortvarige ophold i andre EU-/

EØS-lande er forenelig med EU-retten. I mellem-

tiden vurderede ministeriet, at kommunerne

burde sætte disse sager i bero.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Egen drift-undersøgelser

Kommune var for hurtig med at fyre

stressramt medarbejder

Afskedigelse:

Ombudsmanden kritiserede en

kommune for at have afskediget en stressramt

medarbejder uden først at undersøge, om hun

ville kunne genoptage sit arbejde i en anden stil-

ling i kommunen. Afskedigelsen skyldtes syge-

fravær, som medarbejderen oplyste var begrun-

det i dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Under en tjenstlig samtale, hvor medarbejderen

blev varslet om afskedigelsen, havde hun spurgt,

om hun i stedet kunne blive omplaceret. Til det

havde hendes leder svaret, at der ikke var nogen

åbenlys omplaceringsmulighed i hans regi, men

at hun kunne spørge, når hun blev partshørt om

afskedigelsen. Medarbejderen tog ikke spørgs-

målet op igen i forbindelse med partshøringen.

Ombudsmanden mente imidlertid, at kommunen

burde have undersøgt muligheden for en ompla-

cering – i lyset af at medarbejderen havde været

ansat i kommunen i længere tid, at sygefraværet

måtte antages at have sammenhæng med hen-

des arbejdsmæssige placering, og at kommunen

ikke havde grund til at tro, at hun var uinteresseret

i at blive omplaceret.

FOB 2022-8: Kommune burde inden afskedigelse

af sygemeldt medarbejder have undersøgt mulig-

hed for omplacering

Generel vejledning skal være korrekt og

opdateret

Vejledning fra skattemyndighederne ved

praksisændringer:

Den juridiske vejledning er en

digital vejledning til blandt andre borgere og virk-

somheder, hvor skattemyndighederne informerer

om regelgrundlaget og praksis på det skatteretlige

område. Vejledningen opdateres to gange om

året.

Skatterevisorer og skatteadvokater tilkendegav

over for ombudsmanden, at der ofte gik lang tid,

før nye domme og afgørelser blev offentliggjort og

indarbejdet i bl.a. Den juridiske vejledning. Om-

budsmanden rejste på den baggrund en sag om

skattemyndighedernes generelle information og

administration, når der på baggrund af domme og

afgørelser sker en praksisændring.

I undersøgelsen understregede ombudsmanden

vigtigheden af, at informationen i Den juridiske

vejledning er korrekt og opdateret. Han udtalte,

at det nogle gange tog lang tid at opdatere vejled-

ningen, og at det kunne være tvivlsomt, om der i

mellemtiden i vejledningen blev gjort tilstrækkelig

tydeligt opmærksom på praksisændringer.

Ombudsmandens udtalelse fik skattemyndig-

hederne til at tage en række initiativer. Bl.a. er de

interne frister for offentliggørelse af praksis æn-

dret, og der er iværksat en procedure for hurti-

gere og tydeligere at gøre opmærksom på muli-

ge praksisændringer i vejledningen. Der er også

udarbejdet retningslinjer for Skatteforvaltningens

sagsbehandling i perioden fra en ny dom eller

afgørelse, og til der er taget stilling til dens betyd-

ning, og en eventuel praksisændring er indarbej-

det i Den juridiske vejledning.

FOB 2022-7: Skatteforvaltningens udstedelse af

styresignaler og opdatering af Den juridiske vej-

ledning

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Folketingets Ombudsmands beretning 2022

Fokus på digital kommunikation og

borgerbetjening

Offentlige it-systemer:

Digital kommunikation

mellem borgere og myndigheder har også i 2022

været et fokuspunkt for ombudsmanden. Sager-

ne har på forskellig måde rejst spørgsmål om,

hvordan myndighederne kommunikerer med bor-

gerne digitalt, og om borgernes pligter og rettig-

heder i den forbindelse.

En mor klagede til ombudsmanden over, at Kol-

ding Kommune ikke ville anerkende en mail fra

hende om, at hun meldte sin datter ud af et tilbud

til kommende skolebørn (GLO). Kommunen kræ-

vede, at udmeldelsen skulle ske digitalt via det

elektroniske selvbetjeningssystem Mit-Kolding.

Ombudsmanden bad kommunen om at oplyse til

moren, hvad kravet om brug af selvbetjeningssy-

stemet var baseret på, da det kræver lovhjemmel

at pålægge borgerne at kommunikere digitalt med

offentlige myndigheder.

Kommunen oplyste, at den digitale selvbetje-

ningsløsning ikke var et krav, men en mulighed, og

at moren godt kunne udmelde sit barn via mail.

I en anden sag havde Landbrugsstyrelsen sendt

en borger et rykkerbrev om, at han manglede at

indberette gødningsregnskab for sin landbrugs-

virksomhed. Styrelsen havde imidlertid ikke sendt

brevet til virksomhedens e-Boks, men til en særlig

digital postkasse i et selvbetjeningssystem, som

styrelsen ikke havde gjort opmærksom på ville

blive anvendt. Borgeren så derfor ikke rykkeren

og endte med at få en bøde. Han betalte bøden,

men klagede til ombudsmanden over styrelsens

brug af den særlige digitale postkasse.

Landbrugsstyrelsen undersøgte sagen og skrev

til ombudsmanden, at regelgrundlaget for så vidt

gav hjemmel til at fastsætte regler om pligt til

at kommunikere digitalt med Landbrugsstyrel-

sen, herunder anvende bestemte postløsninger,

men at denne hjemmel ikke var udnyttet. Brevet

burde derfor være sendt via en postløsning, som

virksomheden var forpligtet til at anvende, f.eks.

e-Boks.

Myndighedernes digitale sagsbehandling var

også det centrale i en sag om datoangivelsen i

kommunale breve. I en konkret sag fra Køben-

havns Kommune konstaterede ombudsmanden,

at et af dokumenterne fra kommunen havde æn-

dret dato til den dag, hvor Ankestyrelsen sendte

det videre til ombudsmanden, i stedet for at beva-

re sin oprindelige dato.

Ankestyrelsen oplyste, at kommunen ikke havde

låst brevdatoen i dokumentet. Det var styrelsens

indtryk, at der var tale om en generel problemstil-

ling, som ikke kun angik enkelte kommuner.

Offentlige it-systemer skal sikre dokumenters

integritet og autenticitet. Det kan have afgørende

betydning for bl.a. tidsfrister og for identifikation

af dokumentet.

Ankestyrelsen lovede at fokusere på problemstil-

lingen internt og ville overveje at rejse en tilsyns-

sag over for konkrete kommuner. Efterfølgende

har styrelsen formidlet til alle kommuner, at deres

sagsbehandlingssystemer skal sikre, at brevdato-

er på endelige dokumenter er låste.

Ombudsmandens Skattekontor undersøgte i

2022 bl.a. muligheden for at benytte sig af en

partsrepræsentant i skattemyndighedernes it-

systemer.

Undersøgelsen viste, at det i fem af Skatteforvalt-

ningens ældre it- og sagsbehandlingssystemer

ikke var teknisk muligt at registrere, at en borger

eller virksomhed ønskede at benytte en partsre-

præsentant, eller at indrette kommunikationen, så

den tog højde for partsrepræsentanten.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Egen drift-undersøgelser

Det fandt ombudsmanden meget beklageligt,

da man som part skal kunne lade sig repræ-

sentere, f.eks. af en advokat eller en revisor.

Det gør sig ikke mindst gældende på skatte-

området, hvor sagerne kan være komplicere-

de og have stor økonomisk værdi for borgere

og virksomheder.

Skattestyrelsen oplyste, at Skatteforvaltnin-

gen ville lægge en plan for at udvikle it-syste-

merne. I maj 2022 skrev Skattestyrelsen,

at styrelsen havde færdiggjort en yderligere

kortlægning af Skatteforvaltningens it-sy-

stemer med henblik på fuldt ud at klarlægge

behovet for tilpasninger af de eksisterende

systemer, således at de kunne understøtte

retten til partsrepræsentation. Ombuds-

manden anmodede i forlængelse heraf om

at modtage underretning om styrelsens en-

delige plan for tiltag, der kunne gøre syste-

merne lovlige.

re på at få deres ansøgning om autorisation

behandlet, end styrelsen meldte ud, når den

modtog ansøgningen.

Styrelsen orienterede imidlertid ikke ansø-

gerne om, at behandlingen af deres sag trak

ud. Da ombudsmanden spurgte til dette for-

hold, svarede styrelsen, at det ikke ville være

muligt at sende løbende orienteringer til an-

søgerne uden at foretage ændringer i styrel-

sens it-system.

Ombudsmanden udtalte, at en myndighed

som led i god forvaltningsskik bør give bor-

gerne besked, når behandlingen af deres

sager trækker ud. Og han tilføjede, at myn-

digheden ikke kan undlade at gøre dette med

henvisning til indretningen af it-systemet.

Som reaktion på kritikken har Styrelsen for

Patientsikkerhed besluttet, at den en gang

i kvartalet vil foretage en gennemgang af

samtlige sager for at vurdere, om de oplyste

sagsbehandlingstider holder. Hvis det ikke er

tilfældet, vil styrelsen udsende en ny orien-

tering til ansøgere, der endnu ikke har fået

igangsat deres sag, om nye forventede sags-

behandlingstider.

Nyhed 14. februar: Endelige kommunale

dokumenter må ikke ændre dato

Nyhed 23. februar: Sagsbehandlingstiden

for udenlandske lægers ansøgninger om

autorisation er alt for lang

FOB 2022-6: Alt for lang sagsbehandlings-

tid for udenlandske lægers ansøgninger om

autorisation

Et af dokumenterne fra

kommunen havde ændret

dato til den dag, hvor

Ankestyrelsen sendte det

videre til ombudsmanden.

I en anden undersøgelse kiggede ombuds-

manden på Styrelsen for Patientsikkerheds

sagsbehandlingstid i sager om autorisation

af læger, der er statsborgere i eller uddannet

i lande uden for EU/EØS. Her viste undersø-

gelsen, at ansøgerne ofte måtte vente længe-

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Tilsyn

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Hvor:

Ombudsmandens tilsynsbesøg retter

sig imod steder, hvor der er særligt behov for at

sikre, at myndighederne behandler borgerne

værdigt, hensynsfuldt og i overensstemmelse

med deres rettigheder – fordi borgerne er fri-

hedsberøvede eller på anden måde i en sårbar

situation.

Ombudsmanden gennemfører tilsynsbesøg i en

række offentlige og private institutioner, bl.a.

•

institutioner under kriminalforsorgen

psykiatriske afdelinger

sociale bosteder

døgninstitutioner for børn og unge.

• Ombudsmanden har et særligt ansvar for at

beskytte børns rettigheder efter bl.a. FN’s

Børnekonvention.

• Ombudsmanden er udpeget til at føre tilsyn

med tvangsmæssige udsendelser.

• Folketinget har anmodet ombudsmanden om

at følge udviklingen i ligebehandling af menne-

sker med handicap.

Hvordan:

Tilsynsbesøg foregår ved, at et be-

søgshold møder op der, hvor tilsynet skal foregå,

taler med brugere, medarbejdere og ledelse og

ser de fysiske rammer.

Tilsynet med tvangsudsendelser foregår ved, at

en medarbejder fra ombudsmanden er til stede

under hele eller en del af tvangsudsendelsen.

Endvidere foretager ombudsmanden som led

i tilsynet en gennemgang af en række af de

udsendelsessager, der er afsluttet året før.

Ombudsmanden kan afgive anbefalinger til de

besøgte steder og de ansvarlige myndigheder.

Spørgsmål fra tilsynsbesøgene kan også blive

drøftet med de ansvarlige myndigheder eller

behandlet i egen drift-undersøgelser og tema-

rapporter.

Hvem:

Tilsynsbesøgene gennemføres af med-

arbejdere fra ombudsmanden. I mange tilfælde

deltager eksterne samarbejdspartnere eller

konsulenter i besøgene. Afhængigt af besøgs-

typen samarbejdes der med

• læger fra DIGNITY – Dansk Institut Mod

Tortur

• menneskerettighedseksperter fra Institut for

Menneskerettigheder

• en konsulent, der har et bevægelseshandicap

• en konsulent, der har et synshandicap.

Ombudsmanden fører desuden tilsyn med

• tvangsmæssige udsendelser af udenlandske

statsborgere

• tvangsudsendelser arrangeret af andre

EU-lande efter anmodning fra EU’s grænse-

agentur, Frontex.

Endelig fører ombudsmanden tilsyn med den

fysiske tilgængelighed for mennesker med

handicap i offentlige bygninger, f.eks. uddan-

nelses- eller sundhedsinstitutioner.

Hvorfor:

Ombudsmandens tilsynsforpligtelse

følger dels af ombudsmandsloven, dels af reg-

lerne for de særlige ansvarsområder, som om-

budsmanden har fået tildelt:

• Ombudsmanden gennemfører efter ombuds-

mandslovens § 18 tilsynsbesøg navnlig i insti-

tutioner, hvor personer er frihedsberøvede.

• Ombudsmanden er udpeget til ”national fore-

byggelsesmekanisme” efter den valgfri pro-

tokol til FN’s Konvention mod Tortur og Anden

Grusom, Umenneskelig eller Nedværdigende

Behandling eller Straf (OPCAT). Opgaven va-

retages i samarbejde med DIGNITY – Dansk

Institut Mod Tortur og Institut for Menneske-

rettigheder, som bidrager med lægefaglig og

menneskeretlig ekspertise.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Folketingets Ombudsmands beretning 2022

Hvor har vi været i 2022?

Tilsyn voksenområdet

14 institutioner inden

for kriminalforsorgen,

heraf 1 på Færøerne

12 detentioner og

venterum, heraf

4 på Færøerne

2 psykiatriske

afdelinger

1 socialt bosted

Læs om alle besøg på

ombudsmanden.dk/voksentilsyn

ombudsmanden.dk/boernetilsyn

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Tilsyn

Tilsyn børneområdet

9 private opholdssteder

2 kostskoler

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Folketingets Ombudsmands beretning 2022

Temaer

Tema i 2022 – voksenområdet

Nyindsatte varetægtsarrestanters forhold

Ombudsmandens temabesøg på voksenom-

rådet i 2022 havde fokus på forholdene for

nyindsatte varetægtsarrestanter.

Besøgene angik både politiets anholdelse og

overdragelse af arrestanter til kriminalforsor-

gen og kriminalforsorgens modtagelse af nye

varetægtsarrestanter.

Som led i temaet besøgte ombudsmanden otte

arresthuse og otte politikredse.

Fokusområder

Under temabesøgene i 2022 fokuserede be-

søgsholdene særligt på

• politiets vejledning om og sikring af anholdtes

rettigheder og sikkerhed

• politiets formidling af relevante oplysninger

ved overdragelsen af anholdte til kriminalfor-

sorgen

• arresthusenes

• modtagelsessamtaler og vejledning i øvrigt

om nyindsattes rettigheder og om retnings-

linjer for opholdet i arresten mv.

• afdækning af forhold af betydning for den

indsattes sikkerhed og helbredstilstand

• screening for psykiatriske forhold

• information om sundhedsbetjeningen i ar-

resten og tilbud om samtale med læge eller

sygeplejerske

• sikring af indsattes rettigheder, herunder

kontakt til pårørende, advokat mv.

• formidling af relevante oplysninger til og fra

sociale myndigheder mv.

Eksempler på anbefalinger

Ombudsmanden anbefalede ved nogle besøg

i politikredsene, at politiet sikrede sig, at der er

dokumentation for, at de anholdte er vejledt om

deres rettigheder.

I forbindelse med besøgene i arresthuse blev

der givet anbefalinger om emner inden for årets

tema – f.eks. anbefalede ombudsmanden ledel-

sen af arresthuse at sikre

• at indsatte i forbindelse med modtagelsen

vejledes tilstrækkeligt om deres rettigheder

mv.

• at indsatte ved modtagelsen får kendskab

til arrestens regler, husorden og praktiske

forhold

• brug af tolk i nødvendigt omfang ved modta-

gelse af nye indsatte

• at personalet modtager vejledning eller un-

dervisning i afdækning af psykiatriske forhold,

herunder selvmordstanker.

Opfølgning

I løbet af 2023 offentliggøres en temarapport,

som sammenfatter hovedkonklusionerne for

temabesøgene. Derudover vil temarapporten

indeholde ombudsmandens generelle anbefa-

linger på baggrund af tilsynsbesøgene.

Temarapporten vil blive drøftet med centrale

myndigheder på kriminalforsorgens og politiets

område.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Tilsyn

Tema i 2022 – børneområdet

Mindre private opholdssteder for unge

Ombudsmandens temabesøg på børneområ-

det var i 2022 målrettet unge på mindre private

opholdssteder – dvs. som udgangspunkt op-

holdssteder med otte til ti pladser.

Som led i temaet besøgte ombudsmanden otte

mindre private opholdssteder, hvor der primært

bor unge i aldersgruppen 13-17 år.

Fokusområder

Under temabesøgene i 2022 fokuserede besøgs-

holdene særligt på

• fysisk magtanvendelse

• tilbageførsel ved rømning

• tilbageholdelse i forbindelse med eller under

en anbringelse

• undersøgelse af person og opholdsrum

• rusmiddeltest

• forebyggelse og håndtering af alkohol- og

stofmisbrug, seksuelle overgreb og selv-

skadende adfærd.

Eksempler på anbefalinger

I forbindelse med besøgene blev der givet

anbefalinger om emner inden for årets tema

– f.eks. anbefalede ombudsmanden opholds-

steder at

• sikre, at de ansatte har kendskab til reglerne

om fysisk magt og andre indgreb, herunder til,

hvordan fysisk magt i praksis bør udføres

• sikre, at frister for at registrere og indberette

fysisk magtanvendelse mv. overholdes

• sikre, at de unge og forældrene informeres om

deres rettigheder i relation til magtanvendelse

og andre indgreb

• sikre, at der indhentes samtykke til brug af

rusmiddeltest, og at kommunen og forældrene

orienteres om brugen af rusmiddeltest og

testens resultat.

I løbet af 2023 offentliggøres en temarapport,

som sammenfatter hovedkonklusionerne for

temabesøgene. Derudover vil temarapporten

indeholde ombudsmandens generelle anbefa-

linger på baggrund af tilsynsbesøgene.

Læs om temaer på

ombudsmanden.dk/tilsyn

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Folketingets Ombudsmands beretning 2022

Udlændingecenter Ellebæk er i bedre stand,

men der er fortsat behov for forbedringer

Tilsynsbesøg:

I 2019 besøgte ombudsmanden

Udlændingecenter Ellebæk og anbefalede, at

centret blev bragt i bedre stand, så de frihedsbe-

røvede fik ordentlige fysiske rammer.

Da ombudsmanden i september 2022 igen kom

på besøg i Ellebæk, konstaterede han, at der var

gennemført gennemgribende renoveringer, og

at langt de fleste afdelinger var i fin stand. Ude-

arealerne var også blevet forbedret, men om-

budsmanden anbefalede dog, at der er fokus på

at fortsætte dette arbejde. De frihedsberøvede

havde adgang til boldbaner sammen med de

ansatte og kunne herudover trække frisk luft på

egen hånd, men det skete i små indelukker med

vægge og loft af stift metalnet, og der manglede

tag til at skærme mod regn eller direkte sol.

De frihedsberøvede udlændinge i Ellebæk kom-

mer fra mange forskellige lande og taler mange

forskellige sprog. Det er derfor vigtigt, at der i alle

tilfælde bliver brugt tolk, når det er nødvendigt –

det anbefalede ombudsmanden ledelsen at sikre.

Det kom også frem under besøget, at der – på

trods af at ledelsen havde haft fokus på problem-

stillingen – kunne være episoder, hvor ansatte

talte indbyrdes eller til de frihedsberøvede på en

uprofessionel eller ”hård” måde. Ombudsmanden

anbefalede derfor, at der fortsat er fokus på de

ansattes omgangstone.

Nyhed 6. december: Udlændingecenter Ellebæk

er i bedre stand, men der er fortsat behov for for-

bedringer

Magtanvendelse gav ikke anledning til

bemærkninger

Tvangsudsendelse:

Folketingets Ombudsmand

fører tilsyn med myndighedernes tvangsmæssige

udsendelser af udenlandske statsborgere, som

ikke har lovligt ophold i Danmark. Ombudsman-

den holder øje med, at myndighedernes arbejde

foregår med respekt for individet og uden unødig

magtanvendelse.

Den 29. marts 2022 fulgte en af ombudsman-

dens medarbejdere en ledsaget udsendelse af

en kvinde og to af hendes børn til Iran. Medar-

bejderen var med fra afhentningen i DRK Center

Avnstrup til ombordstigningen på flyet i Køben-

havns Lufthavn. Udsendelsen blev efterfølgende

afbrudt under transitophold i Istanbul.

Udsendelsen gav anledning til offentlig omtale, da

der blev anvendt magt i forhold til kvinden, og da

der var oplysninger fremme om, at myndigheder-

ne under udsendelsen skulle have gjort brug af

beroligende medicin.

På grundlag af observationer af myndighedernes

håndtering af udsendelsesforløbet og oplysnin-

gerne i sagen konkluderede ombudsmanden, at

politiets anvendelse af magt under udsendelsen

ikke gav anledning til bemærkninger. Desuden

noterede ombudsmanden sig, at der ikke var ob-

servationer eller oplysninger i sagen om brug af

medicin eller andre former for beroligende midler

under udsendelsen.

Nyhed 10. juni: Ombudsmandens tilsyn med en

tvangsmæssig udsendelse til Iran

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Tilsyn

Pædagogiskpsykologisk rådgivning er et

kommunalt ansvar

PPR-vurderinger:

Når en elev skal have special-

undervisning, skal det ske efter pædagogisk-

psykologisk rådgivning (PPR) og efter samråd

med eleven og forældrene. Det følger af folke-

skoleloven. Den pædagogisk-psykologiske råd-

givning skal sikre, at blandt andre anbragte børn

og unge får det rette skoletilbud.

I forbindelse med et tilsynsbesøg på en selv-

ejende institution med en intern skole blev om-

budsmanden opmærksom på, at opgaven med

at udarbejde PPR-vurderinger ifølge en overens-

komst med Næstved Kommune blev varetaget af

en specialpædagogisk konsulent, der var ansat

på institutionen. Der kunne suppleres med køb af

psykologisk rådgivning hos kommunen. Spørgs-

målet var imidlertid, om en medarbejder på insti-

tutionen kunne stå for opgaven med at udarbejde

vurderingerne, eller om det var kommunens an-

svar at varetage opgaven.

Ombudsmanden bad Børne- og Undervisnings-

ministeriet svare på, om det er et kommunalt an-

svar at yde pædagogisk-psykologisk rådgivning til

et anbringelsessted.

Ministeriet svarede, at kommunen har det en-

delige ansvar for den pædagogisk-psykologiske

rådgivning, og at det beror på de almindelige for-

valtningsretlige rammer for delegation, i hvilket

omfang andre end kommunen (f.eks. private) kan

stå for dele af den pædagogisk-psykologiske råd-

givning. Det er kommunen, der skal tage stilling

til, om de krav, der må stilles til en delegation, er

opfyldt. Det betyder bl.a., at hvis dele af opgaven

i forhold til PPR, f.eks. udarbejdelse af en PPR-

vurdering, overlades til andre, skal kommunen

sikre sig, at der er den nødvendige faglige eks-

pertise.

Kommunen igangsatte på den baggrund en pro-

ces for at sikre, at den levede op til den kommuna-

le forpligtelse i forhold til PPR-opgaven.

Nyhed 15. marts: Pædagogisk-psykologisk råd-

givning (PPR) er et kommunalt ansvar

Spørgsmålet var, om en

medarbejder på institutionen

kunne stå for opgaven med at

udarbejde vurderingerne.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Folketingets Ombudsmands beretning 2022

Døralarmer skulle ikke erstatte døraflåsning

Sikrede døgninstitutioner:

Sikrede døgninstitu-

tioner kan få tilladelse til at låse dørene ind til de

anbragte unges værelser om natten af ordens-

eller sikkerhedsmæssige hensyn. På nogle tilsyns-

besøg blev ombudsmanden opmærksom på, at

socialtilsynene havde forskellig praksis for at give

en tilladelse. Et socialtilsyn havde inddraget to

institutioners tilladelse på grund af nye regler om

døralarmer. Tilsynet mente, at muligheden for at

bruge døralarmer ved døren ind til de unges væ-

relser kunne udgøre en erstatning for at låse dø-

rene om natten. Et andet socialtilsyn mente ikke,

at muligheden for at bruge døralarmer ændrede

ved behovet for døraflåsning.

Ombudsmanden bad Social- og Ældreministeriet

(nu Social-, Bolig- og Ældreministeriet) om at for-

holde sig til sammenhængen mellem døraflåsning

og døralarmer. Ministeriet svarede, at døralarmer-

ne skulle forstås som et supplement og ikke en er-

statning for at kunne låse dørene om natten. Det

socialtilsyn, som havde inddraget tilladelserne,

besluttede herefter at se på sagerne igen.

Socialtilsynene havde

forskellig praksis for at give

en tilladelse.

Tilsynsbesøg på Færøerne

Lægetilsyn:

Ombudsmanden var i sommeren

2022 på tilsynsbesøg på Færøerne, der om-

fattede politiets detentioner og venterum samt

Færøerne Arrest. Ombudsmanden fik generelt et

positivt indtryk af besøgsstederne, men kom dog

også med visse bemærkninger og anbefalinger.

Bl.a. førte besøgene i detentionerne til anbefa-

linger om tilsynet med frihedsberøvede borge-

re, der er for berusede til at tage vare på sig selv.

Anbefalingerne vedrørte politiets pligt til allerede

under transporten til detentionen at tilkalde en

læge, der kan tilse den frihedsberøvede, og til at

holde særlig godt øje med den frihedsberøvede,

indtil lægen er kommet frem.

Formålet med ombudsmandens tilsynsbesøg er

at bidrage til at sikre, at dem, der er frihedsbe-

røvet af politiet eller kriminalforsorgen på Færø-

erne, bliver behandlet værdigt, hensynsfuldt og i

overensstemmelse med deres rettigheder.

Nyhed 30. september: Tilsynsbesøg på Færøerne

Ombudsmanden fik

generelt et positivt indtryk

af besøgsstederne.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Folketingets Ombudsmands beretning 2022

Tilsyn med handicaptilgængelighed

Ombudsmanden fører tilsyn med tilgængelig-

heden til offentlige bygninger og dertilhørende

udearealer mv. for mennesker med handicap.

Under tilsynsbesøgene har ombudsmanden

fokus på, om byggereglernes krav til handicap-

tilgængelighed er overholdt. Ombudsmanden

bistås under tilsynene af en konsulent, der har

et bevægelseshandicap, og en konsulent, der

har et synshandicap.

Årets tilsyn

Ombudsmanden har besluttet at have fokus på

tilgængeligheden i sundhedshuse og gennem-

førte i 2022 tilsynsbesøg i Hillerød Kommunes

Sundhedscenter og Hvidovre Kommunes

Sundhedscenter.

Tilsyn med tvangsudsendelser

Deltagelse i tvangsmæssige udsendelser

Ombudsmanden fører tilsyn med tvangsmæs-

sige udsendelser af udenlandske statsborgere,

bl.a. ved at overvære nogle af de udsendelser,

som iværksættes i løbet af året. I 2022 var om-

budsmanden til stede under seks tvangsmæs-

sige udsendelser gennemført af de danske

myndigheder. Ombudsmanden var endvidere i

2022 observatør ved en Frontex-operation.

Ombudsmanden udtalte i seks af de sager, som

ombudsmanden overværede i 2022, ikke kritik.

Den sidste udsendelse blev gennemført af de

danske myndigheder i december 2022, og sagen

var ikke afsluttet ved udgangen af 2022.

Årlig gennemgang

Ombudsmandens tilsyn med tvangsmæssige

udsendelser sker – ud over tilfælde, hvor om-

budsmanden er til stede under hele eller en del

af udsendelsen – også ved en gennemgang af

en række af de udsendelsessager, der er afslut-

tet året før.

I 2022 gennemgik ombudsmanden 22 af myn-

dighedernes afsluttede udsendelsessager fra

2021 – 15 sager, hvor der blev anvendt magt, og

syv sager uden anvendelse af magt. Ingen af

sagerne gav anledning til bemærkninger.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Læs mere på

ombudsmanden.dk/handicap

Læs mere på

ombudsmanden.dk/

udsendelser

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Artikler

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Ti år med et

Børnekontor

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Lise Bitsch

Souschef

Susanne Veiga

Områdechef

Børnekontoret forsøger at hjælpe så mange børn og unge som

muligt og har særligt fokus på de udsatte børn og unge

I april 2013 var Ombudsmandens Børnekontor

på tilsyn på en døgninstitution i Esbjerg Kommu-

ne. Her mødte besøgsholdet to socialt udsatte

børn, der var søskende.

Efter tilsynsbesøget rejste Børnekontoret en sag

om kommunens indsats, forud for at børnene

blev anbragt. Det viste sig, at kommunen ikke

havde taget nogen reelle initiativer for at hjælpe

søskendeparret, selv om den havde modtaget 11

alvorlige underretninger fra bl.a. politi, skole og

borgere i løbet af et år. Børnene var seks og otte

år, da kommunen modtog den første under-

retning. Først da den ene af de to søskende,

der i mellemtiden var blevet ni år gammel, blev

indlagt på hospitalet med en alkoholpromille på

2,57, blev børnene akut anbragt uden for hjem-

met. Børnene havde – som det fremgår – fået

hjælp af kommunen alt for sent, og ombudsman-

den udtalte, at kommunens svigt var ”fuldstændig

uforsvarligt”.

Sagen udsprang af et af de første tilsyn, som

Børnekontoret foretog, og hører heldigvis til

sjældenhederne blandt de forskellige typer

sager, som Børnekontoret hos Folketingets Om-

budsmand behandler. I 2022 var det ti år siden,

kontoret slog dørene op for første gang. I det

følgende vil vi kigge på en del af Børnekontorets

indsats og den effekt, som den har haft.

Men lad os starte med lidt historik.

Oprettelsen af et Børnekontor

Da Folketinget for godt ti år siden besluttede

at oprette et Børnekontor hos Folketingets

Børneombuddet

I forbindelse med oprettelsen af Børnekontoret

blev Børns Vilkår og Børnerådet også styrket.

Børnekontoret udgør sammen med Børns Vilkår og

Børnerådet det danske børneombud.

Børns Vilkår har med BørneTelefonen en ”ind-

gangsdør”, som de fleste danske børn kender.

Børnerådet laver undersøgelser med og om børn

og er fortaler for børns rettigheder i Danmark.

Børnekontoret er ved behandling af klagesager og

tilsyn med til at sikre, at børns rettigheder bliver

respekteret.

Det danske børneombud består altså ikke af én

instans, men af tre instanser, som hver især gør det,

de er bedst til, og som tilsammen udgør en grund-

læggende støtte for børnene i Danmark.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Folketingets Ombudsmands beretning 2022

Ombudsmand, var det på baggrund af en anbe-

faling fra FN’s Børnekomité og ud fra et ønske

om at styrke børns vilkår og retsstilling.

Børnekontoret skal være med til at sikre, at

både offentlige myndigheder og private in-

stitutioner mv. behandler børn og unge efter

reglerne, både danske og internationale regler,

herunder FN’s Børnekonvention.

Det gør Børnekontoret bl.a. ved at behandle

konkrete klager. Klagerne kommer fra både

børn og voksne (langt de fleste kommer fra

voksne). Når børn og unge henvender sig til

Børnekontoret, tager medarbejderne hurtigt

hånd om henvendelsen, ofte med en indledende

telefonisk kontakt og derefter med et svar, der

er formuleret i børnehøjde.

Børnekontoret kan også tage på tilsynsbesøg

i institutioner mv. for børn og unge og kan tage

sager op på eget initiativ, f.eks. efter omtale i

medierne eller på baggrund af tilsynsbesøg.

Ombudsmanden behandlede også sager om

børn og unges rettigheder, før Børnekontoret

blev oprettet 1. november 2012. Men med Bør-

nekontoret er der sket en styrkelse af indsatsen

på dette vigtige område.

Børnekontorets sagsbehandling

Behandlingen af sager sker inden for de ram-

mer, der følger af ombudsmandsloven. Det

betyder, at Børnekontoret grundlæggende

behandler juridiske spørgsmål og først kan un-

dersøge en sag, når alle andre klagemuligheder

er udtømt. Ved behandlingen af en sag er der

fokus på, om ombudsmanden kan hjælpe med

resultatet. Hjælpen kan også bestå i at få sagen

tilbage på sporet hos myndigheden eller at få

myndigheden til at forholde sig udtrykkeligt til

konkrete klagepunkter.

Børnekontoret behandler især konkrete sager

om:

• hjælpeforanstaltninger og sociale service-

ydelser til børn og unge

• familieretlige sager

• folke-, efter- og friskoler

• børneinstitutioner

• andre sager, der særligt vedrører børns

rettigheder.

Udsatte børn og unge

Alle børn og unge kan have brug for hjælp til

at sikre, at deres rettigheder respekteres, og

Børnekontoret forsøger at hjælpe så mange

børn og unge som muligt. Børnekontoret har

imidlertid et særligt fokus på udsatte børn og

unge, f.eks. børn og unge, der er anbragt uden

for hjemmet.

Når børn skal flytte hjem

Børnekontoret har gennem årene behandlet en

række sager om kommuner, der har flyttet eller

villet flytte anbragte børn og unge hjem til deres

forældre (hjemgive dem). At hjemgive et barn

(eller en ung), der har været anbragt, har stor

betydning for barnets fremtidige liv. Kommunen

skal derfor sikre, at det er den rigtige løsning for

barnet, og at forældrene kan varetage barnets

trivsel og udvikling fremover. Desuden kan

barnet være i en loyalitetskonflikt i forhold til

forældrene, hvis barnet ikke ønsker at komme

hjem. Derfor er der i lovgivningen en række krav

til kommunens sagsbehandling.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Ti år med et Børnekontor

Hvis en kommune vil hjemgive et anbragt

barn til forældrene, skal kommunen holde en

børnesamtale med barnet og udarbejde en

handleplan, der i relevant omfang angiver bl.a.

den videre støtte til barnet (og forældrene) efter

hjemgivelsen. En ung over 12 år skal have en

afgørelse fra kommunen med begrundelse og

klagevejledning, så den unge selv har mulighed

for at klage over kommunens afgørelse, hvis

den unge er uenig.

En gennemgang af syv konkrete hjemgivelses-

sager i Randers Kommune og Langeland Kom-

mune i 2018 og 2020 viste, at der i alle sagerne

var begået alvorlige fejl – både i forhold til af-

holdelse af børnesamtale, revision af de unges

handleplaner samt (tilstrækkelig) begrundelse

for afgørelsen om hjemgivelse og klagevejled-

ning over for unge over 12 år. Dette udtalte

ombudsmanden alvorlig kritik af. Og begge

kommuner oplyste efterfølgende, hvordan de

ville sikre, at sager om hjemgivelse af anbragte

børn og unge fremover blev behandlet i over-

ensstemmelse med lovgivningen.

Forhold på anbringelsessteder mv.

I forbindelse med ombudsmandens tilsyn besø-

ger Børnekontoret ofte institutioner, opholds-

steder mv. for socialt udsatte børn og unge.

Under tilsynsbesøgene har Børnekontorets be-

søgshold normalt fokus på brug af fysisk magt

og andre indgreb i selvbestemmelsesretten,

børnenes forhold til de ansatte, undervisning og

beskæftigelse samt sundhedsmæssige forhold.

således være udtryk for en mere generel fejl

(systemfejl) eller en juridisk uklarhed.

Ret til undervisning

Uddannelse er en vigtig del af fundamentet for

alle børns fodfæste som voksne. Børnekontoret

har derfor haft fokus på skoleområdet, bl.a.

interne skoler på anbringelsessteder for børn

og unge med henblik på at sikre, at eleverne på

de interne skoler får den undervisning, de har

krav på. Efter flere eksempler på, at det ikke var

tilfældet, rejste ombudsmanden problemstillin-

gen generelt over for (nu) Børne- og Undervis-

ningsministeriet. I marts 2022 blev der indgået

en politisk aftale om styrkelse af undervisnin-

gen for anbragte og udsatte børn og unge.

Elevers rettigheder

På skoleområdet har Børnekontoret modta-

get mange klager om elevers rettigheder, når

skolen griber til alvorlige reaktioner som f.eks.

bortvisning. Ombudsmanden rejste på den

baggrund problemet over for (nu) Børne- og Un-

dervisningsministeriet. Ministeriet gennemførte

derefter en yderligere vejledningsindsats for at

sikre, at skolelederne anvender de forvaltnings-

retlige regler korrekt. På fri- og efterskoleområ-

det medførte ombudsmandens henvendelser til

ministeriet om problemet, at der 1. januar 2021

trådte nye regler i kraft, der slår fast, at skolerne

inden en beslutning om at udskrive en elev skal

inddrage (partshøre) eleven og dokumentere

inddragelsen.

Partshøring i børnehøjde

Når et barn eller en ung partshøres, skal det ske

på en måde, så barnet forstår, hvad sagen dre-

jer sig om, og fremgangsmåden bør være hen-

synsfuld i forhold til barnet. Det var et centralt

budskab i en konkret sag om Ankestyrelsens

partshøring af (bl.a.) et 12-årigt barn med en

autismediagnose. Ankestyrelsen havde sendt

barnet et partshøringsbrev med dokumenter

Et bredere sigte

Børnekontoret har ikke kun fokus på at hjælpe de

enkelte børn og unge, der er kommet i klemme,

men også på at påpege systemfejl hos myndig-

hederne, der har betydning i en række sager

eller for et helt sagsområde, og dermed for

en større gruppe af børn. En problemstilling i

en konkret sag eller en konkret situation kan

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Folketingets Ombudsmands beretning 2022

fra sagen og bedt om barnets ”eventuelle be-

mærkninger inden 8 dage”.

Alvorlige problemstillinger

Børnekontorets sager rummer ofte grundlæg-

gende retlige problemstillinger. Det var f.eks. til-

fældet i en sag, hvor der i praksis var usikkerhed

om, hvilke regler der gjaldt for tvangsanbringel-

se af asylbørn, når forældrene ikke havde lovligt

ophold i Danmark (f.eks. afviste asylansøgere).

Efter ombudsmandens henvendelse til (nu)

Social-, Bolig- og Ældreministeriet om, hvor-

vidt det retlige grundlag for at tvangsanbringe

asylbørn var tilstrækkeligt, vedtog Folketinget

i 2020 nye regler om sociale foranstaltninger

over for børn af forældre, der ikke har lovligt

ophold i Danmark.

Det videre arbejde

De første ti år har vist, at der er nok at se til for

et Børnekontor hos Folketingets Ombudsmand.

Det gælder både i forhold til at sikre konkret

hjælp til enkelte børn og unge, men også med at

tage hånd om generelle fejl eller juridiske uklar-

heder, der kan få betydning for mange børn eller

for et helt sagsområde. Børnekontoret vil fort-

sætte arbejdet med at hjælpe børnene – med

et fortsat fokus på de udsatte børn, bl.a. dem,

der er anbragt uden for hjemmet og måske skal

hjælpes til at få en god tilværelse under lidt van-

skeligere vilkår end deres jævnaldrende.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Tvang og ulovbestemte

indgreb i psykiatrien

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Camilla Bang

Souschef

Morten Engberg

Afdelingschef

Ombudsmandens undersøgelser viser, at psykiatriske

afdelinger bør have fortsat fokus på de retlige rammer for

brugen af tvang og ulovbestemte indgreb.

Indlæggelse, ophold og behandling på en psy-

kiatrisk afdeling er som udgangspunkt frivilligt.

Hvis en borger ikke ønsker at medvirke, kan både

indlæggelse og behandling dog ske ved tvang,

når betingelserne i psykiatriloven er opfyldt.

Loven giver også personalet på de psykiatriske

afdelinger mulighed for at bruge tvangsindgreb

som f.eks. fastholdelse af patienten og bæltefik-

sering under indlæggelsen.

En institutions ledelse kan således i et vist om-

fang fastsætte ordensregler eller andre be-

grænsninger for at sikre, at institutionen kan

fungere. Grundlaget er den uskrevne grund-

sætning om anstaltsforhold.

I nogle tilfælde er en ulovbestemt begrænsning

imidlertid så indgribende over for patienten, at

den ikke kan foretages med hjemmel i grund-

sætningen om anstaltsforhold, men kræver

patientens samtykke. Afdelingen må i disse

tilfælde sikre sig, at patienten giver et gyldigt

samtykke, som er frivilligt og informeret. Ellers

er der tale om tvang, som kræver lovhjemmel.

Patienten skal også vide, at samtykket til enhver

tid kan trækkes tilbage.

Ulovbestemte begrænsninger og

indgreb i psykiatrien

Ud over de tvangsindgreb, der er nævnt i psykia-

triloven, er psykiatriske patienter underlagt

begrænsninger og indgreb i deres selvbestem-

melsesret, som ikke står i lovgivningen.

Det kan være begrænsninger, som findes i de

psykiatriske afdelingers almindelige ordensreg-

ler (husordenerne) – f.eks. regler om, hvornår

der skal være ro på en afdeling, hvornår der er

besøgstid, og hvor man må ryge. Det kan også

være begrænsninger, som en afdeling i praksis

pålægger patienterne, uden at det fremgår af

afdelingens husorden.

Ombudsmandens tilsyn med

psykiatrien

Ombudsmanden får løbende under tilsynsbe-

søg på psykiatriske afdelinger oplysninger om

forskellige former for ulovbestemte begræns-

ninger og indgreb, som bliver anvendt over for

patienterne.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Folketingets Ombudsmands beretning 2022

• Ombudsmanden fører tilsyn med bl.a.,

hvordan myndighederne behandler borgere,

som er berøvet deres frihed. Derfor besøger

ombudsmanden jævnligt de psykiatriske

afdelinger.

• Tilsynsbesøgene gennemføres i samarbejde

med Institut for Menneskerettigheder og

DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur. De

to institutioner er samarbejdspartnere for

ombudsmanden på tilsynsområdet.

• På tilsynsbesøg har ombudsmanden fokus

på bl.a., om det grundlæggende princip om

patientens selvbestemmelsesret overhol-

des, og at patienterne dermed kun udsættes

for tvang, hvis der er hjemmel til det.

anbefalede ni af de ti psykiatriske afdelinger

at rette deres husorden og praksis ind efter de

gældende regler.

Ændring af psykiatriloven

Ombudsmanden har i flere tilfælde drøftet de

ulovbestemte begrænsninger og indgreb, som

anvendes over for psykiatriske patienter, med

Sundheds- og Ældreministeriet (nu Indenrigs-

og Sundhedsministeriet).

For at skabe større klarhed for både patien-

terne og personalet fremsatte sundhedsmi-

nisteren i slutningen af 2021 et lovforslag om

ændring af psykiatriloven. Lovændringen,

som trådte i kraft 1. januar 2022, giver bl.a. en

nærmere beskrivelse af, hvilke afskæringer og

begrænsninger af patienternes selvbestemmel-

sesret de psykiatriske afdelinger kan indføre

i deres husordener. Med lovændringen har

afdelingerne fået mulighed for bl.a. at afskære

eller begrænse patienternes adgang til mobil-

telefon og seksuelt samkvem mellem patienter

på afdelingen. Det er også blevet muligt at stille

krav om, at en patient skal afgive urinprøve eller

puste i et alkometer, f.eks. hvis der er mistanke

om, at der er rusmidler på afdelingen.

Lovændringen har dermed skabt et klarere

hjemmelsgrundlag på en række punkter.

I flere tilfælde har ombudsmanden gjort sund-

hedsmyndighederne opmærksomme på, at det

retlige grundlag for begrænsninger og indgreb

var tvivlsomt. I sagen FOB 2020-43 (offent-

liggjort på ombudsmanden.dk), som angik 17

psykiatriske afdelinger, stillede ombudsmanden

spørgsmål ved lovligheden af bl.a. at begrænse

patienternes adgang til mobiltelefon, at forbyde

seksuelt samkvem mellem patienterne og afde-

lingernes brug af alkometer og urinprøve over

for patienterne.

Denne sag og flere andre sager er nærmere

beskrevet i artiklen ”Tilsyn: Anstaltsforhold kan

være en tvivlsom hjemmel” i ombudsmandens

beretning for 2020.

I 2021 havde ombudsmandens tilsynsbesøg

et særligt fokus på brugen af ulovbestemte

begrænsninger og indgreb i psykiatrien. Om-

budsmanden besøgte ti psykiatriske afdelinger,

og det viste sig, at næsten alle brugte indgreb

med tvivlsomt retligt grundlag. Ombudsmanden

Fortsat fokus

De nye regler i psykiatriloven omfatter dog ikke

alle former for begrænsninger og indgreb.

Ombudsmanden har under sine tilsynsbesøg

haft opmærksomhed på brugen af det, der

kaldes ”skærmning til stue”. Det indebærer, at

patienten isoleres på et afgrænset areal, f.eks.

sin stue, med ulåst dør og eventuelt med en

eller flere ansatte placeret som vagt uden for

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Tvang og ulovbestemte indgreb i psykiatrien

døren. Flere psykiatriske afdelinger har oplyst,

at skærmning til stue bruges i tilspidsede situ-

ationer, bl.a. for at undgå at tvangsfiksere en

patient, og at det ofte kan være vanskeligt at få

et gyldigt samtykke fra patienten i situationen.

I 2020 tog ombudsmanden stilling til brugen af

skærmning til stue i sagen FOB 2020-25. Han

var enig med det daværende Sundheds- og

Ældreministerium i, at et krav om, at en patient

skulle forblive på sin stue, uden at patienten

havde givet samtykke, var en tvangsforanstalt-

ning, som på daværende tidspunkt ikke havde

hjemmel i psykiatriloven.

Ombudsmanden har for nylig i en konkret sag

om skærmning til stue også erklæret sig enig

med Indenrigs- og Sundhedsministeriet i, at

hverken ændringen af psykiatriloven pr. 1. januar

2022 eller retsgrundsætningen om anstaltsfor-

hold giver den nødvendige hjemmel til skærm-

ning til stue uden samtykke fra patienten.

Kan ulovbestemte begrænsninger eller indgreb

ikke foretages i medfør af retsgrundsætningen

om anstaltsforhold, skal afdelingen sikre, at

patienten har givet et frivilligt samtykke og også

er informeret om, at samtykket til enhver tid kan

trækkes tilbage.

Ombudsmanden vil også fremover være op-

mærksom på brugen af ulovbestemte begræns-

ninger og indgreb i psykiatrien.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Hvordan et tilsyn

opleves – en samtale

med overlæge Hans

Henrik Ockelmann

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Martin Østergaard-Nielsen

Kommunikationsrådgiver

Med en lang karriere bag sig som overlæge i det

psykiatriske system har Hans Henrik Ockel-

mann ved flere lejligheder oplevet at få besøg af

medarbejdere fra Folketingets Ombudsmands

tilsynsområde. Og han er grundlæggende positiv

over for den funktion, som tilsynene opfylder.

Selv om han må tilstå, at det også kan være

stressende, når ”I kommer og stikker en pind i

myretuen”, som Ockelmann, der i dag er 65 år

og overlæge i retspsykiatri på Psykiatrisk Cen-

ter Sct. Hans, med et glimt i øjet siger det.

”Folketingets Ombudsmand er jo en respekt-

indgydende institution. Måske endda lidt frygt-

indgydende. Og I beder om meget dokumenta-

tion, når I kommer på besøg. Især hvis I har et

særligt tema, som I gerne vil udbore. Jeg siger

ikke, at jeres spørgsmål ikke er relevante, for

det er de bestemt. Men jeg skal ikke lægge skjul

på, at de også afføder en vis arbejdsbyrde. Det

kræver meget energi at have ombudsmanden

på besøg.”

og i overensstemmelse med deres rettigheder.

Og netop dette formål udgør for Hans Henrik

Ockelmann den vigtigste funktion ved tilsynene.

”Det er nødvendigt, at der bliver ført kontrol

med dem, der har kontrol med andre,” siger han.

”Det gælder naturligvis også på et helt person-

ligt plan. Jeg befinder mig til daglig i en position,

hvor det er begrænset, hvor mange der over-

kontrollerer mig. Det er selvfølgelig rart, men

det kan også være lidt farligt i længden. Derfor

er det godt at blive kigget i kortene. Når man

sidder i en magtfuld position, har selvfedmen

godt af en iskold morgendukkert.”

Ockelmann anfører dog, at ombudsmandens

tilsyn nogle gange kan afsløre et skisma mellem

det, han kalder ”de juridiske krav”, og hverdagen

ude på hospitalet.

Blå bog

• Hans Henrik Ockelmann, 65 år

• Overlæge i retspsykiatri, Psykiatrisk Center

Sct. Hans

• Cand.med. fra Københavns Universitet 1985

Kontrol med dem, der har kontrol

Ombudsmandens tilsyn skal sikre, at personer,

der er frihedsberøvede på bl.a. psykiatriske

hospitaler, behandles værdigt, hensynsfuldt

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Folketingets Ombudsmands beretning 2022

”Her er det løbende vores opgave at få en

hverdag til at fungere for alle og finde bløde og

dynamiske løsninger på problemstillinger, som

juraen nok forholder sig mere kantet til.”

Som eksempel nævner Ockelmann afvejningen

mellem fællesskabets og individets interesser i

tilvejebringelsen af et roligt og rummeligt miljø

på den psykiatriske afdeling.

”I den forbindelse oplever jeg nogle gange det,

som man kan kalde et sammenstød mellem to

mindset. Ombudsmanden skal sikre, at loven

bliver overholdt. Og lovgivningen er stort set

altid individcentreret. Men i det daglige liv på

afdelingen må vi finde løsninger på situationer,

hvor enkelte patienter udviser forstyrrende eller

angstskabende adfærd for hele gruppen. Og

de to hensyn kan godt kollidere i den praktiske

tilrettelæggelse af samværet på afdelingen.”

Ockelmann tilføjer, at ombudsmandens medar-

bejdere generelt har viden om og opmærksom-

hed på forholdene på institutionerne.

”Vi kan have gode drøftelser, og det er mit ind-

tryk, at I altid lytter til vores synspunkter. Også

når de i sidste ende ikke kan vinde gehør.”

Føler sig taget alvorligt

Et meget vigtigt element ved ombudsmandens

tilsyn er ifølge Hans Henrik Ockelmann at tale

med dem, der bor på stederne, hvad enten det

er et fængsel eller et psykiatrisk hospital eller

noget helt tredje.

”Det har haft stor betydning for patienterne ved

de tilsyn, jeg har oplevet. De føler sig taget al-

vorligt på en måde, der kan være ret ny for dem.

Det er ofte sårbare mennesker, der befinder sig

på kanten af samfundet. Og når de får mulighed

for at tale med ombudsmanden og fremføre

klager eller ønsker til forbedringer, så får de op-

levelsen af, at der virkelig bliver lyttet til dem.”

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Ombudsmanden stiller

skarpt på myndighedernes

udvikling af it-løsninger

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Sofie Hedegaard Larsen

Specialkonsulent

Lise Puggaard

Chefkonsulent

Som noget nyt ser ombudsmanden også på it-systemer, inden

de sættes i drift.

Sagsbehandlingen i den offentlige forvaltning

bliver i disse år i stadig stigende grad digitalise-

ret, og borgernes kontakt med myndighederne

foregår i høj grad gennem digitale selvbetjenings-

systemer som f.eks. borger.dk og skat.dk. I nogle

tilfælde træffer systemerne desuden afgørelser

over for borgere og virksomheder.

Der er ingen tvivl om, at udvikling og indførelse

af nye digitale systemer i forvaltningen medfører

store fordele for både forvaltningen og borger-

ne. For myndighederne kan sagsbehandlingen

blive mere effektiv, ligesom digitalisering kan

betyde større sikkerhed for lige behandling af

ensartede sager. Og mange borgere sætter pris

på muligheden for at få klaret deres ærinder med

myndighederne online døgnet rundt.

Men når forvaltningen går væk fra den manuelle

sagsbehandling og digitaliserer et sagsområde,

kan der samtidig opstå risiko for, at borgernes

retssikkerhed tilsidesættes, hvis ikke myndig-

hederne har fokus på, at de almindelige forvalt-

ningsretlige regler og principper også gælder, når

sagsbehandlingen foregår digitalt.

Ombudsmandens primære opgave er netop

at sikre borgernes retssikkerhed i mødet med

forvaltningen. Det var på denne baggrund, om-

budsmanden i sin beretning for 2019 pegede på

digitaliseringen af den offentlige forvaltning som

et fokusområde for ombudsmandsinstitutionen i

de kommende år.

Siden da har ombudsmanden i en række sager

behandlet spørgsmål, der på forskellig vis be-

rører digitaliseringstemaet. Og siden 2021 har

Ombudsmandens Skattekontor haft et særligt

fokus på digitalisering af sagsbehandlingen hos

skattemyndighederne, som længe har anvendt

mange digitale systemer, også i kontakten med

den enkelte skatteborger.

En ny tilgang supplerer den traditio-

nelle tilgang

Ombudsmanden har tidligere på forskellige

områder konstateret alvorlige fejl i offentlige

it-systemer.

I 2022 har der på ny været tale om f.eks., at

endelige dokumenter skifter dato, hver gang

de sendes videre (nyhed 14. februar 2022 fra

ombudsmanden). Der har også været tale om,

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Folketingets Ombudsmands beretning 2022

at mindreårige børn har modtaget breve, som

deres forældre skulle have modtaget, fordi sy-

stemet ikke kunne sende til forældrene (sagen

FOB 2022-13, offentliggjort på ombudsmanden.dk),

ligesom der har været eksempler på it-systemer,

der ikke gav borgere og virksomheder mulighed

for at benytte en partsrepræsentant – f.eks. en

professionel – til at varetage deres interesser

(bl.a. nyhed 14. december 2021 fra ombuds-

manden).

Sagerne har handlet om it-systemer, der allerede

var sat i drift, og undersøgelsen hos ombuds-

manden blev gennemført på baggrund af f.eks.

en klage fra en borger, der havde oplevet pro-

blemer ved brug af systemet. Det har været den

traditionelle tilgang hos ombudsmanden.

Som en ny, supplerende tilgang forsøger om-

budsmanden også at se på it-systemer, der er i

gang med at blive udviklet. Her undersøger om-

budsmanden, hvordan myndigheden sikrer, at

de forvaltningsretlige regler vil blive overholdt,

når systemet sættes i drift.

Da ombudsmandsinstitutionen er en kontrol-

instans, er der med den nye tilgang ikke tale

om, at ombudsmanden er med til at udvikle

eller godkende systemerne. Målet er at kunne

bidrage til at forebygge eventuelle generelle el-

ler systemiske forvaltningsretlige fejl – om ikke

andet så i efterfølgende udviklingsprojekter.

Mens systemerne endnu ikke var sat i drift,

bad ombudsmanden den ansvarlige myndig-

hed – Udviklings- og Forenklingsstyrelsen – om

skriftligt materiale, der illustrerede, hvordan

skattemyndighederne ved udviklingen og im-

plementeringen af systemerne ville tage højde

for forvaltningsretlige regler og rettigheder,

f.eks. i relation til partshøring og partsrepræ-

sentation.

Den ene undersøgelse (FOB 2022-11) angik

it-systemet Deleøkonomisk Indberetningsløs-

ning, som virksomheder, der formidler udlejning

af bil, båd eller bolig, skal anvende til at indbe-

rette udlejerens lejeindtægter. Der træffes ikke

afgørelser i systemet. Men andre af Skattefor-

valtningens it-systemer og andre myndigheder

kan trække oplysninger fra systemet og bruge

dem til bl.a. årsopgørelser og beregning af

pension og offentlige tilskud. Indberetningsløs-

ningen indgår derfor i en kæde af it-systemer

mv., hvor oplysningerne fra systemet bruges

i forskellige sammenhænge, bl.a. i afgørelser

over for borgerne.

Ombudsmanden mente, at Skatteforvaltningen

burde have haft større fokus på dette samspil

med andre it-systemer mv. – herunder ansvars-

og rollefordelingen mellem forskellige myn-

digheder og systemer i forhold til sikringen af

borgernes rettigheder. En myndighed må tage

hensyn til den helhed, som det nye system skal

indgå i. Det kan nemlig være, at efterlevelsen af

forvaltningsretlige krav om f.eks. partshøring

skal understøttes også i det nye it-system, selv

om der ikke skal træffes afgørelser i det nye

system.

To nye undersøgelser

I to undersøgelser fra 2022 har ombudsmanden

brugt den nye tilgang og set nærmere på skatte-

myndighedernes udvikling og implementering

af it-systemer.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Ombudsmanden stiller skarpt på myndighedernes udvikling af it-løsninger

Den anden undersøgelse (FOB 2022-12) dreje-

de sig om Skatteforvaltningens ESDH-system

(elektronisk sags- og dokumenthåndteringssy-

stem) og tog udgangspunkt i forvaltningens op-

gradering fra en ældre og utilstrækkelig version

af ESDH-systemet til en tidssvarende udgave.

ESDH-systemet bruges af alle syv styrelser i

Skatteforvaltningen og bliver anvendt til bl.a.

sagsbehandlingsprocesser, hvor der træffes

afgørelser over for borgerne. Processerne fore-

går ofte på tværs inden for den enkelte styrelse

eller på tværs af flere styrelser, og ESDH-syste-

met indgår i den forbindelse i et samspil med

mange andre af Skatteforvaltningens it-syste-

mer.

Undersøgelsen gav ikke ombudsmanden

grundlag for kritik i forbindelse med opgrade-

ringen, men illustrerede igen vigtigheden af, at

der er øje for samspillet mellem it-systemer og

myndigheder.

Skatteforvaltningens opgradering illustrerede

efter ombudsmandens opfattelse også, at den

ansvarlige myndighed bør følge op på, om et nyt

eller opgraderet it-system som forudsat under-

støtter korrekt anvendelse af lovgivningen. Hvis

systemet skal samvirke med andre it-systemer

eller på tværs af flere myndigheder, kan opfølg-

ningen ske ved dialog og samarbejde mellem de

involverede myndigheder, så myndighederne

f.eks. kan afdække og håndtere eventuelle pro-

blemer med at overholde de forvaltningsretlige

krav.

Digitalisering fortsat i fokus

De nye sager bygger oven på ombudsmandens

udtalelser i sagen om det tidligere inddrivelses-

system EFI, der blev lukket på grund af fejl (FOB

2014-24). Her udtalte ombudsmanden bl.a.,

at myndighederne fra starten må skabe sig et

overblik over de sagstyper og processer, som

et nyt it-system skal omfatte, og gøre sig klart,

hvilke formelle og materielle regler der gælder

for behandlingen af de pågældende sager.

Arbejdet på digitaliseringsområdet, herun-

der et fokus på udviklingsfasen for offentlige

it-systemer, fortsætter i de kommende år både

i Ombudsmandens Skattekontor og i ombuds-

mandsinstitutionens andre afdelinger.

Læs mere om generelle forvaltningsretlige krav til offentlige it-systemer

(overblik #13) og om partsrettigheder og offentlige it-systemer (overblik

#12) i Myndighedsguiden på ombudsmandens hjemmeside. Læs også

mere om ombudsmandens fokus på digital kommunikation og borger-

betjening på side 36.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Region Sjællands brev

til 14-årig pige skabte

utryghed

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Martin Østergaard-Nielsen

Kommunikationsrådgiver

En dag i efteråret 2021 blev en 46-årig kvinde

fra Sydsjælland ringet op på sit arbejde af sin

dengang 14-årige datter. Datteren var forvirret

og ked af det. Hun havde netop åbnet et brev fra

Region Sjælland. I brevet stod der, at regionen

afviste en henvisning fra kommunen om at få

foretaget en psykiatrisk udredning af datteren.

En udredning, som både hun og moren ønskede

for at få hjælp til datterens psykiske udfordringer.

Opkaldet kom fuldstændig bag på moren. Hun

havde ingen anelse om, at regionen ville sende

et brev direkte til hendes barn.

”Jeg tjekkede straks min egen e-Boks for at se,

om jeg også havde fået brevet,” fortæller moren.

”Men det havde jeg ikke. Regionen havde kun

skrevet til min datter.”

Moren forsøgte at trøste sin 14-årige pige, der

var ked af regionens afvisning og påvirket af at

have læst brevet alene og uden en forælder ved

sin side. Men det var vanskeligt for moren at

trænge igennem.

”Min datter lukker sig om sig selv, når hun får

den slags oplevelser,” forklarer moren. ”Hun

bliver ked af det og utryg ved systemet. Hun

ved, at hun har udfordringer med angst og an-

dre ting. Og når hun får sådan et brev, bliver hun

endnu mere angst. For hvad bringer fremtiden?”

Klage til regionen

Samtidig med at moren støttede sin datter, blev

hun vred på Region Sjælland, der efter hendes

opfattelse havde optrådt uansvarligt ved at sen-

de brevet direkte til den 14-årige pige.

Derfor ringede moren til regionens psykiatriske

afdeling for at klage. Men her følte hun ikke, at

hun kunne trænge igennem.

Moren sendte derefter en klage til Region Sjæl-

land over forløbet, men fik det svar, at sådan var

arbejdsgangen i regionens it-system (Sundheds-

platformen), og at regionen arbejdede på at få

det ændret.

Regionens it-system var altså indrettet til

automatisk at udskrive breve til de borgere,

som brevene handlede om. I sager om børn

under 15 år betød det, at regionen automatisk

sendte breve, som på kuverten var adresseret

til børnene, og at det først var ved åbningen af

brevene, man kunne se, at de i realiteten var

stilet til børnenes forældre.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Folketingets Ombudsmands beretning 2022

Sårbar position

Ombudsmanden gik ind i sagen og udtalte, at

regionens fremgangsmåde var i strid med reg-

lerne i sundhedsloven og forældreansvarsloven.

Efter disse love skal forældremyndighedsinde-

havere som udgangspunkt informeres om be-

handlingen af mindreårige – og i nogle tilfælde

skal informationen kun sendes til forældrene og

ikke børnene.

”Regionens fremgangsmåde kan indebære, at

barnet sættes i en sårbar position ved direkte at

få tilsendt – måske alvorlig – information, som

det kan være svært for barnet at forstå eller

håndtere uden nødvendigvis at have umid-

delbar tilgang til støtte fra en voksen,” sagde

ombudsmanden.

Efter ombudsmandens udtalelse har Region

Sjælland oplyst, at regionen vil implementere

en ny it-løsning. Løsningen indebærer, at breve

til forældremyndighedsindehaverne om behand-

ling af mindreårige under 15 år sendes direkte

til forældremyndighedsindehaverne og ikke til

barnet. Region Hovedstaden, der også anven-

der Sundhedsplatformen, og hvor samme pro-

blemstilling var gældende, har implementeret

løsningen 15. november 2022.

Hvad angår breve til de 15-17-årige har begge

regioner oplyst, at de vil implementere en ny

it-løsning, som indebærer, at der som udgangs-

punkt sendes samme information til forældre-

myndighedsindehaverne som til de unge.

Løsningerne vil samtidig sikre, at regionen i alle

tilfælde kan tilpasse modtagerne ud fra det

konkrete behov.

Den 46-årige kvinde er tilfreds med ombuds-

mandens udtalelse. Om regionens fremgangs-

måde tilføjer hun, at den har skadet hendes

datters tillid til sundhedsmyndighederne.

”Når man har en diagnose, har man brug for

støtte og samspil i sin dialog med det offentlige.

Man har i forvejen mange ting at slås med, når

man er 14 år gammel.”

Ombudsmanden indledte i 2022 en egen

drift-undersøgelse af Region Sjællands

praksis med at sende breve direkte til mindre-

årige børn, bl.a. foranlediget af en klage fra den

mor, der medvirker i denne artikel. Artiklen byg

ger på ombudsmandens undersøgelse samt

morens erindringer om sine samtaler med fag-

folk i sagen.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Året kort

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Året i tal

De følgende sider indeholder hovedtal for

ombudsmandens sagsbehandling i 2022.

På ombudsmanden.dk findes nærmere

information om ombudsmandens arbejde

og om de regler, der gælder for ombuds-

mandens virksomhed.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Afsluttede sager

2022

5.258 sager

15,0 %

67,1 %

17,9 %

Undersøgelser

Anden form for behandling

og hjælp til borgerne

Afvisninger af formelle

grunde

2021

5.587 sager

14,6 %

67,7 %

17,7 %

Undersøgelser

Anden form for behandling

og hjælp til borgerne

Afvisninger af formelle

grunde

2020

6.207 sager

17,6 %

63,7 %

18,7 %

Undersøgelser

Anden form for behandling

og hjælp til borgerne

Afvisninger af formelle

grunde

1) Inkluderer ikke administrative sager og normalt ikke sager, som er indgået i samlede

gennemgange i forbindelse med generelle egen drift-undersøgelser.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Hvad endte sagerne med?

Afsluttede sager i 2019 fordelt på myndigheder mv.

Afsluttede sager

1. Undersøgelser

Fulde undersøgelser

– heraf med kritik, henstilling, anbefalinger mv.

Afkortede undersøgelser

Undersøgelser, i alt

217

126

570

787

2. Anden form for behandling og hjælp til borgerne

Forskellige former for intervention i sager, hvor mulighederne for behandling af sagerne hos

myndighederne ikke var udtømt

– heraf sager videresendt til myndigheder

Ombudsmandens gennemgang af sagerne førte ikke til nærmere undersøgelser

Besvarelse af forespørgsler, vejledning mv.

Anden form for behandling og hjælp til borgerne, i alt

1.987

1.084

458

3.529

3. Afvisninger af formelle grunde

Klagerne var indgivet for sent til ombudsmanden

Mulighederne for at klage til myndighederne var ikke udnyttet – og kunne ikke længere

udnyttes

Sagerne angik domstole, dommere eller forhold, som var eller kunne forventes bedømt af

domstolene, og faldt dermed uden for ombudsmandens kompetence

Sagerne angik forhold vedrørende Folketinget, herunder lovgivningsspørgsmål, og faldt

dermed uden for ombudsmandens kompetence

Klagerne vedrørte andre forhold uden for ombudsmandens kompetence, herunder private

retsforhold

Klagerne blev ikke præciseret tilstrækkeligt til, at de kunne behandles, eller klagerne blev

tilbagekaldt

Ombudsmanden erklærede sig inhabil

Henvendelserne var anonyme

Afvisninger af formelle grunde, i alt

Total (1-3)

1) Afkortede undersøgelser omfatter især sager, hvor ombudsmanden har undersøgt en klage,

men uden at høre myndighederne, fordi der ikke var udsigt til, at han ville give kritik eller

henstilling. Til kategorien regnes bl.a. også sager, som myndighederne har genoptaget, efter

at ombudsmanden har bedt om en udtalelse (23 tilfælde i 2022).

156

292

252

942

5.258

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Året i tal

Hvad handlede sagerne om?

Konkrete afgørelser

Generelle forhold

Optræden/faktisk forvaltningsvirksomhed

Sagsbehandling

Sagsbehandlingstid

Tilsyn

Diverse

Alle afsluttede sager

5.258 sager

6,6 %

15,3 %

1,5 %

39,2 %

Undersøgelsessager

787 sager

1,5 %

19,2 %

16,7 %

6,1 %

8,1 %

9,9 %

68 %

Sager med kritik,

henstilling,

anbefalinger mv.

126 sager

0,6 %

7,3 %

18,3 %

8,7 %

7,1 %

16,7 %

49,2 %

1) Generelle forhold omfatter f.eks. de overordnede forhold på en institution,

om en bekendtgørelse har hjemmel i loven, eller om en myndigheds generelle

praksis på et bestemt område er i orden.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Folketingets Ombudsmands beretning 2022

Hvilke myndigheder mv. var involveret?

Afsluttede sager i 2022 fordelt på overordnede myndigheder mv.

Overordnet myndighed mv.

Undersøgelser

Med kritik,

henstilling,

anbefalinger

mv.

Uden kritik,

henstilling,

anbefalinger

mv.

Anden form

for behandling

og hjælp til

borgerne

Afvisninger Sager

af formelle i alt

grunde

A. Statslige myndigheder mv. fordelt på ministerområder

Beskæftigelsesministeriets område

Børne- og Undervisningsministeriets

område

Erhvervsministeriets område

Finansministeriets område

Forsvarsministeriets område

Indenrigs- og Sundhedsministeriets

område

Justitsministeriets område

Kirkeministeriets område

Klima-, Energi- og Forsynings-

ministeriets område

Kulturministeriets område

Miljøministeriets område

Ministeriet for Digitalisering

og Ligestillings område

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeris område

Skatteministeriets område

Social-, Bolig- og Ældreministeriets

område

Statsministeriets område

Transportministeriets område

Uddannelses- og Forsknings-

ministeriets område

Udenrigsministeriets område

Udlændinge- og Integrations-

ministeriets område

I alt

146

179

575

140

414

188

380

124

123

1.822

308

149

197

680

265

665

149

162

2.799

1) Tabellens del A er inddelt efter de ministerier, der eksisterede ved årets udgang. Afsluttede

sager vedrørende myndigheder, som er flyttet til et andet ressortområde, nedlagt eller

omlagt, er som udgangspunkt placeret, hvor kompetencen i sagen lå ved årets udgang.

Læs statistik for underliggende myndigheder

på ombudsmanden.dk/statistik

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Året i tal

Afsluttede sager i 2022 fordelt på overordnede myndigheder mv.

Overordnet myndighed mv.

Undersøgelser

Med kritik,

henstilling,

anbefalinger

mv.

Uden kritik,

henstilling,

anbefalinger

mv.

Anden form

for behandling

og hjælp til

borgerne

Afvisninger

af formelle

grunde

Sager

i alt

B. Kommunale og regionale myndigheder mv.

Kommuner

Regioner

Kommunale eller regionale fællesskaber

I alt

1.139

1.203

138

146

1.352

1.440

C. Andre myndigheder mv. omfattet af ombudsmandens kompetence

Andre myndigheder mv. omfattet af

ombudsmandens kompetence

I alt

122

163

D. Myndigheder mv. omfattet af ombudsmandens kompetence, i alt

Statslige myndigheder mv., i alt (A)

Kommunale og regionale myndigheder

mv., i alt (B)

Andre myndigheder mv. omfattet af

ombudsmandens kompetence, i alt (C)

I alt

126

575

661

1.822

1.203

122

3.147

308

146

468

2.799

1.440

163

4.402

E. Institutioner mv. uden for ombudsmandens kompetence

Domstole mv., jf. ombudsmandslovens

§ 7, stk. 2

Tvistnævn, jf. ombudsmandslovens

§ 7, stk. 3

Andre institutioner, selskaber,

virksomheder og personer uden for

ombudsmandens kompetence

I alt

318

413

324

419

F. Sager, som ikke angik bestemte institutioner mv.

Året i alt (A-F total)

126

661

376

3.529

942

437

5.258

2) Opgørelsen omfatter private institutioner, som er omfattet af ombudsmandens kompetence i forbindelse med OPCAT eller på

børneområdet, og andre institutioner mv., som er inddraget under ombudsmandens kompetence. Ombudsmanden traf i 2022

beslutning efter ombudsmandslovens § 7, stk. 4, om, at Komponent – Kommunernes Udviklingscenter skulle være omfattet af

ombudsmandens virksomhed, i samme omfang som centret er omfattet af reglerne i offentlighedsloven.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Folketingets Ombudsmands beretning 2022

Sagsbehandlingstid

Afsluttede sager i 2019 fordelt på myndigheder mv.

Klagesager og

egen drift-undersøgelser

Undersøgelsessager

– heraf offentlighedssager

12 mdr.

Resultat 97 %

(Mål 90 %

)

40 dage

Resultat 92 %

(Mål 90 %)

6 mdr.

20 dage

Resultat 82 %

(Mål 45 %)

Resultat 79 %

(Mål 70 %)

Gennemsnitlig

sagsbehandlingstid

måneder

4,0

arbejdsdage

1) Klagesager om aktindsigt efter offentlighedsloven, miljøoplysningsloven, retsplejeloven mv. med undtagelse af sager om

partsaktindsigt.

2) I offentlighedssager regnes sagsbehandlingstiden – som i offentlighedsloven – i arbejdsdage. Antal arbejdsdage regnes fra

den dato, hvor ombudsmanden har modtaget svar fra borgeren og myndighederne, og sagen er klar til afsluttende behandling

(modenhedsdatoen).

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Året i tal

Afsluttede sager i 2019 fordelt på myndigheder mv.

Tilsynssager

Anden form for behandling og hjælp

til borgerne samt afvisninger af formelle

grunde

6 mdr.

Resultat 98 %

(Mål 98 %)

3 mdr.

Resultat 90 %

(Mål 90 %)

6 mdr.

Resultat 82 %

(Mål 80 %)

måneder

1,2

måneder

4,7

3) Afsluttede sager om tilsyn på børne- og voksenområdet, tilgængelighedstilsyn på handicapområdet og tilsyn med

tvangsudsendelser af udlændinge. Sagsbehandlingstiden i tilsynssager regnes fra tilsynet.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Folketingets Ombudsmands beretning 2022

Øvrigt

Færøernes Lagting overdrog ikke nogen sager til

Folketingets Ombudsmand som

sætteombuds-

mand

for Lagtingets Ombudsmand i 2022. Inat-

sisartut (det grønlandske parlament) overdrog

en sag til ombudsmanden som sætteombuds-

mand for Ombudsmanden for Inatsisartut.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Regnskab

2022

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Ombudsmandens almindelige virksomhed

Kroner

Indtægter

Salg af varer m.m.

Forhøjet lønsumsramme til indfrielse af indefrosne feriemidler

Indtægter i alt

52.000

7.600.000

7.652.000

Udgifter

Løn og pension

Husleje

Personale og organisation, herunder personalevelfærd

Efteruddannelse

Bøger og bibliotek

Faglige databaser

Aviser og tidsskrifter

Formidling og kommunikation

IT-systemer – drift og udvikling

IT-udstyr

Telefoni og internet

Reparation og vedligeholdelse af lokaler

Møbler og inventar

Rengøring, vask og renovation

Øvrige lokaleudgifter

El og varme

Rejser

Repræsentation og bespisning

AUB-bidrag m.m.

Kontorhold

Andre varer og tjenester

Udgifter i alt

Udgifter i alt, netto

Bevilling på finansloven

Årets resultat

80.361.000

5.922.000

380.000

725.000

81.000

1.429.000

243.000

684.000

2.556.000

462.000

659.000

845.000

389.000

311.000

198.000

667.000

300.000

92.000

475.000

147.000

947.000

97.875.000

90.223.000

94.300.000

4.077.000

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Folketingets Ombudsmands beretning 2022

Pension til tjenestemænd

Kroner

Indtægter

Udgifter

Årets resultat

1.566.000

2.677.000

-1.111.000

Samarbejdsaftale med Udenrigsministeriet

Kroner

Indtægter

Udgifter

Årets resultat

656.000

Note: Grundet afrunding summer delelementer ikke nødvendigvis til totaler.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Organisation

Pr. 31. december 2022

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Folketingets

Ombudsmand

Niels Fenger

Ledelsessekretariat

International Sektion

Område 1

Offentlighedssager

Område 2

Sociale sager

Direktør

Louise Vadheim

Guldberg

Vicedirektør

Lennart Hem

Lindblom

Område 3

Tilsynsafdelingen

Juridisk

Afdeling

Område 4

Børnekontoret

Område 5

Miljø-, sundheds- og udlændingeret mv.

Område 6

Skattekontoret

Område 7

Personalesager, transport, uddannelse mv.

HR-Udvikling

Information, Journal og Kommunikation

Administrationschef

Christian Ørslykke

Møller

Administrativ

Afdeling

Personale

Presse

Service

Sprog- og Servicecenter

Økonomi og Analyse

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Whistleblowerordning

Folketingets Ombudsmand etablerede pr. 17. december 2021 i

overensstemmelse med lov om beskyttelse af whistleblowere

(lov nr. 1436 af 29. juni 2021) en whistleblowerordning. Ordningen

er intern for institutionen. Der er oprettet en whistleblowerenhed

og en elektronisk postkasse, og desuden er ordningen annonceret

og beskrevet på ombudsmandens intranet.

Der har ikke været henvendelser til ordningen siden etableringen.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Folketingets Ombudsmands beretning 2022

Medarbejdere og arbejdsområder pr. 31. december 2022

Direktion

Område 2

Sociale sager

Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger

Direktør Louise Vadheim Guldberg

Vicedirektør Lennart Hem Lindblom

Administrationschef Christian Ørslykke Møller

Ledelsessekretariat

Ledelseskoordinator Mai Gori

Kontorfuldmægtig Jannie Svendsen

International Sektion

Områdechef Karsten Loiborg

Souschef Christina Ladefoged

Souschef Marte Volckmar Kaasa

Specialkonsulent Helle Sidenius

Specialkonsulent Rikke Ilona Ipsen

Fuldmægtig Kirsten Broundal

Fuldmægtig Rikke Malkov-Hansen

Fuldmægtig Tove Nørkær Nielsen

Studentermedhjælper Barbara Eyðfinsdóttir Saxov

Centrale arbejdsområder

• Social- og arbejdsmarkedsret

Chefkonsulent Klavs Kinnerup Hede

Fuldmægtig Camilla Schroll

Område 1

Offentlighedssager

Områdechef Kirsten Talevski

Souschef Martin Dyhl-Polk

Souschef Pernille Bjørnholk

Specialkonsulent Klaus Tranbjerg Toftgaard

Fuldmægtig Christine Hagelund Petersen

Fuldmægtig Jakob Liebetrau

Fuldmægtig Jimmi Hilkøb

Centrale arbejdsområder

• Offentlighedssager

 – Offentlighedsloven

 – Miljøoplysningsloven

 – Radio- og fjernsynsloven

 – Udvalgte sager efter retsplejeloven

 – Udvalgte sager om håndtering af pressen mv.

Område 3

Tilsynsafdelingen

Afdelingschef Morten Engberg

Souschef Ann Thagård Gregersen

Souschef Bo Ruby Nilsson

Souschef Camilla Bang

Souschef Jørgen Hejstvig-Larsen

Specialkonsulent Ulla Birgitte Frederiksen

Fuldmægtig Franz Amdi Hansen

Fuldmægtig Lucienne Josephine Lokjær Bak

Fuldmægtig Marta Warburg Schmidt

Fuldmægtig Mette Elisabeth Grumløse Hjelmsø

Fuldmægtig Morten Bech Lorentzen

Fuldmægtig Sabine Heestermans Svendsen

Fuldmægtig Signe Brehm Jensen

Kontorfuldmægtig Jeanette Hansen

Studentermedhjælper Johan Klingberg Müller

Tilsynsafdelingen leder embedets tilsynsvirk-

somhed på voksenområdet, der især omfatter:

• Fængsler

• Arresthuse

• Udslusningsfængsler

• Detentioner

• Psykiatriske afdelinger

• Sociale og socialpsykiatriske botilbud

• Asylcentre

• Ligebehandling af mennesker med handicap

• Tvangsmæssig udsendelse af udlændinge

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Tilsynsafdelingen behandler især konkrete sager

om:

• Straffuldbyrdelse og varetægtsfængsling

• Psykiatri

• Sociale institutioner

Område 5

Miljø-, sundheds- og udlændingeret mv.

Områdechef Jacob Christian Gaardhøje

Souschef Adam Abdel Khalik

Souschef Stine Marum

Specialkonsulent Eva Vindsebæk Sjøgren

Specialkonsulent Janne Lundin Vadmand

Fuldmægtig Hanne Nørgård

Fuldmægtig Laura Ulrich Østergaard

Fuldmægtig Mai Vestergaard

Fuldmægtig Sebastian Dunge Rasmussen

Fuldmægtig Yasaman Mesri

Studentermedhjælper Nikita Risager Øbakke

Centrale arbejdsområder

• Miljø og planlægning

• Byggeri og boliger

• Energi

• Fødevarer og landbrug

• Kommuner og regioner mv.

• Sundhedsvæsen ekskl. psykiatri

• Udlændinge

• Person- og navneret, fonde og arv

• Myndighedsguiden

Område 4

Børnekontoret

Områdechef Susanne Veiga

Souschef Kristine Holst Hedegaard

Souschef Lise Bitsch

Chefkonsulent Sidsel Kathrine Møller

Børnesagkyndig Irene Rønn Lind

Specialkonsulent Mette Ravn Jacobsen

Fuldmægtig Lea Rosenlind Nielsen

Fuldmægtig Nikoline Halling-Overgaard

Fuldmægtig Peter Kersting

Fuldmægtig Tina Andersen

Studentermedhjælper Emil Würtz Maassen

Studentermedhjælper Laura Høygaard Faldt

Børnekontoret gennemfører tilsynsbesøg i

offentlige og private børneinstitutioner, f.eks.:

• Sociale institutioner og private opholdssteder

for døgnanbragte børn

• Plejefamilier

• Asylcentre

• Børneafdelinger på hospitaler og børnepsykia-

triske afdelinger

Børnekontoret behandler især konkrete sager

om:

• Hjælpeforanstaltninger for børn og unge

• Sociale serviceydelser til børn

• Familieretlige sager

• Folke-, efter- og friskoler

• Børneinstitutioner

• Andre sager, der særligt vedrører børns rettigheder

Område 6

Skattekontoret

Områdechef Lisbeth Adserballe

Souschef Stephan Andreas Damgaard

Chefkonsulent Lise Puggaard

Specialkonsulent Linette Granau Winther

Specialkonsulent Sofie Hedegaard Larsen

Fuldmægtig Helene Qvist Petersen

Fuldmægtig Lene Levin Rybtke

Fuldmægtig Marie Helqvist

Fuldmægtig Mette Kildegaard Hansen

Fuldmægtig Nanna Flindt

Fuldmægtig Sverre Dehnfeld Kjeldgaard

Studentermedhjælper Julie Glerup

Ekstern konsulent, professor, dr.jur. Jan Pedersen

Centrale arbejdsområder

• Skatter

• Afgifter, moms mv.

• Opkrævning, inddrivelse mv.

• Enkelte andre sagsområder, herunder arbejds-

skadesager

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

Folketingets Ombudsmands beretning 2022

Område 7

Personalesager, transport, uddannelse mv.

Områdechef Johannes Martin Fenger

Souschef Anne Djurhuus

Souschef Vibeke Lundmark

Chefkonsulent Michael Gasbjerg Thuesen

Fuldmægtig Anna-Sophie Bager

Fuldmægtig Marie Nyborg Kvist

Fuldmægtig Marjanne Kalsbeek

Fuldmægtig Pernille Helsted

Fuldmægtig Stine Harkov Hansen

Studentermedhjælper Maria Thostrup Jakobsen

Centrale arbejdsområder

• Offentlig personaleret

• Transport, kommunikation, veje, færdsel mv.

• Uddannelse og forskning

• Anklagemyndighed og straffesager mv.

• Pas og våben mv.

• Valg, personregistrering mv.

• Kirke og kultur

• Erhvervsforhold mv.

Information, Journal og Kommunikation

Informationskonsulent Karen Nedergaard

Bibliotekar Anna Skov Fougt

Kommunikationsmedarbejder Julie Gjerrild Jensen

Referent Eva Jørgensen

Kontorfuldmægtig Denise Schärfe

Kontorfuldmægtig Harriet Lindegaard Hansen

Overassistent Charlotte Charboe Andersen

Overassistent Julie Roland

Overassistent Stina Valentin

IT-administrator Seyit Ahmet Özkan

IT-driftsmedarbejder Uffe Larsen

Personale

Specialkonsulent Mette Vestentoft

Kontorfuldmægtig Lone Gundersen

Kontorfuldmægtig Stine Holst Gamain-Nørgaard

Presse

Kommunikationsrådgiver Martin Østergaard-Nielsen

Service

Serviceleder Jeanette Schultz

Receptionist Elisabeth Olsen

Driftsmedarbejder Flemming Wind Lystrup

Driftsmedarbejder Niels Clemmensen

Servicemedarbejder Annitta Lundahl

Servicemedarbejder Charlotte Jørgensen

Servicemedarbejder Ghenet Teklemicael Tesfaslasie

Servicemedarbejder Katarzyna Sztukowska-Thomsen

Servicemedarbejder Kirsten Morell

Servicemedarbejder Suphaporn Nielsen

Sprog- og Servicecenter

Specialkonsulent Mette Vestentoft

Kontorfuldmægtig Lisbeth Nielsen

Kontorfuldmægtig Sara Krogsgaard-Hjorth

Økonomi og Analyse

Økonomikonsulent Camilla Nexøe Klitgaard

Serviceleder Jeanette Schultz

Studentermedhjælper Carl Andreas Kampmann

Administrativ Afdeling

Centrale arbejdsområder

• Personale

• Økonomi og analyse

• HR-udvikling

• Organisationsudvikling

• Information og kommunikation

• Sprog og korrektur

• Presse

• IT

• Service og vedligehold

• Journal

Administrationschef Christian Ørslykke Møller

HR-Udvikling

HR- og udviklingschef Lisbeth Kongshaug

Fuldmægtig Mai Gori

Kontorfuldmægtig Jannie Svendsen

Kontorfuldmægtig Neel Aggestrup

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Folketingets Ombudsmands beretning for 2022