REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 119: Vurdering af den praktiske effekt af initiativerne i advokatudspillet fra 2018, fra justitsministeren (Berigtigelse af brev er omdelt på REU alm. del

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 119
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

24. marts 2023

Proces- og Insolvensrets-

kontoret

Sagsbeh: Nanna Mathilde A Ander-

sen

Sagsnr.: 2021-10-0652

Dok.:

2650843

Dato:

Kontor:

Vurdering af den praktiske effekt af initiativerne i advokatudspillet fra

2018

I juli 2018 præsenterede den daværende justitsminister advokatudspillet

”Øget kontrol og skærpet tilsyn med advokater”.

Udspillet havde baggrund

i bl.a. en række historier om forsvarsadvokater, der havde givet gaver til

klienter og uddelt reklametøj til indsatte i kriminalforsorgens institutioner,

og om advokater, der trods gentagne brud på god advokatskik ikke blev

stoppet i deres virke.

De af advokatudspillets initiativer, som krævede lovændringer

–

dvs. initia-

tiver vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn

–

blev vedtaget af et

enigt Folketing ved lov nr. 1540 af 18. december 2018 og trådte med enkelte

undtagelser i kraft den 1. juli 2019.

Af udspillet fremgår, at Justitsministeriet efter en periode på 1 år, hvor ini-

tiativerne har været sat i værk, vil indkalde retsordførerne til en foreløbig

status, og at ministeriet efter en periode på ca. 2-3 år, hvor initiativerne har

været sat i værk, vil foretage en vurdering af deres effekt i praksis. Den 3.

juni 2020 blev retsordførerne på et møde orienteret om den foreløbige status.

Ved brev af 4. juli 2022 (Retsudvalget 2021-22, REU (Alm. del)

–

Bilag

309) blev Retsudvalget orienteret om, at Justitsministeriet og Advokatsam-

fundet fortsat var i dialog om vurderingen, og at dialogen forventedes af-

sluttet i 2. halvår 2022.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/7

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 119: Vurdering af den praktiske effekt af initiativerne i advokatudspillet fra 2018, fra justitsministeren (Berigtigelse af brev er omdelt på REU alm. del - bilag 131)

Dialogen er nu afsluttet, og jeg skal hermed orientere udvalget om vurde-

ringen og ministeriets bemærkninger hertil.

Det bemærkes, at Justitsministeriet til brug for vurderingen ud over bidrag

fra Advokatsamfundet tillige har indhentet bidrag fra Direktoratet for Kri-

minalforsorgen og Domstolsstyrelsen.

I det følgende gennemgås de væsentligste punkter i bidragene under de

initiativer i advokatudspillet, som bidragene relaterer sig til. Justitsministe-

riets bemærkninger fremgår til sidst i brevet.

Initiativ 1-2: Forsvarsadvokater må ikke uddele gaver mv.

Initiativ 1-2 havde til formål at gøre op med, at visse forsvarsadvokater

havde uddelt gaver i form af bl.a. reklametøj til deres klienter og deres kli-

enters pårørende. Initiativ 1 indeholder således et forbud mod, at forsvars-

advokater uddeler sådanne gaver, og initiativ 2 indeholder et forbud mod, at

indsatte er i besiddelse af tøj og andre genstande, der reklamerer for for-

svarsadvokater.

Advokatsamfundet har om initiativ 1 oplyst, at forbuddet indgår som en in-

tegreret del af Advokatrådets udkørende tilsyn. Advokatsamfundet har end-

videre oplyst, at Advokatrådet ikke ses at have rejst sager om overtrædelser

af forbuddet, ligesom Advokatsamfundet ikke er bekendt med, at der uden

om samfundet er indbragt sådanne sager direkte for Advokatnævnet.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har om initiativ 2 oplyst, at der generelt

ikke opleves udfordringer i kriminalforsorgens institutioner med sager om

ulovlige reklamegenstande fra advokater, og at reglerne derfor sjældent an-

vendes.

Det fremgår endvidere, at enkelte af kriminalforsorgens institutioner, navn-

lig Københavns Fængsler, har givet udtryk for, at en del indsatte tidligere

modtog reklamemateriale fra forsvarsadvokater, og at dette i visse tilfælde

havde betydning for de indsattes valg af advokat, men at problemstillingen

efter implementeringen stort set er ophørt, og der har således været en mar-

kant nedgang i antallet af sager. Det fremgår videre, at det er opfattelsen, at

reglerne er almindeligt kendt blandt advokater, og at der således kun er

yderst sjældne eksempler på nyere sager. Flere institutioner har bemærket,

at forbuddet mod at reklamere for advokater er blevet tydeliggjort i den in-

terne regelsamling, og at institutionerne ikke har oplevet sager siden.

Side 2/7

Direktoratet for Kriminalforsorgen vurderer på den baggrund, at initiativ 2

har haft en væsentlig effekt.

Initiativ 3-6: Skærpet advokattilsyn og whistleblowerordning

Initiativ 3-6 havde til formål at skærpe tilsynet med advokater og indføre en

whistleblowerordning. Initiativ 3 indebærer således en styrkelse af grundla-

get for tilsynet med advokater, herunder et udtrykkeligt krav om, 1) at ad-

vokater skal medvirke til Advokatrådets tilsyn, 2) at Advokatrådet skal have

bedre adgang til at indhente oplysninger fra offentlige myndigheder til brug

for tilsynet, og 3) at Advokatrådet på et tidligere tidspunkt skal kunne på-

lægge en advokat at stille op til en kollegial samtale, når rådet har mistanke

om, at advokaten ikke overholder sine pligter.

Initiativ 4 indebærer, at Advokatrådets tilsyn med advokater skal være mål-

rettet

–

dvs. risikobaseret

–

og at der skal kunne iværksættes tilsynsforan-

staltninger med det samme, hvis der er konkret behov herfor. Initiativ 5 in-

debærer, at Advokatrådet årligt skal udarbejde en intern plan for rådets til-

synsvirksomhed, og at rådet årligt skal aflevere en rapport, som følger op på

rådets plan for tilsynsvirksomheden, til justitsministeren. Derudover vedrø-

rer initiativet, at rådet skal udarbejde detaljerede instrukser eller arbejdspro-

grammer, der skal følges i forbindelse med tilsynsvirksomheden. For yder-

ligere at styrke grundlaget for tilsynet indebærer initiativ 6, at der skal ind-

føres en whistleblowerordning ved Advokatrådet.

Advokatsamfundet har om initiativ 3 oplyst, at initiativet i betragtelig grad

har medført, at Advokatrådet har indhentet og modtaget en lang række vig-

tige og relevante oplysninger fra offentlige myndigheder, og at oplysnin-

gerne kan anvendes direkte til at effektivisere og målrette tilsynet. Advokat-

samfundet har endvidere oplyst, at afholdelse af kollegiale samtaler havde

en naturlig nedgang i 2020 og 2021 grundet COVID-19-restriktioner, men

at Advokatrådet har haft mulighed for at afholde kollegiale samtaler med

advokater på et langt tidligere tidspunkt end tidligere. Advokatrådet har så-

ledes haft mulighed for at reagere tidligere, herunder forebyggende, bl.a. for

så vidt angår advokater, der har været i vanskeligheder grundet personlige

forhold. Advokatsamfundet vurderer, at dette er af stor tilsynsmæssig be-

tydning.

Det bemærkes i den forbindelse, at der ved lov nr. lov nr. 1540 af 18. de-

cember 2018 blev indført et udtrykkeligt krav i retsplejelovens § 143, stk. 4,

om, at advokater skal medvirke til Advokatrådets tilsyn. Det følger således

Side 3/7

af bestemmelsen, at advokater og deres autoriserede fuldmægtige ikke må

foretage eller medvirke til handlinger eller undladelser, som lægger hindrin-

ger i vejen for Advokatrådets tilsyn, eller hvis formål er at unddrage sig

tilsynet.

Advokatsamfundet har om initiativ 4 oplyst, at det risikobaserede tilsyn har

betydet, at Advokatrådets ressourcer er fokuseret på de opgaver, hvor beho-

vet for indsats er størst, hvilket har medført, at tilsynets effektivitet er øget

betydeligt.

Advokatsamfundet har om initiativ 5 oplyst, at tilsynsplanen fungerer som

et godt internt værktøj for Advokatrådet, og at planen understøtter en syste-

matisk tilgang til tilsynet. Tilsynsrapporten giver endvidere Advokatrådet et

godt indblik i, om tilsynet har nået de mål, som er fastlagt i tilsynsplanen,

og på den måde giver rapporten Advokatrådet mulighed for at kontrollere,

om tilsynet arbejder inden for de mål og rammer, som er fastsat i lovgivnin-

gen og af Advokatrådet. Arbejdsprogrammerne er en effektiv hjælp til at

sikre grundighed og ensartethed i tilsynet og er samtidig med til at opret-

holde en tilpas fleksibilitet, så tilsynshandlingerne kan tilpasses de konkrete

omstændigheder, som den tilsynsførende møder ved besøg hos advokaterne.

Advokatsamfundet har om initiativ 6 oplyst, at der pr. 20. februar 2023 er

modtaget 50 whistleblowerindberetninger, hvoraf 9 har medført tilsynsakti-

vitet, mens der i 2 sager er overvejelser om, hvorvidt der skal gennemføres

tilsynsaktiviteter. Advokatsamfundet har endvidere oplyst, at der efter pla-

nen i 2023 skal gennemføres

”awareness”

vedrørende whistleblowerord-

ningen, og at det er forventningen, at kendskabet til ordningen i den forbin-

delse vil blive udbredt yderligere.

Initiativ 7-9: Effektive disciplinære sanktioner mod advokater

Initiativ 7-9 havde til formål at effektivisere de disciplinære sanktioner mod

advokater og understøtte initiativerne vedrørende et skærpet tilsyn med ad-

vokater.

Initiativ 7 indebærer således, at bødemaksimum for en advokats tilsidesæt-

telse af sine pligter, hæves til 600.000 kr. Som et supplement hertil indebæ-

rer initiativ 8, at det skal være muligt betinget at frakende en advokat sin

beskikkelse, ligesom det skal være muligt midlertidigt at fratage en advokat

sin beskikkelse, mens advokatens sag behandles ved Advokatnævnet. Initi-

ativ 9 indebærer, at domstolene i alle sager, hvor Advokatnævnet ubetinget

Side 4/7

har frakendt en advokat retten til at drive advokatvirksomhed, konkret skal

tage stilling til, om advokaten skal have lov til at drive advokatvirksomhed,

mens frakendelsessagen verserer ved domstolene.

Advokatsamfundet har om initiativ 7 oplyst, at den højeste bøde, der indtil

videre er givet af Advokatnævnet, er på 200.000 kr., men at der er enkelte

eksempler på sager med tillægsbøder eller flere samtidigt afsagte bøder, der

samlet set overstiger 200.000 kr.

Advokatsamfundet har om initiativ 8 oplyst, at der, siden initiativet blev

implementeret, er sket betinget frakendelse af retten til at drive advokatvirk-

somhed i to tilfælde, mens der er sket midlertidig frakendelse i et enkelt

tilfælde.

Advokatsamfundet har om initiativ 9 oplyst, at initiativet har haft relevans i

en række sager. Retten har dog endnu ikke i alle sager taget stilling til

spørgsmålet om opsættende virkning, dvs. om advokaten skal have lov til at

drive advokatvirksomhed, mens frakendelsessagen verserer ved domsto-

lene.

Advokatsamfundet har oplyst, at det endnu er for tidligt at evaluere initiati-

verne om Advokatnævnets behandling af klagesager, men at reglerne ud fra

de hidtidige erfaringer tegner til at gøre Advokatnævnets sanktioner mere

effektive.

Initiativ 10: Klarere rammer for forsvarsadvokaters salær

Initiativ 10 havde til formål at give domstolene bedre redskaber til at vur-

dere, om forsvarsadvokaters salæranmodninger i straffesager er rimelige.

Udspillets initiativ 10 indebærer således, at der skal udvikles et webbaseret

system for forsvarsadvokaters anmodninger om salær, og at der

–

indtil dette

system er på plads

–

skal udarbejdes en skabelon, som forsvarsadvokater

kan benytte, når de anmoder retten om salær i straffesager.

Initiativet indebærer endvidere, at landsretterne løbende vedligeholder og

ajourfører de vejledende takster for forsvarsadvokaters salær i takt med den

praktiske og teknologiske udvikling, så taksterne afspejler det konkrete tids-

forbrug. Initiativet vedrører endelig, at der skal udarbejdes fælles retnings-

linjer for dommere, så det bliver tydeligt, hvor langt den enkelte dommer

forventes at gå for at undersøge tilfælde af muligt salærsnyd.

Side 5/7

Domstolsstyrelsen har til brug for bidraget foretaget høring af byretterne og

landsretterne og har i den forbindelse modtaget udtalelser fra 22 retter, her-

iblandt landsretterne. Styrelsen har vedrørende initiativet om en webbaseret

løsning for forsvarerens anmodning om salær i straffesager oplyst, at initia-

tivet er medtaget som et ønske til nye it-løsninger på straffe- og skifterets-

området, som Domstolsstyrelsen varetager udviklingen af, og som forventes

færdigimplementeret i 2026.

Domstolsstyrelsen har endvidere oplyst, at der i december 2020 blev lagt en

blanket til brug for forsvarernes anmodning om salær i straffesager på dom-

stol.dk, og at blanketten ajourføres årligt. Det er styrelsens vurdering, at ind-

førelsen af blanketten i et vist omfang har haft en praktisk effekt i forhold

til at skabe ensartethed i forsvarernes salæropgørelser ved retterne. En del

af retterne har dog anført, at blanketten kun sjældent anvendes af forsvarerne

og derfor ikke har en mærkbar effekt, mens andre retter har anført, at for-

svarsadvokater ved opgørelse af deres salær tager afsæt i blanketten og

landsrettens vejledende takster. Derudover har en række af retterne ikke væ-

ret tilstrækkeligt opmærksomme på blankettens eksistens. Disse retter vil

fremover i højere grad gøre forsvarerne opmærksomme på blankettens ek-

sistens.

Domstolsstyrelsen har desuden oplyst, at de vejledende takster fastsættes af

landsretterne, og at taksterne løbende revideres. Fastsættelsen af forsvare-

rens salær er en judiciel afgørelse, som træffes konkret i det enkelte tilfælde

efter retsplejelovens regler og landsretspræsidentens vejledende takster for

salærer til forsvarer i straffesager.

På baggrund af de indhentede bidrag er det Justitsministeriets vurdering,

at langt hovedparten af initiativerne i advokatudspillet fra 2018 har haft en

mærkbar og positiv effekt. Ministeriet har i den forbindelse noteret, at det i

dag er yderst sjældent, at indsatte er i besiddelse af tøj og genstande, der

reklamerer for forsvarsadvokater, i kriminalforsorgens institutioner.

Der er endvidere Justitsministeriets opfattelse, at der er grund til at være

tilfreds med, at de tiltag, der har haft til formål at skærpe tilsynet med advo-

katerne, har haft en betydelig positiv indvirkning på tilsynets effektivitet, og

at de nævnte tiltag fungerer som gode værktøjer for Advokatrådets tilsyn.

Hvad angår de initiativer, som vedrører klarere rammer for forsvarsadvoka-

ters salær, har Justitsministeriet noteret, at en række retter ikke har været

Side 6/7

opmærksomme på den nævnte blankets eksistens, men at retterne fremover

vil gøre forsvarsadvokaterne opmærksomme herpå.

Det bemærkes afslutningsvis, at Justitsministeriet løbende følger advokat-

området, herunder med henblik på at overveje, om der er behov for iværk-

sættelse af initiativer på området.

Peter Hummelgaard

Lisbeth Gro Nielsen

Side 7/7