Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 119
Offentligt
2681151_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
24. marts 2023
Proces- og Insolvensrets-
kontoret
Sagsbeh: Nanna Mathilde A Ander-
sen
Sagsnr.: 2021-10-0652
Dok.:
2650843
Dato:
Kontor:
Vurdering af den praktiske effekt af initiativerne i advokatudspillet fra
2018
1.
I juli 2018 præsenterede den daværende justitsminister advokatudspillet
”Øget kontrol og skærpet tilsyn med advokater”.
Udspillet havde baggrund
i bl.a. en række historier om forsvarsadvokater, der havde givet gaver til
klienter og uddelt reklametøj til indsatte i kriminalforsorgens institutioner,
og om advokater, der trods gentagne brud på god advokatskik ikke blev
stoppet i deres virke.
De af advokatudspillets initiativer, som krævede lovændringer
dvs. initia-
tiver vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn
blev vedtaget af et
enigt Folketing ved lov nr. 1540 af 18. december 2018 og trådte med enkelte
undtagelser i kraft den 1. juli 2019.
Af udspillet fremgår, at Justitsministeriet efter en periode på 1 år, hvor ini-
tiativerne har været sat i værk, vil indkalde retsordførerne til en foreløbig
status, og at ministeriet efter en periode på ca. 2-3 år, hvor initiativerne har
været sat i værk, vil foretage en vurdering af deres effekt i praksis. Den 3.
juni 2020 blev retsordførerne på et møde orienteret om den foreløbige status.
Ved brev af 4. juli 2022 (Retsudvalget 2021-22, REU (Alm. del)
Bilag
309) blev Retsudvalget orienteret om, at Justitsministeriet og Advokatsam-
fundet fortsat var i dialog om vurderingen, og at dialogen forventedes af-
sluttet i 2. halvår 2022.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/7
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 119: Vurdering af den praktiske effekt af initiativerne i advokatudspillet fra 2018, fra justitsministeren (Berigtigelse af brev er omdelt på REU alm. del - bilag 131)
2681151_0002.png
Dialogen er nu afsluttet, og jeg skal hermed orientere udvalget om vurde-
ringen og ministeriets bemærkninger hertil.
Det bemærkes, at Justitsministeriet til brug for vurderingen ud over bidrag
fra Advokatsamfundet tillige har indhentet bidrag fra Direktoratet for Kri-
minalforsorgen og Domstolsstyrelsen.
2.
I det følgende gennemgås de væsentligste punkter i bidragene under de
initiativer i advokatudspillet, som bidragene relaterer sig til. Justitsministe-
riets bemærkninger fremgår til sidst i brevet.
Initiativ 1-2: Forsvarsadvokater må ikke uddele gaver mv.
Initiativ 1-2 havde til formål at gøre op med, at visse forsvarsadvokater
havde uddelt gaver i form af bl.a. reklametøj til deres klienter og deres kli-
enters pårørende. Initiativ 1 indeholder således et forbud mod, at forsvars-
advokater uddeler sådanne gaver, og initiativ 2 indeholder et forbud mod, at
indsatte er i besiddelse af tøj og andre genstande, der reklamerer for for-
svarsadvokater.
Advokatsamfundet har om initiativ 1 oplyst, at forbuddet indgår som en in-
tegreret del af Advokatrådets udkørende tilsyn. Advokatsamfundet har end-
videre oplyst, at Advokatrådet ikke ses at have rejst sager om overtrædelser
af forbuddet, ligesom Advokatsamfundet ikke er bekendt med, at der uden
om samfundet er indbragt sådanne sager direkte for Advokatnævnet.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har om initiativ 2 oplyst, at der generelt
ikke opleves udfordringer i kriminalforsorgens institutioner med sager om
ulovlige reklamegenstande fra advokater, og at reglerne derfor sjældent an-
vendes.
Det fremgår endvidere, at enkelte af kriminalforsorgens institutioner, navn-
lig Københavns Fængsler, har givet udtryk for, at en del indsatte tidligere
modtog reklamemateriale fra forsvarsadvokater, og at dette i visse tilfælde
havde betydning for de indsattes valg af advokat, men at problemstillingen
efter implementeringen stort set er ophørt, og der har således været en mar-
kant nedgang i antallet af sager. Det fremgår videre, at det er opfattelsen, at
reglerne er almindeligt kendt blandt advokater, og at der således kun er
yderst sjældne eksempler på nyere sager. Flere institutioner har bemærket,
at forbuddet mod at reklamere for advokater er blevet tydeliggjort i den in-
terne regelsamling, og at institutionerne ikke har oplevet sager siden.
Side 2/7
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 119: Vurdering af den praktiske effekt af initiativerne i advokatudspillet fra 2018, fra justitsministeren (Berigtigelse af brev er omdelt på REU alm. del - bilag 131)
2681151_0003.png
Direktoratet for Kriminalforsorgen vurderer på den baggrund, at initiativ 2
har haft en væsentlig effekt.
Initiativ 3-6: Skærpet advokattilsyn og whistleblowerordning
Initiativ 3-6 havde til formål at skærpe tilsynet med advokater og indføre en
whistleblowerordning. Initiativ 3 indebærer således en styrkelse af grundla-
get for tilsynet med advokater, herunder et udtrykkeligt krav om, 1) at ad-
vokater skal medvirke til Advokatrådets tilsyn, 2) at Advokatrådet skal have
bedre adgang til at indhente oplysninger fra offentlige myndigheder til brug
for tilsynet, og 3) at Advokatrådet på et tidligere tidspunkt skal kunne på-
lægge en advokat at stille op til en kollegial samtale, når rådet har mistanke
om, at advokaten ikke overholder sine pligter.
Initiativ 4 indebærer, at Advokatrådets tilsyn med advokater skal være mål-
rettet
dvs. risikobaseret
og at der skal kunne iværksættes tilsynsforan-
staltninger med det samme, hvis der er konkret behov herfor. Initiativ 5 in-
debærer, at Advokatrådet årligt skal udarbejde en intern plan for rådets til-
synsvirksomhed, og at rådet årligt skal aflevere en rapport, som følger op på
rådets plan for tilsynsvirksomheden, til justitsministeren. Derudover vedrø-
rer initiativet, at rådet skal udarbejde detaljerede instrukser eller arbejdspro-
grammer, der skal følges i forbindelse med tilsynsvirksomheden. For yder-
ligere at styrke grundlaget for tilsynet indebærer initiativ 6, at der skal ind-
føres en whistleblowerordning ved Advokatrådet.
Advokatsamfundet har om initiativ 3 oplyst, at initiativet i betragtelig grad
har medført, at Advokatrådet har indhentet og modtaget en lang række vig-
tige og relevante oplysninger fra offentlige myndigheder, og at oplysnin-
gerne kan anvendes direkte til at effektivisere og målrette tilsynet. Advokat-
samfundet har endvidere oplyst, at afholdelse af kollegiale samtaler havde
en naturlig nedgang i 2020 og 2021 grundet COVID-19-restriktioner, men
at Advokatrådet har haft mulighed for at afholde kollegiale samtaler med
advokater på et langt tidligere tidspunkt end tidligere. Advokatrådet har så-
ledes haft mulighed for at reagere tidligere, herunder forebyggende, bl.a. for
så vidt angår advokater, der har været i vanskeligheder grundet personlige
forhold. Advokatsamfundet vurderer, at dette er af stor tilsynsmæssig be-
tydning.
Det bemærkes i den forbindelse, at der ved lov nr. lov nr. 1540 af 18. de-
cember 2018 blev indført et udtrykkeligt krav i retsplejelovens § 143, stk. 4,
om, at advokater skal medvirke til Advokatrådets tilsyn. Det følger således
Side 3/7
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 119: Vurdering af den praktiske effekt af initiativerne i advokatudspillet fra 2018, fra justitsministeren (Berigtigelse af brev er omdelt på REU alm. del - bilag 131)
2681151_0004.png
af bestemmelsen, at advokater og deres autoriserede fuldmægtige ikke må
foretage eller medvirke til handlinger eller undladelser, som lægger hindrin-
ger i vejen for Advokatrådets tilsyn, eller hvis formål er at unddrage sig
tilsynet.
Advokatsamfundet har om initiativ 4 oplyst, at det risikobaserede tilsyn har
betydet, at Advokatrådets ressourcer er fokuseret på de opgaver, hvor beho-
vet for indsats er størst, hvilket har medført, at tilsynets effektivitet er øget
betydeligt.
Advokatsamfundet har om initiativ 5 oplyst, at tilsynsplanen fungerer som
et godt internt værktøj for Advokatrådet, og at planen understøtter en syste-
matisk tilgang til tilsynet. Tilsynsrapporten giver endvidere Advokatrådet et
godt indblik i, om tilsynet har nået de mål, som er fastlagt i tilsynsplanen,
og på den måde giver rapporten Advokatrådet mulighed for at kontrollere,
om tilsynet arbejder inden for de mål og rammer, som er fastsat i lovgivnin-
gen og af Advokatrådet. Arbejdsprogrammerne er en effektiv hjælp til at
sikre grundighed og ensartethed i tilsynet og er samtidig med til at opret-
holde en tilpas fleksibilitet, så tilsynshandlingerne kan tilpasses de konkrete
omstændigheder, som den tilsynsførende møder ved besøg hos advokaterne.
Advokatsamfundet har om initiativ 6 oplyst, at der pr. 20. februar 2023 er
modtaget 50 whistleblowerindberetninger, hvoraf 9 har medført tilsynsakti-
vitet, mens der i 2 sager er overvejelser om, hvorvidt der skal gennemføres
tilsynsaktiviteter. Advokatsamfundet har endvidere oplyst, at der efter pla-
nen i 2023 skal gennemføres
”awareness”
vedrørende whistleblowerord-
ningen, og at det er forventningen, at kendskabet til ordningen i den forbin-
delse vil blive udbredt yderligere.
Initiativ 7-9: Effektive disciplinære sanktioner mod advokater
Initiativ 7-9 havde til formål at effektivisere de disciplinære sanktioner mod
advokater og understøtte initiativerne vedrørende et skærpet tilsyn med ad-
vokater.
Initiativ 7 indebærer således, at bødemaksimum for en advokats tilsidesæt-
telse af sine pligter, hæves til 600.000 kr. Som et supplement hertil indebæ-
rer initiativ 8, at det skal være muligt betinget at frakende en advokat sin
beskikkelse, ligesom det skal være muligt midlertidigt at fratage en advokat
sin beskikkelse, mens advokatens sag behandles ved Advokatnævnet. Initi-
ativ 9 indebærer, at domstolene i alle sager, hvor Advokatnævnet ubetinget
Side 4/7
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 119: Vurdering af den praktiske effekt af initiativerne i advokatudspillet fra 2018, fra justitsministeren (Berigtigelse af brev er omdelt på REU alm. del - bilag 131)
2681151_0005.png
har frakendt en advokat retten til at drive advokatvirksomhed, konkret skal
tage stilling til, om advokaten skal have lov til at drive advokatvirksomhed,
mens frakendelsessagen verserer ved domstolene.
Advokatsamfundet har om initiativ 7 oplyst, at den højeste bøde, der indtil
videre er givet af Advokatnævnet, er på 200.000 kr., men at der er enkelte
eksempler på sager med tillægsbøder eller flere samtidigt afsagte bøder, der
samlet set overstiger 200.000 kr.
Advokatsamfundet har om initiativ 8 oplyst, at der, siden initiativet blev
implementeret, er sket betinget frakendelse af retten til at drive advokatvirk-
somhed i to tilfælde, mens der er sket midlertidig frakendelse i et enkelt
tilfælde.
Advokatsamfundet har om initiativ 9 oplyst, at initiativet har haft relevans i
en række sager. Retten har dog endnu ikke i alle sager taget stilling til
spørgsmålet om opsættende virkning, dvs. om advokaten skal have lov til at
drive advokatvirksomhed, mens frakendelsessagen verserer ved domsto-
lene.
Advokatsamfundet har oplyst, at det endnu er for tidligt at evaluere initiati-
verne om Advokatnævnets behandling af klagesager, men at reglerne ud fra
de hidtidige erfaringer tegner til at gøre Advokatnævnets sanktioner mere
effektive.
Initiativ 10: Klarere rammer for forsvarsadvokaters salær
Initiativ 10 havde til formål at give domstolene bedre redskaber til at vur-
dere, om forsvarsadvokaters salæranmodninger i straffesager er rimelige.
Udspillets initiativ 10 indebærer således, at der skal udvikles et webbaseret
system for forsvarsadvokaters anmodninger om salær, og at der
indtil dette
system er på plads
skal udarbejdes en skabelon, som forsvarsadvokater
kan benytte, når de anmoder retten om salær i straffesager.
Initiativet indebærer endvidere, at landsretterne løbende vedligeholder og
ajourfører de vejledende takster for forsvarsadvokaters salær i takt med den
praktiske og teknologiske udvikling, så taksterne afspejler det konkrete tids-
forbrug. Initiativet vedrører endelig, at der skal udarbejdes fælles retnings-
linjer for dommere, så det bliver tydeligt, hvor langt den enkelte dommer
forventes at gå for at undersøge tilfælde af muligt salærsnyd.
Side 5/7
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 119: Vurdering af den praktiske effekt af initiativerne i advokatudspillet fra 2018, fra justitsministeren (Berigtigelse af brev er omdelt på REU alm. del - bilag 131)
2681151_0006.png
Domstolsstyrelsen har til brug for bidraget foretaget høring af byretterne og
landsretterne og har i den forbindelse modtaget udtalelser fra 22 retter, her-
iblandt landsretterne. Styrelsen har vedrørende initiativet om en webbaseret
løsning for forsvarerens anmodning om salær i straffesager oplyst, at initia-
tivet er medtaget som et ønske til nye it-løsninger på straffe- og skifterets-
området, som Domstolsstyrelsen varetager udviklingen af, og som forventes
færdigimplementeret i 2026.
Domstolsstyrelsen har endvidere oplyst, at der i december 2020 blev lagt en
blanket til brug for forsvarernes anmodning om salær i straffesager på dom-
stol.dk, og at blanketten ajourføres årligt. Det er styrelsens vurdering, at ind-
førelsen af blanketten i et vist omfang har haft en praktisk effekt i forhold
til at skabe ensartethed i forsvarernes salæropgørelser ved retterne. En del
af retterne har dog anført, at blanketten kun sjældent anvendes af forsvarerne
og derfor ikke har en mærkbar effekt, mens andre retter har anført, at for-
svarsadvokater ved opgørelse af deres salær tager afsæt i blanketten og
landsrettens vejledende takster. Derudover har en række af retterne ikke væ-
ret tilstrækkeligt opmærksomme på blankettens eksistens. Disse retter vil
fremover i højere grad gøre forsvarerne opmærksomme på blankettens ek-
sistens.
Domstolsstyrelsen har desuden oplyst, at de vejledende takster fastsættes af
landsretterne, og at taksterne løbende revideres. Fastsættelsen af forsvare-
rens salær er en judiciel afgørelse, som træffes konkret i det enkelte tilfælde
efter retsplejelovens regler og landsretspræsidentens vejledende takster for
salærer til forsvarer i straffesager.
3.
På baggrund af de indhentede bidrag er det Justitsministeriets vurdering,
at langt hovedparten af initiativerne i advokatudspillet fra 2018 har haft en
mærkbar og positiv effekt. Ministeriet har i den forbindelse noteret, at det i
dag er yderst sjældent, at indsatte er i besiddelse af tøj og genstande, der
reklamerer for forsvarsadvokater, i kriminalforsorgens institutioner.
Der er endvidere Justitsministeriets opfattelse, at der er grund til at være
tilfreds med, at de tiltag, der har haft til formål at skærpe tilsynet med advo-
katerne, har haft en betydelig positiv indvirkning på tilsynets effektivitet, og
at de nævnte tiltag fungerer som gode værktøjer for Advokatrådets tilsyn.
Hvad angår de initiativer, som vedrører klarere rammer for forsvarsadvoka-
ters salær, har Justitsministeriet noteret, at en række retter ikke har været
Side 6/7
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 119: Vurdering af den praktiske effekt af initiativerne i advokatudspillet fra 2018, fra justitsministeren (Berigtigelse af brev er omdelt på REU alm. del - bilag 131)
opmærksomme på den nævnte blankets eksistens, men at retterne fremover
vil gøre forsvarsadvokaterne opmærksomme herpå.
Det bemærkes afslutningsvis, at Justitsministeriet løbende følger advokat-
området, herunder med henblik på at overveje, om der er behov for iværk-
sættelse af initiativer på området.
Peter Hummelgaard
/
Lisbeth Gro Nielsen
Side 7/7