Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 11
Offentligt
2643267_0001.png
Folketingets Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K
Sendt til: [email protected]
Dato:
Sagsnr.:
Dok.:
5. januar 2023
2022-10-0886
2557540
1.
Folketingets Ombudsmand har ved brev af 12. maj 2022 rettet henven-
delse til Justitsministeriet og Rigspolitiet med anmodning om en udtalelse
vedrørende politiets nye våbenregister og behandlingen af sager om våben
hos Politiets Administrative Center (PAC).
På den baggrund fremsendte Justitsministeriet den 6. juli 2022 Justitsmini-
steriets og Rigspolitiets udtalelser. I den forbindelse oplyste Justitsministe-
riet i sin udtalelse, at Rigspolitiet ville sende en status på våbenregisteret til
Justitsministeriet ved udgangen af august 2022, og at Justitsministeriet og
Rigspolitiet ville fremsende en supplerende udtalelse til ombudsmanden in-
den udgangen af september 2022.
Folketingets Ombudsmand har ved brev af 1. september 2022 stillet en
række supplerende spørgsmål til Justitsministeriet og Rigspolitiet og anmo-
det om, at de supplerende udtalelser sendes inden 6 uger fra datoen for bre-
vet. Det er efterfølgende aftalt med Folketingets Ombudsmand, at Justitsmi-
nisteriet og Rigspolitiet ville fremsende en samlet udtalelse til Folketingets
Ombudsmand senest den 27. oktober 2022.
Justitsministeriet har ved brev af 27. oktober 2022 orienteret ombudsman-
den om, at ministeriet – i lyset af den praksis, der har udviklet sig, hvorefter
regeringen, når valg er udskrevet, udviser tilbageholdenhed i sager, der in-
deholder væsentlige politiske beslutninger og i forhold til administrative be-
slutninger af større rækkevidde, selvom regeringen formelt ikke er et forret-
ningsministerium, og henset til karakteren af visse af de modtagne spørgs-
mål – har fundet det rigtigst ikke at fremsende en supplerende udtalelse på
daværende tidspunkt. Justitsministeriet oplyste samtidig, at ministeriet sna-
rest muligt efter afklaring af den parlamentariske situation ville fremsende
udtalelsen.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Orientering om udtalelser til Folketingets Ombudsmand om Politiets Våbenregister, fra justitsministeren
2.
Justitsministeriet kan oplyse, at ministeriet har modtaget vedlagte supple-
rende udtalelse af 21. december 2022 fra Rigspolitiet om Politiets Våbenre-
gister og behandlingen af våbensager hos PAC, hvortil der henvises.
3.
Folketingets Ombudsmand har i sit brev af 1. september 2022 anmodet
Justitsministeriet om at redegøre for ministeriets overvejelser med hensyn
til at sætte reglerne til gennemførelse af våbendirektiv III i kraft, selvom
systemet kun i begrænset omfang var i stand til at understøtte den nødven-
dige sagsbehandling.
Justitsministeriet kan hertil oplyse, at Europa-Parlamentet og Rådet den 17.
maj 2017 vedtog direktiv 2017/853 om ændring af direktiv 91/477/EØF om
erhvervelse og besiddelse af våben (våbendirektiv III). Direktivet indehol-
der bl.a. regler om registrering af våben og våbendele samt krav om, at visse
erhvervsdrivende, herunder våbenhandlere og våbenmæglere, skal indbe-
rette oplysninger digitalt til myndighederne. Formålet med direktivet er at
sikre sporbarheden af våben og våbendele. Dele af direktivet havde frist for
implementering den 14. september 2018. Disse dele blev gennemført ved
ændringer af våbenloven og våbenbekendtgørelsen, som trådte i kraft den
14. september 2018. De resterende dele af direktivet (artikel 4, stk. 4 og 5),
der vedrører registrering af våben, våbendele samt våbenhandleres og mæg-
leres registreringsforpligtelser, skulle have været implementeret senest den
14. december 2019. Implementeringen af direktivets artikel 4, stk. 4 og 5,
vurderedes imidlertid at kræve så omfattende systemmæssige ændringer i
det daværende våbenregister for at kunne registrere våbendele, at det var
nødvendigt at udvikle et helt nyt våbenregister.
Justitsministeriet orienterede den 13. december 2019 Kommissionen og den
16. december 2019 Folketingets Europaudvalg samt Folketingets Retsud-
valg om, at implementeringen af våbendirektivets artikel 4, stk. 4 og 5, for-
udsatte systemmæssige ændringer af politiets våbenregister, men at politiet
ville have en it-løsning klar til at modtage og registrere de nye våbendata i
andet halvår 2021.
Justitsministeriet modtog den 23. januar 2020 Kommissionens åbningsskri-
velse nr. 2020/0032 om manglende gennemførelse af våbendirektivet. Mi-
nisteriet besvarede den 24. marts 2020 åbningsskrivelsen i overensstem-
melse med det, som ministeriet havde oplyst til Kommissionen den 13. de-
cember 2019 og til Folketingets Europaudvalg samt Folketingets Retsud-
valg den 16. december 2019, jf. ovenfor. Justitsministeriet hørte herefter
ikke yderligere fra Kommissionen.
2
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Orientering om udtalelser til Folketingets Ombudsmand om Politiets Våbenregister, fra justitsministeren
Rigspolitiet oplyste den 10. maj 2021 Justitsministeriet om, at idriftsættel-
sen af politiets våbenregister var forsinket, og at registeret derfor ikke ville
kunne idriftsættes i august 2021, som det ellers havde været forudsat, men
derimod tidligst i november 2021. Justitsministeriet orienterede herefter den
28. maj 2021 Kommissionen, Folketingets Europaudvalg og Folketingets
Retsudvalg herom. Justitsministeriet tilkendegav i den forbindelse over for
Rigspolitiet, at ministeriet forventede, at Rigspolitiet arbejdede målrettet for
at begrænse forsinkelsen til tre måneder.
Justitsministeriet og Rigspolitiet var herefter i tæt dialog om de regelæn-
dringer, som vurderedes nødvendige for endeligt at kunne implementere vå-
bendirektiv III, og som først kunne træde i kraft, når Politiets Våbenregister
blev taget i brug.
Justitsministeriet modtog den 23. september 2021 Kommissionens begrun-
dede udtalelse nr. 2020/0032 vedrørende manglende meddelelse om foran-
staltninger til gennemførelse i national ret af våbendirektiv III. Kommissio-
nen opfordrede i den forbindelse Danmark til at træffe de nødvendige for-
anstaltninger for at efterkomme den begrundede udtalelse inden for en frist
på to måneder, hvilket betød, at Danmark senest den 23. november 2021
skulle have endeligt implementeret direktivet.
Justitsministeriet anmodede på baggrund af Kommissionens begrundede
udtalelse den 4. oktober 2021 Rigspolitiet om at fremsende en opdateret
tidsplan for projektet. Rigspolitiet oplyste den 5. oktober 2021 i en tidsplan
Justitsministeriet om, at den såkaldte forventede ”go live”-dato for Politiets
Våbenregister var den 18. januar 2022, og at der ville være en overtagelses-
prøve mellem den 30. november 2021 og 6. december 2021. På den bag-
grund anmodede Justitsministeriet den 2. november 2021 Kommissionen
om en fristforlængelse til implementering af direktivet til den 18. januar
2022 (dvs. ca. to måneder efter Kommissionens oprindelige frist). Det frem-
gik af Justitsministeriets brev af 2. november 2021, at det på baggrund af
oplysninger fra Rigspolitiet var Justitsministeriets vurdering, at det af sy-
stemtekniske årsager ikke ville være muligt at implementere direktivet på et
tidligere tidspunkt, men at det var realistisk, at systemet – som på tidspunk-
tet var i testfasen – kunne være i drift den 18. januar 2022. Den 11. novem-
ber 2021 bevilgede Kommissionen denne yderligere fristudsættelse.
Justitsministeriet og Rigspolitiet var i perioden fra modtagelsen af den be-
grundende udtalelse og frem til, at anmodningen om fristforlængelse blev
sendt til Kommissionen, i løbende dialog om et muligt svar på
3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Orientering om udtalelser til Folketingets Ombudsmand om Politiets Våbenregister, fra justitsministeren
Kommissionens begrundede udtalelse. Justitsministeriet blev i denne for-
bindelse ikke gjort bekendt med oplysninger om, at systemet ville være be-
hæftet med fejl og mangler ved ibrugtagning.
I perioden fra den 2. november 2021, hvor Justitsministeriet meddelte Kom-
missionen, at våbendirektivet ville være implementeret den 18. januar 2022,
og frem til den 18. januar 2022, hvor systemet blev taget i brug, blev Justits-
ministeriet heller ikke gjort bekendt med oplysninger, der indikerede, at sy-
stemet kun i begrænset omfang var i stand til at understøtte den nødvendige
sagsbehandling, hvis våbenregisteret i henhold til tidsplanen blev taget i
brug den 18. januar 2022.
Der henvises i øvrigt til Rigspolitiets udtalelse om Rigspolitiets forventnin-
ger til det nye system på tidspunktet inden ibrugtagningen.
Reglerne til gennemførelse af våbendirektiv III blev udformet i samarbejde
mellem Justitsministeriet og Rigspolitiet. Reglerne er gennemført ved æn-
dring af våbenloven og våbenbekendtgørelsen den 14. september 2018 samt
ændringer af våbenbekendtgørelsen den 1. juli 2021 og 20. december 2021.
Ikrafttrædelsesdatoen for den sidstnævnte ændring, der skulle implemente-
res samtidig med Politiets Våbenregister, blev fastsat til den 18. januar 2022
i overensstemmelse med den fra Rigspolitiet modtagne tidsplan.
Spørgsmålet om, i hvilket omfang it-systemet var i stand til at understøtte
den nødvendige sagsbehandling, har således ikke indgået i Justitsministeri-
ets overvejelser om at sætte de sidste regelændringer i kraft den 18. januar
2022.
4.
Folketingets Ombudsmand har endvidere bedt Justitsministeriet om at op-
lyse, i hvilket omfang den på daværende tidspunkt verserende traktatkræn-
kelsessag var medvirkende årsag til, at de nye regler blev sat i kraft.
Justitsministeriet kan hertil oplyse, at Kommissionens åbningsskrivelse af
23. januar 2020 og den efterfølgende begrundede udtalelse fra Kommissio-
nen af 23. september 2021 med en frist for implementering af våbendirektiv
III på to måneder var årsagen til, at Justitsministeriet anmodede Rigspolitiet
om at oplyse en dato for, hvornår Politiets Våbenregister kunne være klar til
ibrugtagning med henblik på, at Justitsministeriet kunne udstede de regler,
der implementerede den sidste del af våbendirektiv III, med ikrafttrædelse
på den pågældende dato.
4
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Orientering om udtalelser til Folketingets Ombudsmand om Politiets Våbenregister, fra justitsministeren
5.
Folketingets Ombudsmand har derudover bedt Justitsministeriet om at
oplyse, om den nuværende behandling af våbensager i PAC efter ministeri-
ets opfattelse er i overensstemmelse med Danmarks EU-retlige forpligtelser.
Som det fremgår under pkt. 3 er våbendirektiv III gennemført i dansk ret
ved ændringer af våbenloven og våbenbekendtgørelsen den 14. september
2018 samt ændringer af våbenbekendtgørelsen den 1. juli 2021 og 20. de-
cember 2021.
Justitsministeriet har noteret sig, at PAC har oplyst, at PAC gennem forvalt-
ningen af våbenområdet sikrer, at kravene til våbenregistreringen, der følger
af dansk våbenlovgivning, og af Danmarks internationale forpligtelser, her-
under EU-retlige forpligtelser, efterleves.
Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at behandlingen af vå-
bensager i PAC er i overensstemmelse med Danmarks EU-retlige forplig-
telser.
6.
Endelig har Folketingets Ombudsmand bedt Justitsministeriet om at op-
lyse, hvilke overvejelser ministeriet gjorde sig om de retlige konsekvenser
for borgerne, hvis it-systemet viste sig ikke at være fuldt funktionsdygtigt,
når det blev sat i drift, og om det indgik i overvejelserne, at det i givet fald
kunne blive nødvendigt at behandle de berørte sager uden brug af it-syste-
met.
Som det fremgår af pkt. 3, var Justitsministeriet forud for ibrugtagningen
ikke bekendt med oplysninger, der indikerede, at systemet kun i begrænset
omfang ville være i stand til at understøtte den nødvendige sagsbehandling,
hvis våbenregisteret i henhold til tidsplanen blev taget i brug den 18. januar
2022.
Justitsministeriet gjorde sig derfor forud for ibrugtagningen af systemet ikke
nærmere overvejelser om de retlige konsekvenser for borgerne, hvis it-sy-
stemet viste sig ikke at være fuldt funktionsdygtigt, når det blev sat i drift.
Af samme årsag har det ikke indgået i ministeriets overvejelser, at det kunne
blive nødvendigt at behandle sager uden brug af it-systemet.
Justitsministeriet skal hertil bemærke, at administrationen af våbenområdet,
herunder behandling af sager om våbentilladelser mv., varetages af Rigspo-
litiet og PAC, og at beslutninger i relation til it-systemer og tilrettelæggelsen
af konkrete sagsgange på våbenområdet, herunder behovet for eller
5
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Orientering om udtalelser til Folketingets Ombudsmand om Politiets Våbenregister, fra justitsministeren
tilrettelæggelsen af manuel sagsbehandling, i almindelighed sker uden
Justitsministeriets involvering.
Justitsministeriet har siden ultimo februar 2022, hvor Rigspolitiet gjorde mi-
nisteriet opmærksom på, at Politiets Våbenregister fortsat endnu ikke var
ordentlig i drift, og med forøget fokus fra marts 2022, hvor ministeriet blev
gjort opmærksom på, at ibrugtagningen af Politiets Våbenregister havde
vist, at systemet indeholdt en række kritiske fejl med forlængede sagsbe-
handlingstider som konsekvens, løbende været i tæt dialog med Rigspolitiet
om systemet. Ministeriet har i den forbindelse ad flere omgange anmodet
Rigspolitiet om at oplyse status på udviklingen af våbenregisteret og sags-
behandlingen i PAC. Det bemærkes i den forbindelse, at PAC i foråret 2022
allokerede betydelige medarbejderressourcer til våbenområdet samt ansatte
ekstra medarbejdere, ligesom arbejdsprocesser blev forsøgt optimeret og til-
passet situationen med henblik på at nedbringe antallet af sager.
Justitsministeriet har samtidig haft fokus på en løbende og tæt inddragelse
af interessenterne på våbenområdet. I tillæg til Rigspolitiets og PAC’s mø-
der med våbeninteressenterne har Justitsministeriet således også afholdt mø-
der med våbeninteressenterne om bl.a. Politiets Våbenregister. Derudover
holdt den daværende justitsminister møde med våbeninteressenterne den 29.
juni 2022, hvor der blev givet en status på udfordringerne med Politiets Vå-
benregister.
Med henblik på at begrænse konsekvenserne for de borgere, der rettidigt
havde søgt om fornyelse af deres våbentilladelse, overvejede Justitsministe-
riet desuden i foråret 2022 mulighederne for midlertidigt at forlænge ud-
løbne våbentilladelser i en nærmere afgrænset periode, således at våbentil-
ladelserne ville blive forlænget hen over bukkejagtsæsonen fra den 16. maj
2022 til den 15. juli 2022. Det var dog Justitsministeriets vurdering, at der
ikke var hjemmel i våbenloven til at indføre en sådan dispensationsadgang.
Justitsministeriet anmodede på den baggrund Rigspolitiet om at allokere
yderligere ressourcer til behandling af ansøgninger om våbentilladelser i ti-
den umiddelbart efter den 16. maj 2022. Rigspolitiet oplyste i den forbin-
delse Justitsministeriet om, at der ville blive tilført yderligere 10 medarbej-
dere til behandlingen af våbensager, således at der i alt var ca. 60-65 med-
arbejdere, der arbejdede på højtryk for at behandle sagerne. Derudover til-
førte Rigspolitiet yderligere ressourcer til arbejdet med at færdiggøre våben-
registeret sammen med leverandøren.
6
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Orientering om udtalelser til Folketingets Ombudsmand om Politiets Våbenregister, fra justitsministeren
Der henvises desuden til Justitsministeriets udtalelse af 6. juli 2022 til Fol-
ketingets Ombudsmand, hvoraf det fremgår, at hvis ikke der er et fald i an-
tallet af verserende sager, eller det ikke længere er forventningen, at syste-
met er klar 1. november 2022, vil situationen og mulige løsningsmodeller
drøftes med den berørte branche.
7.
Justitsministeriet har fulgt og vil fortsat følge sagen tæt. Ministeriet har i
den forbindelse noteret sig, at der er gennemført en overtagelsesprøve for
systemet uden anmærkninger, og at Politiets Våbenregister nu er leveret i
henhold til det aftalte og kan anvendes til sagsbehandling på alle sagsarter.
Ministeriet noterer sig endvidere, at en driftsprøve, som viser, at systemet
fungerer stabilt, er afviklet og godkendt medio december 2022, og at pro-
jektet forventes afsluttet ved udgangen af 2022.
Justitsministeriet har i øvrigt noteret sig, at der efter sommerferien har været
fremdrift i forhold til at øge antallet af behandlede sager og nedbringe sags-
behandlingstiden for så vidt angår de sagskategorier, hvor der er mange an-
søgninger, og som har stor betydning for borgerne, og at politiet fortsat –
indtil videre til udgangen af juni 2023 – har allokeret betydelige personale-
ressourcer til våbenområdet i PAC.
Endelig har Justitsministeriet noteret sig, at Rigspolitiet og PAC er i en kon-
struktiv dialog med interessenterne på våbenområdet, og at der i den anled-
ning er afholdt en række møder, hvor seneste møde blev afholdt den 17.
november 2022.
Justitsministeriet vil fortsat følge sagsbehandlingstiden på våbenområdet.
Ministeriet er i den forbindelse i dialog med Rigspolitiet om etablering af
ledelsesinformation om sagsbehandlingstiden på våbensager. Justitsmini-
steriet vil endelig fortsætte dialogen med den berørte branche om bl.a. Poli-
tiets Våbenregister.
Justitsministeriet agter på nuværende tidspunkt ikke at iværksætte yderli-
gere tiltag, men følger som nævnt oven for sagen tæt, så der vil kunne tages
initiativ til at iværksætte yderligere tiltag, hvis der på et senere tidspunkt
viser sig at være behov herfor.
8.
Justitsministeriet har ikke bemærkninger til, at ministeriets og Rigspoli-
tiets supplerende udtalelser sendes i høring hos Danmarks Jægerforbund,
idet ministeriet dog – på Rigspolitiets foranledning – skal anmode om, at
visse oplysninger i et bilag til Rigspolitiets supplerende udtalelse
7
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Orientering om udtalelser til Folketingets Ombudsmand om Politiets Våbenregister, fra justitsministeren
(”Projektgrundlag – Nyt våbenregister” af 12. august 2019) ikke sendes i
høring. Det skyldes, at de pågældende oplysninger vurderes at være fortro-
lige efter forvaltningslovens § 27, stk. 2 (om bl.a. statens sikkerhed). Der
vedlægges en version af det omtalte bilag, hvor de nævnte oplysninger er
undtaget, og som derfor kan sendes i høring.
Med venlig hilsen
Peter Hummelgaard
8