Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 106
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 10-03-2023
Enhed: JUR
Sagsbeh.: DEPASTL
Sagsnr.: 2300483
Dok. nr.: 2542539
Folketingets Sundhedsudvalg har den 9. januar 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 24
(Alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Karina Lorentzen
Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 24:
”Vil
ministeren i forlængelse af ministerens svar på SUU alm. del - spm. 701, 2021-22,
oplyse, om de 5 personer, som ifølge svaret aktuelt modtager kønsdriftsdæmpende
medicinsk behandling i regi af Retspsykiatrisk Afdeling Skejby, er anbringelses- eller
behandlingsdømte, eller om der er tale om fængsels- eller forvaringsdømte, hvis be-
handling blev indledt i Herstedvester Fængsel? Hvis det sidstnævnte er tilfældet, be-
des ministeren oplyse, om det herefter er korrekt at forstå ministerens svar således,
at de retspsykiatriske afdelinger under regionerne ikke tilbyder anbringelses- og be-
handlingsdømte seksualkriminelle at påbegynde kønsdriftsdæmpende medicinsk be-
handling, og at det i Danmark således alene er Herstedvester Fængsel, som tilbyder
sædelighedsdømte at indlede en sådan behandling. I bekræftende fald bedes det op-
lyst, med hvilken begrundelse de retspsykiatriske afdelinger afviser at tilbyde denne
behandlingsform.”
Svar:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhen-
tet bidrag fra Justitsministeriet og Danske Regioner, hvortil jeg kan henholde mig.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen oplyst følgende:
”Justitsministeriet
har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse
fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”1.
For så vidt angår den del af spørgsmålet, der vedrører personer, som aktuelt mod-
tager kønsdriftsdæmpende medicinsk behandling i regi af Retspsykiatrisk Afdeling
Skejby, oplyser Herstedvester Fængsel, at der pr. 13. januar 2023 er 10 personer, der
modtager kønsdriftsdæmpende medicinsk behandling i regi af Retspsykiatrisk Afde-
ling Skejby, og som har startet denne behandling i forbindelse med en fængsels- eller
forvaringsdom, der afsonedes i Herstedvester Fængsel.
2.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt det i Danmark alene er Herstedvester
Fængsel, som tilbyder personer, der er dømt for seksualkriminalitet, kønsdriftsdæm-
pende behandling, kan Direktoratet for Kriminalforsorgen oplyse, at i regi af kriminal-
forsorgen er det alene Herstedvester Fængsel, som forestår iværksættelse af køns-
driftsdæmpende medicinsk behandling.
Det er et behandlingstilbud, der er forbeholdt indsatte, hvor alle andre behandlings-
muligheder ikke vurderes tilstrækkeligt recidivhæmmende. Behandlingen anvendes