REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 104: Notits om de foreløbige erfaringer med videoafhøring af forurettede i voldtægtssager, fra justitsministeren

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 104
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

10. marts 2023

Strafferetskontoret

Rune Kistrup

2022-730-0458

2651984

Notits om de foreløbige erfaringer med videoafhøring

af forurettede i voldtægtssager

1. Indledning

Siden den 1. januar 2022 har det været muligt for politiet at tilbyde personer,

der anmelder at have været udsat for voldtægt, at politiets afhøring af ved-

kommende optages på video med henblik på anvendelse af optagelsen som

bevis under retssagens hovedforhandling. Efter de tidligere regler kunne der

som udgangspunkt kun ske videoafhøring i sager om voldtægt, hvis foruret-

tede var under 15 år.

Indførelsen af muligheden for videoafhøring af forurettede på 15 år eller

derover i voldtægtssager var en del af flerårsaftalen om politiets og ankla-

gemyndighedens økonomi 2021-2023. Initiativet tog afsæt i en anbefaling

fra et ekspertpanel, der i 2018 og 2019 var nedsat for bl.a. at se nærmere på

voldtægtsofres vej gennem retssystemet og forebyggelse af voldtægter. Eks-

pertpanelet pegede bl.a. på, at den første afhøring af forurettede og tilstræk-

kelig dokumentation heraf har en vigtig betydning for sagens efterfølgende

behandling og vurdering. Samtidig havde psykologer og flere ofre for

voldtægt i offentligheden peget på, at gentagne afhøringer, herunder navnlig

vedrørende de seksuelle handlinger i voldtægten, virkede traumatiserende.

Justitsministeriet er efterfølgende blevet bekendt med, at ordningen kun an-

vendes i begrænset omfang i praksis, hvilket bl.a. kan skyldes, at nogle bi-

standsadvokater fraråder forurettede at blive videoafhørt.

Problemstillingen blev bl.a. rejst i forbindelse med et spørgsmål fra Folke-

tingets Retsudvalg stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 104: Notits om de foreløbige erfaringer med videoafhøring af forurettede i voldtægtssager, fra justitsministeren

Der henvises til Justitsministeriets besvarelse af 18. marts 2022 af spørgs-

mål nr. 613 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

Justitsministeriet har efterfølgende drøftet bistandsadvokaternes bekymrin-

ger, jf. pkt. 3 nedenfor, på et møde med repræsentanter fra Advokatsamfun-

det med deltagelse af Rigsadvokaten og Rigspolitiet. Til brug for mødet har

Rigsadvokaten og Rigspolitiet foretaget en høring af landets politikredse om

deres foreløbige erfaringer med ordningen.

Det er Justitsministeriets samlede vurdering, at der på nuværende tidspunkt

ikke er grundlag for at justere på ordningen om videoafhøring af forurettede

i voldtægtssager, da det nuværende erfaringsgrundlag er for sparsomt. Mi-

nisteriet vil dog igangsætte en evaluering af ordningen ved udgangen af

2023, når ordningen har været i kraft i 2 år.

Nedenfor beskrives formålet med og indholdet af retsplejelovens regler om

videoafhøring i voldtægtssager (pkt. 2). Derefter redegøres der for de udfor-

dringer, som Advokatsamfundet, Rigsadvokaten og Rigspolitiet har peget

på, og Justitsministeriets overvejelser i den forbindelse (pkt. 3).

2. Det juridiske grundlag

Når politiet modtager en anmeldelse fra en person, der angiver at have været

udsat for en voldtægt, jf. straffelovens § 216, eller voldtægt ved andet seksu-

elt forhold end samleje, jf. straffelovens § 225, jf. § 216, skal politiet ved

den første egentlige afhøring af forurettede tilbyde den pågældende video-

afhøring. Der er tale om et tilbud til forurettede, og den forurettede har så-

ledes mulighed for at fravælge videoafhøring og i stedet afgive forklaring

til politiet uden brug af video. Et fravalg af videoafhøring vil samtidig be-

tyde, at forurettede ved en evt. senere hovedforhandling af straffesagen i

retten vil skulle afgive fuld forklaring og ikke – som det er udgangspunktet

i tilfælde af videoafhøring – vedstå sin videooptagne forklaring og besvare

supplerende spørgsmål.

Optagelsen af videoafhøringen kan forevises under sagens behandling i ret-

ten som en del af bevisførelsen, jf. retsplejelovens § 872. I praksis vil den

forurettede under hovedforhandlingen blive spurgt, om vedkommende kan

vedstå sig den videooptagne forklaring, hvorefter anklageren og forsvarsad-

vokaten får mulighed for at stille supplerende spørgsmål til den forurettede.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 104: Notits om de foreløbige erfaringer med videoafhøring af forurettede i voldtægtssager, fra justitsministeren

Det fremgår af forarbejderne

, at videoafhøring af den forurettede skal gen-

nemføres hurtigst muligt og som udgangspunkt inden for 4 uger. Det kan i

nogle tilfælde af hensyn til efterforskningen og sagens oplysning være hen-

sigtsmæssigt, at videoafhøringen først gennemføres, når der i den indle-

dende efterforskning er skabt større klarhed over hændelsesforløbet. Det vil

dog på samme måde som efter videoafhøringsordningen for navnlig børn og

unge være et krav, at hensynet til at beskytte den forurettede ikke taler imod,

at videoafhøring først foretages på et senere tidspunkt.

Politiets videoafhøring af den forurettede gennemføres i et særligt indrettet

lokale og skal i videst muligt omfang foretages af særligt uddannede afhø-

rere. I afhøringslokalet skal der som udgangspunkt alene være den foruret-

tede og afhøreren til stede. Forsvarsadvokaten, bistandsadvokaten og de øv-

rige personer, der overværer afhøringen, vil skulle befinde sig i et andet lo-

kale (monitorrummet) og stille spørgsmål efter behov. Anklageren kan også

overvære afhøringen i monitorrummet og stille spørgsmål efter behov.

Den mistænkte har ikke adgang til at overvære videoafhøringen, jf. retsplej-

elovens § 745 e, stk. 3, 1. pkt. Den mistænkte skal dog snarest muligt have

adgang til sammen med sin forsvarer at gennemse videooptagelsen hos po-

litiet, jf. retsplejelovens § 745 e, stk. 3, 2. pkt.

3. Udfordringer ved de nuværende regler om videoafhøring i voldtægts-

sager

I det følgende gennemgås de udfordringer, som Advokatsamfundet, Rigs-

advokaten og Rigspolitiet har peget på, samt Justitsministeriets overvejelser

i den forbindelse.

3.1. Bistandsadvokatens tilstedeværelse i monitorrummet

3.1.1.

Repræsentanterne fra Advokatsamfundet har anført, at det er proble-

matisk, at bistandsadvokaten ikke fysisk må sidde ved siden af den foruret-

tede under videoafhøringen, men i stedet skal opholde sig i monitorrummet.

Dette indebærer, at den forurettede ikke har adgang til bistandsadvokatens

støtte, bistand og vejledning under afhøringen, hvilket stiller den forurettede

ringere end ved en fonetisk (lydoptaget) afhøring.

Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 14 som fremsat, s. 25.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 104: Notits om de foreløbige erfaringer med videoafhøring af forurettede i voldtægtssager, fra justitsministeren

Rigspolitiet har oplyst, at flere politikredse har udtrykt bekymring for, at det

vil være uhensigtsmæssigt for kontaktetableringen mellem afhøreren og den

forurettede samt virke forstyrrende på afhøringen, hvis bistandsadvokaten

opholder sig i afhøringsrummet. Rigspolitiet har i den forbindelse henledt

opmærksomheden på, at der på trods heraf bør være mulighed for, at bi-

standsadvokaten i helt særlige tilfælde, såfremt dette efter en konkret vur-

dering er påkrævet af hensyn til den forurettede, kan opholde sig i afhørings-

rummet.

3.1.2.

Efter retsplejelovens § 741 c, stk. 1, har bistandsadvokaten adgang til

at overvære afhøringer af den forurettede såvel hos politiet som i retten samt

ret til at stille yderligere spørgsmål til den forurettede.

Normalt vil bistandsadvokaten sidde fysisk ved siden af den forurettede un-

der afhøringen hos politiet, så advokaten har mulighed for at vejlede og

støtte den pågældende. I sager, hvor der skal foretages en videoafhøring, er

det dog kun afhøreren og den forurettede, som må være til stede i afhørings-

lokalet. Derudover kan der være en tolk, hvis der er behov for det. Bistands-

advokaten og de øvrige personer, som overværer afhøringen, vil i stedet

skulle befinde sig i et andet lokale (monitorrum).

Ved videoafhøringer af

børn og unge må der i afhøringslokalet normalt også kun være barnet eller

den unge samt afhøreren til stede. Derudover kan der være en tolk, hvis der

er behov for det. Hvis der er et særligt behov for at styrke barnets eller den

unges tryghed, kan der dog tillige være en ”tryghedsskabende person” til

stede i afhøringslokalet, men bistandsadvokaten skal opholde sig i monitor-

rummet.

Det er Justitsministeriets umiddelbare vurdering, at videoafhøringen risike-

rer at blive svækket som bevis, hvis bistandsadvokaten får mulighed for at

opholde sig i afhøringslokalet, idet bistandsadvokatens tilstedeværelse vil

kunne påvirke forurettede og dermed dennes forklaring, idet en forurettet i

en sårbar position nødvendigvis vil søge kontakt med bistandsadvokaten,

herunder ved at holde øje med bistandsadvokatens reaktioner på det, som

bliver forklaret af den forurettede. Samtidig risikerer kontakten mellem den

særligt uddannede afhører og forurettede at blive forringet, hvilket er egnet

til at svække resultatet af afhøringen.

3.2. Videoafhøringen får karakter af en ekstra afhøring

Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om videoafhøring i voldtægtssager, pkt. 2.3.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 104: Notits om de foreløbige erfaringer med videoafhøring af forurettede i voldtægtssager, fra justitsministeren

3.2.1.

Repræsentanterne fra Advokatsamfundet har desuden anført, at

mange forurettede har en forventning om, at de kan slippe for at afgive for-

klaring i retten eller i det mindste kun skal svare på få supplerende spørgs-

mål, hvis de bliver videoafhørt, hvilket ikke stemmer overens med bistands-

advokaternes forventning til, hvordan afhøringer under hovedforhandlin-

gerne vil forløbe, hvis sagerne kommer for retten.

Det blev i den forbindelse bemærket af Rigsadvokaten og Rigspolitiet, at

politikredsene har oplyst, at der er risiko for, at afhøringstemaet på tidspunk-

tet for videoafhøringen afviger fra det bevistema, der foreligger under ho-

vedforhandlingen, og at forsvareren af taktiske årsager kan vælge ikke at

stille supplerende spørgsmål under videoafhøringen for i stedet at stille

spørgsmålene i retten, hvilket kan medføre, at også anklageren kan føle sig

nødsaget til at stille flere supplerende spørgsmål. Konsekvensen heraf kan

være, at den forurettede risikerer at skulle besvare så mange supplerende

spørgsmål, at afhøringen i retten reelt får karakter af en egentlig genafhø-

ring. Derudover kan det forekomme, at forurettede efterfølgende husker

hændelsen anderledes og derfor skal uddybe eller ændre sin tidligere forkla-

ring.

3.2.2.

En forurettet, der er videoafhørt i medfør af retsplejelovens § 745 e,

stk. 1, nr. 5, det vil sige en forurettet på 15 år eller derover i en voldtægtssag,

har pligt til at møde som vidne i retten. Vidnepligten indebærer, at foruret-

tede vil skulle svare på, om vedkommende kan vedstå sig sin videooptagne

forklaring samt svare på spørgsmål i øvrigt.

Det er forudsat i forarbejderne

, at de supplerende spørgsmål ikke bør have

karakter af en egentlig genafhøring af forurettede, og at spørgsmål til for-

hold, der efter rettens vurdering er tilstrækkeligt belyst ved videoafhøringen,

bør afskæres i medfør af retsplejelovens § 864, efter hvilken retten kan be-

slutte at afslutte bevisførelsen enten i det hele eller om et enkelt punkt, inden

alle beviserne er fremført.

Der vil dog i praksis ofte kunne være tale om en vanskelig balancegang, da

det har afgørende betydning for retssikkerheden og den tiltaltes mulighed

for at varetage sit forsvar, at forsvareren kan stille supplerende spørgsmål.

Det vil efter Justitsministeriets vurdering ikke være forsvarligt fra lovgivers

side at foreslå regler om begrænsning af adgangen til at stille spørgsmål til

forurettede. Det må i stedet bero på den konkrete retsledelse.

Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 14 som fremsat, s. 64.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 104: Notits om de foreløbige erfaringer med videoafhøring af forurettede i voldtægtssager, fra justitsministeren

Efter Justitsministeriets vurdering kan en del af udfordringen løses ved, at

politiet gennemfører videoafhøringen på et senere tidspunkt i efterforsk-

ningsfasen, men dette kan dog samtidig afføde andre udfordringer i sagen.

Hvorvidt der bør ske en forlængelse af den tidsperiode, inden for hvilken

politiet skal foretages videoafhøringen, beror således på en afvejning af flere

– til dels modsatrettede – hensyn, herunder hensynet til efterforskningen og

sagens oplysning samt hensynet til at få afhørt den forurettede inden en evt.

behandling af forurettede.

Det fremgår herom af forarbejderne, at videoafhøring af den forurettede skal

gennemføres hurtigst muligt og som udgangspunkt inden for 4 uger. Formå-

let med at afhøre den forurettede på et tidligt tidspunkt er at sikre den foru-

rettedes erindring om forholdet og at skåne den forurettede for at blive afhørt

på et tidspunkt, hvor en eventuel behandling af den forurettede er i gang.

Herudover kan en afhøring inden for kort tid efter anmeldelsen være med til

at mindske forurettedes egen frygt for at glemme væsentlige detaljer.

Det fremgår endvidere af forarbejderne

, at det i nogle tilfælde af hensyn til

efterforskningen og sagens oplysning kan være hensigtsmæssigt, at video-

afhøringen først gennemføres, når der i den indledende efterforskning er

skabt større klarhed over hændelsesforløbet. Det er dog et krav, at hensynet

til at beskytte den forurettede ikke taler imod, at videoafhøring først foreta-

ges på et senere tidspunkt.

Fordelen ved at gennemføre videoafhøringen på et senere tidspunkt er, at

der generelt vil være større klarhed over bevistemaet i sagen, når videoaf-

høringen gennemføres, hvilket vil gøre det nemmere at skære afhøringen til

og få stillet de rigtige spørgsmål. Omvendt kan det dog anføres, at en sådan

ændring netop går imod et af hovedformålene med videoafhøringsordnin-

gen, som er at få sikret den forurettedes forklaring på et så tidligt tidspunkt

som muligt og skåne den forurettede for at afgive forklaring efter, at en

eventuel behandling, f.eks. terapi, er sat i gang.

Det bemærkes, at det kan forlænge sagsbehandlingstiden i de enkelte straf-

fesager, hvis videoafhøringen gennemføres på et senere tidspunkt, idet vi-

deoafhøringen ofte er et af de vigtigste beviser i sagen. Det vil kunne van-

skeliggøre politiets og anklagemyndighedens mulighed for at opfylde de

Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 14 som fremsat, s. 25.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 104: Notits om de foreløbige erfaringer med videoafhøring af forurettede i voldtægtssager, fra justitsministeren

måltal, der politisk er opsat for sager om personfarlig kriminalitet, herunder

voldtægt, som navnlig har til formål, at forurettede hurtigst muligt kan

komme videre i sin tilværelse.

3.3. Ubehaget ved at overvære afspilningen af sin egen videoafhøring

3.3.1.

Repræsentanterne fra Advokatsamfundet har derudover anført, at det

for nogle forurettede virker ubehageligt at skulle overvære afspilningen af

sin egen videoafhøring i retten.

3.3.2.

Som det fremgår af forarbejderne

, var Justitsministeriet i sin tid op-

mærksom på, at fremgangsmåden ved videoafhøringer i voldtægtssager ikke

giver forsvareren de samme muligheder for at afhøre vidnet som ved afhø-

ring under hovedforhandlingen, hvilket kan forringe tiltaltes mulighed for

at varetage sit forsvar. Justitsministeriet fandt dog, at de retssikkerhedsmæs-

sige betænkeligheder i det væsentligste kunne imødegås ved, at forurettede

skulle møde i retten og blive spurgt, om vedkommende kan vedstå sig sin

videooptagne forklaring, og besvare supplerende spørgsmål.

Forudsætningen for at kunne tage stilling til, om forurettede kan vedstå sig

sin forklaring, er, at den forurettede ser eller i det mindste lytter til afspil-

ningen af den videooptagne forklaring. Det er Justitsministeriets vurdering,

at det vil indebære en væsentlig forringelse af retssikkerheden, hvis foruret-

tede ikke overværer afspilningen af den videooptagne forklaring i retten.

Det bemærkes, at forurettede har mulighed for at fravælge videoafhørings-

ordningen.

3.4. Mistænktes mulighed for at gennemse forurettedes forklaring forud for

sin egen afhøring

3.4.1.

Repræsentanterne fra Advokatsamfundet har oplyst, at det kan være

forbundet med et stort ubehag for den forurettede, at den mistænkte har mu-

lighed for at gennemse videoafhøringen, inden der er taget stilling til tilta-

lespørgsmålet og sagens oversendelse til retten, idet den forurettede befinder

sig i en sårbar situation på optagelsestidspunktet. Derudover rummer en vi-

deoafhøring væsentligt flere intime og personlige detaljer end en almindelig

forklaring til politirapport, hvilket ligeledes kan være med til at øge ubeha-

get.

Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 14 som fremsat, s. 24.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 104: Notits om de foreløbige erfaringer med videoafhøring af forurettede i voldtægtssager, fra justitsministeren

Rigspolitiet har oplyst, at den mistænktes mulighed for at gennemse foru-

rettedes forklaring forud for egen afhøring hos politiet kan føre til, at den

mistænkte har mulighed for at tilpasse sin forklaring ud fra den forurettedes

forklaring, ligesom mistænktes erindring om det passerede kan blive ”foru-

renet” af forurettedes forklaring.

3.4.2.

Det fremgår af retsplejelovens § 745 e, stk. 3, 1. pkt., at den, der er

mistænkt eller sigtet, ikke har adgang til at overvære videoafhøringen. I ste-

det skal den pågældende snarest muligt have adgang til sammen med sin

forsvarer at gennemse videooptagelsen hos politiet, jf. retsplejelovens § 745

e, stk. 3, 2. pkt. Herved får den mistænkte/sigtede mulighed for at vurdere,

om den forurettedes forklaring giver anledning til at anmode om, at der stil-

les yderligere spørgsmål til den pågældende.

Ifølge forarbejderne til retsplejelovens § 745 e, stk. 3

, bør det tilstræbes, at

den mistænkte/sigtede gennemser videooptagelsen så hurtigt som muligt ef-

ter gennemførelsen af videoafhøringen – eventuelt samme dag – og så vidt

muligt inden for en til to uger efter afhøringen.

Hvis den mistænkte eller forsvareren vil modsætte sig, at videoafhøringen

anvendes som bevis under hovedforhandlingen, skal den pågældende senest

4 uger efter videoafhøringens foretagelse indbringe spørgsmålet for retten,

jf. retsplejelovens § 745 e, stk. 4, 1. pkt.

Da den mistænkte/sigtede ikke har adgang til at overvære afhøringen af den

forurettede, tilsiger hensynet til mistænktes/sigtedes retssikkerhed, at den

pågældende skal have mulighed for at gennemse videoen sammen med sin

forsvarer med henblik på at vurdere, om der skal stilles supplerende spørgs-

mål ved en evt. genafhøring. Forsvareren vil ofte først være i stand til at

stille relevante spørgsmål til den forurettede efter at have gennemset vi-

deoen sammen med den mistænkte/sigtede. Det er derfor væsentligt, at den

tiltalte får mulighed for at gennemse videoafhøringen i god tid, inden der

rejses tiltale i sagen.

Det bemærkes, at forurettede har mulighed for at fravælge videoafhørings-

ordningen.

3.5. Muligheden for at føre tiltalte ud under forurettedes forklaring

Folketingstidende 2002-03, tillæg A, L 117 som fremsat, s. 35.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 104: Notits om de foreløbige erfaringer med videoafhøring af forurettede i voldtægtssager, fra justitsministeren

3.5.1.

Endelig oplyste repræsentanterne fra Advokatsamfundet, at nogle bi-

standsadvokater har den opfattelse, at der ikke kan gives tilladelse til, at til-

talte føres ud af retten under afspilningen af videoafhøringen, hvorfor de

fraråder deres klienter at tage imod tilbuddet om videoafhøring af denne

grund.

Rigsadvokaten har oplyst, at der er kendskab til, at Østre Landsret i en ken-

delse af 2. februar 2023 uden yderligere begrundelse har bemærket, at der

ikke er hjemmel i retsplejelovens § 856, stk. 1, til at bestemme, at tiltalte

skal føres ud under afspilningen af videoafhøringen. Det kan på den bag-

grund overvejes at præcisere bestemmelsen, så den udtrykkeligt omfatter

hele afhøringen af vidnet, herunder også afspilningen af videoafhøringen i

voldtægtssager.

3.5.2.

Det følger af retsplejelovens § 856, stk. 1, at retten kan beslutte, at

tiltalte skal forlade retslokalet, mens et vidne afhøres, når særegne grunde

taler for, at en uforbeholden forklaring ellers ikke kan opnås.

Efter retsplejelovens § 845, stk. 1, nr. 6, kan retten desuden efter anmodning

fra anklagemyndigheden, forsvareren eller et vidne forud for hovedforhand-

lingen træffe afgørelse om, at tiltalte skal forlade retslokalet, mens et vidne

afhøres, jf. § 856, stk. 1, 4 eller 8. Det er op til retsformanden at vurdere, om

der på dette tidspunkt forud for hovedforhandlingen er grundlag for at fast-

slå, at tiltaltes tilstedeværelse i retten vil kunne afholde vidnet fra at afgive

en sandfærdig forklaring. Det betyder, at forurettede efter anmodning i prak-

sis i nogle tilfælde vil kunne få afklaret på forhånd, om tiltalte vil være til

stede under forurettedes supplerende afhøring under hovedforhandlingen.

Det følger af retsplejelovens § 741 a, stk. 2, 1. pkt., at retten beskikker en

bistandsadvokat for forurettede i voldtægtsager, medmindre den pågæl-

dende efter at være vejledt om retten til beskikkelse af advokat frabeder sig

det. Bistandsadvokaten vil bl.a. kunne hjælpe med at fremsætte begæring

efter retsplejelovens § 845, stk. 1, om forhåndsafgørelse om, at tiltalte skal

forlade retslokalet, mens et vidne afhøres.

Det bemærkes, at Justitsministeriet tidligere har tilkendegivet, at udvidelsen

af retsplejelovens § 745 e til at omfatte mulighed for videoafhøringer af

forurettede i voldtægtssager ikke medførte ændringer i adgangen efter § 856,

stk. 1, til, at retten kan beslutte, at den tiltalte skal forlade retslokalet, mens

et vidne afhøres, og at retten derfor også i straffesager, hvor forurettedes

forklaring afgives med udgangspunkt i en afspilning af den optagede afhø-

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 104: Notits om de foreløbige erfaringer med videoafhøring af forurettede i voldtægtssager, fra justitsministeren

ring hos politiet, efter en konkret vurdering kan træffe afgørelse om, at den

tiltalte skal forlade retslokalet, imens afhøringen afspilles, og forurettede af-

giver forklaring. Der henvises til Justitsministeriets besvarelse af 18. marts

2022 af spørgsmål nr. 613 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

4. Samlet vurdering

Udvidelsen af videoafhøringsordningen i retsplejelovens § 754 e trådte i

kraft den 1. januar 2022, og ordningen har således kun været i kraft i en

kortere periode.

Rigsadvokaten og Rigspolitiet har bl.a. oplyst, at der er begrænsede erfarin-

ger med ordningen i sin helhed og særligt for så vidt angår afspilningen af

videooptagne forklaringer i retten.

Det er Justitsministeriets samlede vurdering, at der på nuværende tidspunkt

ikke er grundlag for at justere på ordningen om videoafhøring af forurettede

i voldtægtssager, da det nuværende erfaringsgrundlag er for sparsomt.

Justitsministeriet vil igangsætte en evaluering af ordningen ved udgangen af

2023, når ordningen har været i kraft i 2 år.