Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Spørgsmål 741
Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Miljøministeren
24. august 2023
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
MOF alm. del
Spørgsmål 741
Vil ministeren som opfølgning på ministerens svar på MOF alm. del - spørgsmål 315
besvare følgende spørgsmål:
– Kan ministeren oplyse, om det er korrekt forstået ud fra svarerne på MOF alm. del
- spørgsmålene 312-317, at Miljøministeriet ikke kan kvantificere, hvilken effekt mus-
lingeskrab har på miljøtilstanden i Isefjorden, hverken mht. udbredelsen af ålegræs,
bunddyrsamfundets tilstand, reduktion af havbundens evne til fjernelse af kvælstof
ved denitrifikation, reduktion af havbundens oplagring af organisk stof og frigivelse fra
havbunden af næringssalte og miljøfarlige stoffer til vandfasen ved skrab?
– Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af MOF alm. del - spørgsmål 314 og 315
oplyse, hvorledes der fremadrettet vil blive tilvejebragt en viden, der belyser muslin-
gefiskeriets effekter for bunddyrene, udbredelsen af rodfæstede planter, frigivelse af
miljøfarlige forurenende stoffer og kvælstoffjernelse ved denitrifikation i Isefjord, når
Miljøstyrelsen ikke har planer herom? Ministeren bedes desuden oplyse, om ministe-
ren finder, at det er nødvendigt at tilvejebringe denne viden, således at indsatserne for
at opnå god økologisk tilstand i fjorden kan målrettes mod ”kilderne” til den manglende
målopfyldelse.
– Vil ministeren redegøre for, om det er i overensstemmelse med vandrammedirekti-
vet, at den samlede økologiske tilstand i kystvandene opgøres på baggrund af tre
indikatorer for hhv. ’rodfæstede bundplanter’, ’klorofyl’ og ’bentiske invertebrater’, når
kystvandes økologiske tilstand efter direktivet udover de nævnte også skal bedømmes
på kvalitetselementet nationalt specifikke miljøfarlige stoffer (hvorom vandområdeplan
2021-2027 viser, at antallet i god, ikke-god og ukendt tilstand i de 109 kystvande i
VOP3 er henholdsvis 5, 104 og 0)?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marianne Bigum (SF).
På udvalgets vegne
Hans Kristian Skibby
formand
1/1