Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Spørgsmål 568
Offentligt
2707575_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Miljøministeren
16. maj 2023
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
MOF alm. del
Spørgsmål 568
EU's Biodiversitetsstrategi fastsætter mål på EU-niveau om, at der på landarealet sikres
30 pct. til natur, hvoraf de 20 pct. vil være ”beskyttet” og de resterende 10 pct. ”strengt
beskyttet”.
• Vil ministeren oplyse, om det er korrekt, at der i de 20 pct. ”beskyttede” naturområder vil
kunne opretholdes indtægter fra naturvenlig drift, som f.eks. kødproduktion fra græssen-
de dyr med mere, inden for rammerne af definitionen af ”beskyttede” naturområder?
• Vil ministeren oplyse, om det er korrekt at de 10 pct. ”strengt beskyttede” naturområder
vil kunne bidrage med økosystemtjenester, som f.eks. grundvands- eller drikkevandsbe-
skyttelse, klimasikring i form af genskabte vådområder, CO2 tilbageholdelse samt reduk-
tion af udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet og dermed bidrag til opnåelse af
udestående forpligtelser i vandrammedirektivet?
• Vurderer ministeren, at forøgelse af det danske naturareal igennem bl.a. øget anvendel-
se af multifunktionel jordfordeling rummer et stort potentiale for at løse bundne opgaver
som bl.a. drikkevandsbeskyttelse, klimasikring af byer, reduktion af næringsstofudvask-
ning til vandmiljøet med mere i såvel ”beskyttede” som ”strengt beskyttede” områder?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marianne Bigum (SF).
Spørgsmålet ønskes besvaret senest den 27. juni 2023.
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Hans Kristian Skibby
formand
1/1