Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Spørgsmål 566
Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Miljøministeren
16. maj 2023
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
MOF alm. del
Spørgsmål 566
På Miljøministeriets hjemmeside angives en opgørelse over udviklingen i arealet, som er
natur beskyttet under naturbeskyttelseslovens § 3. Tabellen viser, at det samlede areal,
som er § 3-beskyttet natur, i perioden 1996-2016 er vokset med ca. et procentpoint, fra
godt 9 pct. af landarealet til godt 10 pct. af landarealet. Der henvises til ”Arealopgørelse
over § 3 natur”, www.mst.dk.
• Vil ministeren oplyse, om det er korrekt, at dansk lovgivning alene forpligter myndighe-
derne med bindende mål for udvikling i naturens udbredelse og kvalitet i Natura 2000
områderne?
• Vil ministeren oplyse, om væksten i andelen af § 3-beskyttet natur overvejende er
knyttet til arealer beliggende i Natura 2000 områder?
• Vil ministeren give sin vurdering af årsagen til, at andelen af § 3-beskyttet natur ikke
synes at være i en væsentlig positiv udvikling, herunder vurdere om dette kan skyldes,
at landmænd og skovejere oplever negative incitamenter og barrierer i lovgivning og
aftalemuligheder, som ikke ansporer dem til at genskabe mere natur?
• Vil ministeren give sin vurdering af, om der er behov for i højere grad at gøre det
attraktivt for private jordejere at genskabe og varetage natur?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marianne Bigum (SF).
Spørgsmålet ønskes besvaret senest den 27. juni 2023.
På udvalgets vegne
Hans Kristian Skibby
formand
1/1