Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Spørgsmål 508
Offentligt
2701357_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
4. maj 2023
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
MOF alm. del
Spørgsmål 508
Torsdag den 23. marts 2023 udsendte Europa-kommissionen resultaterne af deres koor-
dinerede indsats mod honningforfalskning, jf. JRC nyheden ”Fødevaresvindel: Hvor ægte
er din honning?”, Det Fælles Forskningscenter, den 23. marts 2023. Heraf fremgår at
46 pct. af 320 honninger importeret fra ikke-EU-lande gav anledning til mistanke om
forfalskning. Af de 320 honninger var 6 honninger udvalgt hos dansk importør, og af disse
var der mistanke om forfalskning i to tilfælde.
1. Vil ministeren arbejde for en mere præcis oprindelsesmærkning af importeret honning,
således at den nugældende mulighed for at mærke importerede blandingshonninger med
begreberne ’blanding af honning fra EU-lande’, ’blanding af honning fra EU-lande og
ikke-EU-lande’ og ’blanding af honning fra ikke-EU-lande’ erstattes af et krav om, at
præcise oprindelseslande skal være angivet med anførelse af procentdele i blandingen?
2. Vil ministeren arbejde for, at der på EU-niveau afsættes yderligere ressourcer til udvik-
ling og akkreditering af analysemetoder til kontrol af honninger?
3. Vil ministeren støtte de danske nationale myndigheders systematiske test af importere-
de honninger?
4. Vil ministeren støtte et forslag, hvor EU kan bevilge mere støtte til nationale myndig-
heder for at øge deres kapacitet til at forhindre forfalskning og handel med svigagtig
honning?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Carsten Bach (LA).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Hans Kristian Skibby
formand
1/1