Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Spørgsmål 333
Offentligt
2677670_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Miljøministeren
17. marts 2023
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
MOF alm. del
Spørgsmål 333
Vil ministeren for hvert af aktivstofferne oplistet nedenfor fra grundnotatet om aktivstoffer i
plantebeskyttelsesmidler jf. MOF alm. del – bilag 199, præcisere de erhvervsøkonomiske
konsekvenser, der omtales i grundnotatet, ved at anvende alternativer til pesticider med
disse aktivstoffer, herunder mekaniske metoder og økologisk produktion?
– Dimethomorph. Anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i kartofler, løg og
skalotteløg. Der foreligger endnu ikke en EFSA konklusion for fornyelsen, men stof-
fet er opført som hormonforstyrrende i både mennesker og ikke-mål organismer på
EFSA’s liste over stoffer der er i clock-stop pga undersøgelse af hormonforstyrrende
egenskaber.
– Ethephon, anvendes til vækstregulering af Nordmannsgran til juletræer. Der foreligger
endnu ikke en EFSA konklusion i forbindelse med revurderingen.
– Folpet. Anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i korn. Der foreligger endnu
ikke en EFSA konklusion i forbindelse med revurderingen.
– Milbemectin. Anvendes til bekæmpelse af insekter i æbler og pærer på friland, samt i
prydplanter og jordbær på friland og i væksthus. Der foreligger endnu ikke en EFSA
konklusion i forbindelse med revurderingen.
– Phenmedipham. Anvendes til ukrudtsbekæmpelse i jordbær, rødbeder og bederoer.
Der foreligger ikke en endelig version af EFSA’s konklusion, men der er offentliggjort
en konklusion i 2018 hvor der er kritiske områder for mennesker sundhed.
– Propamocarb. Anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i en række afgrøder.
Der foreligger endnu ikke en EFSA konklusion i forbindelse med revurderingen.
– Prothioconazol. Anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i korn. Der foreligger
endnu ikke en EFSA konklusion i forbindelse med revurderingen.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Carl Valentin (SF).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Hans Kristian Skibby
formand
1/1