Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Spørgsmål 332
Offentligt
2677667_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Miljøministeren
17. marts 2023
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
MOF alm. del
Spørgsmål 332
Ifølge forordning 1107/2009 om markedsføring af pesticider kan stoffer med hormonfor-
styrrende egenskaber ikke markedsføres, hvis de kan være skadelige for mennesker eller
for arter der ikke er målorganisme. Dette gælder dog ikke hvis udsættelsen for stoffet
er ubetydelig under anvendelse eller hvis der er tale om anvendelse i en situation hvor
der er brug for at kontrollere en alvorlig trussel mod plantesundheden som ikke kan
håndteres med andre midler, herunder ikke kemiske metoder. Der er med grundnotatet
om aktivstoffer i plantebeskyttelsesmidler jf. MOF alm. del - bilag 199 lagt op til at
Danmark kan stå overfor et forbud mod anvendelse af nedenstående aktivstoffer fordi
de mistænkes for at have hormonforstyrrende egenskaber. Vil ministeren redegøre – for
hvert af stofferne oplistet nedenfor fra grundnotatet om aktivstoffer i plantebeskyttelses-
midler for om regeringen vil dispensere for EU-forbud og -begrænsninger af hensyn til de
erhvervsøkonomiske konsekvenser såfremt en EFSA konklusion vedr. aktivstofferes hor-
monforstyrrende effekter betyder forbud eller begrænsninger af anvendelse af pesticider
med disse aktivstoffer i EU?
– Dimethomorph. Anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i kartofler, løg og
skalotteløg. Der foreligger endnu ikke en EFSA konklusion for fornyelsen, men stof-
fet er opført som hormonforstyrrende i både mennesker og ikke-mål organismer på
EFSA’s liste over stoffer der er i clock-stop pga. undersøgelse af hormonforstyrrende
egenskaber.
– Ethephon. Aanvendes til vækstregulering af Nordmannsgran til juletræer. Der forelig-
ger endnu ikke en EFSA konklusion i forbindelse med revurderingen.
– Folpet. Anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i korn. Der foreligger endnu
ikke en EFSA konklusion i forbindelse med revurderingen.
– Milbemectin. Anvendes til bekæmpelse af insekter i æbler og pærer på friland, samt i
prydplanter og jordbær på friland og i væksthus. Der foreligger endnu ikke en EFSA
konklusion i forbindelse med revurderingen.
– Phenmedipham. Anvendes til ukrudtsbekæmpelse i jordbær, rødbeder og bederoer.
Der foreligger ikke en endelig version af EFSA’s konklusion, men der er offentliggjort
en konklusion i 2018 hvor der er kritiske områder for mennesker sundhed.
– Propamocarb. Anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i en række afgrøder.
Der foreligger endnu ikke en EFSA konklusion i forbindelse med revurderingen.
– Prothioconazol. Anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i korn. Der foreligger
endnu ikke en EFSA konklusion i forbindelse med revurderingen.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Carl Valentin (SF).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
1/2
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Spørgsmål 332: Spm. om redegøre stofferne fra grundnotatet om aktivstoffer i plantebeskyttelsesmidler
På udvalgets vegne
Hans Kristian Skibby
formand