Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Spørgsmål 31
Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Miljøministeren
17. januar 2023
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
MOF alm. del
Spørgsmål 31
Miljøstyrelsen oplyste i 2021 at 12 virksomheder afventer en ny miljøgodkendelse fra
Miljøstyrelsen til udledning af spildevand, og at ca. 15 virksomheder skal have revurderet
deres miljøgodkendelse, jf. artiklen ”Jurister: Miljøstyrelsen blåstempler ulovlig udledning
af miljøfarlige stoffer”´, dr.dk, den 8. januar 2023. Ministeren bedes fremsende en liste
med navnene på de 27 virksomheder med angivelse af den økologiske og kemiske
tilstand i recipienten. Hvilke virksomheder og renseanlæg står overfor at skulle have
en ny eller revideret miljøgodkendelse fra kommunerne? Er der virksomheder, som har
opereret med forældede miljøgodkendelser og hvor længe i så fald? Mener ministeren, at
der skal gives udledningstilladelser i de tilfælde, hvor der ikke er viden om den økologiske
og kemiske tilstand i det vandmiljø, som der søges om tilladelse til at udlede til?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marianne Bigum (SF).
På udvalgets vegne
Hans Kristian Skibby
formand
1/1