MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Spørgsmål 164: Spm. om de klagepunkter, der anføres i det vedlagte Facebook-opslag fra 7 dyrlæger om måden, myndighederne ifølge dyrlægerne agerer og håndterer anmeldelser af Molslaboratoriet på

Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Spørgsmål 164
Offentligt

Lene Kattrup

15. januar

13.27

SYV DYRLÆGER KLAGER

Vi er syv dyrlæger, der har klaget til politiet og Fødevarestyrelsen over deres ageren/måde at håndtere

anmeldelser på, når det drejet sig om Molslaboratoriet.

Vores klage er over valgt undersøgelsesmetode, det veterinærfag lige samt sagens håndtering og en manglende

lighed for loven ift bevægelsesproblemer, manglende hov-/klovepleje og defekte/syge hove observeret

i løbet af

2022 hos heste og kvæg på Molslaboratoriet

Det kunne også have været ft huld, pligten til at ernære de dyr, man holder efter deres behov, pligten til at pleje

og passe dyr, man holder, med omsorg mm, som det forlanges i

i dyrevelfærdsloven og andre regler vedr.

dyrevelfærd herunder pligt til hovpleje (se ps til sidst). Men her er det altså vedr, sygdom/nedsat funktion i

bevægeapparatet hos nogle af dyrene

VI SKRIVER bla.:

Vores klage går på kvalitetsfejl/’fejl-metode” på det veterinære niveau, hvor vi mener, at den veterinære kvalitet

og omhyggelighed, det krav til undersøgelse, som ligger i det at være autoriseret dyrlæge og bestride det

veterinære fag, ikke opfyldes. Krav der jo tydeligt er beskrevet i dyrlægeloven.

Bevægelsesproblemerne hos dyrene, som er af varierende grad og type (ikke kun halthed), har været

observeret hos forskellige dyr på forskellige tidspunkter i løbet af året 2022. To dyr er blevet aflivet grundet

halthed (16.8.2022 halt ko, 2.10.2022 halt hingst— ingen undersøgelse/diagnoser men aflivning grundet haithed)

efter borgerhenvendelser ikke at egen drift, så vidt vi ved. På stedet har man ladet andre dyr med

bevægelsesproblemer gå rundt i længere tid uden at foretage sig noget, ingen undersøgelse eller andet. Fx var

et føl ret halt i flere uger, uden det blev undersøgt, behandlet eller aflivet. Og der er i det hele taget observeret

flere hov- eller kloveproblemer af forskellig art og type hos flere dyr samt forskellige bevægelsesproblemer

årets løb, år 2022.

Når myndighederne behandler sådan en sag, bør man inddrage denne HISTORIK.

Og dyr med observerede bevægelsesproblemer og/eller hov-/kloveproblemer BØR UNDERSØGES

INDIVIDUELT OG OMHYGGELIGT (LEGE ARTIS) ikke kun ved, at man betragter hele flokken på afstand

og/eller jager dyrene, der jo er forvildede (rewilding) og derfor skræmte, lidt rundt på området. Ved denne

undersøgelsesmetode, vil man ikke kunne se hovene/klovene og observere bevægelsesforstyrrelser.

—

DET VIL SIGE, VI KLAGER FØRST OG FREMMEST OVER TO TING:

A. At man i sagsbehandlingen ikke har inddraget HISTORIKKEN, herunder de mange øjenvidneberetninger om

dyr, der har været eller er dårligt gående mv. og de fotos/videoer, der er optaget af det. Vi medsender en smule

som bilag, men der findes meget mere.

B. Samtidig med, at man ikke forholdt sig til historikken og til medsendt dokumentationsmateriale, så brugte

FVST også en UNDERSØGELSESMETODE, som vi finder forkert ift de beskrevne og oplyste observationer.

Den er for overfladisk og for kortvarig, man iagttager blot hele flokken én gang og på afstand (uden

enkeltdyrsundersøgelse, uden at iagttage gangen eller fx se evt, tage foto af hove/klove på tæt hold mm). På

den måde vil man end ikke opdage dyr, der bør forlanges indfanget og undersøgt nøjere. FVST burde have

krævet, at en dyrlæge (udefra) var blevet hyret så denne på en mere grundig måde fx over flere dage kunne

komme tæt på dyrene og udpege de individer, der burde have været indfanget og undersøgt omhyggeligt og så

evt, behandles eller aflives i forhold til dyrlægens fund og evt. diagnoser.

Vores klage er således AF VETERINÆRFAGLIG ART. Vi præciserer, at

slet ikke forholder os til diagnoser

(substansen/arten/årsagerne/graden) tilhørende dyrenes bevægelsesproblemer herunder den præcise

art

af de

hove-/kloveproblemer, som i øvrigt efter alt at dømme kun angår (angik) nogle af individerne, men til det forhold,

at dyr der har være observeret med betydelige og ikke bagatelagtige og forbigående symptomer på

gangproblemer, NORMALT ALTID BØR INDFANGES TIL NÆRMERE UNDERSØGELSE OG VURDERING

(SAMT EVT. EFTERFØLGENDE BEHANDLING ELLER EVT. AFLIVNING). Man kan ikke vurdere uden dette.

Og det bør ske, uanset dyrene lever i et naturplejeprojekt. Vi mener ikke, man kan fravige dette princip som

ligger i den veterinære taglighed og

lovgivningen omkring dyrlægegerningen/dyrlægens pligter, FORDI DET

DREJER SIG OM REWILDINGS-/NATURPLEJEDYR.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Spørgsmål 164: Spm. om de klagepunkter, der anføres i det vedlagte Facebook-opslag fra 7 dyrlæger om måden, myndighederne ifølge dyrlægerne agerer og håndterer anmeldelser af Molslaboratoriet på

—

stadig er oppe mod. Myndighederne sagsbehandler flere stedet som om §3 ikke gælder. Det kaldes for et

lovskred/fortolkningsskred.

—

De har vanskeligt ved nu at gå til bage til før, og håndhæve den lovgivning, der egentlig gælder, for det vil

mange steder give meget støj og ballade. Det er lettere at lukke øjnene lidt og se den anden vej, foretage en

ovetfiadist ‘undersøgelse osv. Nogle ansatte fx

FVST og politi ønsker egentlig slet ikke dette, men er fanget af

systemet.

Vores klage (som jeg her blot bringer udpluk fra) sender vi

kopi til Det Veterinære Sundhedsråd, som vi ønsker

inddraget grundet sagens principielle karakter.

Det jeg her pga. fb manglende muligheder har skrevet med store bogstaver, er blot understreget i vores brev.

MATERIALE, DOKUMENTATION.

Vi har vedlagt brevet med klagen fotos og videoer. Her til dette opslag er kun nogle få fotos. Men det er faktisk

myndighedernes pligt selv (også) at undersøge grundigt og skaffe sig dokumentation, det står de af og til

næsten på hovedet for at undgå, mens de så ofte forsøger at afvise vores dokumentation. Så det,...

I brevet skriver vi om lige dette:

“Vi er klar over, at politiet og FVST ikke altid blot uden videre kan acceptere og godkende

beretninger/beskrivelser og videoer, fotos af dyrene, ‘materiale”, som vi eller andre måtte have indsendt. Men

myndighederne har en pligt til at inddrage det

sagen, og forholde sig til det (her er vi gerne hjælpsomme, hvis

man ønsker identitet og at afhøre/samtale med personerne bag materialet for at danne sig et indtryk af dets art

og pålidelighed).”

Du kan henvende dig til mig, hvis du ønsket flere oplysninger eller vil se klagen i sin helhed.

FREMTIDEN

Vi skriver om den:

“Det vil sandsynligvis føre til en ændret retspraksis fremover, hvis der fra myndighedernes side i dag

(FVST/politiet) er en særlig accept af, at naturplejedyr gerne må gå rundt og halte lidt eller moderat, og/eller de

gerne må have nedsat/besværet/stikkende og dårlig gang mv, når dyret, hesten eller kreaturet dog stadig kan

bevæge sig rundt og græsse så det stadig kan udføre den naturplejeopgave, biologerne ønsker det vil sige,

når blot dyret ikke ligefrem er meget stærkt halt (grad fire) eller springhalt og/eller tydeligvis også er nedstemt

mv.

—

Hvis man, som vi mener at kunne se det, reelt accepterer en anden standard med en gradvist indført positiv

særbehandling på det vigtige forsøgsprojekt, Molslaboratoriet, vil en mere lempelig myndig hedsbehandling med

en generel ny accept af “dårligt gående dyr”, let eller middel halte dyr og manglende hov/klovepleje hos dyr i

naturpleje, brede sig over hele landet.

Medmindre udviklingen stoppes nu. Hvilket vi synes bør ske.

De syv dyrlæger er:

Lene Kattrup dyrlæge (og kontaktperson)

Karen Timling dyrlæge

Jens Kristoffersen dyrlæge

Dorthe Andersen dyrlæge

Klavs Olesen dyrlæge

Lotte Bøgedal dyrlæge

Gunnar Yde dyrlæge

LIGHED FOIR LOVEN

Ift lighed for loven, kan jeg nævne to eksempler, hvor myndighederne (om end noget fodslæbende) valgte at stå

fast pä lovens krav om pligt til hov/klovepleje mm— og stille krav.

Der har i 2022 været en anmeldt sag i Kolding Kommune med heste i et naturplejeprojekt, hvor vi så noget

lignende. Ejer af dyrene troede, at fordi det var “naturplejedyr”, så var det lovligt at lade dårligt gående dyr,

herunder en halt hingst og nogle med for lange hove mm., gà i flere måneder uden indgriben. Men selvom det

var forvildede dyr, forlangte myndighederne, at der blev grebet ind. To (måske tre) heste måtte aflives grundet

defekte hove og for sen indgriben, og nogle af de andre med forsømte! for lange hove mm blev til sidst indfanget

og fik nødvendig hovpleje, efter sagen blev anmeldt. Godt. Vi har også eksempler fra andre steder med

naturplejedyr, fx Rudersdal, at politiet faktisk heldigvis til sidst gav pålæg om hovbeskæring, selvom ejer fandt

det uonsketJunødvendigt, fordi der var tale om forvildede’ heste rewildings-lignende naturprojekter. Men

politiet stod fast sammen med FVST

Især synes jeg vi kan se en modvilje fra politiets og Fødevarestyrelsens side mod at stille krav og forlange loven

overholdt, hvis ejer/dyreholder er en kommune, Naturstyrelsen, en stor fond eller fx et museum. Det er vist

lettere for dem. nar der er tale om en privat dyreejer.