Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Spørgsmål 152
Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Miljøministeren
6. februar 2023
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
MOF alm. del
Spørgsmål 152
Ministeren bedes redegøre for, hvordan regeringens ambitioner om hurtigere grøn omstil-
ling og sikring af at træffe de nødvendige beslutninger i tide hænger sammen med, at
regeringen samtidig ønsker at gennemføre EU’s minimumslovgivning og –regler indenfor
klima og miljø så langsomt som muligt ved videreføring og brug af ”De fem principper for
erhvervsrettet implementering af EU-reglerne”, som i sin tid blev indført af Venstreledede
regeringer:
1. Den nationale regulering bør som udgangspunkt ikke gå videre end minimumskravene
i EU-reguleringen.
2. Danske virksomheder bør ikke stilles dårligere i den internationale konkurrence, hvor-
for implementeringen ikke bør være mere byrdefuld end den forventede implementering i
sammenlignelige EU-lande.
3. Fleksibilitet og undtagelsesmuligheder i EU-reguleringen bør udnyttes.
4. I det omfang det er muligt og hensigtsmæssigt, bør EU-regulering implementeres
gennem alternativer til regulering.
5. Byrdefuld EU-regulering bør træde i kraft senest muligt og under hensyntagen til de
fælles ikrafttrædelsesdatoer.”
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marianne Bigum (SF).
På udvalgets vegne
Hans Kristian Skibby
formand
1/1