Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 89
Offentligt
2652769_0001.png
NOTAT
J.nr. 2023-634
Ref. LAEPE
Den 26. januar 2023
Afrapportering vedrørende FN’s biodiversitetskonventionens
15. partskonference (UNCBD COP15) del 2, Cartagena
protokollens 10. partsmøde (COP-MOP10) og Nagoya
protokollens 4. partsmøde (COP-MOP4)
Baggrund
Anden del af FN’s biodiversitetskonventionens 15. partskonference (COP15) fandt sted i Montreal,
Canada, fra den 7. - 19. december 2022. Kongeriget Danmark deltog i forhandlingerne med
repræsentanter fra Miljøministeriet samt repræsentanter fra Grønland, herunder den grønlandske
minister for landbrug, selvforsyning, energi og miljø Kalistat Lund. Danmark indgik i forhandlingerne
som en del af et samlet EU.
FN’s Biodiversitetskonvention (UNCBD), der udgør rammen om det globale biodiversitetsarbejde, blev
vedtaget på FN’s Verdenstopmøde om miljø og udvikling i 1992 i Rio de Janeiro, Brasilien, sammen
med Klimakonventionen (UNFCCC) og Ørkenkonventionen (UNCCD).
Der er i dag 196 parter (lande samt EU) til UNCBD. Biodiversitetskonventionen har tre overordnede
formål: 1) bevarelse af biodiversitet, 2) bæredygtig udnyttelse af biodiversitet, og 3) fair udbyttedeling
ved udnyttelsen af genetiske ressourcer. I 2010 vedtog parterne en strategisk plan indeholdende 20
mål, de såkaldte Aichi-mål, der samlet skulle standse tabet af biodiversitet senest i 2020.
I erkendelse af at hovedparten af de globale målsætninger, herunder Aichi-målene gældende frem til
2020, ikke ville blive opnået inden 2020, vedtog man på UNCBD COP14 i efteråret 2018 en proces og
tidsplan for udvikling af en ny strategisk plan og nye globale biodiversitetsmål (post-2020) frem mod
COP15, der oprindeligt skulle have været afholdt i 2020, men blev udskudt grundet COVID-19. Første
del af COP15 blev afholdt virtuelt i Kunming, Kina i efteråret 2021.
På COP15 blev der også afholdt partsmøder i regi af Cartagena-protokollen om biosikkerhed (COP-
MOP10) og Nagoya-protokollen om udbyttedeling ved udnyttelsen af genetiske ressourcer (COP-
MOP4).
Væsentlige resultater fra COP15, COP-MOP10 og COP-MOP4
På COP15 blev der vedtaget en række centrale beslutninger. De vigtigste af disse var:
A.
En global aftale om biodiversitet,
Kunming-Montreal Global Biodiversity Framework;
B.
En beslutning om ressourcemobilisering;
C.
En beslutning om udbyttedeling ved udnyttelsen af genetiske ressourcer og digital
sekvensinformation (DSI);
D.
En monitoreringsramme;
E.
En mekanisme for planlægning, monitorering, rapportering og opfølgning.
Dertil blev der vedtaget en lang række øvrige COP-beslutninger om bl.a. marine områder, udarbejdelse
af nyt arbejdsprogram relateret til oprindelige folk og lokalbefolkninger, handlingsplan for køn,
integration af biodiversitet mv.
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 89: Orientering om resultaterne fra FN's biodiversitetskonference COP15
2652769_0002.png
A. Kunming-Montreal Global Biodiversity Framework
Formålet med Kunming-Montreal planen er at sikre global handling og adressere biodiversitets-
krisen, herunder stoppe og vende udviklingen for tab af biodiversitet. Planen indeholder en vision, en
mission, fire overordnede mål for 2050 samt 23 konkrete handlingsorienterede målsætninger frem
mod 2030. Målene frem mod 2030 skal stoppe det globale tab af biodiversitet, mens målene mod
2050 skal sikre global fremgang.
Kunming-Montreal planen er udviklet ud fra en række tværgående hensyn og skal bl.a. implementeres
med fokus på følgende:
-
-
-
-
-
-
Oprindelige folk og lokalbefolkningers rettigheder skal sikres i overensstemmelse med FN’s
erklæring om oprindelige folks rettigheder (UNDRIP), international menneskerettighedslov
samt national lovgivning;
Retten til udvikling i overensstemmelse med FN’s erklæring om retten til udvikling
(UNDRTD);
Menneskerettigheder og principperne fra Rio deklarationen;
Lighed blandt generationer;
Tage højde for nationale forhold og prioriteter;
Sikre tilstrækkelige finansielle ressourcer.
Vision
Visionen for Kunming-Montreal planen er en verden, hvor man lever i harmoni med naturen, og det
fremgår således af planen, at:
“I
2050 er biodiversiteten værdsat, bevaret, genoprettet og udnyttet
klogt, hvormed der sikres en opretholdelse af økosystemtjenester, en sund planet og levering af
essentielle goder for alle mennesker”.
Mission
Missionen for
Kunming-Montreal planen
for perioden frem til 2030 er:
”At træffe hurtige
foranstaltninger for at stoppe og vende tabet af biodiversitet med henblik på at sætte naturen på en
vej til genopretning til gavn for mennesker og planeten ved at sikre en bevarelse og en bæredygtig
brug af biodiversiteten, samt sikre en ligelig og retfærdig udbyttedeling fra udnyttelsen af genetiske
ressourcer, samtidig med at de nødvendige midler til gennemførelse sikres”.
Overordnede mål frem mod 2050
Kunming-Montreal planen indeholder fire overordnede mål for 2050 relateret til 2050 visionen:
Mål A om bevarelse, forbedring og restaurering af integriteten, sammenhængen og
robustheden af økosystemer inden 2050. Menneskeskabt udryddelse af kendte truede arter
skal bremses, og inden 2050 skal udryddelsesraten og risici for alle arter være reduceret med
en faktor 10, samt udbredelsen af vilde arter skal være øget til sunde og robuste niveauer,
samtidigt med den genetiske mangfoldighed bliver sikret.
Mål B om at sikre en bæredygtig udnyttelse og forvaltning af naturens bidrag til mennesker,
herunder at det sikres, at økosystemfunktioner og services er værdisat, bevaret og fremmet, og
at der på de områder, hvor der er tilbagegang, sker en genopretning med henblik på at sikre en
bæredygtig udvikling frem mod 2050.
Mål C om
monetære og ikke-monetære fordele ved udnyttelsen af genetiske ressourcer og
digital sekvensinformation om genetiske ressourcer deles retfærdigt, herunder med
oprindelige folk og lokalbefolkninger i 2050.
Mål D om at
sikre tilstrækkelige midler til implementering, herunder finansielle ressourcer,
kapacitetsopbygning, teknisk og videnskabeligt samarbejde og adgang til og overførsel af
teknologi til fuldt ud at implementere Kunming-Montreal planen. Dette skal sikres for alle
parter, herunder især de mindst udviklede lande og små ø-udviklingslande samt lande med
overgangsøkonomier.
2
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 89: Orientering om resultaterne fra FN's biodiversitetskonference COP15
2652769_0003.png
Målsætninger frem mod 2030
Kunming-Montreal planen indeholder 23 handlingsorienterede målsætninger. Disse målsætninger
skal frem mod 2030 adressere truslerne mod tab af biodiversitet, sikre bæredygtig brug og understøtte
implementering og integration af biodiversitetshensyn. Disse målsætninger er:
Mål 1: Alle arealer er under fysisk planlægning eller andre forvaltningsmæssige processer for
at adressere ændret arealanvendelse på land og i havet, og dermed sikre, at tab af vigtige
økosystemer kommer så tæt på nul i 2030, herunder med respekt for oprindelige folk og
lokalbefolkninger;
Mål 2: 30 pct. af ødelagte økosystemer er under genopretning;
Mål 3: 30 pct. beskyttelse af alle arealer på hhv. land og i havet, herunder med respekt for
oprindelige folk og lokalbefolkninger rettigheder;
Mål 4: Den menneskeskabte udryddelse af kendte arter stoppes for at sikre bevarelsen af arter;
Mål 5: Brug, høst og handel af vilde arter skal være bæredygtig, sikker og lovlig;
Mål 6: Påvirkning af invasive arter på biodiversitet er reduceret, og raten for bl.a. introduktion
af invasive arter er halveret;
Mål 7: Forurening fra alle kilder skal reduceres i 2030, herunder udvaskning af overskydende
næringsstoffer samt risici fra pesticider, og særligt farlige kemikalier skal halveres;
Mål 8: Påvirkninger fra klimaforandringer og havforsuring på biodiversitet skal reduceres og
robustheden øges, herunder via naturbaserede løsninger og økosystembaserede tilgange;
Mål 9: Forvaltning af vilde arter er bæredygtig, således at forvaltningen understøtter sociale,
økonomiske og miljømæssige ydelser til gavn for mennesker og beskytter oprindelige folk og
lokalbefolkningers traditionelle bæredygtige udnyttelse;
Mål 10: Arealer under landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug skal være bæredygtigt
forvaltet, herunder ved en øget brug af biodiversitetsvenlige metoder såsom intensivering og
agro-økologi;
Mål 11: Naturens bidrag til mennesker skal genoprettes, bevares og øges i form af regulering af
luft, vand, klima, jordkvalitet, bestøvning samt reduktion af risici fra sygdomme og beskyttelse
fra naturkatastrofer gennem naturbaserede løsninger og økosystembaserede tilgange;
Mål 12: Øge arealer, herunder kvalitet og konnektivitet, for grønne og blå områder i byerne og
tæt befolkede områder;
Mål 13: Sikre en ligelig og retfærdig udbyttedeling fra udnyttelse af genetiske ressourcer og
traditionel viden tilknyttet genetiske ressourcer;
Mål 14: Biodiversitet skal integreres på tværs af politikker og lovgivning, herunder bl.a.
vedrørende fattigdomsbekæmpelse, miljøvurderinger, og hvor relevant, nationale regnskaber,
på tværs af alle niveauer af regeringer og sektorer;
Mål 15: Lande skal tage juridiske, administrative og politiske tiltag for at opfordre og sikre, at
særligt store og transnationale virksomheder og finansielle institutioner monitorerer og
rapporterer om deres aktiviteter og værdikæders påvirkning på biodiversitet;
3
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 89: Orientering om resultaterne fra FN's biodiversitetskonference COP15
2652769_0004.png
Mål 16: Forbrugere skal opfordres og have mulighed for at træffe bæredygtige valg, herunder
via understøttende politikker og lovgivning, og så skal det globale fodaftryk reduceres inden
2030 på retfærdig vis, herunder ved at halvere det globale fødevaretab;
Mål 17: Styrke kapacitet og implementering af tiltag om biosikkerhed og håndtering af
bioteknologi i overensstemmelse med konventionen;
Mål 18: Inden 2025 skal incitamenter og subsidier, der er skadelige for biodiversitet,
identificeres og elimineres, således at der i 2030 er udfaset og fjernet for mindst 500 mia. USD
årligt, mens de positive skal opskaleres;
Mål 19: Mobilisering af 200 mia. USD årligt fra alle kilder, dvs. nationale, internationale og
offentlige og private kilder, til implementering af nationale biodiversitetsstrategier og
handlingsplaner og Kunming-Montreal planens målsætninger bl.a. ved at øge den nationale
ressourcemobilisering og en mere effektiv anvendelse af eksisterende ressourcer, herunder
synergier fra klimafinansiering.
o
Delmål om, at de biodiversitetsrelaterede internationale finansielle ressourcer fra
udviklede lande, herunder officiel udviklingsbistand og fra lande, som frivilligt påtager
sig status som et udviklet land, øges til min. 20 mia. USD om året i 2025, og til min.
30 mia. USD om året i 2030. De internationale finansielle ressourcer skal særligt
tilgodese de mindst udviklede lande, små ø-stater og overgangsøkonomier.
Mål 20: Styrke kapacitetsopbygning og udvikling, herunder adgang og overførsel af teknologi,
og fremme innovation og samarbejde, herunder ved Syd til Syd og Nord til Syd samarbejde;
Mål 21: Sikre den bedst tilgængelige viden og data til beslutningstagere mv., samt styrke
kommunikation, uddannelse og forskning, herunder traditionel viden og innovation af
oprindelige folk og lokalbefolkninger i overensstemmelse med deres frivillige, forudgående og
informerede samtykke (free, prior and informed consent);
Mål 22: Sikre fuld, inkluderende og effektiv deltagelse af oprindelige folk og lokalbefolkninger,
herunder adgang til domstol og viden, samt respektere deres kulturer og rettigheder over
områder, territorier, ressourcer og traditionel viden, samt af kvinder, piger, børn og unge,
personer med handikap samt beskyttelse miljørettighedsforkæmpere;
Mål 23: Sikre ligestilling blandt køn via en køns-responsiv tilgang, hvor alle kvinder og piger
har lige muligheder og kapacitet til at bidrage, herunder respektere deres rettigheder og
adgang til områder, naturressourcer og deltagelse.
B. Ressourcemobilisering
På COP15 blev der vedtaget en række beslutninger om ressourcemobilisering, som skal understøtte
Kunming-Montreal planen, herunder særligt mål 18, 19 og 20. De væsentligste beslutninger er:
En kortsigtet ressourcemobiliseringsstrategi for 2023-2024, som skal revideres på COP16,
hvorefter den fornyes til 2030.
Strategien fokuserer bl.a. på at:
a) Fremme en understøttende ramme fx ved at mobilisere ressourcer til at implementere
nationale biodiversitetsstrategier og handlingsplaner,
b)
Øge de internationale biodiversitetsrelaterede finansielle strømme og finansielle
ressourcer fra alle kilder, herunder nye og yderligere ressourcer,
c) Identificere
og eliminere, udfase eller reformere finansielle ressourcestrømme, der er
skadelige for biodiversitet,
d) Øge
den nationale ressourcemobilisering væsentligt fra alle finansieringskilder, og
4
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 89: Orientering om resultaterne fra FN's biodiversitetskonference COP15
2652769_0005.png
e) Øge
effektiviteten af den nuværende ressourcemobilisering fx gennem forbedret synergi
til klimafinansiering mv.
En opfordring til at der udarbejdes nationale bi0diversitetsfinansieringsplaner eller lignende
instrumenter, baseret på en
vurdering af forventede nationale biodiversitetsudgifter og
finansieringsbehov samt de identificerede behov i nationale biodiversitetsstrategier og
handlingsplaner for at støtte en passende og rettidig mobilisering af internationale og nationale,
offentlige og private finansielle ressourcer til en effektiv implementering af Kunming-Montreal
planen.
En opfordring til Den Globale Miljøfacilitet (GEF) om at etablere en ”trust fund”,
Kunming-
Montreal Global Biodiversity Framework Fund
(GBF Fund) i 2023, som kan modtage officiel
udviklingsbistand og mobilisere finansiering fra alle kilder, fx privat sektor midler.
Endelig igangsættes en mellemstatslig proces mod COP16 for at undersøge det nuværende
finansieringslandskab, og om det er relevant at etablere en ny separat fond for biodiversitet, og
om en ny multilateral mekanisme for udbyttedeling fra digitale genetiske ressourcer vil kunne
bidrage til en ny ”trust fund” eller en evt ny separat fond for biodiversitet.
C. Udbyttedeling ved udnyttelsen af genetiske ressourcer
Kunming-Montreal planen indeholder også et mål om at sikre ligelig og retfærdig udbyttedeling fra
udnyttelse af genetiske ressourcer og traditionel viden tilknyttet genetiske ressourcer, og dette
omfatter også brugen af digitale sekvensinformationer. Der forventes en signifikant stigning i 2030,
når COP15-beslutningen om at etablere en multilateral mekanisme er blevet yderligere udviklet med
henblik på behandling på COP16. En multilateral mekanisme vil bidrage til ressourcemobilisering til
en biodiversitetsfond under GEF og/eller en særskilt fond.
D. Monitorering
Der blev også vedtaget en monitoreringsramme med en lang række indikatorer, som på baggrund af
data skal muliggøre, at udviklingen og opfyldelsen på de nye globale naturmål løbende følges. Disse
indikatorer skal fx måle det globale omfang af beskyttede områder, arealer under genopretning,
rødlistede arter, størrelsesforholdet af fiskebestande mv. Flere indikatorer tager udgangspunkt i
eksisterende datasæt og indikatorer, mens andre skal udvikles frem mod COP16 i 2024. Landene skal
også inkludere indikatorerne, når der skal følges op nationalt på Kunming-Montreal planen.
E. Mekanismer for planlægning, monitorering, rapportering og opfølgning
For at sikre efterlevelse af den nye naturaftale skal alle lande udarbejde nationale biodiversitets-
strategier og handlingsplaner (NBSAPs). Alle lande skal inden COP16 i 2024 udarbejde én NBSAP.
Dertil vil der blive foretaget en kollektiv status over aktiviteter og bidrag ved COP17 i 2026 og COP19 i
2030. COP-beslutningen indeholder guidelines samt skabeloner, der kan bruges til udarbejdelse af de
nationale biodiversitetsstrategier og handlingsplaner. NBSAPs skal sikre involvering på tværs af
ministerier og sektorer, herunder interessenter, oprindelige folk og lokalbefolkninger, kvinder og unge.
Der lægges op til, at NBSAPs inkluderer følgende elementer:
1) Nationale mål, der adresserer eller bidrager til opfyldelsen af hvert mål i Kunming-Montreal
planen,
2) Konkrete politikker og programmer, som skal opfylde de nationale mål og derved bidrage til
opfyldelsen af Kunming-Montreal planen, herunder udarbejdelse af nationale
finansieringsplaner eller lignende instrumenter, som tilvejebringer finansiering og andre
implementeringstiltag, samt
3) National monitorering, opfølgning og vurdering, der skal tage udgangspunkt i indikatorer fra
monitoreringsrammen og øvrige nationale indikatorer.
5