Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 88
Offentligt
2652513_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 – 735
Den 26. januar 2023
.//.
Til udvalgets orientering fremsendes rapporten ”Målrettet drikkevandsbeskyttelse i Danmark”.
Rapporten er udarbejdet som del af analysearbejdet under Drikkevandsfonden, som blev iværksat med
Finanslov 2022.
Rapporten er udarbejdet af PLUSS Leadership og Oxford Research. Udarbejdelsen er sket i faglig
dialog med Miljøstyrelsen, mens rapportens konklusioner afspejler PLUSS Leaderships og Oxford
Researchs holdninger. Datagrundlaget i rapporten består af et survey sendt til alle kommuner og til
udvalgte vandforsyninger, samt opfølgende interviews. Bidragsyderne i kommuner og vandforsyninger
har i vid udstrækning været de faglige medarbejdere tættest på opgaven. Rapporten giver en status for
det hidtidige arbejde og erfaring med udarbejdelse og implementering af målrettet
drikkevandsbeskyttelse gennem de kommunale indsatsplanerne.
Hovedkonklusioner i rapporten er:
at mange kommuner ikke har en indsatsplan, der er fuldt dækkende for de statslige udpegede
indsatsområder.
at mange kommunale medarbejdere sætter spørgsmålstegn ved værdien af indsatsplanerne og
oplever processen som tung og kompliceret med lav effekt i forhold til grundvandsbeskyttelse.
at samarbejdet med vandforsyninger og andre interessenter om indsatsplanerne opleves positivt
og som værdifuldt i forhold til grundvandsbeskyttelse.
at der kan identificeres en række barrierer til hinder for den målrettede drikkevandsbeskyttelse,
herunder lokalpolitisk hensyn, modstand fra interessenter, manglende ressourcer i kommunerne
og udfordringer med at fastsætte den rette erstatning ved arealrestriktioner.
at der er ca. 3.800 ha under arealrestriktioner i Danmark. Til sammenligning er der udpeget ca.
640.000 ha indsatsområder, som kommunerne skal udarbejde indsatsplaner for.
Rapporten vil indgå i Miljøministeriets videre arbejde med kortlægning af grundvand som grundlag
for en styrket drikkevandsbeskyttelsen, som beskrevet i regeringsgrundlaget
Ansvar for Danmark.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk