MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Kopi af brev fra Greenpeace m.fl. til miljøministeren om udveksling om nye GMO'ers indvirkning på biodiversiteten på Rådets møde i marts 2023

Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 87
Offentligt

Miljøministeren,

Slotsholmsgade 12,

1216 København K

Emne: Udveksling om nye GMO'ers indvirkning på

biodiversiteten på Rådets møde i marts 2023

København, 26. januar 2023

Kære miljøminister Magnus Heunicke

Det er med stor sorg, at vi i vores tidsalder skal opleve tab af biodiversitet og økosystemer i Europa,

hvor mange arter er truet med udryddelse eller allerede uddøde. I Danmark omfatter det: bier (19

arter er uddøde, og 56 vurderes at være sårbare eller kritisk truede), sommerfugle (7 arter er akut

truede, og 20 arter er i tilbagegang), svirrefluer (55 arter er truede), flagermus (5 arter er truede),

fugle (47 procent af de danske arter af ynglefugle er nu truede eller allerede uddøde), fisk (8 arter er

truede) og pattedyr (10 arter er truede). Det giver anledning til alvorlig bekymring for de økologiske

netværks funktionelle bæredygtighed.

https://ecos.au.dk/forskningraadgivning/temasider/redlistframe/artsgrupperne

På den baggrund, er vi stærkt bekymrede over EU-Kommissionens plan om at undtage visse

såkaldte

nye

genomteknikker (NGT/nye GMO’er) fra den EU-dækkende definition af GMO'er – og

dermed fra kravene om risikovurdering, overvågning og sporbarhed. Som vi ser det i den aktuelle

PFAS-sag, er virksomhedernes risikovurdering i forvejen ikke skarp nok. En deregulering af de nye

GMO’er vil øge det eksisterende pres på biodiversiteten, idet nye GMO’er er mindre præcise end

påstået, risikable i naturen da vi ikke kender virkningen, irreversible, truer den økologiske sektor og

vil uundgåeligt intensivere det industrielle landbrug, som er en af hovedårsagerne til den faldende

biodiversitet.

https://noah.dk/materialer/nye-gmoer-en-risikabel-distraktion-klima-og-foedevaresikkerhed

Lovgivningsrammen for GMO'er (direktiv 2001/18/EC) blev indført for 20 år siden under

miljøministres ansvar og definerer, hvad GMO'er er og ikke er. Vi opfordrer den nye danske

miljøminister til at tage det vigtige spørgsmål om, hvad GMO er og ikke er op til nye drøftelser med

miljøministrene fra de øvrige medlemsstater på et Rådsmøde i marts, således at alle nye GMO'er

også i fremtiden bliver omfattet af regler om gennemsigtighed og en streng miljørisikovurdering.

Indtil videre har de nye GMO'er til udsætning i landbrug og fødevareproduktion i Danmark ligget

under Fødevareministeriet, men dette er ikke hensigtsmæssigt for natur og biodiversitet, idet

GMO'er kan sprede sig i naturen og krydse sig ind i hjemmehørende arter af afgrøder og

nærtstående vilde planter. Området bør også have tilknytning til Miljøministeriet.

Der er seks vigtige hovedårsager til, at de nye GMO'er til udsætning i landbrug og

fødevareproduktion er et miljøspørgsmål og derfor bør ligge under miljøministeriets ressortområde:

1. Udsætning og dyrkning af nye GMO'er kan i sig selv medføre vidtrækkende påvirkning af

miljøet, og en deregulering af de nye GMO'er vil undtage dem fra Udsætningsdirektivet

2001/18/EC og den dertil hørende omfattende risikovurdering, mærkning, sporbarhed og

�½��

Tillykke med og velkommen til Miljøministeriet

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Kopi af brev fra Greenpeace m.fl. til miljøministeren om udveksling om nye GMO'ers indvirkning på biodiversiteten på Rådets møde i marts 2023

overvågning. Potentielle skader på natur og miljø vil forblive uopdagede, og princippet om,

at forureneren betaler, ville ikke kunne håndhæves.

2. Teknologierne er så nye bioteknologiske innovationer, at risici og utilsigtede virkninger ikke

er blevet undersøgt ordentligt. Kun 1,6 % af EU's udgifter til forskning i nye GMO'er bliver

brugt på detektionsmetoder, risikovurdering og overvågning. Med genmanipulering i

planter, hvor der ændres flere gener i en organisme (multiplexing), fører dette til nye

uprøvede kombinationsvirkninger, som gør risikovurdering vanskeligere.

3. Den mest udbredte, nye GMO-teknologi, CRISPR, er afhængig af komplekse

DNA-reparationsmekanismer, hvis eventuelle utilsigtede virkninger ikke kan forudsiges.

Resultatet kan ændre vitale egenskaber som for eksempel planternes levedygtighed og

sammensætning i den enkelte plantes genetiske arvemateriale – og det kan påvirke den

måde, hvorpå organismer interagerer i økosystemerne. Den Europæiske

Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har ikke vurderet risici indenfor dette felt.

4. Erfaringerne med eksisterende GMO-planter har vist, at de forurener naturen og krydser sig

ind i både vilde planter og afgrøder. Der er ikke megen viden om hvordan de nye

GMO-afgrøder opfører sig, men de er sandsynligvis mere komplekse end de “gamle”

GMO-afgrøder, som blev skabt i den første bølge af GMO'er i 1980'erne. Fertilitetsraten og

de længste afstande for udkrydsning og for bestøvning af mange planlagte, nye

GMO-planter er ikke blevet undersøgt ordentligt. Antallet af mulige udkrydsninger med

beslægtede vilde arter antages at være større for de nye - end for de gamle GMO-afgrøder,

da CRISPR og de andre nye GMO-metoder skaber dybtgående ændringer i arvematerialet.

5. Mere end 20 års kommerciel dyrkning af GMO'er har resulteret i et øget pres på naturen i

form af et stort pesticidforbrug og udbredelse af monokulturer. Denne industrielle

landbrugsmodel er en vigtig drivkraft bag tabet af biodiversitet. Desuden hænger den

drastiske reduktion af den dyrkede mangfoldighed til dels sammen med virksomhedernes

stigende kontrol over frø og såsæd. Alle GMO'er, herunder dem, der er produceret med de

nye GMO-metoder, er omfattet af patenter, hvilket i høj grad truer adgangen til såsæd med

den variation af egenskaber, der er vigtig for at kunne klare de miljømæssige udfordringer.

For at kunne klare disse udfordringer har landmænd og forædlere i stedet for brug for

adgang til frø, der er tilpasset de lokale forhold. De nye GMO'er er uløseligt forbundet med

et udpræget industrielt landbrug og er uforenelige med bæredygtige fødevaresystemer, som

for eksempel agroøkologi og økologisk landbrug - metoder, der mindsker den negative

påvirkning af miljøet.

6. Det kommende lovforslag fra EU-Kommissionen om eventuel deregulering af nogle af de

nye GMO’er er i modstrid med målene i kommissionens vedtagne strategi “fra jord til bord”

i den europæiske Green Deal. Mens EU-Kommissionen ønsker at udvide det GMO-frie,

økologiske landbrug til 25 % inden 2030, vil en fjernelse af mærkning og gennemsigtighed

for de nye GMO’er i stedet afskaffe muligheden for et GMO-fri landbrug – herunder

økologiske og agroøkologiske tilgange.

Deregulering af de nye GMO'er retfærdiggøres med påstande om, at det vil bidrage til

bæredygtighed. Men en isoleret, genetisk ændring i egenskaber i de genmanipulerede planter og dyr

er ikke lig med bæredygtighed, og effekten kan kun vurderes på grundlag af, hvordan den valgte

egenskab påvirker omgivelserne samt økosystemerne. Økologiske og agroøkologiske

landbrugssystemer har mange miljømæssige fordele, herunder for biodiversiteten, jordbundens

sundhed og kulstofbinding. Disse landbrugssystemer skal fremmes snarere end trues ved at

deregulere nye GMO'er.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Kopi af brev fra Greenpeace m.fl. til miljøministeren om udveksling om nye GMO'ers indvirkning på biodiversiteten på Rådets møde i marts 2023

Det er almindelig praksis, at arbejdsgrupper fra to forskellige Råd arbejder sammen om en sag.

Lige nu er der mulighed for, at arbejdsgrupperne fra Rådene (landbrug og miljø) kan samarbejde

om det kommende lovgivningsforslag om GMO'er.

Vi opfordrer dig, miljøminister Magnus Heunicke, til at gå aktivt ind i debatten. Som et første skridt

opfordrer vi dig til at drøfte konsekvenserne for biodiversiteten af den foreslåede svækkelse af

miljørisikovurderingen for de nye GMO'er på Rådsmødet i marts 2023, som er inden

EU-Kommissionen offentliggør sit lovforslag i forsommeren 2023.

Vi håber, at miljøministeren har mulighed for at mødes med os og drøfte sagen i løbet af februar

2023.

Med venlig hilsen,

Mads Flarup Christensen, Greenpeace

Kenneth Haar, Corporate Europe Observatory

Rune-Christoffer Dragsdahl, Dansk Vegetarisk Forening

Ole Færgeman, Frie Bønder Levende Land

Klaus Loehr-Petersen, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug

Signe Schrøder, Landsforeningen Praktisk Økologi

Christina Abildtrup Jørgensen, Frøsamlerne

Jørgen Martinus Hansen, Landsorganisationen Grøn Hverdag

June Rebekka Bresson, Miljøbevægelsen NOAH

Kontakt:

[email protected]