MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 65: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 30. januar 2023

Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 65
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Ch r istiansborg

1 240 København K

Den 1 9. ja nuar 2023

Sa g snummer: 2023-210

./.

Til u dvalgets or ientering fremsendes h ermed s amlenotat for r ådsmøde (landbrug og fiskeri) den 30.

ja nuar 2023.

Ja cob Jensen

Jes per Wu lff Pedersen

Mi ni steriet for Fødevarer, Landb rug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1 216 Køb enhavn K

Tl f . 38 1 0 60 00 • CV R 4195601 1 • EAN 579800088001 6 • fvm@f vm.dk • www.fvm.dk

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 65: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 30. januar 2023

EU og In ter nationalt

Den 1 6. ja nuar 2023

FV M 232

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 30. januar 2023

For m andskabets arbejdsprogram for første halvår 2023

- Præsentation fra formandskabet

KOM-doku m ent foreligger ikke

Side 2

Ma r kedssituationen for landbrugsvarer

Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

KOM-doku m ent foreligger ikke

Side 4

Bioøkonomiens m uligheder i lyset af aktuelle u dfordringer m ed s ærlig v æg t på landdistrik-

ter ne

Udveksling af synspunkter

KOM-doku m ent foreligger ikke

Side 9

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 65: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 30. januar 2023

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

Den 30. januar 2023

Formandsskabets arbejdsprogram for første halvår 2023

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resum é

Blandt det svenske formandskabs hovedprioriteter for landbrug er spørgsmålet om fødevareforsy-

ningssikkerhed i lyset af Ruslands invasion af Ukraine. Derudover vil formandskabet fokusere på

Kommissionens kommende forslag om fødevaremærkning. Forslage t forventes opdelt i to, hvoraf før-

ste del om datomærkning og oprindelsesmærkning ventes fremsat i juni 2023. På fødevareområdet vil

revisionen af handelsnormerne og morgenmadsdirektiverne (juice, marmelade og honning) også

være en del af det svenske arbejdsprogram. På landbrugsområdet forventes det svenske formandskab

at arbejde videre med fremsættelsen af forslaget om geografiske betegnelser for fødevarer og forslaget

om bæredygtigt landbrugsdatanetværk. På planteområdet forventes plantesundhedsforordningen at

skulle revideres, mens Kommissionen ligeledes forventes at præsentere to nye lovforslag om henholds-

vis nye genomteknikker for planter samt revision af lovgivningen for frø og andet planteformerings-

materiale. På fiskeriområdet vil formandskabet håndtere de afsluttende forhandlinger om fiskerikon-

trolforordningen. Formandskabets arbejdsprogram er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og

fiskeri) den 30. januar 2023 med henblik på en præsentation.

Baggrund

Sv erige overtog den 1. ja nuar 2023 formandskabet for Rådet. Sverige indgår i trio-formandskab med

Fr a nkrig (første halvår 2022) og Tjekkiet (a ndet halvår 2022).

For m andskabets arbejdsprogram er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 30. januar

2023 m ed h enblik på en præsentation fra f ormandskabet.

Form ål og indhold

Det s v enske formandskabs h ovedprioriteter ventes at være Ukraine-relaterede emner, herunder forsvar,

fly gtningesituationen og energiforsyningssikkerhed. Spørgsmålet om fødevareforsyningssikkerhed som

følg e af den russiske invasion a f Ukraine v il løbende bl ive behandlet på rådsmøderne (landbrug og fi-

s keri). Ma n forventer pu nktet vil v ære på m inimum h vert a ndet rådsmøde under svensk formandskab.

Det s v enske formandskab forventes på landbrugsområdet a t arbejde videre med f orhandlingerne om

g eog rafiske betegnelser for fødevarer og for slaget om bær edygtigt landbrugsdatanetværk, s å der kan

indledes trilogforhandlinger m ed Europa-Parlamentet.

Pla ntesundhedsforordningen forventes a t skulle r evideres, m ens Kom missionen ligeledes forventes at

pr æs entere to nye forslag om h enholdsvis nye g enomteknikker for planter samt r evision af lovgivningen

for fr ø og andet planteformeringsmateriale. Forslagene om nye genomteknikker for planter samt revi-

s ion a f lovgivningen for frø og a ndet planteformeringsmateriale v entes først i s lutningen a f det svenske

for mandskab.

Dy r esundhedsområdet forventes ikke a t fylde m eget u nder det s venske formandskab. Den 6.-7. marts

2023 for ventes afholdt en konference i Stockholm om antibiotikaresistens, dog med fokus på folkesund-

h ed, og den 30. juni 2023 forventes afholdt en konference i Uppsala om dyrevelfærd, hvor fokus er på

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 65: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 30. januar 2023

bla ndt a ndet grise og kalve. Der udover v entes Kom missionen først at fremsætte forslag til revision af

EU's dy revelfærdslovgivning i tr edje kvartal af 2023.

Dr øftelserne om fødevaremærkning v il fortsætte u nder svensk formandskab. Kom m issionens forslag

om da tom ærkning og oprindelsesmær kning v entes fremsat i juni 2023, m ens det er usikkert, hvornår

for s laget om et fælles europæisk ernæringsmærke fremsættes. I m arts 2023 for ventes forslag om revi-

der ing a f handelsnormerne og lovgivning om juice, marmelade og h onning (morgenmadsdirektiver). På

fødev areområdet v entes Kom missionen desuden a t fremsætte forslag om bindende EU -mål for fødeva-

r ea ffald, h erunder m adspild.

For h andlingerne om fiskerikontrolforordningen forventes a t blive a fsluttet u nder svensk formandskab.

Der v il endvidere s kulle ske en tilpasning af forordningen om fiskerimuligheder for 2023, herunder at

der s ættes fiskerimuligheder for tobis. Derudover ventes Kom missionen a t komme m ed en rapport med

en ev aluering af den fælles fiskeripolitik og den fælles m arkedsordning for fiskeri og a kvakultur.

Europa-Parlamentets udtalelser

Eu r opa-Parlamentet s kal ikke udtale s ig om formandskabsprogrammet.

Nærhedsprincippet

Der r edegøres ikke for nærhedsprincippet i denne s ammenhæn g, da der ikke er tale om s tillingtagen til

konkrete forslag.

Konsekv enser

Pr æs entationen af formandskabets program har ikke i s ig selv lovgivningsmæs sige eller finansielle kon-

s ekvenser. Regeringen v il tage konkret s tilling til de en kelte forslags konsekvenser.

Høring

Sa g en har været s kriftlig høring i Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU -underudvalg, § 2-udvalget (land-

br ug), § 5 -u dvalget (fiskeri) og Den N ationale Kom ité for La ndbrugsdyr.

DI Fødev arer u dtrykker forståelse for den n ødvendige prioritering a f krig/forsvar og energiforsyning

s a mt fødevareforsyningssikkerhed i lyset a f krigen i Ukraine. Med h ensyn til fødevaremærkning ønsker

DI Fødev arer, a t forslagene ikke deles op, da dette g iver s tørre u dgifter til emballageskift og produkt-

s pild. Der udover ønsker DI Fødev arer, a t der fokuseres på forslaget om grønne a nprisninger og på fø-

dev arekontaktmaterialer. DI Fødev arer oplyser desuden, a t DI Fødev arer er engageret i de forventede

r evideringer af m orgenmadsdirektiverne via europæiske foreninger .

Da nm arks Fiskeriforening Producent Or ganisation (DFPO) og Da n m arks Pelagiske Producent Organi-

s a tion (DPPO) finder det v igtigt, a t for handlingerne om fis kerikontrolforordningen a fsluttes under

s v ensk formandskab. DFPO og DPPO m ener dog fortsat, a t en del centrale emner mangler a t blive for-

h a ndlet på plads. DFPO og DPPO h enviser h er til Rådets m andat vedrørende kontrol og v ejning, som

for tsat ikke er på plads. For DFPO og DPPO er det v ig tigt, a t disse bliver forhandlet på plads. Et andet

v igtigt punkt for or ganisationerne er forhandlingerne m ellem EU og N orge om fiskerimulighederne for

indeværende år, s om endnu ikke er færdigforhandlet. DFPO og DPPO h enviser til de store konsekvenser,

s om det h a r for fiskeriet. For or g anisationerne er det v igtigt, a t for handlingerne a fsluttes. DFPO og

DPPO u nderstreger og så, a t det ikke kun er TAC for tobis, s om s kal fastlægges u nder det svenske for-

m a ndskab. Det er og så for dybvandsrejer i Skagerrak og brisling, s om for Da n mark er v igtige arter.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 65: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 30. januar 2023

For eningen for Skånsomt Ky stfiskeri PO (FSK-PO) opfor drer til, at der fra dansk s ide aktivt bliver ar-

bejdet for , at Kom missionens rapport om Den Fælles Fi skeripolitik bliver g jort til g enstand for en bety-

delig debat om centrale punkter a f implementeringen a f EU's Fælles Fiskeripolitik, der fortsat ikke er i

m å l. Ifølge FSK-PO discardes der fortsat en del fisk i EU’s fiskeri og da kvoterne efter den fulde im ple-

m en tering a f landingsforpligtelsen er øg es, så r isikeres der er et ov erfiskeri. Det v il g å u d ov er kystfi-

s kerne på den korte bane. Der for opfordrer FSK-PO til, a t der s kal v ære en ordentlig kontrolindsats.

FSK-PO m ener, a t et discardforbud sammenholdt m ed øg ede kvoter v il v ære en fordel for kystfiskerne,

m en ku n h vis der kontrolleres for h å ndhævelse. FSK-PO h en viser en dvidere til, a t der i EU's Fælles

Fis keripolitik er et m ål om a t s ikre et bær edygtigt fiskeri. FSK-PO m ener ikke, a t bom trawlfiskeri er

for eneligt m ed dette m ål bå de i for h old til bu ndpåvirkning, m en og så dis card og br æn dstofforbrug.

Y dermere håber FSK-PO, a t formandskabet s ammen med Kommissionen v il evaluere implementerin-

g en a f artikel 17 i Den Fælles Fiskeripolitik. Der udover h åber FSK-PO, a t m an fra da nsk s ide vil påtage

s ig a nsvaret i de efterfølgende politiske drøftelser for at fremhæv e vigtigheden a f artikel 17 og a t Kom-

m issionen bør prioritere dennes implementering. Derudover fremhæv er FSK-PO v igtigheden af ”Action

pla n to Cons erve Fisheries”, s om organisationen s er som en mulighed for begræn sning a f bomtrawlfi-

s keriet.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det for v entes, a t Rådet v il tage præsentationen a f formandskabsprogrammet til efterretning.

Regeringens foreløbige generelle holdning

R eg eringen vil tage formandskabets prioriteter til efterretning.

T idligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sa g en har ikke tidligere vær et forelagt Folketingets Europaudvalg.

Markedssituationen for landbrugsvarer

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9. december 2022.

Ændringer er markeret i marginen.

Resum é

Den russiske invasion af Ukraine påvirker markedssituationen for landbrugsvarer på en ræk ke om-

råder med stigende priser på både fødevarer, foder, handelsgødning og energi. Sagen er på dagsor-

denen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 30. januar 2023 med henblik på information fra Kom-

missionen og udveksling af synspunkter.

Baggrund

Den g enerelle markedssituation for landbrugsvarer drøftes n ormalt hvert kvartal i Rådet (landbrug og

fis keri).

Sa g en er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 30. ja nuar 2023 m ed h enblik på ori-

entering fra Kom missionen og u dveksling a f synspunkter.

Form ål og indhold

FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisations (FAO) fødevareprisindeks

Ifølg e FN ’s Fødevare- og La n dbrugsorganisations (FAO) fødev areprisindeks er de g lobale fødevarepri-

s er for december 2022 faldet m ed ca. 2 pct. fra november 2022. Faldet i indekset kommer af et markant

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 65: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 30. januar 2023

fa ld i priserne på madolie (6,7 pct.) og et m indre fald på korn (1 ,9 pct.) og kød (1 ,2 pct.), men trækkes

op a f s tigende priser på sukker (2,4 pct.) og mejeriprodukter (1,1 pct.). Samlet lå fødevarepriserne i 2022

m a rkant over 2021 m ed om kring 1 4 pct.

Markedssituationen for handelsgødning

Om kr ing tre fjerdedele a f landbrugsjorden i EU er g ødet m ed m ineralsk g ødning. Alle m ineralske kvæl-

s tofg ødninger er baseret på ammoniak, og s tort s et hele EU’s a mmoniakproduktion er baseret på natur-

g a s s om energikilde. De s tor e prisstigninger på naturgas påvirker n egativt økonomien i produktionen af

a m moniak i EU. Rådet nåede i december 2022 til enighed om en markedskorrektionsmekanisme, der

s ætter loft ov er prisen på naturgas på det europæiske marked. Det er uvist, i hvilket omfang markeds-

kor rektionsmekanismen v il påvirke markedssituationen for h andelsgødning. Rådet g odkendte endvi-

der e den 1 2. december 2022 Kom missionens forslag om en m idlertidig lempelse a f g enerel told på im-

por t a f rå- og h jælpestoffer (a mmoniak og urinstof) til produktion af nitrogenholdige g ødningsstoffer.

Lem pelsen v il v ære gældende i s eks måneder.

På ba ggrund af den v anskelige handelsgødningssituation i Europa h ar Kom missionen den 9. november

2022 fr emlagt en m eddelelse om g ødningssituationen. Meddelelsen opfordrer bl.a. m edlemsstaterne til

pr ioritering a f deres forsyningskæder, h erunder gas, til fordel for g ødningsproduktion i EU s amt for-

s kellige tiltag inden for den fælles landbrugspolitik, herunder bl.a. undersøgelse a f a ktivering af land-

br ugsreserven til landbrugere for det kommende år til at imødegå problemet m ed landbrugets gødnings-

beh ov. Kom missionen vil endvidere undersøge, om der er potentiale for n ye ekstraordinære s tatsstøtte-

for a nstaltninger for gødningssektoren og tilskynde medlemsstaterne til at revidere deres strategiske pla-

ner u nder landbrugspolitikken for a t fremme effektiv brug a f g ød ning i landbruget. Det for ventes, at

Kom m issionen fra 2023 vil følge m arkedsudviklingen for g ødning m ere s ystematisk ved at oprette et

m a rkedsobservatorium for gødning.

Markedssituationen for korn og proteinafgrøder

Det Internationale Kor nråds (IGC) s eneste pr ognose fra januar 2023 s kønner, a t produktionen i det

indeværende produktionsår 2022/23 vil falde m ed 1 ,5 pct. i forhold til 2021/22, hvilket især er drevet af

fa ld i EU's og USA's majsproduktion, som kun delvist opv ejes a f en kinesisk opjustering. Den samlede

pr odu ktion v il fortsat v ære den næs tstørste registrerede høst. Det s kønnes, a t det globale kornforbrug

for før ste g ang s iden 201 5/16 v il falde m ed 0,9 pct. som følge a f en periode m ed s tigende priser. Særligt

for v entes forbruget af korn til foder a t falde m ed 2,1 pct. De g lobale kornlagre forventes i 2022/23 at

fa lde til det laveste niveau i otte år, hvilket primært s kyldes n edjusterede majslagre. Den globale handel

m ed kor n opjusteres m ed 0,4 pct. i forhold til n ovember 2022 og forventes n u a t l igge på 4,1 pct. under

s idste å r, h vilket h ovedsageligt s kyldes et fald i h andlen m ed majs og byg. Globale priser på de vigtigste

kor nafgrøder opgjort fra november 2022 til januar 2023 har udviklet s ig for hvede med et fald på 8,0

pct., for m ajs m ed et fald på 1,4 pct. og for byg med et fald på 4,3 pct. In dekset falder samlet med 1,2 pct.

g r undet s tigende priser for øvrige a fgrøder.

I for hold til s ituationen i Ukraine har Ruslands invasion haft alvorlige konsekvenser for markedsdyna-

m ikken, herunder adgang til dyrkningsområder i russisk besatte områder og risici forbundet m ed arbej-

det og tr ansport af afgrøder. Alt dette g ør, a t der er s tore u sikkerheder forbundet m ed estimater. Pro-

du ktionen forventes i 2022/23 for a lle de vigtigste a fgrøder a t ligge under sidste år m ed fald på 23,6 pct.

for h v ede, 39,4 pct. for m ajs og 34 pct. for byg. Forventningen til Ukraines korneksport i 2022/23 var i

s eneste rapport fra IGC a f ja nuar 2023 opju steret m ed 9,9 pct. i forhold til n ovember 2022. Eksporten

for v entes dog fortsat at falde betydeligt i forhold til 2021/22, h erunder med 25,9 pct. for h vede, 19,8 pct.

for m a js og 60,3 pct. for byg.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 65: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 30. januar 2023

Ukraines a ndel a f global produktion i 2022/23 vurderes i IGC’s s en este prognose fra januar 2023 at

kom m e til a t u dgøre 3,2 pct. for h vede, 2,2 pct. for m ajs og 4,3 pct. for by g. Ukraine er desuden en

s tor eksportør af foder til EU, hvor s ærligt s ektorerne for fjerkræ og s vin bliver ramt a f den manglende

u krainske eksport. Ma nge afrikanske og n ogle m ellemøstlige lande får en stor andel a f deres korn fra

Ukraine, hvorfor krigen har konsekvenser for deres adgang til og prisen på fødevarer. Nordafrika er et

s ær ligt s årbart område, da deres h øst a f h vede og by g i 2022/23 forventes at falde kraftigt.

Ukraines produktion a f s olsikkefrø forventes i 2022/23 a t falde til 1 1 m io. tons s varende til et fald på

32,9 pct. fra 2021/22. I n ovember 2022 forventedes eksporten a f s olsikkefrø fra Ukraine i 2022/23 at

fa lde m ed 33,4 pct. i forhold til sidste år, h vilket er en n edjustering på 3,2 pct. fra oktober 2022.

Eksport af korn fra Ukraine

Kom m issionen fremlagde i maj 2022 en m eddelelse om alternative fragtruter (”solidaritetsbaner”, KOM

(2022)217). Tiltaget h avde til hensigt a t u dbygge alternative fragtruter for korneksport ud af Ukraine,

der om gik den russiske flådeblokade i Sortehavet. Det er m ed tiltaget lykkedes a t øg e eksporten af korn

fr a Ukraine. Der er dog fortsat en del u dfordringer forbundet m ed eksporten v ia de alternative fragtru-

ter , h erunder m anglende k apacitet til transport a d vej og til om læs ning a f g ods i logistikcentre, lange

v entetider ved EU’s ydre g rænser på g rund a f told - og fødevarekontroller, forskellige s porbredder på

jer nbanerne i Ukraine og EU, der nødvendiggør om ladning ved grænsen samt problemer med forsikring

a f tr ansport ind og ud a f Ukraine. For a t styrke de a lternative fragtruter fremlagde Kom missionen, Den

Eu r opæisk Investeringsbank, Den Europæiske Ba nk for Gen opbygning og Udvikling og V erdensbanken

s a mt Ukraine, Tjekkiet, Polen, Rumænien, Slovakiet og Moldova den 11. n ovember 2022 en fælles er-

klær ing, hvor der tilsammen mobiliseres 1 mia. euro i perioden 2022-23.

R u sland og Ukraine indgik den 22. juli 2022 parallelle a ftaler med FN og Tyrkiet om eksport af korn fra

Ukraine v ia tre u krainske havne ved Sortehavet. A ftalerne var m idlertidige og løb til den 1 9. november

2022. Efter s tort internationalt pr es på Rusland blev a ftalerne forlænget m ed 1 20 da ge til marts 2023.

Ifølg e FN’s koordinationscenter (JCC) er der blevet eksporteret 1 3,2 m io. tons korn fra Ukraine til 43

la nde via s ortehavsruterne. Sortehavsaftalerne har således haft en stor betydning for, at kornpriserne

h a r v æret faldende.

Markedssituationen for mælk og mejeriprodukter

Ma r kedssituationen for m ælk og m ejeriprodukter har igennem den s eneste tid g enerelt set en markant

for øg else, hvor m ælkeprisen i oktober 2022 lå på 56,6 cent/kg, hvilket h istorisk er en rekordhøj pris. Til

s a mmenligning var den i a ugust 2020 på 33 cen t/kg. Produktpriserne er dog n u faldende om end fra et

m eg et h øjt niveau. Ultimo december 2022 lå prisen på skummetmælkspulver på 292 euro/100 kg . Det

er 1 1 pct. u nder prisen samme tid i 2021, og s mørprisen lå på 567 euro/100 kg. Det er 1 pct. over prisen

s a mme tid i 2021. Det h øjere prisniveau i markedet skyldes faldende mælkeindvejning i EU. I januar-

oktober 2022 faldt EU’s mælkeindvejning m ed 0,2 pct. Tilsvarende stagnerer produktionen g lobalt.

Markedssituationen for svinekød

EU's m arked for s vinekød er præg et af høje priser s ammenlignet m ed foråret 2022. I løbet af 2022 er

pr iserne steget betydeligt. Prisniveauet for EU v ar s åledes for uge 9 i 2022 på 1 49,3 euro/100 kg. Pris-

niveauet er s iden steget, om end s tagnerende på det s eneste om kring dette n iveau. Pri sen v ar således i

u g e 52 på 204,9 euro/100 kg . Det er h istorisk s tadig en h øj pris. Den danske n otering fulgte nogenlunde

s a mme tendens. I løbet a f 2022 er noteringen steget, og i u ge 48 lå den på 1 2,6 kr./kg. Dog lå den i uge

3 i 2023 på 1 1,7 kr./kg. De s tigende priser s kal ses i lyset a f s tigende inputpriser. Smågriseprisen i EU

h a r fulgt et lignende mønster. Den var i uge 42 i 2021 nede på 29 euro/stk., hvilket er en historisk lav

pr is. I u ge 52 i 2022 var prisen 63,5 euro/stk.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 65: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 30. januar 2023

År sagen til den dårlige markedssituation frem til foråret 2022 v ar især forringet eksport til Kina og lave

pr iser på det kinesiske m arked, der i kalenderåret 2021 a ftog ca. 49 pct. af EU’s eksport. Til sammenlig-

ning udgjorde det kinesiske m arked i perioden ja nuar -september 2022 32,1 pct. a f EU's eksport (et fald

på 51 pct. i a ndelen af eksporten i forhold til samme periode af 2021). Den hidtil g ode afsætn ing med-

før te, at der skete en udvidelse a f produktionen a f europæisk svinekød for at imødekomme den kinesiske

efterspørgsel a f svinekød forårsaget af afrikansk svinepest. Udvidelsen a f produktionen forværrede ef-

ter følgende m arkedssituationen, da eksportandelen til Kina faldt. Der til kommer behersket efterspørg-

s el på EU’s indre m arked. Samtidig s kete der kun langsomt en tilsvarende t ilpasning a f den europæiske

pr odu ktion a f svinekød, s om først for nyligt er begyndt a t tilpasse sig den lavere efterspørgsel. I de første

ti m å neder a f 2022 er EU’s produktion s åledes faldet ca. 5,1 pct. i forhold til s amme periode af 2021. En

bety delig udfordring er ligeledes, at svinesygdommen afrikansk svinepest i s eptember 2020 bredte sig

fr a Polen til Ty skland. Det h ar m edført, at en række v igtige eksportlande, h erunder Kina, har lukket for

im port af svinekød fra Tyskland, der u dgør 24 pct. a f EU’s s am lede eksport af svinekød.

Markedssituationen for oksekød

EU’s kv ægbestand er faldet med 1 ,4 pct. fra juni 2021 til ju ni 2022. I 2022 h ar prisniveauet generelt

u dv iklet s ig s tigende og var i u ge 52 a f 2022 på 515,4 euro/100 kg , h vilket er 18,7 pct. h øjere end samme

tid å r et før . Prisniveauet er betydeligt ov er g ennemsnittet for de s eneste tr e år. EU’s eksport faldt med

4,8 pct. i per ioden ja nuar-august 2022 s ammenlignet m ed samme periode a f 2021. EU’s import steg

m ed 31 pct. i s amme periode a f 2022 i forhold til 2021. Ta llene er inklusiv Storbritannien.

Markedssituationen for fjerkrækød

Ma r kedssituationen i fjerkræs ektoren er karakteriseret ved s tigende priser. Primo juni 2021 lå prisen på

204 eu ro/100 kg . I u g e 48 a f 2022 v ar prisen steget til 262,4 euro/100 kg . Det er 25,9 pct. over prisen

s a mme tid s idste år og betydeligt ov er g ennemsnittet for 201 6-21. De h øje kor npriser påvirker dog pro-

du centernes indtjening n egativt. EU er for tsat n ettoeksportør a f fjerkrækød m ålt bå de i m æn g de og

v ær di. Fu gleinfluenza er fortsat et problem for fjerkræs ektoren.

Eksport generelt

EU’s la ndbrugseksport s teg m ed 7 ,3 pct. fra 2020 til 2021, m ens landbrugsimporten til EU s teg med 7

pct. EU’s h andelsoverskud på landbrugsområdet v ar i 2021 på 67 ,9 m ia. euro (ca. 506 m ia. kr .), hvilket

er en s tigning på 8 pct. i forhold til 2020.

Europa-Parlamentets udtalelser

Eu r opa-Parlamentet s kal ikke udtale s ig.

Nærhedsprincippet

Der r edegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der ikke er ta le om s tillingtagen til konkrete forslag.

Konsekv enser

Der er ikke r edegjort for konsekvenser i denne s ammenhæn g, da der ikke er tale om stillingtagen til

konkrete forslag. Der er således ingen lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser a f punktet,

lig esom beskyttelsesniveauet ikke påvirkes.

Høring

Sa g en har vær et fornyet skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug).

La ndbrug & Fødevarer forventer overordnet set yderligere s tigninger i produktionsomkostninger for alle

s ektorer s om følge a f den aktuelle situation i Ukraine. Krigen har å benlyse konsekvenser for eksporten

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 65: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 30. januar 2023

til Rusland og Ukraine, men m edfører også æn dringer i fragtruter til øvrige eksportmarkeder Og store

u dfordringer m ed a t sikre forsyningssikkerheden.

De h øje m ælke- og m ejeripriser s kal s es i sammenhæn g af de markant højere pr oduktionsomkostninger

h os bå de landmanden og m ejerierne, h vorfor landmanden og m ejeriets margin ikke n ødvendigvis af-

s pejles i pr isudviklingen. Noteringen i m aj 2022 s teg m ed 4 eu rocent til en samlet pris på cirka 50 eu-

r ocent/kg. Siden er prisen s teget y derligere og er i ju li på 54 eurocent/kg. Priserne på alle råvarer er

s tigende, og det er især den konventionelle mælk samt m ozzarella og g ul os t, der driver udviklingen.

Som r eg el v il h øjere m ælkepriser m edføre stigninger i indvejningen, m en dette har ikke været tilfældet

i a nden h alvdel a f 2021 og s tarten af 2022 n etop på g rund af m eget h øje energi - og foderpriser. Tenden-

s en for primo 2023 viser faldende a fregningspris og de øvrige priser er ligeledes faldet. Samtidig er ind-

v ejningen begyndt a t s tige i EU. Den s a mlede mælkeindvejning v ar i n ovember 2022 2 pct. h øjere end

2021 . Foder forsyningen a f både økologisk og konventionelt foder m eldes for n uværende forholdsvist

s ta bilt, imens der er s tørre usikkerhed v edrørende forsyningen a f GMO-fr it foder. Forsyning af gødning

er og s å en bekymring for produktionen i 2023.

For s v inekød har s ituationen i Ukraine ligeledes s kabt s tor u sikkerhed i markedet m ed s tærkt s tigende

inputpriser (foder, energi, fragtrater m .v.) h vilket har forringet bytteforholdet m arkant. Den da nske no-

ter ing er i årets første uge faldet fra 1 2,60 kr/kg til 11,70 kr /kg. Fremadrettet i 2023 er der udsigt til

s lagtninger i EU, der v il ligge lavere en d år et før. Det for tsat dårlige bytteforhold slår s åledes fortsat

ig ennem i Da nmark. På det kinesiske marked er forbruget af grisekød hårdt ramt a f Cor ona -situationen.

I løbet a f februar vil de fleste EU -lande offentliggøre deres svinetællinger fra december. Resultatet af

dis se svinetællinger vil give en vigtig indikation a f, h vor m eget EU -slagtningerne i 2023 v il ligge under

å r et før. Det er La ndbrug & Fødev arers forventning a t produktionen i EU vil falde med om kring 3 pct. i

for h old til 2022. Det for eløbige resultat af den tyske s vinebestand fra 3. november 2022 viste et fald i

den ty ske s vinebestand på 1 0,2 pct. sammenholdt m ed for et år siden. Avlsbestanden var n ede med 12,0

pct. Så det m arkante fald i tyske s lagtninger m an har s et i 2022, må forventes a t fortsætte i 2023.

A ntallet a f s lagtede kreaturer er nærmest uæn dret for 2022 s ammenlignet m ed 2021. Den g ennemsnit-

lig e a fregningspris har vær et r ekordhøj i 2022, og toppede i 3. kvartal 2022, hvorefter prisniveauet har

v ær et faldende. Sammenlignet med 2021 var den g ennemsnitlige afregningspris 40,9 pct. h øjere end i

2021 . I 4. kv artal 2022 var den var den g ennemsnitlige afregningspris 27,6 pct. højere end i 2021. I disse

ta l er der ikke taget højde for de tilsvarende s tigende produktionsomkos tninger, s om påvirker den reelle

indtjening for landmanden. Den da nske kvæg bestand er faldende og er i perioden september 2021 til

s eptember 2022 faldet m ed 1 ,3 pct.

For fjer krækød dækker s tigende priser langt fra den s tigende tendens til h øjere produkti onsomkostnin-

g er til foder, energi og løn ninger, der udgør 80-90 pct. a f de s a mlede produktionsomkostninger. Disse

om kos tningskomponenter forventes a t s tige 20-30 pct. ov er de kommende måneder m ens m etal og pla-

s tikmateriale til pa kninger af kyllingeprodukter ligeledes udsættes for prisstigninger på op til 40 pct.

Der til kommer, at svækket eksport til tredjelande fra EU grundet restriktioner på grund af fugleinfluenza

m edfører s tørre a fsætning på det indre marked og dermed s tørre m ængder m ed deraf følgende fa ld i

pr iserne. Dette læg ger således pres på indtjeningen i eksportvirksomhederne, der har afsat større mæng-

der på det indre marked til lavere priser. Des uden opleves s tørre grad a f protektionisme, hvor både co-

v id19 og udbrud a f fugleinfluenza bruges på en række destinationer til at lukke for eksport fra Danmark

og EU g enerelt m ed det formål a t øg e den n ationale selvforsyningsgrad.

EU’s fjerkræs ektor er bekymret ov er den s tigende import a f fjerkrækød og æg fra Ukraine, der siden den

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 65: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 30. januar 2023

fu lde told og kvote liberalisering den 4. ju ni 2022 h ar m edført en s tigning i importen. For h ele 2022 (og

pr imært fra juni 2022) er stigningen i importen på 80 pct. sammenlignet med 2021 og 143 pct. for frosset

fjer krækød til i a lt 1 63.675 tons. Hvis denne importstigning og ens idige u krainske eksportsatsning mod

EU for tsætter, er der r isiko for a t det væs entligt v il påvirke m arkedet i EU m ed s tigende m ængder af

fer sk kyllingekød og faldende priser, s åledes a t EU’s producenter kommer yderligere under pres i for-

h old til a t kunne k ompenseres for de s tigende råvarer og en ergipriser. Der v il således vær e behov for at

følg e importudviklingen tæt og indføre eventuelle foranstaltninger, såfremt EU’s fjerkræsektor kommer

u nder y derligere pres.

Den s a mlede import af æg fra Ukraine til EU s teg i 2022 (primær t fra ju ni) m ed 300 pct. til 22.233 tons

s a mmenlignet m ed 2021, hvor importen a f s kalæg (friske æg ) s teg 446 pct. til 1 2.506 tons.

Det for ventes, a t importen af fjerkrækød og æg vil s tige y derligere, hvilket vil sætte E U’s fjerkræsektor

u nder s ærligt pres m ed s tigende m ængder og faldende priser, hvilket forværres a f, at EU ’s egen eksport

er u nderlagt v isse r estriktioner s om følge a f fugleinfluenza. En eventuel forlængelse af den totale libera-

lisering a f importen a f fjerkrækød og æg fra Ukraine efter udløb af perioden den 4. juni 2023 vil således

h a ve væs entlige negative konsekvenser for EU ’s fjerkræs ektor.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

En r ække m edlemsstater h ar fortsat stor fokus på u dfordringerne s om følge a f den russiske invasion af

Ukraine. Det for ventes, at en r ække m edlemsstater v il have fokus på behovet for a t håndtere g ødnings-

s ituationen, både i relation til at sikre prisoverkommelig forsyning af h andelsgødning i 2023 samt at øge

EU’s kapacitet til a t producere gødning på læn gere s igt for a t s ikre EU’s og den globale fødevareforsy-

ningssikkerhed. Flere medlemsstater efterspørger a nvendelse af EU’s landbrugsreserve og u dbetaling af

kr isestøtte til landbrugssektoren i 2023.

Regeringens foreløbige generelle holdning

R eg eringen arbejder for at u nderbygge en markedsorienteret og konkurrencedygtig landbrugssektor og

et v elfungerende indre marked. R egeringen arbejder s amtidigt for v elfungerende international handel,

der og så kan betyde større robusthed i de g lobale fødevareforsyningskæder. Regeringen lægger v ægt på,

a t Kom m issionen ov ervåger markedssituationen for landbrugsvarer som følge af Ruslands invasion af

Ukraine. R egeringen s tøtter, at EU u nderstøtter eksport af korn fra Ukraine.

T idligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sa g en har s enest vær et forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. december 2022 forud for rådsmødet

(la ndbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022, jf. samlenotat ov ersendt til Folketingets Europaudvalg

den 1 . december 2022.

N ota tet er ligeledes ov ersendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Bioøkonomiens muligheder i lyset af aktuelle udfordringer med særlig vægt på

landdistrikterne

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 65: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 30. januar 2023

Resum é

Formandskabet vil indlede drøftelserne af kommende rådskonklusioner om bioøkonomi i lyset af Kom-

missionens statusrapport om EU’s bioøkonomistrategi af juni 2022. Sagen er på dagsordenen for

rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 30. januar 2023 med henblik på udveksling af synspunkter.

Baggrund

For m andskabet v il indlede drøftelserne a f kommende r ådskonklusioner om bioøkonomi m ed særligt

foku s på landdistrikter, h erunder hvordan man kan fremme bioøkonomi samt muligheder og udfordrin-

g er ved bioøkonomi. Dette s kal ses i lyset a f Kom missionens s tatusrapport (KOM(2022)283) om EU’s

bioøkonomistrategi fra ju ni 2022.

Sa g en er på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 30. januar 2023 m ed h enblik på ud-

v eksling af synspunkter.

Form ål og indhold

Kom m issionen lancerede i 2012 EU’s første bioøkon omistrategi. Med s trategien øn skede Kommissio-

nen a t fremme omstillingen fra fossile kilder til biobaserede kilder g ennem forskning og udvikling. EU's

bioøkonomistrategi blev opdateret i 2018. Strategien indeholdt 1 4 kon krete initiativer opdelt i tre ho-

v edområder.

Før s te hovedområde havde fokus på at s tyrke de biobaserede s ektorer i EU m ed h enblik på at frigøre

bioøkonomiens potentiale til a t modernisere den europæiske økonomi og industri og skabe langvarig og

bær edygtig velstand. Herved ønskede Kommissionen bl.a. at understøtte u dviklingen af nye bæredygtige

bior affinaderier i EU.

A ndet hovedområde havde fokus på a t u dbrede bioøkonomien til h ele EU, h vor særligt Cen tral- og Øs t-

eu r opas underudnyttede biomasse- og a ffaldspotentiale fremhæves. Kom missionen ville således udvikle

en s trategisk udbredelsesdagsorden for bær edygtige fødevare- og la n dbrugssystemer, s kovbrug og

bioba serede produkter ved h jælp af EU -støtteprogrammer inden for det daværende Horizon 2020. End-

v idere s kulle pilotprojekter om u dviklingen a f bioøkonomi inden for f.eks. a ffaldshåndtering eller CO2 -

v enligt landbrug iværksættes.

Tr edje h ovedområde h avde fokus på a t v ærne om økosystemet, herunder at s kabe øg et viden om økosy-

s tem ets begrænsninger for bioøkonomien. Kom missionen fremlagde s åledes etableringen et n yt over-

v å gningssystem for h ele EU, der s kal følge fremskridtene i retning a f en bæredygtig og cirkulær bioøko-

nom i. Endvidere ønskede Kom missionen a t u dbrede indsamlingen og a dgangen til data inden for spe-

cifikke om råder a f bioøkonomien samt a t y de v ejledning, som s kulle fremme g od praksis for u dnyttelse

a f bioøkonomien.

I ju ni 2022 u dgav Kom mission en en s tatusrapport for bioøkonomistrategien. Rapporten fandt, at stra-

teg ien har v ær et v ellykket, bl.a. har det s tigende a n tal nationale og r egionale bioøkonomistrategier

bla ndt m edlemsstater vær et m ed til at fremme bioøkonomien. Des uden s es der fremskridt med hensyn

til u dbredelse af bioøkonomi i de central- og øs teuropæiske medlemsstater med støtte fra betydelige EU-

finansieringsbidrag og etablering af fora og n etværk. Til gengæld fandt rapporten også, a t der er behov

for øg et fokus på, hvordan man bedre kan forvalte areal- og biomassebehovet for a t opfylde m iljømæs-

s ige og økonomiske krav i et klimaneutralt Europa. Des uden bør der arbejdes m ere på bær edygtige for-

br ugsmønstre.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 65: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 30. januar 2023

Da nm ark har ikke præs enteret en decideret bioøkonomistrategi. Siden 201 3 h ar Da nmark dog haft et

na tionalt bioøkon omipanel, som rådgiver regeringen om fremme a f bioøkonomi i Da n mark. Det N atio-

na le Bioøkonomipanel h ar tidligere lavet a nbefalinger om bl.a. proteiner i 2018 og biobaserede materi-

a ler i 201 9, der er fulgt op a f h a ndlingsplaner fra den danske regering. I for bindelse m ed den politiske

a ftale om g røn om stilling a f dansk landbrug af 4. oktober 2021 blev Det N ationale Bioøkonomipanel

r elanceret, og den 28. s eptember 2022 præs enterede panelet sine s eneste anbefalinger for regeringen.

A nbefalingerne omhandler prioriteringen a f biomasse til forskellige formål i de n grønne om stilling.

Det er for ventningen i Da nmark, a t bioøkonomien r ummer et betydeligt potentiale for v ækst og udvik-

ling, ikke m indst i landdistrikterne. I la ndbrugsaftalen fra 2021 blev der s åledes a fsat 260 m io. kr. til

u dv ikling a f anlæg til bioraffinering af græs protein, som primær t er beliggende i landdistrikter. Samtidig

y des der en betydelig indsats i forhold til n ye teknologier til pyrolyse, der om danner r estprodukter som

h a lm, h usdyrgødning og r estprodukter fra biogasanlæg til produktion a f biokul. Det er en lov ende tek-

nolog i, der kan reducere u dledninger a f drivhusgasser samtidig m ed, a t der produceres g as, der kan

om da nnes til grønne brændstoffer.

Det N a tionale Bioøkon omipanel har peget på, a t der er et uudnyttet potentiale for bedre udnyttelse af

tr æ og bior essourcer fra skove til byggeri, energi og biomaterialer s om f.eks. tekstiler. Der forventes en

bety delig s kovrejsning i Da nmark i de kom mende år, s om på s igt vil øg e m æn gden a f bioressourcer fra

s kov . Panelet peger dog s amtidigt på , a t produktionsskov og urørt s kov u dlagt til n aturformål er to for-

s kellige ting, idet udlægning af urørt skov er en forudsætn ing for at styrke dansk biodiversitet og dermed

lev e op til Da nmarks forpligtelser i forhold til EU’s biodiversitetsstrategi. Panelet finder, a t de samfunds-

økonom iske g evinster, der kan opnås ved de forskellige former for s kovrejsning, bør analyseres nær-

m er e.

Bios olutions er et om råde i v ækst, som kan bidrage pos itivt til bioøkonomien. En zymer bruges f.eks. i

g r øn bioraffinering. Innovative biobaserede løsninger fungerer på denne m åde som en katalysator for

bioøkonomien v ed a t optimere mulighederne for a t udnytte r essourcerne bedst muligt. Danmark har en

s tær k s ektor på dette om råde, s om kan v ære m ed til at s kabe øg et v ærdi a f bioøkonomi en i EU.

Kom m issionen forventes at fremlæg ge en handlingsplan for en integreret nær ingsstofforvaltning i første

kv artal a f 2023 m ed h enblik på a t tr æffe foranstaltninger på EU og na tionalt plan for a t fremme en

cirkulær tilgang i forhold til n æringsstofudnyttelse under h ensyntagen til m edlemsstaternes udgangs-

pu nkter og en ambition om nulforurening. Anvendelsen a f forarbejdet h usdyrgødning og andre organi-

s ke næringsstoffer fra g enanvendte a ffaldsstrømme kan spille en rolle med h ensyn til a t h jælpe landbru-

g er ne m ed a t lukke næringsstofkredsløbet og r educere deres eksponering for svingende priser på han-

delsgødning s om følge af svingende gaspriser.

Europa-Parlamentets udtalelser

Eu r opa-Parlamentet s kal ikke høres i forbindelsen m ed drøftelsen.

Nærhedsprincippet

Der r edegøres ikke for nærhedsprincippet i denne s ammenhæn g, da der ikke er tale om s tillingtagen til

konkrete forslag.

Konsekv enser

Dr øftelsen h ar ikke i s ig s elv lovgivningsmæssige eller s tatsfinansielle konsekvenser. Dr øftelsen vil ikke

i s ig s elv berøre beskyttelsesniveauet.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 65: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 30. januar 2023

Høring

Sa g en har vær et s kriftlig h øring i § 2-u dvalget (landbrug).

Økolog isk La ndsforening lægger væg t på, a t der i opbygning a f en biobaseret økonomi er et s tort fokus

på beh ovet for at beskytte økosystemerne.

Økolog isk La ndsforening mener, det er interessant a t s e på r affineret g ræsprotein, m en foreningen ad-

v a rer mod en forestilling om , a t det s kal danne grundlag for a t opr etholde en husdyrproduktion i den

s tørrelse, s om den har i Da nmark i dag. Fokus på h øst a f græs til græs protein fremmer incitamentet til

a t h øs te høje udbytter. Intensivt drevne græsmarker presser biodiversiteten. Om s tilling fra fossile res-

s ou rcer til bioressourcer øg er behovet for at prioritere skarpt i a nvendelsen a f arealerne. En omstilling

til bioressourcer betyder dermed og så, a t landbruget s kal blive betydeligt m ere plantebaseret, a ltså pro-

du cere mad direkte til m ennesker frem for til h usdyr.

Økolog isk Landsforening advarer mod a t tage halm u d af det biologiske kredsløb. Den levende jord er

a fg ørende for jor dens evne til a t lagre kulstof, holde på v and, jor dens resiliens ov er for perioder med

tør ke, s tille næringsstoffer til rådighed for planterne v ia forvitring a f jordens egne m ineraler. Det er jor-

dens m ikroorganismer, der s tår for det arbejde, og de s kal fodres. Det bliver de blandt a ndet, n år halm

nedpløjes enten direkte eller efter a t vær e komposteret, h ave vær et g ennem et biogasanlæg eller have

tjent s om strøelse u nder husdyr.

Økolog isk Landsforening m ener, a t Da n mark s kal bruge Kom missionens strategi for bioøkonomi til at

a r bejde for, a t den da nske beslutning om a t indføre en CO2 a fg ift på a lle sektorer g øres til en fælles

eu r opæisk opgave. Det s kal dog ikke u dsætte, at Da nmark g ennemfører en grøn s kattereform. Økologisk

La ndsforening understreger, at en CO2 a fgift s kal indrettes, så der er et samtidigt h ensyn til de øvrige

pa r ametre, der er afgørende for beskyttelsen af planetens økosystemer. Et en sidigt klimafokus kan gøre

s y stemet m indre bær edygtigt. Det er s åledes vigtigt, a t indretningen a f a fgiften m edtager forhold, der

på v irker plads til natur, grundlaget for biodiversitet, påvirkning a f vandmiljø og drikkevand samt det

liv, v i tilbyder landbrugsdyrene.

Økolog isk La ndsforening fremhæver, at det er vigtigt a t ” upcycle” bioressourcer. Det v il s ige, at indrette

r egulerings- og a fgiftssystemer, s å de bruges på det trin i et r essourcehierarki, h vor de har s tørst værdi.

Økolog isk Landsforening m ener, a t Da n mark s kal fremhæve behovet for , a t tilvejebringe m ulighed for

a t insekter, fjerkræ og g rise m å fodres m ed r essourcer, der tidligere er blevet betragtet s om a ffald. Øko-

log isk Landsforening mener, a t Da nmark s kal bruge den bioøkonomiske strategi til at fremhæve behovet

for a t forbyde m iljøfremmede s toffer og produktanvendelser, der kan forhindre, a t bioressourcer holdes

i kr edsløb.

La ndbrug & Fødev arer er g enerelt pos itive ov er for Kom missionens s tatusrapport om EU’s bioøkono-

m istrategi fra juni 2022. La ndbrug & Fødevarer er enige i, at der er et s tort uudnyttet potentiale i bio-

økonom ien både i EU og i Da nmark, og a t der er s tort behov for yderligere investeringer i infrastruktur

for a t u dnytte biomassepotentialet og fremme en cirkulær bioøkonomi. Landbrug & Fødevarer mener

og h a r længe presset på for, a t Da nmark s kal u darbejde en national strategi for a t u dnytte potentialerne

i bioøkonomien til gavn for v ækst, velfærd og arbejdspladser. Landbrug & Fødev arer m ener, a t det er

s ær lig v igtigt at h ave fokus på det primære landbrug i de kom mende rådskonklusioner. Landmændene

er før ste del i v ærdikæden og det er dem, som s kal om stille produkt ionen til dyrkning a f andre afgrøder

og /eller anvende andre dyrkningsmetoder for a t potentialet i bioøkonomien kan u dnyttes. Derfor mener

La ndbrug & Fødevarer, a t det er vigtigt, at det primære landbrug inddrages i s tørre grad end hidtil i EU’s

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 65: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 30. januar 2023

for s kning og u dviklingsprogrammer h erunder det nye partnerskab om et cirkulært biobaseret Europa

CBE.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Bla ndt m edlemsstaterne er der generelt stor opbakning til a t u dbrede bioøkonomi i EU. En række med-

lem sstater h ar s ærligt fokus på potentialet for at styrke EU's energiuafhæn gighed (Øs trig, Finland, Li-

ta u en, Polen, Frankrig, Letland, Spanien, Belgien, Estland og Sverige), h erunder m uligheden for a t ud-

v ikle produktionen a f biogas og biometan g ennem bioøkonomi. Herudov er læg ger visse medlemsstater

s ær ligt v æg t på, at træbiomasse s kal defineres som vedvarende energi i h enhold til R EDIII -direktivet

(dir ektivet om v edvarende energi III), s om forventes v edtaget i første kvartal a f 2023.

Regeringens foreløbige generelle holdning

R eg eringen ser frem til en drøftelse af mulighederne inden for bioøkonomi, s om skal føde ind i kom-

m en de rådskonklusioner, idet bioøkonomien rummer et betydeligt potentiale for v ækst og udvikling i

for bindelse m ed den grønne om stilling, h erunder gennem brug a f biosolutions. R egeringen finder det

s å ledes væsentligt, at bioøkon omi fremmes, bl.a. for at sikre bedre udnyttelse af bioressourcer, men også

for a t fremme cirkulære teknologier, der kan reducere drivhusgasudledningerne, s ikre grønne brænd-

s toffer og a lternative g ødningsformer.

T idligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sa g en har ikke tidligere vær et forelagt Folketingets Europaudvalg.