MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Henvendelse af 13/1-23 fra Biodiversitetsrådet om møde med udvalget om natur- og biodiversitetsområdet

Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 60
Offentligt

Biodiversitetsrådets

hovedbudskaber

Biodiversitetsrådets hovedbudskaber

Tabet af biodiversitet er ikke stoppet, og biodiversiteten er forsat under stort pres i Danmark.

De igangsatte biodiversitetsindsatser, herunder indsatserne i natur- og biodiversitetspakken,

vil bidrage positivt til at forbedre biodiversiteten, men er utilstrækkelige i forhold til at vende

tabet af biodiversitet i Danmark til fremgang.

Biodiversitetsrådet estimerer, at højst 2,3 % af Danmarks landareal med sikkerhed kan siges

at bidrage til de internationale arealmålsætninger for beskyttede områder, imens yderligere

5,3 % kræver en nøjere vurdering af de enkelte områder. Ingen landarealer kan for nuværen-

de med sikkerhed siges at opfylde kravene til at være strengt beskyttet, men op mod 2,3 %

af landarealet kan potentielt komme i betragtning. For havet kan højst 12 % med sikkerhed

betragtes som beskyttet og højst 4,1 % som strengt beskyttet. Danmark er således meget

langt fra arealmålsætningerne i EU’s biodiversitetsstrategi for 2030 om 30 % beskyttet natur,

hvoraf en tredjedel skal være strengt beskyttet.

Der skal afsættes markant mere plads til naturen i Danmark, hvis tabet af Danmarks biodi-

versitet skal vendes til fremgang. De større sammenhængende naturområder af høj kvali-

tet, der repræsentativt og tilsammen er nødvendige for at beskytte og øge biodiversiteten i

Danmark, kan ikke opnås alene ved eksisterende naturområder. Hvis man vil sikre fremgang

i biodiversiteten, kræver det, at arealer, der i øjeblikket anvendes til bl.a. landbrug, skovbrug

og fiskeri, målrettet og permanent omlægges til natur. Udpegning af nye områder til natur

bør foretages ud fra en omkostningseffektivitetsanalyse, med inddragelse af viden om na-

turkvalitet, repræsentativitet, størrelse og biologisk sammenhæng.

Kvaliteten af den beskyttede natur skal også sikres. Mere plads er en forudsætning for at

vende tabet af biodiversitet til fremgang, men det er ikke i sig selv nok. Det er nødvendigt, at

de udlagte naturområder genoprettes med fokus på økosystemernes naturlige processer og

funktioner, samt at udefrakommende og lokale presfaktorer reduceres markant.

Biodiversiteten bør også styrkes uden for de beskyttede områder. Indsatser her kan medvirke

til at forbedre biodiversiteten generelt og øge den funktionelle sammenhæng imellem de

adskilte beskyttede naturområder samt gøre naturen mere tilpasningsdygtig over for klima-

forandringer og deraf afledte effekter.

Der er behov for en lov, der fastsætter mål og rammer for den nationale biodiversitetsindsats.

Loven bør sikre, at de nødvendige indsatser igangsættes, moniteres og evalueres, så tabet af

biodiversitet er vendt til fremgang inden 2030 med det langsigtede mål, at naturlige økosy-

stemer genoprettes, så de lever op til deres fulde biodiversitetspotentiale inden 2050.

Biodiversitet bør indtænkes i forbindelse med klimatilpasning og øvrige ændringer i arealan-

vendelse. De gennemgribende ændringer, der skal til for at vende tabet af biodiversitet til

fremgang, kræver revidering af eksisterende incitamentsstrukturer, der skader biodiversitet,

og etablering af nye incitamentsstrukturer, der fremmer biodiversitet.

Øget viden og bevidsthed om biodiversitet skal forankres i befolkningen, og der bør gives

muligheder for at engagere sig og bidrage til forbedringer af biodiversiteten. Uddannelse,

naturbesøg og friluftsaktiviteter er vigtige elementer i denne naturdannelse.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Henvendelse af 13/1-23 fra Biodiversitetsrådet om møde med udvalget om natur- og biodiversitetsområdet

Sammenfatning af budskaber

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Henvendelse af 13/1-23 fra Biodiversitetsrådet om møde med udvalget om natur- og biodiversitetsområdet

Biodiversiteten i Danmark: fra tab til fremgang

Grundbetingelser for biodiversitetsmål-

sætninger i Danmark

Videnskabelige anbefalinger og biodiversite-

tens grundbetingelser peger på nødvendig-

heden af at reservere plads af høj kvalitet for

biodiversiteten.

Der er ingen tvivl om, at vi befinder os i en global

biodiversitetskrise, og at den skyldes menneskeli-

ge aktiviteter. Globalt er mere end en million ar-

ter i fare for at uddø, hvilket er flere end på noget

andet tidspunkt i menneskets historie.

De internationalt formulerede biodiversitetsmål-

sætninger har fokus på at vende tabet af biodi-

versitet til fremgang senest i 2030 og sikre, at alle

økosystemer er repræsentativt beskyttede, ro-

buste og genoprettet til deres fulde biodiversitets-

potentiale i 2050. I FN-regi er det foreslået, at 30

% af verdens land- og havareal beskyttes af hen-

syn til biodiversiteten. I EU-regi er det vedtaget, at

30 % af land- og havarealet beskyttes, samt at en

tredjedel heraf skal underlægges streng beskyttel-

se. Ingen af disse arealbaserede biodiversitetsind-

satser gælder direkte for enkeltlande, men gælder

alene som arealmål på globalt og EU-niveau. Det

forventes dog, at alle lande skal bidrage rimeligt,

og indsatser forventes at afspejle de enkelte lan-

des størrelse, natur og biodiversitet.

Grundlaget for biodiversitetsmålsætningerne

og de tilhørende indsatser er en sikring af de

betingelser, der er væsentlige for at opretholde

biodiversiteten på lang sigt. Videnskaben har i

flere århundreder arbejdet med at forstå forde-

lingen af livet på jorden. Det har givet en solid

grundforståelse af de betingelser, der bidrager til

at opretholde biodiversiteten. Biodiversitetens

grundbetingelser danner basis for biodiversitets-

målsætninger og -indsatser. Grundbetingelserne

understreger nødvendigheden af store naturom-

råder, som er funktionelt sammenhængende, har

høj biologisk kompleksitet, funktionelle fødenet

og naturlige økologiske processer, der bidrager

med variation i naturen i tid og rum. Hvis man

vil sikre biologisk funktionel sammenhæng for

så mange arter som muligt, gælder det i al væsent-

lighed om at beskytte og skabe større naturområ-

der og mere natur i landskabet generelt samt at

understøtte arternes spredningsmuligheder.

Biodiversiteten er mangfoldigheden af alt liv på

Jorden . Den beskriver diversiteten af alle levende

organismer – ikke kun de særlige, de sjældne og de

truede arter. Biodiversitet beskriver variationen i

gener, individer, arter, interaktioner og funkti-

oner inden for og mellem arter og økosystemer.

Biodiversiteten er højere, jo flere unikke gener,

arter, funktioner og naturlige økosystemer, der er

inden for og mellem områder.

Biodiversitetsrådet anbefaler, i overensstemmel-

se med international videnskabelig konsensus,

at en bred og økosystembaseret biodiversitetstil-

gang forankres som det grundlæggende princip

for naturbevaring og biodiversitetsindsatser i

Danmark. Denne tilgang er nødvendig for at ven-

de tabet af biodiversitet til fremgang samt at sikre

den langsigtede beskyttelse af den samlede biodi-

versitet. Økologisk integritet er et naturområdes

evne til at understøtte og opretholde dets naturli-

ge biodiversitet på lang sigt. Ved at sikre høj, øko-

logisk integritet sikres naturområders robusthed

over for naturlige og menneskeskabte ændringer,

herunder klimaforandringer. Det sagt, så bør

denne tilgang suppleres med en særlig indsats for

de mest truede arter, så de ikke når at forsvinde,

før en økosystembaseret tilgang sikrer bedre leve-

vilkår også for de truede arter.

Samlet set peger selve biodiversitetens grundbe-

tingelser - og de videnskabelige anbefalinger - på

nødvendigheden af at etablere store, sammen-

hængende områder med høj naturkvalitet, der

repræsentativt og tilsammen beskytter biodiver-

siteten på lang sigt.

Læs mere i afsnittet ”1.1.

Grundlag for biodiver-

sitetsmålsætninger og -indsatser”.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Henvendelse af 13/1-23 fra Biodiversitetsrådet om møde med udvalget om natur- og biodiversitetsområdet

Tabet af biodiversitet i Danmark er ikke

stoppet

På trods af flere årtiers indsatser for at vende

udviklingen, er tabet af biodiversitet i Danmark

ikke stoppet. Det gælder på tværs af økosyste-

mer og uafhængigt af, om man betragter arter,

levesteder, eller de understøttende naturlige

økologiske processer.

Biodiversitetsrådet vurderer, at den nuværende

tilstand for biodiversiteten i Danmark ikke er til-

strækkeligt god til at opretholde biodiversiteten

på lang sigt. Derudover er det ikke i nævneværdig

grad lykkedes at vende den negative udvikling.

Det gælder selvom visse arter og levesteder er i

fremgang. Det klare og entydige budskab er, at de

hidtidige tiltag og biodiversitetsindsatser har væ-

ret utilstrækkelige til at stoppe tabet af biodiversi-

tet i Danmark. Den præcise tilstand og udvikling

af biodiversiteten i Danmark, er dog stadig ukendt

for langt de fleste organismegrupper og økosyste-

mers vedkommende. Biodiversitetsrådet vurde-

rer, at det tilgængelige videns- og datagrundlag er

for mangelfuldt til med sikkerhed at kunne vur-

dere den historiske og fremtidige udvikling samt

effekterne af forvaltningstiltag på tværs af alle

danske organismegrupper og økosystemer. Hvis

det med sikkerhed skal kunne dokumenteres,

om tabet af biodiversitet vendes til fremgang, er

det nødvendigt løbende at overvåge udviklingen

langt bedre end i dag samt at sammenstille viden

om, hvornår økosystemernes tilstand og integri-

tet er tilstrækkelig til at opretholde biodiversite-

ten på lang sigt.

Læs mere i afsnit ”1.2.

Tabet af biodiversiteten i

Danmark er ikke stoppet”

Hovedårsager til tabet af biodiversitet i

Danmark

Den største årsag til tabet af biodiversitet i

Danmark er mangel på beskyttet plads af høj

kvalitet for biodiversiteten.

Den vigtigste årsag til, at det efter mange års bio-

diversitetsindsatser ikke er lykkedes at vende ta-

bet af biodiversitet til fremgang i Danmark, er at

der ikke er reserveret nok plads af høj naturkva-

litet, hvor naturen har første prioritet. Områder

af høj kvalitet for biodiversiteten er især større

funktionelt sammenhængende områder, hvor de

naturlige økologiske processer kan udfolde sig, og

hvor biodiversiteten er effektivt beskyttet mod

direkte og indirekte presfaktorer, dvs. negative

effekter af menneskelige aktiviteter.

Menneskelig aktivitet både på land og i havet

inducerer en række presfaktorer, som medfører

direkte tab af levesteder og reduceret naturkva-

litet. De vigtigste presfaktorer er relateret til den

intensive arealanvendelse som landbrug, fiskeri

og skovbrug, til den direkte udnyttelse af natu-

ren som ressource samt til forurening med især

næringsstoffer og miljøfremmede stoffer. Dertil

kommer negative synergieffekter med invasive

arter og klimaændringer.

Stort set alt land- og havareal i Danmark er påvir-

ket af menneskelig aktivitet, og hovedårsagerne

til tabet af biodiversitet er overordnet de samme

på tværs af terrestriske, ferske og marine økosy-

stemer. Årsagernes relative betydning varierer

dog på tværs af Danmarks land- og havarealer og

påvirker de enkelte organismegrupper og arter

forskelligt.

For de terrestriske økosystemer er hovedårsa-

gen til tabet af biodiversitet, at en for stor andel

af landarealet anvendes intensivt til landbrug,

skovbrug og øvrige menneskelige aktiviteter.

Konsekvensen af dette er mangel på plads til na-

tur med intakte og dynamiske naturlige proces-

ser som naturlig hydrologi, naturlig græsning

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Henvendelse af 13/1-23 fra Biodiversitetsrådet om møde med udvalget om natur- og biodiversitetsområdet

og naturlig vind- og branddynamik. Dertil kom-

mer manglen på intakte fødenet og de relaterede

funktioner i naturen.

For de ferske økosystemer, søer og vandløb, er

hovedårsagerne tab af areal og kvalitet pga. dræ-

ning og forurening med næringsstoffer som følge

af intensiv udnyttelse af landarealet. Kvaliteten

af søer er kraftigt påvirket af udledning af orga-

nisk stof og næringsstoffer, med iltsvind til følge.

Vandløb er især påvirket af udretning, grødeskæ-

ring og spærringer, hvilket fører til tab af natur-

lige hydrologiske dynamikker såsom temporære

oversvømmelser og fluktuerende vandstande.

For de marine økosystemer er hovedårsagerne fis-

keri og næringsstofbelastning, og de relaterede

effekter. Herunder selektivt tab af individer, som

kan medføre ubalancer i fødenettet, samt tab af

bundnære habitater pga. fysisk forstyrrelse, ilt-

svind og manglende lys. Dertil kommer råstof-

indvinding, klapning, anlægsprojekter, og mil-

jøfremmede stoffer samt støj.

Klimaændringer kan blive en stressfaktor for bio-

diversiteten i alle økosystemer fremadrettet; dog

primært i sammenhæng med andre presfaktorer

eller manglen på sammenhængende plads og lav

økologisk integritet. Klimaændringer vil også

have flere indirekte samfundsmæssige effekter.

Disse effekter omfatter blandt andet stigende are-

albehov til menneskelige aktiviteter pga. interna-

tional klimamigration samt øget behov for land-

og havareal i forbindelse med klimamitigering og

-tilpasning som solceller, bioenergi, vindmøller,

energiøer, CO

-lagring og regnvandsbassiner.

Biodiversitetsrådet anbefaler, at klimaforand-

ringer og effekterne heraf indtænkes i igangvæ-

rende og fremtidige biodiversitetsindsatser, og at

biodiversitet samtænkes med planlægningen af

klimamitigerings- og tilpasningstiltag og andre

væsentlige ændringer af arealdisponeringen i

Danmark.

Viden om invasive arters samlede effekt på biodi-

versiteten i Danmark er begrænset. Invasive arter

kan påvirke økosystemers struktur og artssam-

mensætning lokalt, men forventes i dansk regi

primært at påvirke biodiversiteten negativt i sam-

menhæng med de andre presfaktorer og mangel

på plads og naturlige økologiske processer.

De vigtigste årsager til, at biodiversiteten i Dan-

mark fortsat har det dårligt og ikke er i fremgang,

er den intensive menneskelige arealanvendelse

og manglen på store, beskyttede og sammen-

hængende naturområder af høj kvalitet for bio-

diversiteten. Kort sagt, der skal være plads til na-

tur med intakte naturlige økologiske processer og

uden betydelig påvirkning fra direkte eller indi-

rekte presfaktorer.

Læs mere i afsnit ”1.3.

Hovedårsager til tabet af

biodiversiteten i Danmark”

Kvalificering af udvalgte biodiversitet-

sindsatser i Danmark

De igangsatte biodiversitetsindsatser, herun-

der indsatserne i natur- og biodiversitetspak-

ken, vil bidrage positivt til at forbedre biodi-

versiteten i Danmark, men er utilstrækkelige i

forhold til at vende tabet af biodiversitet i Dan-

mark til fremgang.

Biodiversitetsrådet har i denne årsrapport valgt at

kvalificere de to arealbaserede biodiversitetsind-

satser på land, etablering af naturnationalparker

og udlægning af urørt skov, samt de væsentligste

igangværende indsatser for marine og ferske øko-

systemer.

Naturnationalparkerne har fokus på at sikre plads,

hvor naturen har førsteprioritet, og genetablere

naturlige økologiske processer. En udfordring for

etablering af de naturlige økologiske processer er,

at langt størstedelen af de udpegende naturnati-

onalparker er for små til, at processerne kan ud-

folde sig fuldt ud og naturligt. Det gælder især for

naturlig hydrologi, naturlig vegetationsdynamik

og for populationsdynamik for de græssende dyr.

Hvis vi skal sikre biodiversiteten i Danmark, er

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Henvendelse af 13/1-23 fra Biodiversitetsrådet om møde med udvalget om natur- og biodiversitetsområdet

det uomgængeligt, at indsatsen for at bevare sko-

venes biodiversitet skal øges betydeligt – også ud

over de ca. 75.000 ha, der i dag er planlagt udlagt

til urørt skov. Indsatsen skal målrettes bedre, så

de udlagte skove beskytter skovens biodiversitet

repræsentativt. De konkrete udpegninger er for-

trinsvis på statens arealer, som er ujævnt fordelt

ud over landet. Indsatsen bør øges, så den i væ-

sentligt højere grad omfatter gamle løvskove på

de private arealer, i andre dele af landet. Effekten

af den nuværende indsats vil have en positiv bio-

diversitetseffekt, men især når den er fuldt imple-

menteret om mere end hundrede år.

De væsentligste igangsatte indsatser til forbedring

af den akvatiske biodiversitet implementeres som

en del af EU’s vandrammedirektiv, habitatdirektiv

og havstrategidirektiv. Derudover er der i natur- og

biodiversitetspakken planlagt etablering af stenrev

i Øresund og Lillebælt. De hidtidige og planlag-

te indsatser, herunder særligt næringsstofreduk-

tioner, vil bidrage til at forbedre levestederne for

den akvatiske biodiversitet, men de vurderes util-

strækkelige i forhold til at sikre biodiversiteten af

organismer i søer og havet, som er påvirket af andre

presfaktorer ud over næringsstoffer.

I forbindelse med havstrategidirektivet er der for

nyligt udpeget større marine områder, som i hø-

jere grad end mange tidligere udpegninger skal

bidrage til beskyttelse af havbundens integritet,

hvilket er vigtigt for den samlede biodiversitet.

Udpegningerne omfatter ca. 7 % af det danske

havareal, men dette vurderes at være utilstrække-

ligt. I natur- og biodiversitetspakken er der plan-

lagt etablering af stenrev i Øresund og Lillebælt.

Det vil gavne biodiversiteten, fordi der er mangel

på de levesteder, som findes på hård og stenet hav-

bund. De konkrete tiltag vil dog have begrænset

effekt på en større skala, og være utilstrækkelige i

forhold til at genskabe de mange historisk opfiske-

de stenrev.

Læs mere i afsnit

”1.4. Kvalificering af udvalgte

biodiversitetsindsatser i Danmark”

Hvor meget af Danmarks land- og havare-

al er beskyttet og strengt beskyttet natur?

Danmark er meget langt fra de internationale

arealmålsætninger for 2030 om 30 % beskyttet

natur, hvoraf en tredjedel skal være strengt be-

skyttet.

Gennem EU’s biodiversitetsstrategi har med-

lemslandene tilsluttet sig en fælles målsætning

om, at 30 % af land- og havarealet skal beskyttes

af hensyn til biodiversiteten, samt at en tredjedel

af dette areal, dvs. 10 %, skal underlægges såkaldt

streng beskyttelse. Beskyttelse af 30 % af land og

hav forventes også aftalt i forbindelse med FN’s

biodiversitetskonvention.

Biodiversitetsrådet har foretaget en dybdegående

analyse af Danmarks bidrag til disse arealmålsæt-

ninger. Med udgangspunkt i en opgørelse af eksi-

sterende naturbeskyttelsesordninger i Danmark

vurderes det, hvor store arealer der med rimelighed

kan siges at bidrage til målsætningerne for beskyt-

tet og strengt beskyttet natur. I vurderingen ind-

går kendskab til det nuværende naturindhold og

arealanvendelser i områderne samt et overordnet

kendskab til områdernes forvaltning og en vurde-

ring af ordningernes retlige beskyttelse. Vurderin-

gen tager udgangspunkt i en bred, økosystembase-

ret biodiversitetstilgang samt i Biodiversitetsrådets

udlægning af EU’s retningslinjer for opgørelse af

beskyttede og strengt beskyttede områder.

I forhold til arealerne på land konkluderes følgende:

• Højst 2,3 % af det danske landareal, inklu-

siv søer og vandløb, kan med stor sikker-

hed betragtes som beskyttet i dag i kraft

af eksisterende ordninger.

Den vigtigste

begrundelse herfor er, at der er tale om na-

turarealer, hvor den samlede biodiversitet er

beskyttet, og hvor beskyttelsen forventes at

leve op til kriterierne fra EU’s retningslinjer.

Arealerne omfatter de kommende naturnati-

onalparker, statslig urørt skov og naturarealer

ejet af naturfonde.

• 5,3 % af landarealet kræver en vurdering

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Henvendelse af 13/1-23 fra Biodiversitetsrådet om møde med udvalget om natur- og biodiversitetsområdet

•

af de enkelte områder for at afgøre, om de

kan betragtes som beskyttet.

Herunder, ikke

mindst, om forvaltningen i dag er tilstrække-

lig god. Her er der tale om Natura 2000-om-

råder, § 3-arealer, klitfredninger, privat urørt

skov, fredninger, vildtreservater samt anden

beskyttelse.

Yderligere 8,5 % af landarealet er omfattet

af beskyttelsesordninger, men bør ikke reg-

nes for beskyttet jf. 30%-målet.

Nogle steder,

fordi biodiversiteten ikke er retligt sikret på

lang sigt. Det gælder de 3,8 % af landarealet,

som alene er private § 3-arealer, der kan ”vok-

se ud af beskyttelse”. De sidste 4,7 % udgøres af

produktionsarealer med landbrug og skovbrug

samt infrastruktur og bebyggelse m.m.

Ingen landarealer kan med sikkerhed siges

at opfylde kravene til strengt beskyttede

områder, men op mod 2,3 % af landarealet

kan potentielt komme i betragtning.

Det

kræver en individuel vurdering af de enkelte

områder at fastslå, om de kan medregnes som

strengt beskyttede. Det er særligt usikkert, i

hvor høj grad arealerne har høj biodiversitet

eller potentiale herfor, og om arealstørrelsen

understøtter uforstyrrede naturlige økologi-

ske processer. De potentielt strengt beskyttede

arealer omfatter som udgangspunkt de sam-

me arealer, der kan betragtes som beskyttede,

dvs. de kommende naturnationalparker, stats-

lig urørt skov samt arealer ejet af naturfonde.

•

omfattet af eksisterende naturbeskyttel-

sesordninger, men bør ikke som udgangs-

punkt medregnes som beskyttede jf. 30

%-målet.

Den vigtigste begrundelse herfor

er, at havbunden her generelt ikke er retligt

sikret mod fysisk forstyrrelse fra fiskeri med

bundslæbende redskaber. Omtrent halvde-

len af dette areal, primært i Natura 2000-om-

råder, fiskes i dag med bundslæbende redska-

ber. I de øvrige arealer bruges bundslæbende

redskaber mere sporadisk eller slet ikke, hvor-

for biodiversiteten i disse områder formodes

at være mere intakt. Nogle af disse områder

kan i praksis være forvaltet, så nogle former

for bundslæbende fiskeri begrænses.

Højst 4,1 % af det danske havareal kan

med stor sikkerhed betragtes som strengt

beskyttet i kraft af eksisterende beskyttel-

sesordninger.

Her forventes et forbud mod

alt fiskeri i tillæg til restriktionerne i de øv-

rige beskyttede områder. Herved beskyttes

både havbundens og vandmassernes biodi-

versitet, hvilket bidrager væsentligt til, at de

naturlige økologiske processer kan forløbe

grundlæggende uforstyrret. Arealet omfatter

de kommende strengt beskyttede havstra-

tegiområder, som er tættest på at opfylde de

relevante kriterier.

I forhold til de danske havområder konkluderes

følgende:

• Højst 12 % af det danske havareal kan med

stor sikkerhed betragtes som beskyttet i

kraft af eksisterende beskyttelsesordninger.

Det er områder, hvor havbundens biodiversitet

er, eller forventes at blive, beskyttet mod fysisk

forstyrrelse, herunder fiskeri med bundslæben-

de redskaber. Arealet omfatter især lavvandede

områder under forskellige beskyttelsesord-

ninger, dybereliggende rev i Natura 2000-om-

råder samt de kommende havstrategiområder i

de åbne farvande.

• Yderligere 17 % af det danske havareal er

En lempelig udlægning af EU’s retningslinjer

indebærer, at Natura 2000-områder som ud-

gangspunkt kan tælles med i 30%-målet. Biodi-

versitetsrådet mener dog ikke, at alle Danmarks

Natura 2000-områder uden videre kan tælle med.

Således vurderes det i ovenstående analyse, at ca.

44 % af Natura 2000-områderne på land udgøres

af landbrug, skovbrug eller bebyggelse mv. uden

et tilstrækkeligt naturindhold. På havet udgør

Natura 2000-områder over 25 % af farvandene,

men en stor del af disse er fuglebeskyttelsesom-

råder uden beskyttelse af havbundens levesteder

og områdernes brede biodiversitet, og i mindst

34 % af områderne påvirkes biodiversiteten af fis-

keri med bundslæbende redskaber. Desuden har

de seneste årtiers indsatser i en stor del af Natura

2000-områderne vist sig at være utilstrækkelige

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Henvendelse af 13/1-23 fra Biodiversitetsrådet om møde med udvalget om natur- og biodiversitetsområdet

til at opfylde målsætningen om såkaldt gunstig

bevaringsstatus.

Biodiversitetsrådet ønsker at understrege, at hvis

tabet af biodiversitet skal vendes til fremgang, må

beskyttelsen af 30 % af hav- og landarealet ikke

føre til yderligere forringelse af eksisterende na-

turindhold på de resterende 70 %. Der bør sikres et

større naturindhold, også uden for de beskyttede

naturområder. Dette er også i tråd med EU’s bio-

diversitetsstrategi og naturdirektiver, hvis over-

ordnede målsætninger i princippet gælder for hele

EU’s land- og havareal, og hvor beskyttede områ-

der blot er ét af flere redskaber til at opfylde disse.

Læs mere i afsnit

”2.3 Beskyttede og strengt be-

skyttede områder på land”

Læs mere i afsnit

”2.4 Beskyttede og strengt be-

skyttede områder på havet”

•

Anbefalinger og handlemuligheder mod

30 % beskyttet og 10 % strengt beskyt-

tet natur i Danmark.

Den entydige konklusion er, at arealet af beskyt-

tet og strengt beskyttet natur i Danmark skal

øges markant.

Baseret på den gennemførte arealanalyse kommer

Biodiversitetrådet med en række anbefalinger til,

hvordan Danmark kan opnå mere og bedre be-

skyttet natur, og hermed yde sit bidrag til at vende

tilbagegangen i biodiversitet til fremgang

Det er uomtvisteligt, at der skal afsættes markant

mere plads til beskyttet natur i Danmark. Det skal

ske med særlig fokus på at skabe større og mere

sammenhængende naturområder af høj kvalitet

for biodiversiteten:

• Plads:

Arealet af beskyttet og strengt beskyttet

natur skal øges betydeligt både på land og i ha-

vet med fokus på en repræsentativ dækning af

biodiversiteten i de danske ferske, terrestriske,

og marine økosystemer.

• Kvalitet:

Mere plads er en forudsætning for

at vende tabet af biodiversitet til fremgang,

men er ikke i sig selv nok. Kvaliteten af den be-

skyttede natur skal sikres. Det er nødvendigt,

at naturen i de udlagte naturområder genop-

rettes med fokus på økosystemernes naturlige

processer og økologisk integritet. Beskyttel-

sen skal fokusere på områder af høj værdi for

biodiversiteten i dag eller med stort biodiver-

sitetspotentiale. Beskyttelse og forvaltning af

både de eksisterende og nye udpegninger bør

have et entydigt fokus på natur og målrettes

den samlede biodiversitet. Det er ikke tilstræk-

keligt at fokusere på enkeltarter eller andre

delelementer af biodiversiteten.

Beskyttelse:

Både områder under eksisteren-

de beskyttelsesordninger og nye udpegninger

bør sikres langvarig og retlig beskyttelse, både

i forhold til presfaktorer og genopretning af

naturlige økologiske processer. Biodiversiteten

i de beskyttede områder bør beskyttes mod

alle væsentlige presfaktorer, herunder udefra-

kommende faktorer som næringsstofbelast-

ning. I havet bør der være særlig fokus på at

forhindre fysisk forstyrrelse af havbunden.

Biodiversitetsrådet anbefaler, at der etableres are-

albaseret monitering af den brede biodiversitet og

de understøttende naturlige økologiske processer

i de beskyttede naturområder. En sådan monite-

ring er nødvendig for løbende at kunne følge med

i, om tiltag og indsatser er tilstrækkelige til at ven-

de tabet af biodiversitet til fremgang.

Behovet for udvidelse af arealet med beskyttet og

strengt beskyttet natur kalder på en stor indsats

både på land og i havet. Udpegning af nye områ-

der til natur bør foretages ud fra en omkostnings-

effektivitetsanalyse med inddragelse af viden om

naturkvalitet, repræsentativitet, størrelse og bio-

logisk sammenhæng. Der er dog nogle områder,

hvor indsatsen er særligt oplagt ud fra forskellige

hensyn. Det gælder både i forhold til udvidelsen

af arealet og i forhold til en forbedret forvaltning

og beskyttelse af den eksisterende natur. På den

baggrund gives følgende konkrete anbefalinger

for biodiversitetsindsatsen i Danmark.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Henvendelse af 13/1-23 fra Biodiversitetsrådet om møde med udvalget om natur- og biodiversitetsområdet

Mod mere beskyttet og strengt beskyttet natur

på land

Hvis Danmark skal nærme sig 30/10%-målene

på nationalt niveau, vil det være nødvendigt at

tage betydelige arealer af landbrugsjord ud af

produktion med henblik på genopretning af na-

tur og biodiversitet. Der er ligeledes behov for at

udlægge mere urørt skov med udgangspunkt i

eksisterende produktionsskove. Der er dog også

brug for en forbedret beskyttelse og forvaltning

af naturen i områder under eksisterende beskyt-

telsesordninger. Indsatsen, ikke mindst udtag

af landbrugsjord og skov til ny natur, bør ske på

basis af analyser med fokus på, hvor der opnås

størst gevinst for den samlede biodiversitet, dog

set i forhold til arealmæssige og økonomiske om-

kostninger.

I forhold til hvor indsatsen skal lægges, anbefa-

les bl.a. følgende: Der bør sikres et større og bedre

naturindhold i Natura 2000-områderne, i hvilke

der i dag indgår store arealer med landbrug og

skovbrug, og hvor forvaltningen mange steder

ikke sikrer opfyldelsen af de opstillede bevarings-

mål. Naturen på overgangen mellem land og

ferskvand bør forbedres og forøges, bl.a. gennem

en indsats i ådalene og på drænede arealer gene-

relt. Det kunstige skel mellem skov og lysåben

natur skal blødes op, bl.a. ved udpegning af sto-

re naturområder, hvor flere naturtyper forvaltes

samlet. Arealer med § 3-natur skal sikres en varig

retlig beskyttelse som natur, så de ikke som i dag

kan miste deres beskyttelse på grund af naturlig

vegetationsdynamik. Den urørte skov på statens

arealer bør sikres en bedre retlig beskyttelse, end

det er tilfældet i dag, og der bør udlægges mere

urørt skov, navnlig på privatejede arealer. Endelig

bør nationalparkernes store potentiale i naturbe-

skyttelsen udnyttes bedre.

I strengt beskyttet natur bør der være særligt fo-

kus på sikring af store sammenhængende natur-

områder med flere naturtyper og plads til natur-

lige økologiske processer. Som udgangspunkt bør

områderne være mindst 1.000 ha, men i videst

muligt omfang langt større. Områder med høj

eller unik biodiversitet og naturfokuseret forvalt-

ning i dag bør bevares og udvides, og den økolo-

giske integritet i disse områder bør fremmes. Det

gælder bl.a. naturnationalparker, større urørte

skove og arealer ejet af naturfonde. Det bør til-

stræbes, at områderne på sigt kan forvaltes med

minimal menneskelig indgriben, bl.a. i urørt

skov og naturlige vådområder eller gennem an-

dre selvforvaltende naturbevaringsstrategier.

Læs mere i afsnit

”2.3. Beskyttede og strengt be-

skyttede områder på land”

Mod mere beskyttet og strengt beskyttet natur

i havet

På havet bør indsatsen fokusere på en stram-

mere regulering af presfaktorer. Bl.a. er det helt

centralt at sikre havbundens dyre- og planteliv,

hvis indsatsen skal dække biodiversiteten bredt.

Derfor bør havbunden i alle beskyttede områder

friholdes for væsentlig fysisk forstyrrelse, her-

under bl.a. fiskeri med bundslæbende redska-

ber, klapning, og råstofindvinding, dvs. ral- og

sandsugning. Områderne bør også friholdes for

fysiske anlæg som havvindmøller, energiøer mv.

samt biologiske produktionsanlæg og andre loka-

le kilder til næringsstoffer og organisk berigelse af

havbunden.

Der er også behov for en bedre beskyttelse af bio-

diversiteten i vandsøjlen samt fugle og havpatte-

dyr. Det gælder bl.a. påvirkningen fra fiskeri og

jagt – både i forhold til de efterstræbte arter og

heraf følgende kaskadeeffekter på økosystemet

og i forhold til sideeffekter i form af bifangst eller

forstyrrelse af fugle og havpattedyr. Disse pres-

faktorer, og andre menneskelige aktiviteter, kan

i højere grad reguleres ud fra en vurdering af de

enkelte områder for at sikre, at biodiversiteten

ikke påvirkes i væsentlig grad. Indsatsen kan derved

i højere grad målrettes udvalgte områder, herunder

de strengt beskyttede. Offentlighedens adgang bør

dog alle steder sikres i videst muligt omfang.

I strengt beskyttede områder bør indsatsen i end-

nu højere grad målrettes den samlede biodiversitet

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Henvendelse af 13/1-23 fra Biodiversitetsrådet om møde med udvalget om natur- og biodiversitetsområdet

og på at sikre områdernes økologiske integritet og

uforstyrrede naturlige økologiske processer. Om-

råderne bør derfor friholdes for al jagt og fiskeri.

Områderne bør også friholdes for kystbeskyttelse,

som i sagens natur bremser kystzonens naturlige

dynamik.

Ud over de direkte presfaktorer i de beskyttede om-

råder er det nødvendigt at nedbringe forureningen

med næringsstoffer og de deraf følgende eutrofie-

ringseffekter på biodiversiteten. Dette kræver i høj

grad en bred national og international indsats, selv-

om nogle punktkilder kan reguleres mere lokalt.

Endelig anbefales et øget fokus på, at de beskytte-

de områder tilsammen dækker havets biodiversitet

repræsentativt og sikrer en biologisk funktionel

sammenhæng imellem disse. Med henblik på dette

bør der gennemføres en evaluering af eksisterende

udpegninger, og ud fra en vidensbaseret tilgang bør

der udarbejdes en plan for udpegning af nye be-

skyttede områder og eventuel justering af eksiste-

rende udpegninger.

Kystnaturens naturlige dynamik og overgangen

mellem land og vand skal styrkes

Biodiversitetsrådet anbefaler yderligere fokus på

at sikre dynamikken og den økologiske sammen-

hæng imellem hav og land ved udpegning af sam-

menhængende beskyttede naturområder på tværs

af kystzonen. Som led i dette bør lavvandede natur-

typer sikres mulighed for at flytte sig ind i landet i

takt med klimabetingede havvandsstigninger.

Læs mere i afsnit ”2.4

Beskyttede og strengt beskyt-

tede områder på havet”

Hvis vi skal vende tabet af biodiversitet til fremgang

og sikre en langvarig genopretning mod intakte og

funktionelle økosystemer, er der behov for grundi-

ge miljøøkonomiske analyser, sikring af de rigtige

incitamenter, forankring af viden om biodiversitet

i befolkningen samt sikring af en styrket retlig ram-

me for biodiversiteten i Danmark.

Der er et stort behov for, at arealer, der i øjeblik-

ket anvendes til bl.a. landbrug, skovbrug og fiske-

ri, målrettet og permanent omlægges til beskyt-

tet natur. Denne omlægning vil kræve grundige

miljøøkonomiske analyser. Udpegning af nye

områder til natur bør foretages ud fra en omkost-

ningseffektivitetsanalyse med inddragelse af vi-

den om naturkvalitet, repræsentativitet, størrelse

og biologisk sammenhæng. Fremadrettet anbe-

fales det at lave samfundsøkonomiske analyser

af naturindsatser og en løbende kortlægning af

de mangfoldige værdiopfattelser af biodiversi-

tet. Herudover bør det undersøges, hvorledes en

reform af de økonomiske støtteordninger og in-

citamenter kan bidrage til at mindske biodiver-

sitetsskadelige aktiviteter og til at øge biodiversi-

tetsgavnende aktiviteter.

Viden om biodiversiteten og konflikthåndtering

er vigtige forudsætninger for at kunne skabe po-

litisk og folkeligt engagement og finde måder at

vende tab af biodiversitet til fremgang. Det anbe-

fales, at der udvikles konflikthåndteringsstrategi-

er, der tilpasses den lokale kontekst, de konkrete

omstændigheder og typen af konflikt.

Befolkningens opmærksomhed og syn på bio-

diversitet og natur undersøges hvert tredje år i

EU-landene. I den seneste undersøgelse fra 2019

lå Danmark niende sidst i EU i forhold til kend-

skabet til biodiversitet. Kun ca. en tredjedel af

danskerne har hørt om biodiversitet og ved,

hvad det betyder. Der er dog siden 2015 sket en

forbedring i den danske befolknings forståelse af

biodiversitet. Danske undersøgelser viser, at be-

folkningen generelt har en positiv holdning til

indsatser, der fremmer biodiversiteten.

Omstilling og implementering: mod

intakte, robuste, og funktionelle

økosystemer

Hvis vi skal vende tabet af biodiversitet til frem-

gang og sikre intakte, robuste og funktionelle

økosystemer frem mod 2050 er det nødvendigt

med omstilling af det danske samfund.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Henvendelse af 13/1-23 fra Biodiversitetsrådet om møde med udvalget om natur- og biodiversitetsområdet

Der er mange holdninger til naturnationalpark-

er og urørt skov, men den danske befolkning er

overvejende positiv over for de to arealbaserede

biodiversitetsindsatser. Øget viden og bevidsthed

om biodiversitet skal forankres i befolk ningen,

og der bør gives muligheder for at engagere sig

og bidrage til forbedringer af biodiversiteten. Ud-

dannelse, naturbesøg og friluftsaktiviteter er vig-

tige elementer i denne naturdannelse.

Der er behov for en lov, der fastsætter mål og

rammer for den nationale biodiversitetsind-

sats. Loven bør sikre, at de nødvendige indsatser

igangsættes, moniteres og evalueres, så tabet af

biodiversitet er vendt til fremgang inden 2030

med det langsigtede mål, at naturlige økosyste-

mer genoprettes, så de lever op til deres fulde bio-

diversitetspotentiale inden 2050.

Læs mere i afsnit

”3.1. Omstilling og implemen-

tering: mod intakte, robuste, og funktionelle øko-

systemer”

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Henvendelse af 13/1-23 fra Biodiversitetsrådet om møde med udvalget om natur- og biodiversitetsområdet

Hovedkonklusioner

på land

Hovedkonklusioner for beskyttede og strengt beskyttede områder på land

Højst 2,3 % af det danske landareal inklusive søer og vandløb kan med stor sikkerhed betragtes

som beskyttet i dag i kraft af eksisterende ordninger.

Den vigtigste begrundelse er, at der er tale om

naturarealer, hvor den samlede biodiversitet er beskyttet, og hvor beskyttelsen forventes at leve op til

kriterierne udledt fra EU´s retningslinjer. Arealerne omfatter de kommende naturnationalparker, statslig

urørt skov og naturarealer ejet af naturfonde.

5,3 % af landarealet kræver en vurdering af de enkelte områder for at afgøre, om de kan betragtes

som beskyttet,

herunder ikke mindst om forvaltningen i dag er tilstrækkeligt god. Her er der tale om Natura

2000-områder, § 3-arealer, klitfredninger, privat urørt skov, fredninger, vildtreservater samt anden beskyttelse.

Yderligere 8,5 % af landarealet er omfattet af beskyttelsesordninger, men bør ikke regnes for beskyt-

tet jf. 30%-målet.

Nogle steder, fordi biodiversiteten ikke er sikret langvarigt retligt. Det gælder de 3,8 %

af landarealet, som alene er private § 3-arealer, der kan ”vokse ud af beskyttelse”. De sidste 4,7 % udgøres

af produktionsarealer med landbrug og skovbrug samt infrastruktur og bebyggelse m.m.

Ingen landarealer kan med sikkerhed siges at opfylde kravene til strengt beskyttede områder, men

op mod 2,3 % af landarealet kan potentielt komme i betragtning.

Det kræver en individuel vurdering

af de enkelte områder at fastslå, om de kan medregnes som strengt beskyttede. Det er særligt usikkert,

i hvor høj grad arealerne har høj biodiversitet eller potentiale herfor, og om arealstørrelsen understøtter

uforstyrrede, naturlige økologiske processer. De potentielt strengt beskyttede arealer omfatter som ud-

gangspunkt de samme arealer, der kan betragtes som beskyttede, dvs. de kommende naturnationalparker,

statslig urørt skov samt arealer ejet af naturfonde.

Bemærk, at der i ovenstående vurderinger ikke er taget hensyn til påvirkninger fra aktiviteter uden for om-

råderne, herunder diffuse presfaktorer som næringsstofbelastning og klimaforandringer.

2,3 % 5,3 %

3,8 %

4,7 %

16,1 %

beskyttelses-

ordninger

83,9 %

Beskyttet område

Kræver individuel vurdering

Mangelfuld retlig beskyttelse

Produktionsarealer m.m.

Ingen beskyttelsesordning

Figur 2.3.5.

Beskyttet natur i Danmark på land og i

ferskvand. Biodiversitetsrådets vurdering af arealer

med terrestriske beskyttelsesordninger i Danmark i

forhold til de internationale målsætninger om 30 %

beskyttelse og 10 % streng beskyttelse af landarealet.

Arealerne er angivet som procent af Danmarks sam-

lede landareal medregnet søer (43.144 km

). I alt kan

2,3 % af arealerne betragtes som beskyttede områder.

Beskyttede områder dækker over det danske landare-

al, inklusive søer og vandløb, der med stor sikkerhed

betragtes som beskyttet i dag i kraft af eksisterende

beskyttelsesordninger. Af de resterende arealer med

nuværende beskyttelsesordninger kræver 5,3 % en vur-

dering af de enkelte områder for at afgøre, om de kan

betragtes som beskyttede. 3,8 % har mangelfuld ret-

lig beskyttelse, og 4,7 % har arealanvendelser, der ikke

understøtter biodiversiteten. Arealerne, der ikke under-

støtter biodiversiteten, omfatter ”produktionsarealer

m.m.” og dækker her over intensive landbrugsarealer,

skovbrug samt infrastruktur, byer m.m. Områder under

eksisterende beskyttelsesordninger udgør tilsammen

16,1 % jf. Figur 2.3.1, og resten af Danmarks areal har

ingen eksisterende beskyttelsesordninger.

104

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Henvendelse af 13/1-23 fra Biodiversitetsrådet om møde med udvalget om natur- og biodiversitetsområdet

Hovedkonklusioner

på hav

Hovedkonklusioner for beskyttede og strengt beskyttede havområder

Højst ca. 12 % af det danske havareal kan med stor sikkerhed betragtes som beskyttet i kraft af eksisterende

beskyttelsesordninger. Det er områder, hvor havbundens biodiversitet er, eller forventes at blive, beskyttet

mod fysisk forstyrrelse, herunder fiskeri med bundslæbende redskaber. Arealet omfatter især lavvande-

de områder under forskellige beskyttelsesordninger, dybereliggende rev i Natura 2000-områder samt de

kommende havstrategiområder i de åbne farvande.

Yderligere ca. 17 % af det danske havareal er omfattet af eksisterende naturbeskyttelsesordninger, men bør

ikke som udgangspunkt medregnes som beskyttet jf. 30%-målet. Den vigtigste begrundelse er, at havbun-

den her generelt ikke er retligt sikret mod fysisk forstyrrelse fra fiskeri med bundslæbende redskaber. Cirka

halvdelen af dette areal, primært i Natura 2000-områder, fiskes i dag med bundslæbende redskaber. I de

øvrige arealer bruges bundslæbende redskaber mere sporadisk eller slet ikke, hvorfor biodiversiteten i disse

områder formodes at være mere intakt. Nogle af disse områder kan i praksis være forvaltet, så nogle former

for bundslæbende fiskeri begrænses.

Højst 4,1 % af det danske havareal kan med stor sikkerhed betragtes som strengt beskyttet i kraft af eksiste-

rende beskyttelsesordninger. I disse områder forventes et forbud mod alt fiskeri i tillæg til restriktionerne

i de øvrige beskyttede områder. Herved beskyttes både havbundens og vandmassernes biodiversitet, og

det bidrager væsentligt til, at de naturlige økologiske processer kan forløbe grundlæggende uforstyrret.

Arealet omfatter de kommende strengt beskyttede havstrategiområder, som er tættest på at opfylde de

relevante kriterier.

Bemærk, at der i ovenstående vurderinger ikke er taget hensyn til påvirkninger fra aktiviteter uden for om-

råderne, herunder diffuse presfaktorer som næringsstofbelastning og klimaforandringer.

11,9 % beskyttet

4,1 %

7,8 %

8,9 %

29,1 %

Beskyttelses-

ordninger

17,2 % ikke beskyttet

(Intet generelt forbud mod

bundslæbende redskaber)

8,3 %

Strengt beskyttet (bl.a. forbud mod al fiskeri)

Beskyttet (bl.a. forbud mod fiskeri

med bundslæbende redskaber)

70,9 %

Ingen eller sporadisk fiskeri med bundslæbende redskaber

Aktivt fiskeri med bundslæbende redskaber

Arealer uden beskyttelsesordninger i dag

Figur 2.4.4.

Beskyttet natur i danske farvande. Biodiversitetsrådets vurdering af områder under eksisterende beskyt-

telsesordninger, der kan medregnes i forhold til de internationale målsætninger om 30 % beskyttelse og 10 % streng

beskyttelse af havområdet. Grønne farvetoner: Områderne kan medregnes, især fordi havbundens biodiversitet er

beskyttet bl.a. gennem forbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber. Gul: Områder kan ikke som udgangspunkt

medregnes, fordi havbundens biodiversitet ikke er retligt sikret mod fysisk forstyrrelse. Områderne kan dog i praksis

være relativt upåvirkede. Lilla: Områder bør ikke medregnes, fordi havbunden forstyrres af bundslæbende fiskeri.

Arealerne er angivet som % af Danmarks farvande (105.000 km

). De farvede arealer viser eksisterende og planlagte

beskyttelsesordninger og udgør tilsammen 29.1 % (jf. Figur 2.4.1 og 2.4.2)

131