MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 6: Notat om afgivelse af dansk indlæg i C-591/22, L ved EU-Domstolen, om hvornår den kompetente myndighed har grund til at betvivle testresultaterne ved rutineprøveudtagning for salmonella

Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 6
Offentligt

NOTAT

Fødev arer og V eterinær

J.nr. 2022-7 151

Ref. SEROE

Den 1 5. december 2022

Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljø

og Fødevareudvalg om afgivelse af indlæg i EU-

Domstolens præjudicielle sag C-591/22, L

1. Indledning

En nederlandsk domstol i første instans (College v an Beroep voor het bedrijfsleven) har v ed kendelse af

6. september 2022 forelagt EU-Domstolen tre præjudicielle spørgsmål, der v edrører fortolkning af

punkt 2.2.2.2., litra c), i bilaget til forordning nr. 200 /2010

, om muligheden for at foretage en

opfølgende salmonellaprøve i en fjerkræbedrift, hv or der allerede er påvist salmonella i forbindelse med

en rutineprøveudtagning. Det følger af bilaget til forordningen, at i ekstraordinære tilfælde, hvor den

kompetente myndighed har grund til at betvivle testresultaterne (f.eks. falsk positive eller falsk negative

resultater), kan myndigheden beslutte at gentage testen, før der i givet fald iv ærksættes foranstaltninger

på fjerkræbedriften til bekæmpelse af smitteudbredelse.

Den forelæggende ret ønsker

for det første

oply st, hv ornår der er tale om et ”ekstraordinært tilfælde” i

ov ennævnte forordnings forstand, som giv er grund til at betv ivle et positiv t testresultat, hv orefter

my ndigheden kan beslutte at gentage testen.

I forlængelse heraf ønsker den forelæggende ret

for det andet

oply st, hv orvidt visse faktorer i den

konkrete sag er relevante for myndighedernes vurdering af, om der er tale om et ekstraordinært tilfælde.

Faktorerne omfatter bl.a. negativ e testresultater i fødev arevirksomhedslederens opfølgende

prøv eudtagninger, v accinationsstatus i den undersøgte fjerkræflok samt salmonellahistorik i bedriften.

Endelig ønsker den forelæggende ret

for det tredje

oplyst, hvor lang tid der i giv et fald kan giv es en

fødev arevirksomhedsleder til at foretage opfølgende prøv eudtagninger samt indsende resultater, før

my ndighederne kan træffe irrev ersible opfølgningsforanstaltninger efter en smitteerklæring. Dette

spørgsmål skal kun besvares, hvis EU-Domstolen i besvarelsen af det andet spørgsmål kommer frem til,

at negativ e testresultater i opfølgende prøveudtagninger er en relevant faktor i v urderingen af, om der

foreligger et ekstraordinært tilfælde.

Kom m issionens forordning (EU) nr. 200/2010 af 10. marts 2010 om gennemførelse af Europa -Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 2 160/2003 for så v idt angår et EU-m ål for m indskelse af forekom sten af

salm onellaserotyper i voksne avlsflokke af

Gallus gallus

Mi ni steriet for Fødevarer, Landb rug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1 216 Køb enhavn K

Tl f . 38 1 0 60 00 • CV R 4195601 1 • EAN 579800088001 6 • fvm@f vm.dk • www.fvm.dk

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 6: Notat om afgivelse af dansk indlæg i C-591/22, L ved EU-Domstolen, om hvornår den kompetente myndighed har grund til at betvivle testresultaterne ved rutineprøveudtagning for salmonella

Skulle EU-Domstolen komme frem til, at i der sagen er tale om et ekstraordinært tilfælde, når der findes

negativ e testresultater samtidig med eller efter, at der er fundet positiv e testresultater i

rutineprøveudtagningen, kan det få den betydning, at fjerkræflokke smittet med salmonella uretmæssigt

kan bliv e erklæret fri for salmonella.

2. Sagens faktiske omstændigheder

Spørgsmålene er rejst i en sag, hv or der i en fjerkræbedrift med av lsflokken ”Gallus gallus” blev udtaget

rutineprøver til undersøgelse for salmonella, hvorefter kontrolmyndigheden i Nederlandene v urderede,

at tre ud af fem fjerkræhuse på en fjerkræbedrift hos fødeva revirksomhedslederen v ar konstateret

smittet med zoonotisk Salmonella Enteritidis.

Kontrolmyndigheden erklærede besætningen smittet på baggrund af de positive testresultater, og traf

afgørelse om at pålægge fødevarevirksomhedslederen at træffe en række foranstaltninger. Afgørelsen

medførte, at fødev arevirksomhedslederen ikke måtte fjerne fjerkræ, æg og fjerkrægødning fra de

smittede fjerkræhuse, samt bringe fjerkræ og æg til disse huse. Herudover fjernede kontrolmyndigheden

fjerkræ og æg fra de smittede huse og destruerede dem.

Fødev arevirksomhedslederen klagede ov er afgørelsen fra de nederlandske my ndigheder, og

my ndighedernes afslag på denne klage er nu genstand for sagen v ed den nederlandske domstol.

Fødev arevirksomhedslederen gør i sagen gældende, at resultatet af analy serne må v ære falsk positivt på

grund af fejl i det laboratorium, der har analyseret prøverne.

Fødev arevirksomhedslederen henv iser til, at der på dennes eget initiativ blev foretaget opfølgende

salmonellaprøver, hv or alle testresultater v ar negative – i modsætning til de positive testresultater fra

rutineprøveudtagningen. Endv idere havde v eterinærsundhedstjenesten i Nederlandene også foretaget

to prøv eudtagninger, som hav de samme resultat som de opfølgende prøv er. Desuden v iste

testresultaterne af rutineprøveudtagningen, at kun én af to prøveudtagninger pr. smittet fjerkræhus

hav de positivt testresultat for salmonella. Herudover var den pågældende flok fjerkræ ung og vaccineret

mod salmonella, og der var god biosikkerhed (smittebesky ttelse) i besætningen.

Kontrolmyndigheden anfører heroverfor, at der ikke er grundlag for at betv ivle pålideligheden af de

positiv e testresultater i rutineprøveudtagningen. Dette er blandt andet begrundet i, at opfølgende prøver

ikke ændrer pålideligheden af den første rutineprøve, samt at det ikke vil være foreneligt med forordning

nr. 21 60/2003

og forordning nr. 200/2010 at gøre en rutineprøve afhængig af resultatet af en

opfølgende test. Herudover kan v accination mod salmonella og god biosikkerhed ikk e udelukke smitte

med salmonella.

3. Regeringens interesse i sagen

Regeringen afgiv er indlæg i sagen, da EU-Domstolens besv arelse af de forelagte spørgsmål kan have

bety dning for det høje beskyttelsesniveau for salmonella i ky llingekød og æg i Danmark.

salm onella og andre bestemte fødevarebårne zoonotiske agenser

uropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 af 1 7. november 2 003 om bekæmpelse af

Regeringen v il argumentere for, at det inden for den v eterinærfaglige videnskab er alment anerkendt, at

der ikke kan påv ises den i sagen næv nte salmonellatype, hvis ikke salmonella er til stede i prøven.

Opfølgende prøveudtagning i besætninger vil som det klare udgangspunkt ikke medføre, at resultaterne

af en rutineprøveudtagning kan betragtes som ugy ldig, da testresultater kun betv ivles, hv is der efter

dialog med laboratoriet er grund til at tro, at der er sket en fejl under transporten til eller på laboratoriet.

Regeringen v il endvidere argumentere for, at brug af v accination ikke er en garanti for frav ær af smitte

med salmonella hos fjerkræ eller andre dyr, men blot et middel til at forebygge.

Endelig v il regeringen argumentere for, at laboratorier efter forordning nr. 21 60/2003 er underlagt

strenge krav i forhold til at ov erholde høje standarder for analy se -, undersøgelses- og

diagnosticeringsmetoder, ligesom det er de samme strenge krav , der lægges v ægt på, når disse

laboratorier bliver udpeget. Laboratorierne har således over for den kompetente my ndighed pligt til at

reagere, hvis der er konstateret fejl i analy sen, og følge op med en fejlrapport og foretage korrigerende

handlinger. Det er regeringens opfattelse, at der ikke er forh old i sagen, der taler for, at laboratoriet

burde hav e reageret.