MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 599: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Selektiv nedrivning af byggerier)

Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 599
Offentligt

UDKAST

Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)

MOF Alm.del - Bilag 599

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse

(Selektiv nedrivning af visse byggerier)

§1

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 3. januar 2023, som

ændret ved [§ x i] lov nr.

…

…,

foretages følgende ændringer:

Overskriften

til kapitel 6 affattes således:

» Kapitel 6

Affald og bygge- og anlægsmaterialer«.

Efter § 45 b indsættes:

»§ 45 c.

Miljøministeren kan fastsætte regler om selektiv nedrivning af visse

byggerier eller dele heraf, herunder bl.a. om:

1) Bygherrens forpligtelser.

2) Miljø- og ressourcekoordinatorens forpligtelser, dennes uddannelse og

regler om egenbetaling for uddannelsen.

3) Nedrivningsvirksomhedens forpligtelser og regler om, at nedrivnings-

virksomheder skal være autoriserede, herunder at autorisation kan nægtes,

tilbagekaldes og bortfalde.

4) Den ressourceansvarliges forpligtelser, dennes uddannelse og regler

om egenbetaling for uddannelsen.

5) Kommunalbestyrelsens behandling og vurdering af nedrivningsplaner.

Stk. 2.

En afgørelse om tilbagekaldelse efter regler udstedt i medfør af

stk. 1, nr. 3, kan af den nedrivningsvirksomhed, som er afgørelsens adressat,

forlanges indbragt for domstolene. Anmodning om indbringelse for dom-

stolene skal fremsættes senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den på-

gældende virksomhed.

Stk. 3.

Anmodning om sagsanlæg vedrørende tilbagekaldelse efter regler

udstedt i medfør af stk. 1, nr. 3, har opsættende virkning. Retten kan dog

ved kendelse bestemme, at den pågældende virksomhed under sagens be-

handling ikke må udøve virksomhed som autoriseret nedrivningsvirksom-

hed. «

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 599: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Selektiv nedrivning af byggerier)

UDKAST

§ 79 b, stk. 1,

indsættes efter nr. 10 som nyt nummer:

»11) registrering, ansøgning, afgørelser m.v. i henhold til regler udstedt

i medfør af § 45 c«.

Nr. 11-17 bliver herefter nr. 12-18.

§ 79 b, stk. 1, nr. 16,

der bliver nr. 17, ændres »nr. 5« til: »nr. 6 og 11«.

§ 79 b, stk. 1, nr. 17,

der bliver nr. 18, ændres »nr. 1-16« til: »nr. 1-17«.

§ 110, stk. 3, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 45 b, «: »§ 45 c«.

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2024.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 599: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Selektiv nedrivning af byggerier)

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

3. Bemyndigelse til at fastsætte regler om selektiv nedrivning af visse byg-

gerier eller dele heraf

3.1. Gældende ret

3.1.1. Miljøbeskyttelsesloven

3.1.2. Affaldsbekendtgørelsen

3.1.3. Nedbrydningsbranchens Miljøkontrolordning 1996

3.1.4. Bekendtgørelse om selektiv nedrivning af statsbygninger

3.1.5. Øvrig lovgivning om nedrivning

3.2. Miljøministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2.1. Generelle overvejelser

3.2.2. Bygherrens forpligtelser

3.2.3. Miljø- og ressourcekoordinatorens forpligtelser

3.2.4. Nedrivningsvirksomhedens og den ressourceansvarliges forpligtelser

3.2.5. Uddannelseskrav til miljø- og ressourcekoordinatoren og til den res-

sourceansvarlige

3.2.6. Overgangsperiode

3.2.7. Kommunalbestyrelsens behandling og vurdering af nedrivningsplaner

3.2.8. Digital kommunikation

3.2.9. Straf

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 599: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Selektiv nedrivning af byggerier)

UDKAST

Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

8. Klimamæssige konsekvenser

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

10. Forholdet til EU-retten

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

12. Sammenfattende skema

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 599: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Selektiv nedrivning af byggerier)

UDKAST

1. Indledning

Selektiv nedrivning af byggerier har gennem en årrække været på den poli-

tiske dagsorden og har i lang tid været et ønske fra store dele af nedrivnings-

branchen. Dertil kommer, at op mod 45 % af det affald, der genereres i Dan-

mark, vurderes at være bygge- og anlægsaffald, hvorfor det miljømæssige

potentiale for selektiv nedrivning vurderes at være stort.

Ved selektiv nedrivning forstås hel eller delvis nedtagning af byggerier på

en måde, hvor byggeriets materialer adskilles og sorteres under nænsom

nedtagning med henblik på at opnå maksimal udnyttelse og recirkulering af

materialerne. Samtidig udsorteres de materialer, som indeholder problema-

tiske stoffer.

Der er i dag kun lovgivet om selektiv nedrivning for statsbygninger. Med

lovforslaget foreslås det, at der indsættes en bemyndigelse til miljøministe-

ren i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 3. januar 2023

[med senere ændringer], (herefter miljøbeskyttelsesloven), som kan anven-

des til at fastsætte regler om selektiv nedrivning af visse byggerier eller dele

heraf.

Bemyndigelsen skal anvendes til at udmønte de dele af Klimaplan for en

grøn affaldssektor og cirkulær økonomi (af juni 2020), som vedrører selek-

tiv nedrivning.

Med den foreslåede bestemmelse sikres grundlaget for at fastsætte admini-

strative regler, herunder krav til proces for selektiv nedrivning af visse byg-

gerier. Derudover sikres der hjemmel til at fastsætte regler om, at bygherre

skal sørge for, at der udarbejdes en standardiseret nedrivningsplan forud for

nedrivning af et byggeri, der bl.a. skitserer, hvilke materialer byggeriet in-

deholder, hvordan materialerne forventes håndteret, samt en kortlægning af

problematiske stoffer. Det påtænkes, at nedrivningsplanen skal behandles

og godkendes af kommunen.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte

krav om, at bygherre skal udpege en såkaldt miljø- og ressourcekoordinator

(MRK), der skal sikre, at bygherrens forpligtelser varetages forsvarligt i

både planlægnings- og udførelsesfasen. MRK skal have taget en kort MRK-

uddannelse eller besidde påkrævede kompetencer.

Desuden sikres der hjemmel til at fastsætte regler om, at nedrivningsvirk-

somheder skal være autoriserede til at udføre selektiv nedrivning. For at

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 599: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Selektiv nedrivning af byggerier)

UDKAST

blive autoriseret og opretholde autorisationen skal nedrivningsvirksomhe-

den have implementeret et kvalitetsledelsessystem, have tilknyttet et kon-

trolorgan og anvende en ressourceansvarlig, der sikrer, at der nedrives se-

lektivt, og at nedrivningsplanen følges. Den ressourceansvarlige skal have

taget en kort ressourceansvarlig-uddannelse eller besidde påkrævede kom-

petencer.

Såfremt der på sigt skulle være ønske om at fastsætte krav for flere typer af

nedrivninger end ved fuldstændig fjernelse af etageareal i bygninger på 250

eller derover, foreslås det, at der med bemyndigelsen efter fornyet poli-

tisk stillingtagen kan fastsættes krav

til “nedrivning af visse byggerier” ved:

1) fuldstændig fjernelse af etageareal på 50 m

eller derover i bygninger,

uanset om hele eller dele af bygningen fjernes,

2) fjernelse af materialer over en vis mængde målt i vægt i forbindelse med

renovering

bygninger,

3) fjernelse af materialer over en vis mængde målt i vægt i forbindelse med

fjernelse af hele eller dele af anlæg og ved renovering af anlæg.

Ved fjernelse af materialer i forbindelse med renovering af bygninger eller

i forbindelse med fjernelse af hele eller dele af anlæg eller ved renovering

af anlæg fastlægges det ved udmøntning i en bekendtgørelse, hvor stor en

mængde målt i vægt, der skal fjernes, før reglerne om selektiv nedrivning

finder anvendelse. Det påtænkes, at kun større nedrivninger i forbindelse

med renovering af bygninger skal omfattes af bemyndigelsen, således at der

i udgangspunktet ikke vil blive stillet krav om selektiv nedrivning i forbin-

delse med renovering af private boliger. Det påtænkes derudover, at den

mængde målt i vægt, der skal være fjernes, før reglerne om selektiv nedriv-

ning finder anvendelse, varierer alt efter hvilken type af materiale der fjer-

nes.

Afgrænsningen af udtrykket ”nedrivning

visse byggerier” er foretaget på

baggrund af en række miljøprojekter om vurdering af miljøeffekter og sam-

fundsøkonomiske konsekvenser og med afsæt i en efterfølgende branchedi-

alog. Der henvises til pkt. 2 om lovforslagets baggrund for en nærmere om-

tale heraf.

I første omgang stilles alene krav om selektiv nedrivning af bygninger ved

fuldstændig fjernelse af etageareal på 250 m

eller derover.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 599: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Selektiv nedrivning af byggerier)

UDKAST

Det påtænkes, at der i forbindelse med udmøntningen etableres en over-

gangsperiode, der sikrer, at et tilstrækkeligt antal personer har mulighed for

at blive uddannet til miljø- og ressourcekoordinator og ressourceansvarlig,

og et tilstrækkeligt antal nedrivningsvirksomheder har mulighed for at blive

autoriseret, inden kravene indføres, således at flaskehalse kan undgås.

2. Lovforslagets baggrund

I dag beror selektiv nedrivning på frivillige aftaler og vejledninger. De fri-

villige aftaler og vejledninger har med tiden vist sig at være uhensigtsmæs-

sige, på grund af de set med nutidens øjne uambitiøse genanvendelsesmål i

aftalerne, og da ikke alle aktører i branchen har tilsluttet sig aftalerne. Det

har gennem en årrække løbende været diskuteret, hvordan man kan indføre

bindende regulering vedrørende selektiv nedrivning i branchen.

Der er blevet indført en række krav i bekendtgørelse nr. 2512 af 10. decem-

ber 2021 om affald (affaldsbekendtgørelsen), der skal sikre, at problemati-

ske stoffer fjernes fra bygge- og anlægsaffaldet, herunder krav om at der

skal udføres en miljøscreening og -kortlægning ved byggearbejder, der ge-

nerer mere end ét ton affald. Det er dog erfaringen i branchen, at disse krav

ikke altid efterleves.

I 2017 udkom Miljøstyrelsen med en undersøgelse af, hvordan selektiv ned-

rivning kunne implementeres (Miljøprojekt nr. 1962). Undersøgelsen resul-

terede i forslag om, at der forud for fastsættelse af regler skulle arbejdes

videre med fastlæggelse af nærmere retningslinjer for udførelse af selektiv

nedrivning, krav om bygherres forpligtelse til at udarbejde en miljø- og res-

sourceplan samt krav om, at bygherre tilknytter en uddannet MRK. Desuden

blev det foreslået at arbejde videre med en godkendelsesordning for virk-

somheder, der udfører nedrivningsarbejde.

Miljøstyrelsen udkom i 2018 med en guide til ressourcekortlægning af byg-

ninger, der beskriver, hvordan en bygnings ressourcer kan kortlægges forud

for nedrivning for at sikre den optimale anvendelse af ressourcerne efterføl-

gende (Miljøprojekt nr. 2006).

VLAK-regeringens Strategi for cirkulær økonomi (2018) og den medføl-

gende politiske aftale mellem V, LA, K, RV og DF (2018) indeholder et

initiativ om at ’Udbrede selektiv nedrivning’, som rummer en analyse af,

hvordan nedrivningsplaner og uddannelse kan udmøntes i dialog med er-

hvervslivet. Det fremgår bl.a. af strategien, at den daværende regering øn-

skede at fremme genbrug af byggematerialer i nye bygninger og minimere

værditabet i forbindelse med nedrivning. Det skulle bl.a. ske ved at gøre det

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 599: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Selektiv nedrivning af byggerier)

UDKAST

nemmere for bygherre at leve op til de eksisterende regler, gøre kommuni-

kationen med myndighederne mere smidig og udbrede selektiv nedrivning.

Samtidig ønskede regeringen at skabe fair konkurrencevilkår for de mange

virksomheder, der allerede overholder reglerne. Derfor ville den daværende

regering sammen med erhvervslivet se på, hvordan man kunne lave standar-

diserede nedrivningsplaner og uddannelse. På baggrund af en analyse af de

økonomiske og miljømæssige konsekvenser ville man i dialog med er-

hvervslivet aftale, hvilke bygninger og renoveringer, der evt. skulle omfattes

af krav om selektiv nedrivning.

Med Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi (2020) ved-

tog en bred aftalekreds (S, V, RV, SF og LA) at indføre krav om standardi-

serede nedrivningsplaner og kompetencekrav til selektiv nedrivning. Det

fremgår af aftalen, at der i 2023 indføres krav om standardiserede nedriv-

ningsplaner og kompetencekrav til selektiv nedrivning af bygninger, så vær-

difulde materialer i højere grad end i dag, genbruges og genanvendes, før de

nyttiggøres som f.eks. fyld under veje eller i støjvolde.

S-regeringens Handlingsplan for cirkulær økonomi (2021) gentager de to

initiativer om selektiv nedrivning fra henholdsvis Strategi for cirkulær øko-

nomi (2018) og Klimaplan for grøn affaldssektor og cirkulær økonomi

(2020).

I både VLAK-regeringens Strategi for cirkulær økonomi (2018) og S-rege-

ringens Handlingsplan for cirkulær økonomi (2021) indgår et initiativ om at

udarbejde en analyse med kortlægning af det økonomiske og miljømæssige

potentiale ved at benytte selektiv nedrivning, hvilket skulle ligge til grund

for en vurdering af, om der kunne fastsættes krav til selektiv nedrivning i

forbindelse med nedrivning af hele bygninger og større renoveringer, og i

givet fald hvilke bygninger og renoveringer, der skulle omfattes af et sådant

krav. I dialog med erhvervslivet skulle derefter fastsættes, hvilke bygninger

og renoveringer, der skulle omfattes. Analysen blev publiceret i februar

2022 som fem miljøprojekter (nr. 2184-2188). Miljøprojekterne, der er ud-

ført af Teknologisk Institut, Golder Associates, WSP Danmark, Deloitte og

Lauritzen Advising for Miljøstyrelsen, har til formål at give konkrete forslag

til implementering af selektiv nedrivning samt at analysere de potentielle

miljømæssige og samfundsøkonomiske effekter ved at indføre krav om se-

lektiv nedrivning. Miljøprojekterne skitserer således, hvordan nedrivnings-

planer og kompetencekrav til selektiv nedrivning kan udmøntes, og kort-

lægger de økonomiske- og miljømæssige effekter ved at indføre krav til se-

lektiv nedrivning for totalnedrivninger.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 599: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Selektiv nedrivning af byggerier)

UDKAST

Det vurderes i miljøprojekterne, at indførsel af krav om bl.a. nedrivnings-

planer, tilknytning af miljø- og ressourcekoordinator og autorisationsord-

ning for nedrivningsvirksomheder vil kunne implementere selektiv nedriv-

ning, og det anbefales, at der fastsættes krav herom. Derudover vurderes det

i miljøprojekterne, at krav om selektiv nedrivning i højere grad end det er

tilfældet i dag vil sikre, at eksisterende regler omkring håndtering af bygge-

og anlægsaffald overholdes.

Det konkluderes, at der bør fastsættes krav om selektiv nedrivning for alle

typer bygninger uanset deres opførelsestidspunkt, da bygninger opført før

1950 har det største potentiale for selektiv nedrivning

–

både miljømæssigt

og samfundsøkonomisk, mens bygninger opført 1950-1977 indeholder en

væsentlig mængde problematiske stoffer, der bør fjernes, og selektiv ned-

rivning er et middel hertil. Yderligere vurderes det for bygninger opført efter

1977, at det er hensigtsmæssigt at implementere selektiv nedrivning, dels da

der fortsat er risiko for forekomst af problematiske stoffer og dels for at

fastholde et incitament i byggeriet til at bygge cirkulært, så materialer fra

bygninger, der bliver bygget i dag, kan kildesorteres og anvendes igen.

I forhold til størrelsen af bygningen, der skal nedrives, er der i analyserne

skelnet mellem bygninger under 250 m

(mindre bygninger) og bygninger

over 250 m

(større bygninger). I analyserne er der ikke væsentlig forskel

på miljøeffekterne ved at indføre selektiv nedrivning alt efter, om det er en

større eller mindre bygning. Der kan dog være nogle praktiske og økonomi-

ske forhold i branchen, der gør, at det kan være relevant f.eks. at indføre

selektiv nedrivning alene for nedrivning af bygninger over 250 m

Miljøprojekterne og dermed også forslagene omhandler totalnedrivninger

og ikke nedrivning i forbindelse med renovering. Der har ifølge rapporterne

igennem projektperioden været stillet spørgsmål fra branchen om, hvorvidt

forslaget om selektiv nedrivning også bør gælde de større nedrivninger i

forbindelse med renoveringer, som i omfang kan sidestilles med totalned-

rivninger.

Miljøstyrelsen har efter udgivelsen af miljøprojekterne afholdt branchedia-

log i 2022 med henblik på at belyse branchens vurdering af, hvilke nedriv-

ninger der burde omfattes af krav om selektiv nedrivning samt for at for-

bedre grundlaget for at estimere de økonomiske og miljømæssige konse-

kvenser ved at indføre kravene.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 599: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Selektiv nedrivning af byggerier)

UDKAST

3. Bemyndigelse til at fastsætte regler om selektiv nedrivning af visse

byggerier eller dele heraf

3.1. Gældende ret

3.1.1. Miljøbeskyttelsesloven

Den gældende miljøbeskyttelseslov indeholder ikke regler om selektiv

nedrivning af byggerier eller dele heraf, men indeholder en række regler

om affald, herunder bygge- og anlægsaffald, som har betydning for selek-

tiv nedrivning.

Det fremgår af § 6 b, at udarbejdelse af politikker og udstedelse af regler om

affaldsforebyggelse og -håndtering i udgangspunktet skal ske i overens-

stemmelse med det såkaldte affaldshierarki. Affaldshierarkiet består af 5 ni-

veauer, hvoraf kun niveau 2-5 omhandler affaldshåndtering, mens niveau 1

omhandler affaldsforebyggelse.

Affaldshierarkiet ser ud som følger:

1) Affaldsforebyggelse: Tiltag, der reducerer mængden af affald, der

produceres (f.eks. direkte genbrug af byggematerialer).

2) Forberedelse med henblik på genbrug: Enhver nyttiggørelsesopera-

tion i form af kontrol, rengøring eller reparation, hvor produkter eller

produktkomponenter, der er blevet til affald, forberedes, således at

de kan genbruges uden anden forbehandling (f.eks. kasserede mur-

sten, der rengøres og indgår i et nyt byggeprojekt).

3) Genanvendelse: Enhver nyttiggørelsesoperation, hvor affaldsmate-

rialer omforarbejdes til produkter, materialer eller stoffer, hvad en-

ten de bruges til det oprindelige formål eller til andre formål (f.eks.

nedknusning af gips til anvendelse i nye plader). Heri indgår omfor-

arbejdning af organisk materiale, men ikke energiudnyttelse og om-

forarbejdning til materialer, der skal anvendes til brændsel eller til

opfyldningsoperationer.

4) Anden nyttiggørelse: Enhver nyttiggørelsesoperation, bortset fra de

operationer, hvor affald forberedes til genbrug, genanvendes, ener-

giudnyttes ved forbrænding eller forbehandles (f.eks. nedknust

bygge- og anlægsaffald til opbygning af en støjvold).

5) Bortskaffelse: Enhver operation, der ikke er nyttiggørelse, også hvis

operationen som sekundær konsekvens fører til genvinding af stoffer

eller til energiudnyttelse (f.eks. deponering).

Det fremgår af § 44, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven, at miljøministeren kan

fastsætte regler om klassificering, håndtering, sortering og opbevaring af af-

fald.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 599: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Selektiv nedrivning af byggerier)

UDKAST

Det fremgår af § 46 a, stk. 2, i miljøbeskyttelsesloven, at miljøministeren

kan fastsætte regler om krav til anmeldelse, dokumentation og oplysninger

om affald, herunder om myndigheders, borgeres, grundejeres, virksomhe-

ders, ejeres, køberes, sælgeres og eksportørers pligt til at foretage anmel-

delse af, dokumentere og afgive oplysninger om affald, herunder i sager om

klassificering af affald samt foretage undersøgelser af affald for egen reg-

ning.

Det fremgår af § 7 a, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven, at miljøministeren kan

fastsætte regler om den ansvarliges pligt til for egen regning at gennemføre

egenkontrol af virksomheder, anlæg og indretninger m.v. eller for egen reg-

ning at lade egenkontrollen gennemføre af sagkyndige, herunder af autori-

serede, akkrediterede eller lignende sagkyndige og tilsvarende laboratorier.

Det fremgår af § 79 b, stk. 1, nr. 11, i miljøbeskyttelsesloven, at miljømini-

steren kan fastsætte regler om, at der skal ske anvendelse af digital kommu-

nikation, herunder bestemte it-systemer, særlige digitale formater, digital

signatur el.lign., ved indberetning m.v. til myndigheder i visse situationer.

Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 88, stk. 1, at miljøministeren kan

fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af myndighedernes

omkostninger ved administration og tilsyn i forbindelse med loven.

3.1.2. Affaldsbekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 2512 af 10. december 2021 om affald (affaldsbekendt-

gørelsen), indeholder med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven regler om af-

fald. Herunder indeholder særligt kapitel 11 regler om bygge- og anlægsaf-

fald.

Det fremgår af § 2, at ved affald forstås i bekendtgørelsen ethvert stof eller

enhver genstand, som indehaveren skiller sig af med eller agter eller er for-

pligtet til at skille sig af med.

Det fremgår af § 63, at affaldsproducerende virksomheder på stedet skal

udsortere bl.a. farligt affald og kildesortere bygge- og anlægsaffald, der

overstiger 1 ton.

Det fremgår af § 68, at private og professionelle bygherrer skal foretage

miljøscreening og miljøkortlægning for problematiske stoffer forud for ned-

rivning, hvis der frembringes mere end 1 ton affald.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 599: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Selektiv nedrivning af byggerier)

UDKAST

Det fremgår af § 69, at der stilles krav om anmeldelse af bygge- og anlægs-

affald til kommunen, inden nedrivning påbegyndes.

3.1.3. Nedbrydningsbranchens Miljøkontrolordning 1996

En stor del af større nedrivningsprojekter følger i dag den frivillige NMK96-

aftale (Nedbrydningsbranchens Miljøkontrolordning 1996) om selektiv

nedbrydning af bygninger samt en række vejledninger. Denne aftale har til

formål at fremme miljørigtig nedbrydning og øget genanvendelse af bygge-

og anlægsaffald, og aftalen indeholder derudover bl.a. regler om styring af

kvalitet, kontrol og miljøsikring under nedbrydningsprocessen.

3.1.4. Bekendtgørelse om selektiv nedrivning af statsbygninger

Ombygning og nedrivning af statsbygninger, hvor der forventes at frem-

komme mere end ti tons byggeaffald pr. projekt, er i dag omfattet af be-

kendtgørelse nr. 282 af 18. april 1997 om selektiv nedrivning af statsbyg-

ninger. Bekendtgørelsen har hjemmel i lov om statens byggevirksomhed, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1712 af 16. december 2010 og har til formål at

fremme størst mulig genanvendelse og ressourceudnyttelse af byggeaffald.

Reglerne betyder, at bygherre skal sikre, at NMK96-aftalen om selektiv ned-

rivning af bygninger efterleves.

3.1.5. Øvrig lovgivning om nedrivning

Et byggeri, der kræver byggetilladelse, før det må opføres, må som udgangs-

punkt ikke nedrives uden en tilladelse fra kommunalbestyrelsen, jf. § 47 i

bekendtgørelse nr. 1399 af 12. december 2019 om bygningsreglement 2018

(BR18).

3.2. Miljøministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2.1. Generelle overvejelser

På trods af, at affaldsproducerende virksomheder allerede i dag er forpligtet

til at kildesortere bygge- og anlægsaffald over et ton, sker sorteringen ofte

først, når byggeriet er revet ned. Det gør det svært at udsortere de værdifulde

dele af affaldet, hvorfor mange fraktioner ender som restaffald og derfor

oftere nyttiggøres på et lavere niveau i affaldshierarkiet, frem for at blive

oparbejdet til nye byggematerialer. Samtidig øger det risikoen for, at pro-

blematiske stoffer bliver recirkuleret fremfor at blive håndteret miljømæs-

sigt forsvarligt.

Det foreslås, at der indføres en ny bemyndigelsesbestemmelse i miljøbe-

skyttelseslovens § 45 c, jf. lovforslagets § 1.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 599: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Selektiv nedrivning af byggerier)

UDKAST

Bemyndigelsesbestemmelsen foreslås indført for at kunne udmønte de dele

af Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi, der vedrører

indførelse af krav til standardiserede nedrivningsplaner og kompetencekrav

til selektiv nedrivning.

Med den foreslåede ordning i miljøbeskyttelseslovens § 45 c, vil miljømini-

steren få mulighed for at fastsætte administrative regler om selektiv nedriv-

ning af visse byggerier eller dele heraf.

Ministeren kan herunder fastsætte regler om, hvilke typer af nedrivninger,

der skal være omfattet, og hvilke krav, herunder proceskrav, der stilles i

forbindelse med selektiv nedrivning.

Ved

”selektiv

nedrivning”

forstås hel eller delvis nedtagning af byggerier

eller dele heraf på en måde, hvor byggeriets materialer adskilles og sorteres

under nænsom nedtagning, med henblik på at opnå maksimal udnyttelse og

recirkulering af materialerne. Samtidig udsorteres de materialer, som inde-

holder problematiske stoffer.

Bemyndigelsen påtænkes både anvendt til at fastsætte regler om materialer,

som er blevet til affald, jf. affaldsdefinitionen i § 2 i bekendtgørelse nr. 2512

af 10. december 2021 om affald, men også til at fastsætte regler om de ma-

terialer, der genbruges uden at være blevet til affald. Det skal sikre samme

proceskrav for hele nedrivningen og sikre, at der kan stilles krav om scree-

ning og kortlægning af problematiske stoffer for materialer, der genbruges,

uden at være blevet til affald, så ressourcekortlægningen kan foretages på et

mere oplyst grundlag.

Såfremt der på sigt skulle være ønske om at fastsætte krav for flere typer af

nedrivninger end ved fuldstændig fjernelse af etageareal i bygninger på 250

eller derover, foreslås det, at der med bemyndigelsen efter fornyet poli-

tisk stillingtagen kan fastsættes krav til “nedrivning af visse byggerier” ved:

1) fuldstændig fjernelse af etageareal på 50 m

eller derover i bygninger,

uanset om hele eller dele af bygningen fjernes,

2) fjernelse af materialer over en vis mængde målt i vægt i forbindelse med

renovering

bygninger,

3) fjernelse af materialer over en vis mængde målt i vægt i forbindelse med

fjernelse af hele eller dele af anlæg og ved renovering af anlæg.

Ved fjernelse af materialer i forbindelse med renovering af bygninger eller

i forbindelse med fjernelse af hele eller dele af anlæg eller ved renovering

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 599: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Selektiv nedrivning af byggerier)

UDKAST

af anlæg fastlægges det ved udmøntning i en bekendtgørelse, hvor stor en

mængde målt i vægt, der skal fjernes, før reglerne om selektiv nedrivning

finder anvendelse. Det påtænkes, at kun større nedrivninger i forbindelse

med renovering af bygninger skal omfattes af bemyndigelsen, således at der

i udgangspunktet ikke vil blive stillet krav om selektiv nedrivning i forbin-

delse med renovering af private boliger. Det påtænkes derudover, at den

mængde målt i vægt, der skal fjernes, før reglerne om selektiv nedrivning

finder anvendelse, varierer alt efter hvilken type af materiale, der fjernes.

Afgrænsningen af udtrykket

”nedrivning

visse byggerier” er foretaget på

baggrund af en række miljøprojekter om vurdering af miljøeffekter og sam-

fundsøkonomiske konsekvenser og med afsæt i en efterfølgende branchedi-

alog. Der henvises til pkt. 2 om lovforslagets baggrund for en nærmere om-

tale heraf.

Ved fuldstændig fjernelse af etageareal i bygninger er det nedrivningens

samlede kvadratmeterantal (m

) og ved fjernelse af materialer i forbindelse

med renovering af bygninger eller anlæg eller i forbindelse med fjernelse af

hele eller dele af anlæg, er det den fjernede mængde målt i vægt, der skal

ses på, når det skal vurderes, om nedrivning af et byggeri er omfattet af lov-

forslaget.

Etageareal skal for bygninger forstås i overensstemmelse med afgrænsnin-

gen i § 455 i bekendtgørelse nr. 1399 af 12. december 2019 om bygnings-

reglement 2018 (BR18) og beregnes som summen af bruttoarealerne, der

nedrives for hver etage, inkl. evt. kælder- og udnyttelig tagetage, udestuer

og lignende. Dog skal etageareal for kældre medregnes, uanset højde, hvil-

ket afviger fra BR18 § 455, stk. 3.

Afgørende ved nedrivninger af byggerier i forbindelse med renoveringer er

ikke byggeriets størrelse, men den samlede materialevægt, der nedrives.

Nedrivninger under samme nedrivningsprojekt, der vedrører flere bygnin-

ger eller anlæg, skal vurderes under ét. Et nedrivningsprojekt skal betragtes

som en enhed, selv om det baserer sig på flere kontrakter, under forudsæt-

ning af, at det kommercielt og geografisk udgør et sammenhængende hele.

Ved

fuldstændig fjernelse af etageareal i bygninger, uanset om hele eller

dele af bygningerne fjernes,

forstås både en fuldstændig fjernelse af en byg-

ning eller anlæg, inklusive fundament, men termen rummer også en nedriv-

ning, hvor fundament eller kælder ikke nedrives, herunder såkaldte nedre-

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 599: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Selektiv nedrivning af byggerier)

UDKAST

noveringer. Hvis der kræves nedrivningstilladelse til nedrivning af en byg-

ning, vil der i udgangspunktet være tale om fuldstændig fjernelse af etage-

areal.

Eksempler på nedrivninger i forbindelse med renovering af bygninger, om-

fattet af lovforslaget, er tagrenoveringer med fjernelse af eksisterende tag-

dækning, udskiftning af gulve, nedrivning af indendørs vægge, udskiftning

af vinduer og døre og facaderenoveringer med fjernelse af ydervægge.

Termen

byggerier

i bemyndigelsesbestemmelsen er valgt med henblik på,

at bemyndigelsen skal kunne rumme både

bygninger

anlæg.

Ved

bygning

forstås, i overensstemmelse med § 7, stk. 1, i bekendtgørelse

nr. 1010 af 24. oktober 2012 om ajourføring af Bygnings- og Boligregistret

en eller flere konstruktioner, der udgør en rumlig helhed, og som skærmer

mod vejrliget. En bygning består som minimum af en overdækning (et tag).

Eksempler på bygninger kan være en- eller flerfamiliehuse, fritidshuse, eta-

geejendomme, skoler, centre, lader m.v., uanset om de anvendes til bebo-

else, erhverv, af det offentlige eller finder anden anvendelse.

Ved

anlæg

forstås en større stedfast konstruktion eller teknisk system, der

udgør en helhed, og som har en bestemt funktion, eller et bestemt formål.

F.eks. betragtes broer, sportsanlæg, lufthavne, havne, diger, gylletanke, gas-

ledninger, vandforsynings- og kloaknet samt industrianlæg såsom elværker,

vindmøller og raffinaderier som anlæg. Definitionen omfatter ikke bygnin-

ger. Forud for udmøntning af reglerne på bekendtgørelsesniveau, forventes

afgrænsningen af anlæg at blive drøftet med branchen, således at opgørel-

sesmetoden bliver praktisk anvendelig.

Med

bygherre

forstås i overensstemmelse med § 2, stk. 2, i bekendtgørelse

nr. 117 af 5. februar 2013 om bygherrens pligter den fysiske eller juridiske

person for hvis regning, der udføres et bygge- og anlægsarbejde.

I første omgang stilles alene krav om selektiv nedrivning af bygninger for

fuldstændig fjernelse af etageareal på 250 m

og derover.

Lovforslaget giver mulighed for, at der, hvis regeringen på sigt skulle ønske

det, kan stilles samme krav ved fuldstændig fjernelse af etageareal i

bygnin-

ger

på 50 m

eller derover. Afgrænsningen er foretaget med henblik på at

undgå, at carporte, garager og andre mindre byggerier omfattes. Det skøn-

nes, at få borgere i dag selv fjerner etageareal fuldstændigt i bygninger over

50 m

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 599: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Selektiv nedrivning af byggerier)

UDKAST

Desuden muliggør lovforslaget, at der på sigt kan stilles krav om selektiv

nedrivning af

bygninger

ved nedrivninger i forbindelse med renoveringer.

Mængdegrænsen i vægt for nedrivninger, omfattet af lovforslaget i forbin-

delse med renoveringer, fastsættes ved udmøntning i bekendtgørelse.

For

anlæg

giver lovforslaget mulighed for, at der på sigt kan fastsættes reg-

ler om selektiv nedrivning, hvis der nedrives materialer over en vis mængde

målt i vægt, der fastsættes ved udmøntning i bekendtgørelse. Dette gælder

både ved fuldstændig fjernelse af hele eller dele af anlægget samt ved ned-

rivninger i forbindelse med renovering.

3.2.2. Bygherrens forpligtelser

Bemyndigelsen forventes anvendt til at udmønte krav i bekendtgørelse om,

at bygherre, der som udgangspunkt betragtes som affaldsproducent ved re-

novering eller nedrivning af et byggeri, skal udpege en såkaldt miljø- og

ressourcekoordinator (MRK). Bygherre skal udpege en MRK til at udar-

bejde nedrivningsplanen og til at koordinere efterlevelse af nedrivningspla-

nen. Det kan i praksis enten være forskellige

MRK’er men kan også være

samme person. MRK’en kan

f.eks. være ansat i nedrivningsvirksomheden

eller ansat af bygherren, men kan også være en ekstern rådgiver.

Desuden forventes bemyndigelsen anvendt til at udmønte krav om, at byg-

herre skal sørge for, at der udarbejdes en standardiseret nedrivningsplan,

forud for påbegyndt nedrivning af et byggeri. Den standardiserede nedriv-

ningsplan skal bl.a. skitsere, hvilke materialer byggeriet indeholder, hvor-

dan materialerne forventes håndteret, samt en kortlægning af problematiske

stoffer. Bygherre vil være ansvarlig for løbende ajourføring af planen og til

en vis grad for, at den følges.

I øvrigt forventes bemyndigelsen at blive anvendt til at stille bekendtgørel-

seskrav om, at bygherre skal anvende en autoriseret nedrivningsvirksomhed

og herved sikre, at nedrivning af et byggeri sker i overensstemmelse med

principperne for selektiv nedrivning, dvs. så byggeriets materialer adskilles

og sorteres under nænsom nedtagning, med henblik på at opnå maksimal

udnyttelse og recirkulering af materialerne. Samtidig udsorteres de materi-

aler, som indeholder problematiske stoffer. Mens der med hjemmel i miljø-

beskyttelseslovens § 46 a, stk. 2, er fastsat krav om screening og kortlæg-

ning af problematiske stoffer i de materialer, der er blevet til affald, påtæn-

kes der med hjemmel i den foreslåede ordning ligeledes at blive fastsat krav

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 599: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Selektiv nedrivning af byggerier)

UDKAST

om screening og kortlægning af problematiske stoffer i de materialer, der

genbruges, hvis der frembringes mere end 1 ton materialer (i alt inkl. affald).

Der vil blive fastsat nærmere regler herom på bekendtgørelsesniveau.

Bygherre er påtænkt at bære et strafferetligt ansvar. Det påtænkes på den

baggrund, at det i de kommende administrative regler (bekendtgørelser) skal

gøres strafbart, hvis bygherre ved selektiv nedrivning undlader at sikre, at

der udpeges en uddannet miljø- og ressourcekoordinator eller undlader at

benytte en autoriseret nedrivningsvirksomhed.

3.2.3 Miljø- og ressourcekoordinatorens forpligtelser

MRK’en har

en koordinatorfunktion og skal have indsigt i alle elementer i

en nedrivningsproces.

MRK’en påtænkes at skulle sikre, at bygherrens for-

pligtelser varetages forsvarligt i både planlægnings- og udførelsesfasen, her-

under at de enkelte elementer i nedrivningsplanen

bliver efterlevet. MRK’en

forventes f.eks. at skulle sikre, at affaldet bliver anmeldt, løbende at koordi-

nere med både arbejdsmiljøkoordinator samt udførende entreprenører for at

fremme selektiv nedrivning og for at sikre korrekt sortering af ressourcer og

affald. Det er hensigten, at vedkommende skal have taget en kort MRK-

uddannelse eller besidde krævede kompetencer.

MRK’en

er ikke påtænkt at

bære et strafferetligt ansvar.

3.2.4 Nedrivningsvirksomhedens og den ressourceansvarliges for-

pligtelser

Bemyndigelsen forventes anvendt til at udmønte krav om, at nedrivnings-

virksomheder skal være autoriseret for egen regning til at udføre selektiv

nedrivning. Formålet er at sikre, at krav om selektiv nedrivning overholdes.

For at blive autoriseret og opretholde autorisationen skal nedrivningsvirk-

somheden for egen regning have implementeret et kvalitetsledelsessystem

med egenkontrol, som dækker nedrivningens aspekter, for egen regning

have tilknyttet et kontrolorgan og for egen regning anvende mindst én res-

sourceansvarlig, der bistår nedrivningsvirksomheden med at sikre, at der

nedrives selektivt, og at nedrivningsplanen efterleves. Vedkommende skal

som udgangspunkt have taget en kort ressourceansvarlig-uddannelse eller

alternativt besidde krævede kompetencer.

Kvalitetsledelsessystemet skal bidrage til, at affaldet håndteres korrekt og

så langt oppe i affaldshierarkiet som muligt. Kvalitetsledelsessystemet skal

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 599: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Selektiv nedrivning af byggerier)

UDKAST

godkendes og løbende efterprøves af et af Miljøstyrelsen godkendt kontrol-

organ. Nedrivningsvirksomheden afholder omkostningerne i forbindelse

med godkendelse og efterprøvning af virksomhedens kvalitetsledelsessy-

stem. Det overordnede mål med tredjepartskontrollen af kvalitetsledelses-

systemet via kontrolorganet er at give alle parter tillid til, at kvalitetsledel-

sessystemet opfylder specificerede krav.

Kontrolorganet påtænkes at være en selvstændig juridisk enhed med eget

CVR-nummer og at skulle efterleve den internationale standard

”DS/EN

ISO/IEC 17021:2015 Overensstemmelsesvurdering - Krav til organer, der

foretager audit og certificering af ledelsessystemer” - eller tilsvarende aner-

kendt standard. Kontrolorganets auditorer skal have de nødvendige kompe-

tencer til at kunne varetage opgaven som kontrolorgan inden for kontrolor-

ganets godkendelse. Auditorer påtænkes således at have bestået en prøve

som auditor, for eksempel

”IRCA

External QMS Auditor for ISO

9000:2015 Series Auditor / Lead Auditor Training Course” eller tilsvarende.

Kontrolorganet påtænkes at skulle have en leder, som er ansvarlig for be-

slutninger om godkendelse af kvalitetsledelsessystemer og beslutninger om

tilbagekaldelse af godkendelser af kvalitetsledelsessystemer.

Det påtænkes, at kvalitetsledelsessystemet i faste intervaller skal gennemgås

i en egenkontrol. Kvalitetsledelsessystemet forventes at være tilgængeligt

for Miljøstyrelsen og kontrolorganerne. Desuden skal dokumentation for

udført arbejde være tilgængelig for kommunalbestyrelser og andre relevante

interessenter.

Det er forventningen, at Miljøstyrelsen skal godkende ansøgninger om au-

torisation, og at behandlingen af autorisationer og øvrig administration, di-

rekte forbundet med autorisationsordningen, skal finansieres inden for eksi-

sterende bevillinger. Der vil blive fastsat nærmere regler om autorisations-

ordningen, herunder om mulighed for dispensation, på bekendtgørelsesni-

veau. Det påtænkes, at Miljøstyrelsen skal have mulighed for at nægte au-

torisation og under visse forudsætninger, der fastsættes ud fra en proportio-

nalitetsbetragtning, skal kunne tilbagekalde en autorisation. Tilbagekaldelse

af autorisation forudsætter, at tilbagekaldelsen ikke er uforholdsmæssig i

forhold til den forseelse mv., som den pågældende har begået. Det påtænkes,

at autorisationen f.eks. kan tilbagekaldes, hvis virksomheden gør sig skyldig

i grov eller oftere gentagen forsømmelighed, kontrolorganet ikke kan god-

kende kvalitetsledelsessystemet endeligt, eller den løbende efterprøvning af

kvalitetsledelsessystemet viser grove mangler i egenkontrollen, eller betin-

gelserne for autorisationen i øvrigt ikke længere er opfyldt.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 599: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Selektiv nedrivning af byggerier)

UDKAST

Afgørelse om tilbagekaldelse skal indeholde oplysning om adgangen til at

begære en tilbagekaldelse indbragt for domstolene og om fristen herfor.

Desuden påtænkes autorisationen at kunne bortfalde, hvis virksomheden

kommer under konkursbehandling, træder i likvidation eller ophører.

Det foreslås, at der i miljøbeskyttelseslovens § 45 c, stk. 2, indføres regler

om, at en afgørelse om tilbagekaldelse kan forlanges indbragt for domsto-

lene af den nedrivningsvirksomhed, som er afgørelsens adressat. Anmod-

ning om indbringelse for domstolene skal fremsættes senest 4 uger efter, at

afgørelsen er meddelt den pågældende virksomhed.

I miljøbeskyttelseslovens § 45 c, stk. 3, foreslås indført regler om, at an-

modning om sagsanlæg vedrørende tilbagekaldelse efter regler udstedt i

medfør af stk. 1, nr. 3, har opsættende virkning. Retten kan dog ved kendelse

bestemme, at den pågældende virksomhed under sagens behandling ikke må

udøve virksomhed som autoriseret nedrivningsvirksomhed.

Miljøbeskyttelseslovens § 7 a, stk. 1, vil blive anvendt til at fastsætte regler

om nedrivningsvirksomheders egenkontrol, som skal dække nedrivningens

aspekter, for egen regning.

Nedrivningsvirksomheden er påtænkt at bære et strafferetligt ansvar. For

nedrivningsvirksomheder vil det eksempelvis ved udmøntning i bekendtgø-

relse blive gjort strafbart, hvis en virksomhed påbegynder en nedrivning

uden at være autoriseret. Den ressourceansvarlige er ikke påtænkt at bære et

strafferetligt ansvar.

3.2.5 Uddannelseskrav til miljø - og ressourcekoordinatoren og til

den ressourceansvarlige

Med den forslåede ordning etableres hjemmel til at fastlægge krav til

MRK’ens og den ressourceansvarliges uddannelse eller kompetencer samt

til at lave bekendtgørelsesregler om selve uddannelserne. Herunder kan

f.eks. fastsættes regler om uddannelsernes indhold, varighed, opfølgende

kurser, udbydere af uddannelserne, krav til undervisere, herunder disses

kvalifikationer m.v. med henblik på at fastlægge et vist fagligt minimums-

niveau. Der fastsættes regler om, at Miljøstyrelsen udpeger udbydere af ud-

dannelserne i overensstemmelse med statsstøtteretlige rammer. Uddannel-

serne til MRK og ressourceansvarlig finansieres af den enkelte virksomhed

eller person.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 599: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Selektiv nedrivning af byggerier)

UDKAST

Det er hensigten, at der med udmøntningen stilles krav om regelmæssige

evalueringer af uddannelserne til MRK og ressourceansvarlig.

3.2.6. Overgangsperiode

Det påtænkes, at der i forbindelse med udmøntningen etableres en over-

gangsperiode, der sikrer, at et tilstrækkeligt antal personer har mulighed for

at blive uddannet, og et tilstrækkeligt antal nedrivningsvirksomheder har

mulighed for at blive autoriseret, inden kravene indføres, således at flaske-

halse kan undgås. Miljøstyrelsen forventes i samarbejde med branchen at

evaluere autorisationsordningen.

3.2.7. Kommunalbestyrelsens behandling og godkendelse af ned-

rivningsplaner

Miljøministeren bemyndiges med forslaget til at fastsætte regler om kom-

munernes behandling og vurdering af standardiserede nedrivningsplaner.

Kommunernes administration og godkendelse kan gebyrfinansieres. Miljø-

beskyttelseslovens § 88, stk. 1, vil blive anvendt til at fastsætte regler om

kommunernes gebyrer. Det er tanken, at kommunerne kan sagsbehandle og

godkende den standardiserede nedrivningsplan i forbindelse med, at de be-

handler ansøgning om og giver nedrivningstilladelse. Kommunerne forven-

tes desuden at skulle vejlede borgere og virksomheder i reglerne om selektiv

nedrivning samt have tilsynsforpligtelsen med, at de udmøntede bekendtgø-

relseskrav overholdes. Kommunerne vil med selektiv nedrivning få bedre

forudsætninger for at føre tilsyn med efterlevelse af affaldsreglerne, idet de

kan sammenligne de forventede affaldsmængder i nedrivningsplanen med

de faktisk anmeldte affaldsmængder. Der vil blive taget nærmere stilling til

indholdet af og proces for godkendelse af nedrivningsplanen ved udmønt-

ning i bekendtgørelse.

3.2.8. Digital kommunikation

Der foreslås i lovens § 79 b, stk. 1, hjemmel til at fastsætte regler om anven-

delse af digital kommunikation ved registrering, ansøgning, afgørelser,

klage, indberetning til og kommunikation med myndigheder, der reguleres

af regler udstedt i medfør af § 45 c.

3.2.9. Straf

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 599: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Selektiv nedrivning af byggerier)

UDKAST

Det foreslås, at miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 3, ændres, således at der

ved manglende overholdelse af regler, fastsat i medfør af den foreslåede be-

stemmelse, etableres mulighed for at fastsætte straf.

Det påtænkes på den baggrund, at det i de kommende administrative regler

(bekendtgørelser) skal gøres strafbart, hvis bygherre ved selektiv nedrivning

undlader at sikre, at der udpeges en uddannet miljø- og ressourcekoordinator

eller undlader at benytte en autoriseret nedrivningsvirksomhed. For nedriv-

ningsvirksomheder vil det eksempelvis blive gjort strafbart, hvis en virk-

somhed påbegynder en nedrivning uden at være autoriseret.

Udgangspunktet er, jf. miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 3, bødestraf,

medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Straffen

kan dog stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt

eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er voldt skade på

miljøet eller fremkaldt fare derfor, eller opnået eller tilsigtet en økonomisk

fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser. Der-

udover kan der pålægges juridiske personer strafansvar efter reglerne i straf-

felovens 5. kapitel.

Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

Selektiv nedrivning forventes at bidrage positivt til realiseringen af verdens-

mål nr. 12 om ansvarligt forbrug og produktion. Selektiv nedrivning forven-

tes særligt at bidrage til opfyldelsen af delmål nr. 12.2 om effektiv anven-

delse af ressourcer og delmål nr. 12.4 om affaldsforebyggelse, idet selektiv

nedrivning sikrer bedre sortering og dermed højere kvalitet af de nedrevne

byggematerialer, hvilket gør dem mere egnede til forberedelse med henblik

på genbrug eller anden oparbejdning. Selektiv nedrivning forventes endvi-

dere at bidrage positivt til delmål nr. 12.8 om ansvarlig håndtering af kemi-

kalier og affald, idet selektiv nedrivning medvirker til, at byggeaffald, der

indeholder problematiske stoffer, udsorteres og håndteres miljømæssigt for-

svarligt. Det betyder, at den samlede eksponering af sundhedsskadelige stof-

fer vil reduceres væsentligt, dog med forbehold for, at der under selve ned-

rivningen af bygningen kan være en højere eksponering.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 599: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Selektiv nedrivning af byggerier)

UDKAST

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil ikke i sig selv medføre hver-

ken økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for det

offentlige.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse forventes ved udmøntning i be-

kendtgørelse at medføre forøgede opgaver for Miljøstyrelsen i form af god-

kendelse af udstedelse, forlængelse og tilbagekaldelse af autorisationer, der

finansieres inden for eksisterende bevilliger. Det skønnes, at der i første om-

gang skal autoriseres ca. 25 nedrivningsvirksomheder.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse forventes ved udmøntning i be-

kendtgørelse endvidere at medføre forøgede opgaver for kommunerne til

administration og godkendelse af nedrivningsplaner. Udgifterne forventes

ved udmøntning i bekendtgørelse at kunne gebyrfinansieres i medfør af Mil-

jøbeskyttelseslovens § 88, stk. 1, hvorfor der ikke vurderes at være kommu-

nale merudgifter.

Kommunerne giver i dag nedrivningstilladelse på byggesagsområdet og vil

på miljøområdet skulle godkende den standardiserede nedrivningsplan, når

de behandler ansøgning om nedrivningstilladelse. Det estimeres at koste

kommunerne 0,9 mio. kr. det første år til oplæring af medarbejdere i selektiv

nedrivning og derefter 4,5 mio. kr. årligt for godkendelse af nedrivningspla-

ner i forbindelse med krav om selektiv nedrivning ved fjernelse af etageareal

i bygninger på 250 m

eller derover.

Kommunerne modtager i dag affaldsanmeldelser, som de godkender, de

klassificerer affaldet (opgaven med at klassificere affald flyttes som led i

den politiske aftale om Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær øko-

nomi til Miljøstyrelsen fra 2025) og anviser hvilket anlæg, der skal modtage

affaldet. I dag er der meget bygge- og anlægsaffald, der ikke anmeldes, og

forventningen er, at selektiv nedrivning vil styrke regelefterlevelsen af gæl-

dende regler, så mere affald anmeldes. Denne eksisterende myndighedsop-

gave følger ikke af lovforslaget.

Kommunerne vil med selektiv nedrivning få bedre forudsætninger for at

føre tilsyn med efterlevelse af affaldsreglerne, idet de kan sammenligne de

forventede affaldsmængder i nedrivningsplanen med de faktiske anmeldte

affaldsmængder.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 599: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Selektiv nedrivning af byggerier)

UDKAST

De samlede kommunale udgifter forventes hermed ved udmøntning i be-

kendtgørelse at kunne finansieres ved gebyrer, mens statslige udgifter finan-

sieres inden for eksisterende bevillinger.

Med den påtænkte udmøntning af bemyndigelsesbestemmelsen indebærer

lovforslaget ikke merudgifter for det offentlige. De foretagne skøn er be-

hæftet med en vis usikkerhed.

Det bemærkes, at omkostninger og indtægter for selektiv nedrivning forven-

tes overvæltet på bygherre, og herunder også på det offentlige, i det forhold,

bygningsmassen er fordelt. Bygningsmassen estimeres med en vis usikker-

hed fordelt på erhverv (ca. 39 pct.), borgere (27,7 pct.), almene boligselska-

ber (13,5 pct.), det offentlige (10,2 pct.) og andre (9,3 pct.).

Såfremt regeringen på sigt beslutter, at den øvrige hjemmel skal udmøntes i

bekendtgørelse, vil konsekvenserne i den forbindelse blive estimeret.

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser eller implementeringskon-

sekvenser for det offentlige i øvrigt.

Ved udmøntning af bekendtgørelser med hjemmel i den foreslåede bestem-

melse vil principperne for digitaliseringsklar lovgivning blive inddraget.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil ikke i sig selv medføre øko-

nomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. Omfanget af

de økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet vil af-

hænge af, hvorledes bemyndigelsesbestemmelsen udmøntes. Nedenstående

skøn er derfor behæftet med en betydelig usikkerhed.

Selektiv nedrivning er mere tidskrævende end konventionel nedrivning,

fordi byggematerialerne skal nedtages nænsomt og ofte på mere manuel vis.

På sigt forventes det, at markedet effektiviserer selektiv nedrivning, så der

skal bruges relativt færre arbejdstimer pr. nedrivning. Meromkostningerne

fra det højere timeforbrug udlignes til dels af, at kvaliteten og værdien af de

nedrevne byggematerialer er højere ved selektiv nedrivning end konventio-

nel nedrivning.

Som beskrevet under pkt. 3.2. vil den foreslåede bemyndigelsesbestem-

melse i første omgang vil blive anvendt til udmøntning af de dele af Klima-

plan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi, der indeholder krav til

standardiserede nedrivningsplaner og kompetencekrav til selektiv nedriv-

ning for fuldstændig fjernelse af etageareal af bygninger på 250 m

eller

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 599: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Selektiv nedrivning af byggerier)

UDKAST

derover. Ved udmøntning af disse krav estimeres værditilvæksten fra ned-

revne materialer (527 mio. kr.) at overstige omkostningerne (446,2 mio. kr.)

og give erhvervslivet et potentielt overskud på ca. 80,8 mio. kr. fra 2030,

hvor det antages, at markedet har omstillet sig til krav om selektiv nedriv-

ning, når øvrige løbende administrative omkostninger (6,0 mio. kr.) og lø-

bende direkte omkostninger (2,2 mio. kr.) fratrækkes. Markedet skal dog

omstille sig, før dette scenarie er realistisk. Frem mod 2030 skønnes erhver-

vet at have omkostninger forbundet med selektiv nedrivning. Skønnet byg-

ger på antagelser om, at selektiv nedrivning medfører en større mængde af

ensartede byggematerialer, at markedskræfterne vil sikre, at byggemateria-

ler kan afsættes, og at de kan konkurrere med nyproducerede byggevarer.

Tallet skal dog tages med forbehold, da det er vurderet ud fra, at erhvervet

skaber en værditilvækst, hvilket forudsætter, at markedet kan absorbere de

nedrevne byggematerialer. Indtægterne fra nedrevne byggerier er i udgangs-

punktet højere for fuldstændig fjernelse af etageareal af større end af mindre

byggerier, idet der ofte er mere ensartede byggematerialer i høj volumen.

Det bemærkes, at omkostninger og indtægter fra selektiv nedrivning forven-

tes overvæltet på bygherre og herunder også på erhvervet, i et forhold, der

svarer til fordelingen af bygningsmassen. Bygningsmassen skønnes med en

vis usikkerhed fordelt på erhverv (ca. 39 pct.), borgere (27,7 pct.), almene

boligselskaber (13,5 pct.), det offentlige (10,2 pct.) og andre (9,3 pct.).

Bygherre er ansvarlig for at udpege en miljø- og ressourcekoordinator

(MRK) samt sikre, at nedrivningsplanen udfyldes og følges for hvert ned-

rivningsprojekt.

MRK’s uddannelse

skønnes at medføre omstillingsomkost-

ninger på ca. 2,4 mio. kr., og løbende efterlevelsesomkostninger på 0,7 mio.

kr./året for selve uddannelsen og den arbejdstid, som bruges på uddannelsen

ved krav, der vedrører fuldstændig fjernelse af etageareal i bygninger på 250

eller derover.

Nedrivningsvirksomheden skal betale for den arbejdstid, der bruges på at

etablere et kvalitetsledelsessystem (0,4 mio. kr. i 2024 og 0,1 mio. kr./året

derefter) og på den ressourceansvarliges uddannelse (3,3 mio. kr. i omstil-

lingsomkostninger og 1,3 mio. kr./året derefter). Det er estimeret, at ca. 25

virksomheder vil skulle autoriseres i første omgang for at leve op til krav

om selektiv nedrivning. Autorisationen vil blive indstillet af uvildige kon-

trolorganer, som har erfaring fra autorisationer, mod en mindre betaling (0,5

mio. kr. i omstillingsomkostninger og 0,1 mio. kr./året derefter), og vil ef-

terfølgende blive godkendt af Miljøstyrelsen.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 599: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Selektiv nedrivning af byggerier)

UDKAST

Erhvervsstyrelsen har vurderet de administrative konsekvenser for krav ved

fuldstændig fjernelse af etageareal på 250 m

eller derover og vurderer, at

kravene medfører omstillingsomkostninger på ca. 0,5 mio. kr. og løbende

administrative omkostninger for erhvervslivet på ca. 6,0 mio. kr. årligt. Ad-

ministrative omkostninger ved eventuelt på sigt at indføre krav om selektiv

nedrivning ved nedrivning af mindre bygninger og nedrivninger ifm. reno-

veringer og anlæg estimeres ved udmøntning i bekendtgørelser.

De erhvervsøkonomiske meromkostninger for den enkelte nedrivningsvirk-

somhed afhænger af de nedrevne materialer, mængder, type af nedrivning,

samt i hvilket omfang virksomheden allerede nedriver selektivt i dag. Der

vil være nogle virksomheder, som vil have behov for at ændre deres praksis

mere end andre. Der forventes endvidere at være varierende muligheder for

at genbruge og genanvende de nedtagne byggematerialer samt forskelle i

deres afsætningsværdi.

Såfremt det på sigt besluttes, at den øvrige hjemmel skal udmøntes i be-

kendtgørelse, vil konsekvenserne i den forbindelse blive estimeret.

Ved udmøntning i bekendtgørelser med hjemmel i den foreslåede § 45 c, i

miljøbeskyttelsesloven vil principperne for agil erhvervsrettet regulering

blive inddraget.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil ikke i sig selv medføre ad-

ministrative konsekvenser for borgerne.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse forventes ved udmøntning i be-

kendtgørelse at kunne medføre administrative konsekvenser for borgerne i

det omfang, de er bygherre (f.eks. ved nedrivning af egen bolig).

Udmøntningen vil i første omgang rette sig mod bygherre ved fuldstændig

fjernelse af etageareal på 250 m

eller derover, hvilket kun i meget begræn-

set omfang forventes at omfatte private boliger. Dog kan private bygninger

som f.eks. en lade m.v. på 250 m

eller derover blive omfattet. Lovforslaget

giver mulighed for, at der på sigt, hvis regeringen skulle ønske det, kan stil-

les krav om selektiv nedrivning til bygherre, ved fuldstændig fjernelse af

etageareal på 50 m

eller derover, hvilket kan omfatte private boliger

På sigt kan bygherre ved større nedrivninger i forbindelse med renoveringer

af bygninger, samt ved nedrivning af hele eller dele af anlæg, desuden om-

fattes af krav til selektiv nedrivning. Dette forventes dog kun i meget be-

grænset omfang at berøre muligheden for at private borgere selv kan nedrive

i forbindelse med renovering af egen bolig.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 599: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Selektiv nedrivning af byggerier)

UDKAST

8. Klimamæssige konsekvenser

De klimamæssige konsekvenser vil afhænge af, hvorledes bemyndigelses-

bestemmelsen i den foreslåede § 45 c, i miljøbeskyttelsesloven udmøntes.

De konkrete klimamæssige konsekvenser vil derfor først endeligt kunne

vurderes i forbindelse med udmøntningen i bekendtgørelse.

Selektiv nedrivning forventes at reducere CO

-udledningen, såfremt gen-

brug og genanvendelse erstatter produktionen af nye byggevarer. Indførel-

sen af selektiv nedrivning for fuldstændig fjernelse af etageareal estimeres

globalt set at medføre en CO

-besparelse på 55.000 tons om året sammen-

lignet med konventionel nedrivningspraksis. Der er alene regnet på effekten

af øget genbrug og genanvendelse af beton af henholdsvis høj og mode-

rat/lav kvalitet, tegl og ubehandlet træ for fuldstændig fjernelse af etage-

areal.

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

De miljø- og naturmæssige konsekvenser vil afhænge af, hvorledes bemyn-

digelsesbestemmelsen i den foreslåede § 45 c i miljøbeskyttelsesloven ud-

møntes. De konkrete miljø- og naturmæssige konsekvenser vil derfor først

endeligt kunne vurderes i forbindelse med udmøntningen i bekendtgørelse.

Selektiv nedrivning forventes at føre til øget genbrug og genanvendelse af

byggematerialer- og affald, fordi byggematerialerne nedtages nænsomt, og

fordi der allerede i planlægningen tages stilling til, hvordan byggemateria-

lerne skal anvendes efter nedrivningen. Det vil give arkitekter og rådgivende

ingeniører overblik over, hvilke byggematerialer, de har til rådighed og der-

med give dem bedre forudsætninger for at tænke dem ind i designet af ny-

byggeri, tilbygninger mv. Samtidig forventes selektiv nedrivning at levere

en højere volumen af ensartede byggematerialer, der gør materialerne både

mere tilgængelige og anvendelige i (ny)byggeri. Det bemærkes, at selektiv

nedrivning ikke indebærer krav om, at byggematerialer og -affald skal gen-

bruges eller genanvendes, hvis det kan. Kravene ventes dog at medføre et

økonomisk incitament til stadigt mere genbrug og genanvendelse i takt med,

at markedet omstiller sig.

Selektiv nedrivning forventes, udover at medføre mere genbrug og genan-

vendelse, at bidrage til en række miljøeffekter, herunder:

Reduceret behov for indvinding af råstoffer. Det forventes, at det

øgede udbud af ensartede sekundære ressourcer og genbrugte byg-

gevarer i nogen grad vil kunne erstatte indvinding af virgine råstof-

fer.

Øge udsortering og korrekt håndtering af byggeaffald, der indehol-

der problematiske stoffer som f.eks. PFAS, PCB og asbest grundet

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 599: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Selektiv nedrivning af byggerier)

UDKAST

øget sporbarhed på bygge- og anlægsaffald. Selektiv nedrivning for-

ventes at styrke efterlevelse af gældende regler om screening og

kortlægning af problematiske stoffer, og anmeldelse af bygge- og

anlægsaffald over ét ton, da det skal med i nedrivningsplanen.

Nedsat behov for transport af byggematerialer, som igen vil reducere

trængsel på veje, støj- og luftforurening. Det skyldes, at byggemate-

rialerne på grund af selektiv nedrivning i højere grad må forventes

at blive brugt lokalt.

Mindre affald i deponi grundet øget sporbarhed.

10. Forholdet til EU-retten

Den foreslåede § 45 c i miljøbeskyttelsesloven indeholder ikke EU-retlige

aspekter i sig selv.

Ved udmøntning af den foreslåede § 45 c, i miljøbeskyttelsesloven i be-

kendtgørelse vil relevante EU-retlige aspekter blive inddraget.

Det forventes, at der i udmøntningen af bemyndigelsesbestemmelsen om

krav til bygherrers udpegning af en miljø- og ressourcekoordinator samt

nedrivningsvirksomheders anvendelse af en ressourceansvarlig vil blive

stillet krav til de respektives kompetencer eller uddannelse. Ligeledes for-

ventes det, at der i forbindelse med udmøntning vil blive fastsat krav om

autorisation af nedrivningsvirksomheder til at udføre selektiv nedrivning.

Disse krav forventes

–

afhængigt af udmøntningen

–

at medføre notifikati-

onsforpligtelse i henhold til servicedirektivet (Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det

indre marked) og

–

afhængigt af udmøntningen

–

tillige notifikationsforplig-

telse i henhold til anerkendelsesdirektivet Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæs-

sige kvalifikationer.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535 af 9. september 2015 om

en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrif-

ter for informationssamfundets tjenester (Informationsproceduredirektivet)

vurderes ikke relevant for lovforslaget, da der heri alene fastsættes bemyn-

digelsesbestemmelser. Der vil i forbindelse med udarbejdelse af bekendtgø-

relser blive taget stilling til, hvorvidt bekendtgørelsesudkastene skal notifi-

ceres efter reglerne i informationsproceduredirektivet.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 599: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Selektiv nedrivning af byggerier)

UDKAST

[indsæt eksterne høringsparter…]

12. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Ved udmøntning i bekendtgørelse

skønnes indføring af krav om selek-

tiv nedrivning ved fuldstændig fjer-

nelse af etageareal på 250 m

eller

derover at kunne medføre forøgede

opgaver for Miljøstyrelsen i form af

godkendelse af udstedelse, forlæn-

gelse og tilbagekaldelse af autorisati-

oner. Udgifterne for Miljøstyrelsen

finansieres inden for eksisterende be-

villinger. Desuden skønnes forøgede

opgaver for kommunerne til admini-

stration og godkendelse af nedriv-

ningsplaner på 4,5 mio. kr. årligt.

Kommunernes udgifter kan gebyrfi-

nansieres, hvorfor der ikke vurderes

at være kommunale merudgifter.

Dertil vil staten, kommuner og regi-

oner have omkostninger og indtægter

som bygherre, da det skønnes, at de

opgjorte omkostninger og gevinster

for erhvervet overvæltes på byg-

herre.

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Ved udmøntning i bekendtgørelse

skønnes kravene at medføre mindre

implementeringsudgifter for Miljø-

styrelsen. Der skønnes desuden ud-

gifter for kommunerne på 0,9 mio.

kr. Udgifterne for Miljøstyrelsen fi-

nansieres inden for eksisterende be-

villinger, mens kommunernes udgif-

ter kan gebyrfinansieret.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 599: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Selektiv nedrivning af byggerier)

UDKAST

Økonomiske

Udmøntning i bekendtgørelse af krav Udmøntningen af krav om selektiv

konsekvenser for om selektiv nedrivning ved nedrivnin- nedrivning ved nedrivninger bygnin-

erhvervslivet

ger bygninger på 250 m

eller derover ger på 250 m

eller derover skønnes

skønnes at medføre en øget indtjening at medføre omstillingsomkostninger

for erhvervet på 82,9 mio. kr. årligt fra for uddannelse af MRK og ressour-

2030, hvor det antages, at markedet ceansvarlig, hvilket skønnes til 3,3

har omstillet sig til krav om selektiv mio. kr. I tillæg vil erhvervet have

nedrivning. Frem mod 2030 skønnes omkostninger til kontrolinstansen for

erhvervet at have omkostninger for- behandling af ansøgning om og for-

bundet med selektiv nedrivning.

nyelse af autorisation på 0,2 mio. kr.

i første.

Skønnet er forbundet med en betyde-

lig usikkerhed og afhænger af den

konkrete udmøntning.

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Ved udmøntning i bekendtgørelse

skønnes krav om selektiv nedrivning

ved bygninger over 250 m

at med-

føre administrative omstillingsom-

kostninger for erhvervet på 0,5 mio.

kr. og løbende administrative om-

kostninger for erhvervet på ca. 6,0

mio. kr. årligt.

Ved udmøntning i bekendtgørelse

forventes kravene at kunne medføre

begrænsede administrative konse-

kvenser for borgerne i det omfang, de

er bygherrer.

Ved udmøntning i bekendtgørelse for-

ventes selektiv nedrivning at bidrage

til at reducere CO

-udledningen, så-

fremt genbrug og genanvendelse for-

trænger produktionen af nye byggeva-

rer. Indførelsen af selektiv nedrivning

for fuldstændig fjernelse af etageareal

estimeres globalt set at medføre en

-besparelse på 55.000 tons om

Administrative

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 599: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Selektiv nedrivning af byggerier)

UDKAST

året sammenlignet med konventionel

nedrivningspraksis.

Miljø- og natur- Ved udmøntning i bekendtgørelse for-

mæssige konse- ventes selektiv nedrivning at føre til

kvenser

øget genbrug af byggematerialer og

øget forberedelse med henblik på gen-

brug og genanvendelse af byggeaf-

fald.

Selektiv nedrivning forventes derud-

over at bidrage til en række miljøef-

fekter, herunder at:

Reducere behovet for indvin-

ding af råstoffer.

Øge udsortering og korrekt

håndtering af byggeaffald, der

indeholder problematiske stof-

fer.

Mindre affald i deponi grundet

øget sporbarhed.

Forholdet til EU- Ingen

retten

Er i strid med de

fem principper

for implemente-

ring af erhvervs-

rettet EU-regule-

ring/ Går videre

end minimums-

krav i EU-regu-

lering (sæt X)

Nej

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 599: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Selektiv nedrivning af byggerier)

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Overskriften til kapitel 6 foreslås ændret til ”Affald og

bygge- og anlægs-

materialer”

for at afspejle, at

den foreslåede

§ 45 c, stk. 1,

også omfatter

genbrugsmaterialer, der ikke er blevet til affald. Ændringen har ikke øvrige

konsekvenser.

Til nr. 2

Der findes ikke hjemmel i gældende ret, der giver mulighed for, at miljømi-

nisteren kan fastsætte regler om selektiv nedrivning.

Det foreslås med lovforslaget, at der indsættes en ny § 45 c i miljøbeskyt-

telsesloven, som bemyndiger miljøministeren til at fastsætte regler om se-

lektiv nedrivning af visse byggerier.

Det følger af den foreslåede

§ 45 c, stk. 1,

at miljøministeren kan fastsætte

regler om selektiv nedrivning af visse byggerier eller dele heraf, herunder

bl.a. om:

1) Bygherrens forpligtelser.

2) Miljø- og ressourcekoordinatorens forpligtelser, dennes uddannelse og

regler om egenbetaling for uddannelsen.

3) Nedrivningsvirksomhedens forpligtelser og regler om, at nedrivnings-

virksomheder skal være autoriserede, herunder at autorisation kan nægtes,

tilbagekaldes og bortfalde.

4) Den ressourceansvarliges forpligtelser, dennes uddannelse og regler

om egenbetaling for uddannelsen.

5) Kommunalbestyrelsens behandling og vurdering af nedrivningsplaner.

Ved

”selektiv

nedrivning”

forstås hel eller delvis nedtagning af byggerier

eller dele heraf på en måde, hvor byggeriets materialer adskilles og sorteres

under nænsom nedtagning, med henblik på at opnå maksimal udnyttelse og

recirkulering af materialerne. Samtidig udsorteres de materialer, som inde-

holder problematiske stoffer.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 599: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Selektiv nedrivning af byggerier)

UDKAST

Bemyndigelsen påtænkes både anvendt til at fastsætte regler om materialer,

som er blevet til affald, jf. affaldsdefinitionen i § 2 i bekendtgørelse nr. 2512

af 10. december 2021 om affald, men også til at fastsætte regler om de ma-

terialer, der genbruges uden at være blevet til affald. Det skal sikre samme

proceskrav for hele nedrivningen og sikre, at der kan stilles krav om scree-

ning og kortlægning af problematiske stoffer for materialer, der genbruges,

uden at være blevet til affald, så ressourcekortlægningen kan foretages på et

mere oplyst grundlag.

Ministeren kan stille krav om, hvilke typer af nedrivninger, der skal være

omfattet, og hvilke krav, herunder proceskrav, der stilles i forbindelse med

selektiv nedrivning.