Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 598
Offentligt
Emne:
Anmodning om foretræde for Miljø- og Fødevareudvalget
Til Miljø- og Fødevareudvalget
På vegne af Fødevareforbundet NNF vil jeg gerne anmode om et foretræde for Miljø- og Fødevareudvalget.
På foretrædet ønsker Fødevareforbundet NNFs formand Ole Wehlast at dele sine erfaringer med de
udfordringer, som lange smågrisetransporter skaber, samt at præsentere mulige forslag til, hvordan
udfordringerne løses. Hvert år sendes mere end 14. mio. smågrise ud af Danmark på en lang, hård rejse
gennem Europa i tætpakkede lastbiler med ofte høje temperaturer, lavt til loftet og uden adgang til vand.
Det har både negative konsekvenser for smågrisenes dyrevelfærd og for de danske slagteriarbejdspladser.
Når smågrisene eksporteres betyder det nemlig også, at der opstår mangel på slagtesvin i Danmark, og det
koster arbejdspladser for de mange slagteriarbejdere rundt omkring i Danmark
senest på slagteriet i
Sæby, der måtte dreje nøglen om som følge af manglen på slagtesvin.
Dyrevelfærdsforhandlinger, der blev sat i gang inden sommerferien, skaber muligheden for fra politisk side
at afhjælpe nogle af de problemer, som de lange smågrisetransporter skaber. Derfor håber jeg, at udvalget
vil give mulighed for et foretræde.
På vegne af Fødevareforbundet NNF.
Bedste hilsner / Best wishes
Emilie Frost Frederiksen
Public Affairs Consultant