MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 586: Talepapir fra samråd den 22/9-23 vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 25. september 2023 samt eventuelle sager, hvortil der søges mandat i Europaudvalget

Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 586
Offentligt

TALEPAPIR

Samråd i MOF om rådsmøde (konkurrenceevne) d. 25. septem-

ber 2023

Samrådsspørgsmål AN:

Ministeren bedes redegøre for sin indstilling til den kommende

dagsorden for rådsmøde (konkurrenceevne) – miljødelen den 25.

september 2023 samt eventuelle sager, hvortil der søges mandat i

Europa-udvalget.

(Det talte ord gælder)

Svar

Jeg vil i dag forelægge et miljøpunkt, der er på dagsordenen for konkur-

renceevnerådsmødet den 25. september. Jeg forelægger punktet til orien-

tering. Derudover vil jeg forelægge en sag til tidligt forhandlingsoplæg.

Det første punkt

vedrører Kommissionens

forslag til forordning

om Euro 7.

Der er lagt op til, at Rådet vedtager generel indstilling om forslaget på

konkurrenceevnerådsmødet den 25. september.

Den 3. marts forelagde jeg sagen til forhandlingsoplæg.

Euronormerne fastsætter luftforureningskrav til lette og tunge køretøjer.

Kravene i euronormerne er gradvist blevet skærpet over årene, efterhån-

den som teknologien er blevet udviklet.

Vi er nu nået til den 7’ende euronorm i rækken af skærpelser. Derfor om-

tales forslaget som Euro 7.

Vi regner med, at Euro 7 bliver den sidste, inden de fossildrevne biler bli-

ver udfaset i EU fra 2035. Men biler har en lang levetid. Og derfor vil

Euro 7 godkendte biler stadig køre rundt på vores veje, selv efter 2045.

Euronormernes formål er grundlæggende at mindske luftforurening fra

køretøjer.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 586: Talepapir fra samråd den 22/9-23 vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 25. september 2023 samt eventuelle sager, hvortil der søges mandat i Europaudvalget

TALEPAPIR

Og det er der god grund til. Luftforurening leder hvert år til ca. 4.000 for

tidlige dødsfald i Danmark. På EU-plan er tallet 300.000 for tidlige døds-

fald.

Derfor har det været vigtigt for regeringen, at vi får opdateret og skærpet

reguleringen på området. Og vi har derfor også lagt stor vægt på, at der

ikke sker en slækkelse af beskyttelsesniveauet. Og at ambitionsniveauet i

Kommissionens forslag som minimum bliver fastholdt.

Det er dén linje, vi har kæmpet hårdt for i forhandlingerne. Men vi har

desværre kun været en lille gruppe lande, der har kæmpet sammen. Og vi

er derfor ikke lykkedes med at komme igennem med vores ambitioner -

tværtimod.

Der har været et massivt pres fra et flertal af medlemslande om at sænke

ambitionsniveauet. Og de har været godt hjulpet på vej af en effektiv lob-

bykampagne fra bilindustrien.

Resultatet er desværre blevet, at formandskabets kompromisforslag er

massivt udvandet i forhold til Kommissionens oprindelige forslag.

Ja, det er faktisk udvandet så meget, at udledningsgrænseværdierne og

testkravene er banket helt tilbage til Euro 6-niveauet. Det vil sige dén re-

gulering vi har i dag.

De eneste små elementer, der er bevaret fra det oprindelige forslag, er et

krav til batteriers holdbarhed. Og udledningskrav til partikler fra dæk og

bremser, der først vil træde i kraft langt ud i fremtiden.

Med andre ord står vi tilbage med et ekstremt uambitiøst resultat, der

ikke vil få nogen reel effekt på luftforureningen i EU.

Det er en kæmpe spildt mulighed for at gøre noget ved problemet. Vi går

glip af væsentlige miljø- og sundhedsgevinster. Ikke mindst for de mest

udsatte borgere som børn og ældre, der rammes hårdest af luftforurenin-

gen fra køretøjer.

TALEPAPIR

Det vil også blive vanskeligere for EU at opfylde det kommende luftkvali-

tetsdirektiv – særligt i byerne. Og det vil på sigt blive vanskeligere at op-

fylde WHO’s luft-grænseværdier.

Og de 300.000 europæere, der hvert år dør for tidligt på grund af luftfor-

urening, vil med sikkerhed ikke takke os for det her.

Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg er dybt skuffet over resultatet. Det er

tæt på ”green washing”, at man overhovedet kalder forslaget for Euro 7.

Jeg har derfor ikke noget ønske om, at Danmark er med til at legitimere

et resultat, der er så uambitiøst. Det ligger så langt væk fra regeringens

holdning, som man nærmest kan komme.

Jeg har derfor også besluttet, at Danmark på rådsmødet stemmer nej til

formandskabets kompromisforslag.

Det er ekstremt skuffende. Og det vil vi heller ikke undlade at gøre op-

mærksom på - på rådsmødet på mandag.

---o0o---

Nu vil jeg så forelægge min anden sag, som er til

tidligt forhandlings-

oplæg.

Den er for god ordens skyld

ikke

på konkurrencerådsrådsmødet.

Forhandlingsoplægget

omhandler Kommissionens

forslag til revi-

sion af direktivet om rensning af byspildevand.

Det forventes, at punktet er på rådsmødet (miljø) den 16. oktober, til ge-

nerel indstilling.

Formålet med forslaget er at skærpe reglerne for rensning af byspilde-

vand, og dermed mindske de negative miljø- og klimaeffekter.

TALEPAPIR

Forslaget stiller skrappere krav til rensning for miljøfremmede stoffer og

næringsstoffer. Der skal blandt andet indføres et nyt 4. rensetrin, der skal

rense spildevandet for kosmetik- og lægemiddelrester. Rensetrinnet fore-

slås finansieret via et udvidet producentansvar.

Der stilles også krav til øget overvågning og reduktion af overløb fra fæl-

leskloak. Og der foreslås nye krav til genbrug af ressourcerne i spildevan-

det, og til klimaemissioner og energineutralitet.

Det er således et ambitiøst forslag, som både vil gavne vandmiljøet, kli-

maet og fremme den cirkulære økonomi.

Regeringen er derfor også meget positiv overfor forslaget. Det vil få en po-

sitiv effekt på vandmiljøet herhjemme, og i endnu højere grad rundt om i

Europa. Og forslaget afspejler også rigtig fint, mangeårige danske priori-

teter på området.

Regeringen støtter således, at byspildevandet renses bedre for nærings-

stoffer. Vi støtter kravene til overvågning og reduktion af overløb fra fæl-

leskloak. Og vi er meget positive over for det fokus, der er på energieffek-

tivitet og cirkulær økonomi.

Vi støtter også et nyt 4. rensetrin for medicin- og kosmetikrester. Det vil

kunne rense spildevandet for en stor del af de mikroforurenende stoffer,

som i dag udledes til vandmiljøet.

I den forbindelse mener regeringen, at det skal være op til medlemslan-

dene selv at fastlægge, hvordan de vil finansiere det nye rensetrin.

Det er samtidigt også vigtigt, at vi minimere de administrative byrder ved

forslaget. Og vi skal sikre os, at der er tilstrækkelig tid til at implementere

det.

Forhandlingerne er i fuld gang, og er langt fra færdige. Men indtil videre

tegner det til, at vi får medvind på en del af vores prioriteter.

Der er således bred opbakning til at indføre det fjerde rensetrin. Så det er

rigtig positivt.

TALEPAPIR

Det ser også ud til, at Danmarks prioritet om energineutralitet og reduk-

tion af drivhusgasser kommer med i direktivet. Om end lidt mindre ambi-

tiøst end Kommissionen har lagt op til. Men vi fortsætter selvfølgelig med

at presse på.

Også i forhold til de administrative byrder tegner det til, at vi får luget ud

i dé administrative byrder, der ikke giver miljømæssig merværdi.

Endelig arbejder vi også hårdt for, at ambitionsniveauet for reduktion i

udledning af næringsstoffer og overløb opretholdes. På disse punkter er

der desværre en del medlemslande, der trækker i den anden retning, og

forsøger at udvande forslaget.

Jeg vil nu læse regeringens

indstilling til forhandlingsoplæg

op:

Det indstilles, at man fra dansk side støtter forslaget, idet der lægges:

stor vægt på, at der ikke skal være krav til overvågning for sygdomme

gennem spildevand, hvis overvågning kan varetages gennem andre me-

toder

stor vægt på, at de administrative omkostninger for både spildevands-

selskaberne og det offentlige tilsyn minimeres, fx ved færre prøver for

spildevandet

vægt på, at målene for energi- og klimaneutralitet bliver mere ambitiøse

vægt på, at der indføres krav om monitorering af overløb, klimagasser

og miljøfarlige stoffer

vægt på, at der indføres et fjerde rensetrin for medicin- og kosmetikre-

ster i de vandområder, hvor dette skønnes nødvendigt

vægt på, at der i forslaget indføres national fleksibilitet til, at medlems-

staterne selv kan bestemme om udgifterne kan finansieres ved et udvidet

producentansvar eller ved anden finansiering

vægt på, at der i EU-regi foretages en analyse af lægemiddelvirksomhe-

ders muligheder for substituering af mikroforurenende stoffer

TALEPAPIR

vægt på, at det foreliggende datagrundlag i EU-regi kvalificeres yderli-

gere mhp. at afsøge hvilke mikroforurenende stoffer, der er er særligt

skadende

vægt på, at medlemsstaterne sikres tilstrækkelig tid til implementering,

samt at tidsfristerne afstemmes med EU’s vandrammedirektivs 6 års pe-

rioder.

---o0o---

Under

siden sidst

vil jeg orientere om en sag ved Retten, hvor Danmark

har interveneret (sagsnr. T-77/20).

To virksomheder har sagsøgt Kommissionen for at forbyde stoffet chlor-

pyrifos-methyl, der bruges som sprøjtemiddel.

Stoffet blev forbudt i EU, da det udgør en risiko for menneskers sundhed.

I Danmark har sprøjtemidlet aldrig været godkendt.

Danmark har støttet Kommissionen i sagen og bl.a. argumenteret for, at

videnskabelige analogislutninger kan anvendes ved vurdering af stoffers

farlighed.

Der afsiges dom i sagen den 27. september 2023. Hvis I vil vide mere om

sagen, kan I læse det notat, som er oversendt den 8. juni 2020 (MOF alm.

del Bilag 555/EUU Alm. del Bilag 728).

Tak for ordet.