Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 575
Offentligt
Hej Miljø- og Fødevareudvalg
Jeg er konventionel planteavler ved Præstø, der rigtig gerne vil den grønne omstilling. Derfor har vi kastet
os ud i udtagningen af en mark til småbiotoper gennem brakreglerne og plant for vildtet samt
biodiversitetsordningen. Så der samlet kommer et naturområde på ca. 10 ha.
I forlængelse af det har vi også talt med Vordingborg kommunen om at lave et minivådområde da marken
ligger ned til en ådal hvor åen ender med at løbe ud i Stege fjord.
Det der undrer mig rigtig meget er at jeg har lige læst at vi skal sende 1,3 mia retur til EU af midler som
ellers kunne være gået til grønne projekter i udkantsdanmark. Samtidig har vi måtte konstatere at vi får kun
tilskud til ca. 50% af planterne til området fordi plant for vildtet puljen er tom og vi kan ikke lave et
minivådområde fordi vi ikke kan opfylde alle kriterierne på en gang, ligegyldig hvor vi lægger
minivådområdet på arealet f.eks. kan vi kun samle 18 ha drønopland og ikke 20 ha.
Kommunens medarbejdere vil rigtig gerne projektet med minivådområdet og har været rigtig dygtige og
imødekommende og hjulpet med at undersøge mulighederne. Desværre har de ingen magt til at lave lidt
fleksibilitet i systemet f.eks. kunne man lave et minivådområde på de 18 ha men så med lidt mindre tilskud.
Hvis ikke de har nogle projekter i kommunen der lever 100% op til kriterierne. Kunne lidt fleksibilitet hvor
man opfyldte måske 8 ud af 10 kriterier blive realiseret. Kunne der måske gives mere selvbestemmelse til
kommunen så de selv kunne prioriterer dette års pulje.
Jeg forstår ikke, når det går for langsomt med den grønne omstilling og biodiversitet kun går ned at bakke,
at der ikke er noget fleksibilitet hvor kommunens egne folk selv kan administrer reglerne ud fra de
miljøpolitiske prioriteringer så flere projekter kan gennemføres. Ej heller hvorfor man ikke kan få fyldt plant
for vildtet puljen op når man tilsyneladende skal returnere 1,3 mia. i en anden pulje. Jeg kan sagtens forstå
at pengene skal bruges hvor de giver mest natur men nu bruges pengene bare ikke.
Hvis I gerne vil have at man deltager i erfagrupper eller gerne vil have kontakt til dem i Vordingborg
Kommune der har hjulpet så i kan få input så vender I bare retur. Vi vil rigtig gerne deltage og komme med
erfaringer til hvordan systemet kunne forbedres.
Vores minivådområde bliver nok ikke til noget men vores småbiotoper og plant for vildtet skal nok komme i
gang. Men nogle gange føles det mere som på trods af reglerne og ikke i samarbejde med reglerne. Og det
skal siges at alle medarbejdere både i kommunen og i landbrugsministeriet har været utrolig hjælpsomme,
de må desværre hele tiden konstatere at der ingen fleksibilitet er og at ændring af regler tager lang tid.
Jeres medarbejdere i stat og kommune er rigtig dygtige og vil gerne den grønne omstilling så I er nødt til at
uddelegere lidt hvis vi skal nå den grønne omstilling
�½��
Mvh
Cathrine Pedersen, konventionel planteavler Præstø