MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 570: Samlenotat om Kommissionens forslag til revision af Rådets direktiv om rensning af byspildevand

Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 570
Offentligt

Folketingets Miljø - og Fødevareudvalg

Den 1 4. september 2023

Sagsnummer: 2021-1298

MIM 1 00-23

./.

V edlagt fremsendes til udv algets orientering samlenotat v edr. rensning af by spildevand – tidligt forhand-

lingsoplæg

Med v enlig hilsen

Magnus Heunicke

Henrik Hedeman Olsen

Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1212 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] •

www.mim..dk

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 570: Samlenotat om Kommissionens forslag til revision af Rådets direktiv om rensning af byspildevand

EU og Internationalt

Den 1 4. september 2023

MIM 1 00-23

________________________________________________________________

Samlenotat

Rensning af byspildevand – tidligt forhandlingsoplæg

________________________________________________________________

Kommissionens forslag til revision af Rådets direktiv om rensning af by spildevand

(91 /27 1/EØF)

- Tidligt forelæggelse

KOM (2022) 541

side

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 570: Samlenotat om Kommissionens forslag til revision af Rådets direktiv om rensning af byspildevand

Kommissionens forslag til revision af Rådets direktiv om rensning af byspildevand

(91/271/EØF)

KOM (2022) 541

Revideret version af kommenteret dagsorden af den 23. februar 2023. Nye afsnit er markeret med en streg

i margenen.

Resum é

Kommissionen har den 26. oktober 2022 fremsat forslag til revideret direktiv om byspildevand. Forslaget

skal afløse direktiv om rensning af spildevand fra 1 991 og er en del af udmøntningen af den grønne pagt,

herunder særligt handlingsplanerne om nu lforurening og cirkulær økonomi. Forslaget sigter på at tilføre

bedre viden om- og bedre rensning af spildevandet for miljøfarlige stoffer, udvidet producentansvar i for-

hold til rensning af kosmetik- og medicinrester, betydelige reduktioner af klimagasemissioner på europæ-

isk niveau, skrappere krav i forhold til udledning af næringsstoffer fra overløb og renseanlæg samt mere

information til offentligheden. Den bedre viden om - og rensning af miljøfarlige stoffer og næringsstoffer vil

understøtte målene i vandområdeplanerne om opnåelse af god økologisk og god kemisk tilstand i målsatte

vandområder. Der foreslås en udvidelse af direktivets virkefelt, krav til regulering af overløb af spilde-

vand, krav om bedre rensning af spildevandet for miljøfarlige stoffer og næringsstoffer, et udvidet produ-

centansvar til finansiering af bedre rensning, bedre overvågning af overløb og miljøfarlige stoffer samt

krav om energineutralitet i spildevandssektoren. Forslaget skønnes at påvirke beskyttelsesniveauet positivt

i Danmark, idet reglerne skærpes på en række områder.

Den statsfinansielle, samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvensanalyse viser, at Kommissi-

onens forslag forventes at få mindre statsfinansielle konsekvenser, samfundsøkonomiske konsekvenser og

væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser. Regeringen hilser forslaget velkomment og støtter, at der er

fokus på bedre rensning af mikroforureninger og næringsstoffer, cirkulær økonomi og energieffektivitet

samt øget overvågning af overløb fra kloakker. Regeringen vil arbejde for at minimere de administrative

omkostninger og for en realistisk implementeringsplan, der er afstemt med de frister, der følger af V and-

rammedirektivet. Regeringen vil endvidere arbejde for, at der bliver bedre monitorering af miljøfarlige

stoffer, klimagasser og overløb. Regeringen finder det vigtigt, at der indføres national fleksibilitet i forhold

til finansieringen af et fjerde rensetrin, samt at grundlaget for et eventuelt udvidet producentansvar bliver

kvalificerede således, at alle mikroforurenende stoffer bliver omfattet. Sagen forventes på dagsordenen for

rådsmødet (miljø) den 1 6. oktober 2023 med henblik på en generel indstilling.

Baggrund

Kommissionen har v ed KOM (2022) 541 af den 26. oktober 2022 fremsendt Kommissionens forslag til rev i-

sion af Rådets direktiv af 21 . maj 1 991 om rensning af by spildevand. Forslaget er fremsat med baggrund i

ev aluering af By spildevandsdirektivet SWD (201 9) 7 00 final og efterfølgende Impact Assesment SWD (2022)

541 . Forslaget er oversendt til Rådet den 1 8. januar 2023 i en dansk sprogudgave. Forslaget er fremsat med

hjemmel i TEUF artikel 1 92 og skal behandles efter proceduren for den almindelige lovgivningsprocedure i

TEUF artikel 294. Rådet træffer således afgørelse med kv alificeret flertal.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmøde (miljø) 1 6. oktober 2023 mhp. v edtagelse af en gener al indstil-

ling.

Form ål og indhold

By spildevandsdirektivet fra 1 991 har til formål at beskytte vandmiljøet mod udledning af urenset spildevand

fra husholdninger i by områder med mere end 2.000 indbyggere. Direktivet stiller krav til indsamling og

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 570: Samlenotat om Kommissionens forslag til revision af Rådets direktiv om rensning af byspildevand

rensning af spildevand fra disse områder. En tidligere evaluering har v ist, at direktivet er gennemført util-

strækkeligt og uens i medlemsstaterne.

I den grønne pagt understreges behovet for bedre rensning af spildevandet i EU. Som udmøntning af den

grønne pagt har Kommissionen derfor fremsat forslaget til revision af by spildevandsdirektivet. Forslaget

skal også ses i sammenhæng med Kommissionens netop fremsatte forslag til ændring af 3 v anddirektiver

med særlig fokus på prioriterede stoffer. Direktivet indeholde r følgende forslag:

Artikel 5: Indsats mod overløb og regnvandsudløb

Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne senest i 2035 - på baggrund af afdækning af risikoområder- skal

hav e udarbejdet integrerede kloak/klimatilpasningsplaner for alle by områder med 1 0.000 indbyggere og

derover. (For byområder med 1 00.000 indbyggere og derover gælder det i 2030). Derudover indføres et v ej-

ledende EU-mål om, at max 1 % af det spildev and, der tilføres kloakken, må ende i ov erløb.

Artikel 6: Flere byområder omfattet af grundlæggende krav

Kommissionen foreslår, at grænsen for hvornår et by område skal lev e op til de grundlæggende krav til ind-

samling og rensning af spildevand nedsættes fra 2.000 indbyggere til 1 .000 indbyggere.

Artikel 7 : Bedre rensning for næringsstoffer

Kommissionen foreslår, at kravene til rensning af spildevand skærpes således, at medlemsstaterne enten sik-

rer, at den maksimale koncentration i udledning af renset spildevand er 6 mg/l for kv ælstof og 0,5 mg/l for

fosfor eller, at spildevandssystemet på nationalt plan kan reducere indholdet af kv ælstof med 80 % og fosfor

med 82,5 % fra 2035. Fra 2040 v il kravene være 80 % for kv ælstof og 90 % for fosfor. Kommissionen foreslår

endv idere, at alle renseanlæg, der renser spildevand fra 1 0.000 personer og derover, i 2040 skal hav e et

tredje rensetrin med kv ælstof- og fosforfjernelse. (For anlæg fra 1 00.000 personer og derover gælder det fra

2035).

Artikel 8, 9 og 1 0: Rensning for mikroforurenende stoffer (MFS) og udvidet producentansvar

Kommissionen foreslår, at alle medlemsstater skal hav e udarbejdet en liste over nationale v andområder,

hv or koncentrationen eller akkumuleringen af MFS udgør en risiko for sundhed eller miljø i 2030 (MFS føl-

somme v andområder). Kommissionen foreslår endvidere, at alle renseanlæg, der renser husholdningsspilde-

v and for 1 00.000 personer og derover, fra 2035 skal have et fjerde rensetrin, der fjerner 80 % af MFS. For

anlæg, der renser for 1 0.000 - 1 00.000 personer, gælder det 50 % af anlæggene i 2035 og alle anlæg fra

2040, hv is de udleder til MFS følsomme områder. Kommissionen foreslår endeligt, at medlemsstaterne i

2025 skal hav e etableret en ordning for udvidet producentansvar, så producenter af lægemidler og kosmetik-

artikler skal finansiere ordningen, hv is deres produkter bidrager t il udledning af MFS til spildev andet. Der er

en bagatelgrænse på 2 tons om året. Ordningen skal differentieres, alt efter hv or giftigt produktet er for v and-

miljøet.

Artikel 1 1 : Energineutralitet i spildevandssektoren

Kommissionen foreslår, at alle renseanlæg der renser husholdningsspildevand for mere end 1 0.000 personer

fra 2030 skal foretage en energi audit mindst hv ert fjerde år. (For anlæg fra 1 00.000 personer og derover

gælder det fra 2025). Kommissionen foreslår endvidere, at hele spildevandsektoren, defineret som rensean-

læg der renser husholdningsspildevand fra 1 0.000 personer og derover fra 2040, skal producere mindst 1 00

% af den energi, de anv ender).

Artikel 1 4 og 1 5: Revurdering af tilslutning- og udledningstilladelser samt vandgenbrug

Kommissionen foreslår, at udledningstilladelser for renseanlæg skal revurderes hv ert 6 år. V irksomheders

tilslutningstilladelser til spildevandsystemet skal ligeledes revurderes, hv is betingelserne for renseanlæggets

drift eller udledningskrav ændres. Kommissionen foreslår endvidere, at medlemsstaterne arbejder for maksi-

malt genbrug af renset spildevand til fx markv anding, teknisk v and eller v andføring i naturen.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 570: Samlenotat om Kommissionens forslag til revision af Rådets direktiv om rensning af byspildevand

Artikel 1 7: Overvågning af sygdomme gennem spildevand

Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne fremover overvåger følgende sygdomme gennem spildevandet i

7 0 pct. af renseanlæg, der renser husholdningsspildevand for mere end 100.000 personer:



SARS-COV – 2



Poliov irus



Influenza v irus



Resistente bakterier (Anlæg over 1 00.000 personer)

Derudov er skal der overvåges for ny e sy gdomme og ny e forureningskilder.

Artikel 1 8: Risikostyringsplaner

Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne skal udarbejde en national risikostyringsplan, der tager højde

for risiko v ed spildevand for:



Drikkev andsresourcen

Badev and

God økologisk status for v andmiljøer

V andområder med akv akultur

Artikel 1 9: Adgang til toiletter

Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne inden 2028 skal udarbejde en plan der sikrer, at alle grupper

har adgang til toiletter.

Artikel 20: Slamhåndtering

Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne skal sikre, at slamhåndteringen sker i ov erensstemmelse med

affaldsdirektivet og -hierarkiet, samt at der sker maksimal udnyttelse af ressourcer og minimal påv irkning af

miljøet. Kommissionen forslår også, at der fastsættes delegerede retsakter, der sætter minimums genanven-

delsesrater for kv ælstof og fosfor.

Artikel 21 : Overvågning og afrapportering

Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne skal sikre, at følgende nye ting skal ov ervåges mindst hv ert an-

det år og afrapporteres for byområder og renseanlæg med over 1 0.000 indbyggere:



Andelen af genbrugt v and

Klimagasemissioner

Energiforbrug og -produktion

Ov erløb og regnvandsudløb

Miljøfarlige stoffer, inkl. PFAS i spildev andsudløb

Mikroplastik i slam

Artikel 22: Information til offentligheden

Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne skal sikre, at offentligheden får en up -to-date information om

indsamling og behandling af spildevand.

Kommissionen foreslår endvidere, at spildevandsselskaberne skal oplyse deres kunder direkte 0m, gennem

regning eller andet, hvordan de lever op til direktivets krav om rensning mv.

Artikel 30: Evaluering

Kommissionen foreslår, at direktivet evalueres i 2030 og 2040.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 570: Samlenotat om Kommissionens forslag til revision af Rådets direktiv om rensning af byspildevand

Nærhedsprincippet

Det v urderes, at forslaget er i ov erensstemmelse med nærhedsprincippet . Store dele af v andområderne i EU

er grænseoverskridende, og da forslaget v il bidrage til at undgå grænseoverskridende forurening, er fælles-

skabsregulering nødvendig. Flere af forslagets initiativer, særligt udvidet producentansvar, er med til at sikre,

at der ikke skabes uhensigtsmæssigt forskelligartede konkurrencevilkår i medlemsstaterne, og det v urderes

på den baggrund også, at regulering bør ske gennem vedtagelse af fælles EU lov givning. Endelig v urderes for-

målet med forslaget samlet set bedst at kunne indfries v ed hjælp af regulering på EU -niv eau.

Gældende dansk ret

Håndtering af spildev and er reguleret i et bredere kompleks, hv or flere bekendtgørelser spiller ind. Miljøbe-

sky ttelsesloven og spildevandbekendtgørelsen er dog den v igtigste regulering i relation til håndtering af spil-

dev and. Reglerne stiller bl.a. krav om tilladelser til udledning til v andområder, tilledning af spildevand til

spildev andsanlæg, kommunernes udarbejdelse af planer for bortskaffelse af spildev and (spildevandsplan)

mm. Reglerne fastsætter endvidere en tilslutningspligt for grundejere i kloakoplande, som fastlagt i spilde-

v andsplanen.

Konsekv enser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En v edtagelse af forslaget kan medføre behov for tilpasning af dansk lov givning.

Statsfinansielle konsekvenser og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget v il forventeligt have statsfinansielle og administrative konsekvenser. Forslaget vil betyde flere op-

gav er for miljømyndighederne med planlægning og monitorering, som vil lede til meromkostninger i stat og

kommuner. Der v il v ære administrative omkostninger til implementering, overvågning og tilsyn for mellem 2

og 5,5 mio. kr. årligt), herudover v il overvågning af sy gdomme i spildevand medføre omkostninger for op

mod 25,0 mio. kr. om året, såfremt det bliver et krav.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU retsakter afholdes inden for de berørte min isteri-

ers bev illingsramme jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes at medføre samfundsøkonomiske konsekvenser. Spildevandsselskaberne v il sandsynligvis

bliv e pålagt flere opgaver, som helt eller delvist skal finansieres af forbrugerne. Ifølge EU Kommissionens

impact assesment v il der være positive samfundsøkonomiske fordele i form af forbedret v andkvalitet, mindre

energiforbrug og mindre CO2 udledning.

Erhvervsøkonomiske og administrative omkostninger for virksomhederne

Såfremt et udv idet producentansvar indføres, vil det have betydelige erhvervsøkonomis ke og administrative

omkostninger for v irksomhederne inden for kosmetik- og medicinalbranchen. Det v urderes, at brancherne

gennem det udv idede producentansvar, med Kommissionens forslag, skal finansiere udgifter til rensning,

tilsy n mv . i Danmark for ca. 464 mio. kr. årligt i 2040 og frem.

Det v urderes umiddelbart, at forslaget indebærer omkostninger for spildevandsselskaberne for mellem 1 0 -18

mio. kr. årligt til monitorering af miljøfarlige stoffer, klimagasser, overløb mv. Heraf forv entes 7 0 % finansie-

ret af husholdningerne gennem forhøjede vandtakster, og resten af v irksomhederne. Hov edparten af udgif-

terne, (ca. 1 0 mio. kr.), v edrører ekstra monitorering af miljøfarlige stoffer. Monitorering af miljøfarlige stof-

fer v il bety de, at indsatser mod miljøfarlige stoffer i v andmiljøet v il blive langt mere effektiv fremadrettet.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 570: Samlenotat om Kommissionens forslag til revision af Rådets direktiv om rensning af byspildevand

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

Forslaget forventes at medføre en forbedring af kv aliteten af ov erfladevand i Danmark og EU på grund af

færre næringsstoffer og færre mikroforurenende miljøfarlige stoffer. Der forv entes desuden positive konse-

kv enser for beskyttelsesniveauet som følge af krav til energineutralitet og udnyttelse af ressourcer. I den for-

bindelse forventes forslaget at medføre en reduktion i CO2 udledningen på EU-plan på 4,7 mio. tons pr. år.

Høring

Forslaget har v æret sendt i høring blandt en bred kreds af interessenter, hv or der er indkommet følgende hø-

ringssv ar:

Danske drikke- og spildev andsselskaber (DANV A) vurderer, at direktivudkastet er udtryk for et imponerende

og fremsy net stykke arbejde fra EU-Kommissionens side. Det er ambitiøst, og det v il kunne skabe en ramme

om de næste mange års spildev andsaktiviteter. DANV A stiller sig tv ivlende overfor, om de gennemsnitlige

takststigninger i EU v il kunne nøjes med at v ære 2,3 %. DANV A udtrykker, at de europæiske ambitioner gør

det endnu mere presserende, at de danske lov givere sikrer, at den økonomiske regulering ændres, så den un-

derstøtter omstilling af v andsektoren, så den kan møde ny e udfordringer foranl ediget af miljøfarlige stoffer

og klimaforandringer.

Dansk Industri (DI) konstaterer med tilfredshed, at der i forslag til rev ideret direktiv er medtaget en række af

de centrale ønsker, som den danske vandbranche i regi af V andv isionen har arbejdet for de seneste år. DI op-

fordrer på den baggrund Miljøministeriet til fortsat at arbejde på at fremme V andvisionens mål og ideer. DI

støtter overordnet den foreslåede revision og ændringen fra et ”end -of-pipe” direktiv til et integreret direktiv,

der stiller krav til anlæggenes drift og indretning.

Landbrug & Fødev arer (L&F) finder, at forslaget indeholder mange positive elementer, herunder en større

grad af produktion af biogas, som blandt andet sikrer en bedre udnyttelse af det organiske materiale, som

fødev areindustrien leverer til renseanlæggene.

Dansk Miljøteknologi (DMT) finder, at tiden er løbet fra, at direktivet kun hav de fokus på indsamling og

rensning af spildevand. DMT finder det positiv t, at EU på linje med udv iklingen i Danmark snarere ser rense-

anlæg som ressourceanlæg, der skal anv ende de ressourcer, der er i spildevandet.

Tænketanken Hav og Rådet for Grøn omstilling (TH/RGO) har afgiv et fælles høringssvar og finder det

grundlæggende v igtigt, at Danmark arbejder for et v æsentligt skærpet mål for reduktion af klimagasser, og at

det fjerde rensetrin samt det udvidede producentansvar fastholdes, men mener samtidig, at kra v ene bør

gælde for alle by størrelser og alle anlæg – også de mindste, samt at tidshorisonten ikke er ambitiøs nok.

Udledningstilladelser

Kommunernes Landsforening (KL) forv enter, at kommunerne v il blive kompenseret for alle ekstraopgaver,

herunder ikke mindst forslaget om, at udledningstilladelserne fremover skal revurderes hv ert 6. år.

DMT finder det positivt, at der indføres en fast rev isionskadence for udledningstilladelser til renseanlæg.

DMT finder, at den foreslåede faste revision af udledningstilladelser også bør omfatte overløbsbygværker og

regnbetingede udløb, evt. med længere interval mellem revisionerne, så v i sikrer mest miljø for pengene.

DANV A opfordrer til, at der i tilfælde af, at der kommer krav om revurdering hvert 6. år, opstilles nogle ret-

ningslinjer for kommunernes arbejde, der sikrer revision af udledningstilladelserne tager hensyn til konse-

kv enserne for forsyningernes investeringer.

Energi og klima

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 570: Samlenotat om Kommissionens forslag til revision af Rådets direktiv om rensning af byspildevand

DANV A, DI og DMT finder det positiv t, at Kommissionen efter dansk forbillede og pres foreslår at sætte krav

om energiaudits og energineutralitet i hele spildevandsektoren. DANV A, DI og DMT finder dog samtidigt, at

ambitionerne burde være højere, og at energineutralitet burde kunne opnås før 2040, og at energineutralite-

ten burde gælde alle forsyningernes aktiviteter og ikke kun renseaktiviteter.

DANV A, DI, TH/RGO og DMT finder det uambitiøst, at Kommissionen ikke foreslår, at der stilles mål om

reduktion af lattergasemissioner og klimaneutralitet for spildevandssektoren, ligesom der er stillet i den dan-

ske Klimaplan for en grøn affaldssektor og Cirkulær Økonomi. DMT opfo rdrer til, at Danmark arbejder for,

at der stilles krav til alle direkte klimagasemissioner, det v il sige både metan og lattergas.

Rensetrin i forhold til medicinrester mv.

DANV A, DI, TH/RGO og DMT er positive over for krav om rensning af miljøfarlige stoffer for at sikre v and-

miljøets kv alitet til gavn for biodiversitet, miljø og sundhed. DMT hav de gerne set, at der frem for fjernelse af

indikatorstoffer blev taget udgangspunkt i toksicitet og koncentration af de enkelte stoffer. DMT finder end-

v idere, at Danmark skal arbejde for, at der kommer yderligere krav i forhold til fjernelse af mikroplast.

L&F peger med udgangspunkt i beregninger, som COWI har udarbejdet for Miljøministeriet, på, at omkost-

ningerne til et fjerde rensetrin v il blive meget store, og at så store ekstraomkostninger ikke er proportionale

med miljøeffekten. Danmark bør arbejde for, at omkostningerne til et fjerde rensetrin nedbringes markant.

Hv is der ikke opnås enighed om at indføre et udv idet producentansvar til at finansiere det fjerd e rensetrin,

v il forbrugerne kunne opleve prisstigninger på afledning af spildev and på op til 20 procent.

DANV A sav ner en ty deligere fokus på kildeopsporing og kontrol af kilder og bedre sammenhæng med V and-

rammedirektivets krav om god tilstand i det modtagne vandområde. Det er DANV As opfattelse, at rensning

v ed kilden er den økonomisk mest optimale løsning – især når det gælder stoffer fra punktkilder.

DANV A peger på, at det er v igtigt, at der i god tid udarbejdes en national liste over områder, hvor udle dning

af miljøfarlige stoffer kan giv e miljø- og sundhedsmæssige risici, således at forsyningerne får god tid til at

planlægge y derligere rensning.

Udvidet producentansvar

DANV A, LF, DMT og TH/RGO støtter kommissionens forslag om at implementere forurener en-betaler-prin-

cippet gennem et princip om udvidet producentsvar v elkomment. De opfordrer til, at den danske regering er

aktiv e og støtter EU-Kommissionen i introduktionen af det udv idede producentansvar. DANV A finder det

uhensigtsmæssigt, at producenter, der markedsfører mindre end 2 tons kosmetik- og lægemidler, slipper for

betaling. TH/RGO finder, at producentansvaret dækker for snævert og bør afspejle hele spektret af mikrofor-

urenende stoffer.

DI er skeptiske over for den foreslåede producentansvarsordning. DI mener ikke, at der er en direkte kobling

mellem producenten og den udgift, der pålægges, samt at producenterne ikke har indfly delse på udgiftens

størrelse, det vil sige renseanlæggenes implementering af et fjerde rensetrin. Dertil kommer, at produ center

af kosmetik og medicin v il komme til at rense for en lang række miljøfarlige stoffer, der kommer fra andre

kilder.

Overløb

DANV A, DI, LF, DMT og TH/RGO er positiv e over for forslagene til nedbringelse af antallene af ov erløb af

urenset spildevand fra fælleskloakker og bedre håndtering af regnv andsudløb. DMT finder, at krav om for-

v altningsplaner og y derligere monitorering af ov erløb og regnvandsudløb v il gavne miljøet og ikke mindst

eksport af danske løsninger på området. DMT finder dog samtidig, at direktivet bør suppleres med krav om

rensning af ov erløbs- og regnvand. DI finder, at der bør indføres en y derligere monitoreringspligt over for de

stoffer i ov erløbene, der er centrale for målopfyldelse i recipienten.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 570: Samlenotat om Kommissionens forslag til revision af Rådets direktiv om rensning af byspildevand

TH/RGO finder, at det er positivt, at der er lagt v ægt på forebyggende indsatser og blågrønne løsninger i de

integrerede kloak/klimatilpasningsplaner for byområder med over 1 0.000 indbyggere.

DANV A, L&F er positive over for de foreslåede skærpede krav til udledning af kv ælstof, fosfor og organisk

materiale. DANV A, DI, L&F finder, at der lægges op til et meget kræv ende prøvetagningsprogram og opfor-

drer til, at der dels stilles spørgsmål til proportionaliteten af det, samt at det gøres muligt at indføre online-

målinger.

DANV A opfordrer endvidere til, at den prøvetagningsmetode, vi anv ender i Danmark, også bliv er anvendt i

EU, eller at Danmarks afv igende metode fortsat godkendes af EU.

Genanvendelse af ressourcer

DANV A og L&F støtter op omkring, at der er ambitioner om at genanvende næringsst offer fra slam, og at

denne udny ttelse kny ttes op på affaldshierarkiet. DANV A opfordrer til, at Danmark er aktiv e i forbindelse

med arbejdet omkring at fastlægge konkrete mål for genanvendelse af kv ælstof og fosfor på EU -niv eau. L&F

finder det v æsentligt, at der ikke stilles krav til genanvendelse af næringsstoffer, der forhindrer brug af py ro-

ly seteknologi. L&F foreslår, at Danmark arbejder for, at direktivet justeres, så det fremgår, at minimumskra-

v ene til genanv endelse skal tage højde for teknologier til reduktion af klimaudledninger.

Data og oplysning

DANV A finder, at det er uhensigtsmæssigt, at dataindsamling skal ske for by områder. DANV A opfordrer til,

at Danmark forsat indsamler data på selskabsniveau.

DI finder, at forslagene om øget oplysning til b efolkningen om spildevandskvalitet mv. er et godt initiativ,

som ligger i tråd med de ny e og tilsv arende informationsforpligtigelser i drikkevandsdirektivet.

Evaluering

L&F finder det positivt, at direktivet v il stille krav om, at v irksomheders tilladelser til at tilslutte kloaksyste-

met skal rev urderes hv ert 6 år. Det v il betyde, at europæiske v irksomheder v il få v ilkår, der ligner de danske.

L&F mener endv idere, at Danmark skal arbejde for, at krav ene til revurderinger af IED v irksomheder skal

harmoniseres med kravene i IED direktiv et.

Sagen har v æret i høring i EU Miljøspecialudvalget forud for møde d. 29. november 2022. Følgende bemærk-

ninger er fremkommet:

Dansk industri (DI) foreslår, at der skelnes til direktivet om industrielle emissioner sådan, at man får koordi-

neret krav et om revurderinger hv ert 6. år med kravene i IED direktivet (hvert 8. år). I forhold til indførelse af

producentansvar er DI skeptisk ov erfor forslagets formuleringer, og mener i den forbindelse, at det er v igtigt,

at spildevandsselskaberne ikke bare kan udstede regninger til producenterne.

Tænketanken HAV (HAV ) finder gode takter i forslaget. HAV efterlyser skærpede krav i forhold til også at

lade mindre by områder v ære omfattet forslaget, og i forhold til at skærpe tidsfristerne generelt.

Kosmetik- og hy giejnebranchen fremfører, at der er stor forskel på produktion af kosmetisk og lægemidler,

og er derfor undrende overfor, at de to ting sidestilles i forsalget. Kosmetik- og hy giejnebranchen finder det

v igtigt med inddragelse i de v idere konsekvensberegninger, og gør i den forbindelse opmærksom på, at der er

mange SMV ’er inden for kosmetik.

Landbrug og Fødevare (L&F) hilser forslaget v elkomment. L&F finder det v igtigt, at der er proportionalitet

mellem økonomiske konsekvenser og miljøforbedringer.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 570: Samlenotat om Kommissionens forslag til revision af Rådets direktiv om rensning af byspildevand

DMT bakker op om forslaget nye elementer. DMT sav nede holdning til klimadelen, hvor man finder, at det

godt kunne v ære mere ambitiøst. F.eks. er der ikke krav til de direkte drivhusgasemissioner med, og DMT

håber, at det er noget, som kunne komme ind i direktivet. I forhold til ov ervågning af MFS så man gerne, at

Danmark støtter, at man går v idere i forhold til rensning. I forhold til overvågning af fælles ov erløb til kloak,

v ar der et v ejledende mål på 1 %, her ønsker man også en mere ambitiøs fast målsætning.

Danske drikke- og spildev andsselskaber (DANV A) vurderer, at forslaget overordnet set er imponerende og

fremsy net. Det er ambitiøst og vil kunne skabe en god ramme for de næste mange års spildevandsaktiviteter.

DANV A v urderer, at det v il afføde øgede omkostninger for forbrugerne, at leve op til målene. DANV A stiller

sig tv ivlende i forhold til om de gennemsnitslige takststigninger i EU kan nøjes med at v ære 2,3 %. DANV A

opfordrer til at forholde sig kritisk til Impact assesment særlig fsv a. det 4. rensetri n. DANV A mener, at der er

behov for eksterne finansieringskilder, hv is der skal kunne rejses midler, der svarer til 27 % af omkostnin-

gerne. DANV A mener også, at regeringen aktivt bør støtte introduktion af det udv idede producentansvar på

spildev andsområdet. Det er v igtigt at producenterne også tager del i håndtering samt finansiering af de mil-

jøfarlige stoffer. DANV A opfordrer også til at prioritere arbejdet med følgelovgivning. DANV A fremfører, at

det er v igtigt at danske lov givere sikrer, at økonomisk regulering understøtter klimarelateret omstilling af

v andsektoren.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) opfordrer til, at positive miljømæssige konsekvenser og evt. økono-

miske fordele heraf samt om forslagets betydning for beskyttelsesniveauet skrives ind i sagen.

DN mener at: Det udv idede producentansvar skal bredes ud til alle sektorer (og ikke kun pharmaceuticals

(v eterinære undtaget) og cosmetics), der bidrager med mikroforurenende stoffer – som minimum også bioci-

der, pesticider og tekstil. En målsætning om max . 1 % af spildev andsmængderne (tørvejrsmængderne) kan

tillades som ov erløb, men kravet skal v ære obligatorisk. Det er fint med grænsev ærdier for 24 ny e miljøfar-

lige stoffer og skærpelse af 1 6 gamle grænseværdier, men der mangler i høj grad at gøre br ug af gruppegræn-

sev ærdier – herunder for neonicotinoids, pyrethroids, antibiotics, estrogenic substances and bisphenols.

Uden sådanne kan stoffer nemt substitueres med stoffer inden for samme gruppe med ligeså miljøfarlige

egenskaber. Der bør gøres brug af screeningsteknikker over for blandings-(cocktail)effekter, eksempelvis er

angiv eligt der kendte robuste effektgrænser for blandinger af hormonstoffer.

Herudov er v il DN gerne tilslutte sig bemærkninger af giv et af andre som høringssvar: Som DANV A at man

skal sikre sig at reguleringen af den danske v andsektor ikke indeholder økonomiske barrierer, men tværti-

mod positive incitamenter for hurtig håndtering af miljøfarlige stoffer og klimagasser/energineutralitet . Som

DANV A, DI og DMT at der sætte krav om energiaudits og energineutralitet i hele spildevandsektoren, at am-

bitionerne burde v ære højere, og at energineutralitet burde kunne opnås før 2040, og at energineutraliteten

burde gælde alle forsyningernes aktiviteter og ikke kun renseaktiviteter. Som DANV A, DI, TH/RGO og DMT,

at der skal stilles mål om reduktion af lattergas- og metan-emissioner og klimaneutralitet for spildevandssek-

toren, ligesom der er stillet i den danske Klimaplan for en grøn affaldssektor og Cirkulær Økonomi. Som

DANV A, DI, TH/RGO og DMT at der stilles skærpede krav om rensning af miljøfarlige stoffer for at sikre

v andmiljøets kv alitet til gavn for biodiversitet, miljø og sundhed, at det sker med fokus på toksicitet og kon-

centration af de enkelte stoffer og ikke på indikatorstoffer alene, o g at mikroplastfjernelse får øget fokus.

Som DANV A, LF, DMT og TH/RGO at implementere forureneren-betaler-princippet gennem et princip om

udv idet producentsvar, at der ikke sættes en minimumsgrænse for producenter, der markedsfører mindre

end 2 tons kosmetik- og lægemidler, men at producentansvaret bør dække hele spektret af mikroforurenende

stoffer. Som DANV A, DI, LF, DMT og TH/RGO at det er positive forslag til nedbringelse af antal ov erløb af

urenset spildevand fra fælleskloakker og bedre håndtering af regnv andsudløb, at krav om forvaltningsplaner

og y derligere monitorering af ov erløb og regnvandsudløb v il gavne miljøet og potentielt eksport af danske

løsninger på området, og at direktivet bør suppleres med krav om rensning af ov erløbs- og regnvand (forsin-

kelsesbassiner primært), samt at der bør indføres en skærpet monitoreringspligt over for de stoffer i ov erlø-

bene, der er centrale for målopfyldelse i recipienten. Som TH/RGO, at det er positiv t, at der er lagt v ægt på

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 570: Samlenotat om Kommissionens forslag til revision af Rådets direktiv om rensning af byspildevand

forebyggende indsatser og blågrønne løsninger i de integrerede kloak/klimatilpasningsplaner for by områder

med ov er 1 0.000 indbyggere.

Sagen har v æret i høring i EU Miljø specialudvalget forud for mødet d. 21 . februar 2023 . Følgende bemærk-

ninger er fremkommet:

Dansk Industri (DI) støtter generelt de danske prioriteter. I forhold til Kommissionens forslag om indførsel

af en producentansvarsordning finder DI ikke, at forslaget lever op til basale krav v edr. medbestemmelse

ov er for behandling af affaldet for de berørte brancher. I fo rhold til Kommissionens opgørelse om, at 92 % af

miljøfarlige stoffer stammer fra medicin og kosmetik, så finder DI det uklart, hv ordan Kommissionen er

kommet frem til det tal. DI finder, at der er lagt op til et sy stem, som ikke giv er anledning til forbrugerad-

færdsændringer. DI fremfører, at for de medlemslande, hv or forbrugerne betaler for rensningen af spildev an-

det skal der v ære mulighed for, at blive fritaget for krav om at indføre udvidet producentansvar.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) opfordrer til, at økonomiske fordele som følger af forslaget, også

kommer til at fremgå af sagen.

Kosmetik- og hy giejnebranchen finder, at indførsel af udv idet producentansvar kan ramme skæv t, da mikro-

forurenende stoffer fx koffein fra kosmetik, også kan komme fr a andre kilder/produkter. Det kommer til at

bety de, at ikke alle ansv arlige brancher kommer til at bidrage til finansieringen. Kosmetik- og hygiejnebran-

chen mener, at der skal tages udgangspunkt i tørvægt af stoffer frem for produkt i forhold til finansier ing,

som følge af udv idet producentansvar. I forhold til fareklasser mener branchen ikke, at der skal henv ises til

CLP forordningen.

Landbrug og Fødevarer (L&F) støtter øget overvågning af ov erløb fra fælleskloak. L&F støtter minimering af

administrative byrder.

Dansk Miljøteknologi (DMT) støtter fokus på energieffektivitet, men det må ikke v ære på bekostning af øget

emissioner af driv husgasser. DMT mener, at Danmark bør spille ind med en reduktionsmålsætning for emis-

sion af driv husgasser fra renseanlæg. I forhold til analysen af de økonomiske konsekvenser opfordrer DMT

til, at man også bruger forsigtighedsprincippet og medregner økonomiske gevinster. Det er et forslag, som

kan driv e grøn teknologi mere frem.

Plastic Change mener, at Danmark skal arbejde for, at der kommer y dereligere krav i forhold til fjernelse af

mikroplast.

Danske drikke- og spildev andsselskaber (DANV A ) udtrykker bekymring for, at det alene bliver spildevands-

forbrugerne, der kommer til at betale for skærpede rensning. DANV A støtter Kommissionens forslag om ind-

førsel af det udv idede producentansvar i relation til et ev t. 4. rensetrin, som bl.a. skal rense for miljøfrem-

mede stoffer fra bl.a. medicin og kosmetik. DANV A støtter forslaget om at medicinal- og kosmetikbranchen

skal v ære med til at betale for indførelse af et 4. rensetrin. DANV A støtter også Kommissionens forslag i for-

hold til energieffektivitet, cirkulær økonomi, bedre rensning for nærringsstoffer, øget overvågning og reduk-

tion af ov erløb. Endv idere støtter DANV A tiltag som har fokus på at fremme klimaneutralitet, og finder det

v igtigt at der afsættes tilstrækkelig tid til implementering. DANV A fremfører, at de europæiske og regerin-

gens ambitioner nødvendiggør, at den danske, økonomiske regulering for v andsektoren ændres, s å omstillin-

gen muliggør.

Sagen har v æret i skriftlig høring i EU-miljøspecialudvalget 29.08.23 -05.09.23.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 570: Samlenotat om Kommissionens forslag til revision af Rådets direktiv om rensning af byspildevand

Dansk Miljøteknologi (DMT) finder det v igtigt, at det er de faktiske emissioner, som skal monitoreres. Dv s.

monitorering fremkommet ved hjælp af direkte målinger, og ikke v ia faktormodeller. DMT finder det endv i-

dere v igtig, at målene for energi- og klimaneutralitet bliver mere ambitiøse.

Dansk Industri (DI) finder det v igtigt, at arbejde for ambitiøse mål på energi- og klimaområdet. DI fremfører

i relation hertil, at klimapåvirkningen fra v andsektoren i EU ikke er en helt lille størrelse. DI finder det derfor

af stor bety dning, at målene for energi- og klimaneutralitet bliver mere ambitiøse. Angående forslaget om at

indfører udv idet producentansvar er DI skeptisk, og DI mener derfor, at der skal indføres national fleksibili-

tet i forhold til, at medlemsstaterne selv kan bestemme om udgifterne kan finansieres. DI mener, at tidsfri-

sterne i forslaget meget lidt ambitiøse.

Rådet for Grøn Omstilling (RGO) mener, at ansv aret for overvågning af resistente bakterier, er v elplaceret

hos renseanlæg, da det er et område, som bør have stor bevågenhed, pga. dets mulige samfundseffekter (fx

ift. pres på sundhedssystemet). RGO mener, at der er behov for, at der akut handles ift. at sikre bedre rens-

ning for miljøfarlige stoffer. RGO mener, at datagrundlaget hele tiden skal udbygges og kv alificeres, men det

må omv endt ikke forhale handling; ”paralysis by analysis”. RGO peger derfor på kv alificering af datagrund-

lag, mens der iv ærksættes handling ud fra eksisterende v iden. RGO understreger, at det haster med handling.

RGO mener ikke, at Danmark kommer til at lev e op til V andrammedirektivet i 2027 , og derfor mener RGO,

at det er presserende at få rammerne på plads. RGO fr emfører, at implementeringstiden ikke kun bør v ægtes

ift. v irksomheder og erhverv, men i høj grad også ift. v andmiljøets (dårlige) tilstand. RGO mener, at det me-

get ty deligt skal defineres, hvad et ”MFS følsomt v andområde” er. Desuden peger RGO på, at forh old ændrer

sig – hv ilket kan komme til at bety de, at et område, der ikke er blev et defineret ”MFS følsomt”, kan bliv e det

på et senere tidspunkt.

Kosmetik- og hy giejnebranchen støtter princippet om, at forureneren betaler, også når det kommer til udled-

ning af mikroforurenende stoffer, som industrien måtte v ære ansvarlig for. Branchen mener samtidigt, at der

skal v ære en fair og direkte sammenhæng mellem det, som industrien udleder og de n omkostning, som indu-

strien v il bliv e gjort ansvarlig for i forhold til det fjerde rensetrin. Kosmetik- og hy giejnebranchen henviser

til, at branchen tilskrives en uforholdsmæssig stor andel af mikroforurenende stoffer i Kommissionens for-

slag til direktiv . Branchen henviser endvidere til en analy se fra kosmetikindustriens europæiske interesseor-

ganisation (Cosmetic Europe), som v iser, at kosmetikindustriens faktiske bidrag af miljøskadelig forurening

(tox ic load) ligger på ca. 1 %. Branchen mener i forlænge lse heraf, at det er v igtigt, at få en klar definition af

mikroforurenende stoffer, så der ikke indføres en generisk tilgang, men alene et ansvar for udledning af de

stoffer, som reelt er miljøskadelige og som der er behov for at fjerne i et fjerde rensetr in. Branchen opfordrer

finder det v idere meget v igtigt, at der udarbejdes en specifik liste/bilag over de stoffer som reelt bidrager til

forureningen og hv or et fjerde rensetrin er nødvendigt.

Tænketanken Hav (TTH) stiller sig generelt positivt i forhold til byspildevandsdirektivets indhold. TTH fin-

der det v igtigt med en ambitiøs tilgang i forhold til prøvetagning og rensning af miljøfarlige stoffer. TTH me-

ner, at der i EU bør foretages en analy se af lægemiddelvirksomhedernes muligheder for substituering af

mikroforurenende stoffer samt efterspørgslen på en y derligere kvalificering af de skadelige effekter for en-

kelte mikroforurenende stoffer. TTH finder det beky mrende, hvis der arbejdes på at reducere omkostninger

v ed at reducere prøvetagninger. TTH finder , at det i alle situationer er nødvendigt at indføre et fjerde rense-

trin, og at det bør indføres med en deadline.TTH foreslår at udv ide screeningen af prøvetagningerne både

frekv ensen og udvidelsen af anv endte metoder. Dette v il ifølge TTH lukke nogle af de huller, der er i det nati-

onale datagrundlag med henblik på monitering af miljøfarlige stoffer i renset spildevand.

DANV A finder, at den danske tilgang bør v ære mere ambitiøs. Efter DANV A’s opfattelse er der risiko for, at

Danmark medv irker til en udv anding og udskydelse af initiativer i den meget nødvendige revision af direkti-

v et. Efter DANV A’s opfattelse v il konsekvenserne v ære manglende udvikling af sektoren og deraf følgende

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 570: Samlenotat om Kommissionens forslag til revision af Rådets direktiv om rensning af byspildevand

problemer med opnåelse af v igtige mål i den grønne omstilling og i forh old til v andmiljøet. DANV A argumen-

terer for, at der skal v ære klar støtte til det udvidede producentansvar. DANV A støtter, at der skal v ære fokus

på at reducere unødvendige administrative udfordringer for selskaberne. I forhold til tilsyn, så er det ikke

branchens ønske at minimere tilsynet mest muligt. DANV A mener, at prøvetagning i spildevand er et meget

v igtigt redskab i forhold til dels overvågning af driftseffektivitet dels overholdelse af udledningstilladelser.

Derfor mener DANV A, at færre prøver ikke er ønskeligt, og at det kan føre til problemer med at dokumentere

målopfy ldelse af udledningstilladelserne. DANV A opfordrer i stedet til, at prøvetagningen effektiviseres med

blandt andet indførelse af onlinemålemetoder. DANV A finder det vigtigt at v ære ambitiøs i forhold til energi-

og klimaneutralitet. DANV A støtter også behovet for at der monitoreres i forhold til overløb, klimagasser og

miljøfarlige stoffer. DANV A er enige i, at der skal indføres et fjerde rensetrin alle steder, hv or det er nødven-

digt for at opnå god tilstand i v andmiljøet. DANV A støtter kommissionens forslag om, at dette i det mindste

skal v ære obligatorisk for anlæg ov er 1 00.000 p.e . DANV A er imod at gøre princippet om udvidet producent-

ansv ar til et nationalt anliggende. DANV A fremfø rer i forlængelse heraf, at konsekvensen v ille v ære, at kun-

derne skal betale de 464 mio. kroner årligt, som det fjerde rensetrin kræver. DANV A kan støtte, at det under-

søges, om lægemidler med indhold af mikroforurenende stoffer kan substitueres, men DANV A mener dog

ikke, at det er en opgav e, der skal løses i forbindelse med revisionen af by spildevandsdirektivet. DANV A me-

ner, at det i stedet bør det v ære en del af den igangv ærende revision af Lægemiddeldirektivet. DANV A støtter

en opkv alificering af datagrundet i EU-regi – men mener ikke, at implementeringen af by spildevandsdirekti-

v et skal afv ente revisionen af en lang række andre EU-retsakter. DANV A mener ikke, at man skal v ente med

at igangsætte det udvidede producentansvar som en finansieringsmode l, før det er undersøgt, om der er an-

dre producenter end kosmetik- og medicinindustrien, som bør bidrage. DANV A mener, at ”free-riders” kan

håndteres v ia matematiske modeller, når først finansieringsmodellen er skabt nationalt. DANV A mener, at

det skal sikres, at medlemsstaterne får den nødv endige tid til implementering, og mener også, at det giv er

mening at koordinere tidsfrister med V andrammedirektivets perioder. Ov erordnet mener DANV A dog, at der

ikke skal slækkes på ambitionerne i Kommissionens forslag, og at direktivets frister kun skal justeres en

smule mhp., at de bliv er realistiske. DANV A finder det v igtigt, at der ikke sker forringelser af direktivudka-

stets mål om næringsstoffjernelse. DANV A er i forlængelse heraf specielt bekymret for, at rensekrav kan sæn-

kes i forhold til kv ælstof kan sænkes v ed lav e temperaturer.

Kommunernes Landsforening (KL) påpeger, at der er en øget arbejdsbyrde for kommunerne v ed forslaget

om at udføre en form for øget tilsyn med private anlæg samt at udledningstilladelser fra renseanlæg skal gen-

nemgås hv ert 6. år. Som KL læser sagen, så fastholdes tidsrammen på 6. år. Her hav de KL gerne set større

fleksibilitet, så det i højere grad kunne samtænkes med eksisterende indsatser og eksempelvis ny e byudvik-

lingsprojekter. Derudover ser KL fortsat en øget monitering fra EU’s side, og det er uklart hv ilken my ndig-

hed, der skal løfte den opgav e. KL noterer sig, at kommunerne forventes at få flere opgav er med planlægning,

monitering og tilsyn. Herunder også en øget borgerrettede kommuni kation.

Generelle forventning til andre landes holdninger

Der har v æret afholdt en række møder i Rådets miljøarbejdsgruppe, hvor forslaget er blevet præsenteret og

gennemgået. Et flertal af medlemslande har udtrykt sig positivt over for forslaget . Heraf har en række lande

udtry kt tilfredshed med, at forslaget også bidrager til energineutralitet og cirkulær økonomi. Mange lande

har fundet ambitionsniveauet i forhold til ov erløb og rensning for næringsstoffer og organisk materiale for

ambitiøst og har argumenteret for at lempe kravene. En stor gruppe medlemslande har udtrykt sig positivt i

forhold til et fjerde rensetrin. En stor gruppe medlemslande har udtrykt sig positivt i forhold til ideen om ud-

v idet producentansvar til finansiering af det fjerde rensetrin, mens en mindre gruppe lande har udtrykt be-

ky mring herom.

Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser forslaget v elkomment med henblik på opfølgning på den Grønne Pagt herunder handlings-

planerne om nulforurening og cirkulær økonomi.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 570: Samlenotat om Kommissionens forslag til revision af Rådets direktiv om rensning af byspildevand

Regeringen støtter, at der er fokus på cirkulær økonomi og ønsker målene for klima og energieffektivitet bli-

v er mere ambitiøse. Regeringen støtter, at der er fokus på bedre rensning for næringsstoffer, samt øget over-

v ågning og reduktion af ov erløb fra fælleskloak. Det er v igtigt, at der også sker en reduktion af udledninger af

næringsstoffer i de lande, som Danmark deler v andområder med. Regeringen støtter, at flere by er omfattes

af forslagets anv endelsesområde og krav. Regeringen støtter endvidere, at der indføres krav om monitorering

af, klimagasser og miljøfarlige stoffer.

Regeringen finder det v igtigt, at der ikke skal v ære specifikke krav til ov ervågning for sy gdomme gennem

spildev andet, hvis en tilsv arende overvågning kan v aretages gennem andre metode r. Eksempelvis sker over-

v ågningen i Danmark af influenza og en række øv rige luftvejsinfektion gennem sentinelovervågning, hvor

praktiserende læger tager prøver fra patienter med sy mptomer på luftvejsinfektioner.

Regeringen finder det centralt, at de administrative omkostninger for både spildevandsselskaberne og det

offentlige tilsy n minimeres, fx v ed færre prøver for spildevandet. Det er desuden v æsentligt, at medlemssta-

terne sikres tilstrækkelig tid til at implementere direktivernes krav, samt at tidsfri sterne afstemmes med

EU’s v andrammedirektivs 6 års perioder.

Regeringen finder det v igtigt, at der indføres et fjerde rensetrin for medicin- og kosmetikrester i de

v andområder, hv or dette skønnes nødvendigt. I den forbindelse er det væsentligt for regeringen, at der i for-

slaget indføres national fleksibilitet til, at medlemsstaterne selv kan bestemme, om udgifterne finansieres ved

et udv idet producentansvar eller v ed anden finansiering. Regeringen finder også, at der i EU -regi bør foreta-

ges en analy se af lægemiddelvirksomheders muligheder for substituering af mikroforurenende stoffer, her-

under ev t. konsekvenser for lægemidlers effekt, forsyningssikkerhed og patientsikkerhed, såfremt et fjerde

rensetrin finansieres igennem en ordning om udvidet producentan svar. Endelig mener Regeringen, at det

foreliggende datagrundlag i EU-regi bør kv alificeres y derligere i forhold til at afsøge hv ilke mikroforurenende

stoffer, der er er særligt skadende, mhp. at ev t. andre udledere af mikroforurenende stoffer bidrager til finan-

sieringen, såfremt der indføres en ordning med udvidet producentansvar.

T idligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Grund- og Nærhedsnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2. december 2022.

Samlenotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 23. februar 2023.