Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 564
Offentligt
2748755_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023-3185
Den 11. september 2023
./.
Til udvalgets orientering fremsendes hermed høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af
miljøskadeloven, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love (Præcisering af kredsen af personer,
der kan anmode myndighederne om at træffe foranstaltninger m.v. efter miljøskadereglerne og klage
over afgørelser herom).
Danmark modtog i februar 2023 en begrundet udtalelse fra EU-Kommissionen om gennemførelsen af
miljøansvarsdirektivet, hvori Kommissionen konkluderede, at miljøansvarsdirektivets artikel
12, stk. 1, litra a, ikke er gennemført tilstrækkeligt klart og præcist i dansk ret, hvorfor den danske
lovgivning ikke giver borgerne tilstrækkelig retssikkerhed. Artikel 12, stk. 1, litra a, fastsætter den
kreds af personer, der kan anmode den kompetente myndighed om at træffe foranstaltninger
vedrørende miljøskade og klage over myndighedens afgørelse herom.
Regeringen har i svaret på den begrundede udtalelse tilkendegivet, at den er enig med EU-
Kommissionen i, at ordlyden af de danske bestemmelser, der gennemfører miljøansvarsdirektivets
artikel 12, stk. 1, litra a, kan være mere klar med hensyn til de tillagte rettigheder, der følger
af bestemmelsen. Regeringen meddelte endvidere EU-Kommissionen, at regeringen forventer at
fremsætte lovforslag, der præciserer denne del af gennemførelsen af miljøansvarsdirektivet, med
ikrafttrædelse senest den 1. juli 2024.
Lovforslaget er i høring fra den 11. september til den 9. oktober 2023. Lovforslaget forventes fremsat
den 14. december 2023.
Det bemærkes, at Miljøministeriet den 18. april 2023 har sendt notat om regeringens besvarelse af
Kommissionens begrundede udtalelse til udvalget (Alm. Del, samling: 2022-23 (2. samling), bilag
301).
Magnus Heunicke
/
Paolo Perotti
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk