MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 554: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18. september 2023

Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 554
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

Den 7. september 2023

Sagsnummer: 2023-210

./.

Til udvalgets orientering fremsendes hermed samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18. sep-

tember 2023.

Jacob Jensen

Jesper Wulff Pedersen

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K

Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 554: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18. september 2023

EU og Internationalt

Den 6. september 2023

FVM 295

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18. september 2023

Konsultationer mellem EU og Norge, mellem EU, Norge og UK samt mel-

lem kyststater om fiskerimuligheder for 2024

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 2

Konsultationer mellem EU og UK om fiskerimuligheder for 2024

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 7

Internationale handelsaftaler og -forhandlinger på landbrugsområdet

Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 10

En langsigtet vision for EU’s landdistrikter med fokus på udformning af

fremtidens landdistrikter i EU

Præsentation fra formandskabet og udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om æn-

dring af Rådets direktiv 2001/110/EF om honning, 2001/112/EF om frugt-

saft og visse lignende produkter bestemt til konsum, 2001/113/EF om mar-

melade og frugtgelé samt kastanjecreme bestemt til konsum og

2001/114/EF om visse former for konserveret helt eller delvis inddampet

mælk bestemt til konsum

Sagen er ikke på dagsordenen til rådsmødet (landbrug og fiskeri) den

18. september 2023, men forventes vedtaget ved et kommende rådsmøde.

KOM (2023) 201

Side 20

Side 17

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 554: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18. september 2023

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

Den 18. september 2023

Konsultationer mellem EU og Norge, mellem EU, Norge og UK samt mellem

kyststater om fiskerimuligheder for 2024

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

De årlige konsultationer om aftaler mellem EU og Norge, samt mellem EU, Norge og UK, der regulerer

fælles fiskebestande i Nordsøen og Skagerrak, samt udveksling mellem EU og Norge af fiskerimulig-

heder i Nordsøen og andre farvande er under forberedelse. EU og Norge, samt EU, Norge og UK skal

fastlægge fiskerimuligheder for 2024 og i fællesskab fastsætte og fordele en samlet tilladt fangst-

mængde for hver af de fælles forvaltede bestande. Efter UK pr. 1. januar 2021 er en selvstændig kyst-

stat, skal de fiskerimuligheder i Nordsøen, der tidligere blev fastsat mellem EU og Norge alene, nu

fastsættes mellem EU, Norge og UK, som en trilateral aftale. Fiskerimulighederne i Skagerrak fast-

sættes fortsat mellem EU og Norge, som en bilateral aftale. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 18. september 2023 med henblik på udveksling af synspunkter.

Baggrund

Fiskerisamarbejdet mellem EU og Norge er baseret på en rammeaftale, og parterne har siden 1978 ind-

gået to årlige kvote-aftaler (”protokoller”) for fiskeriet på fællesforvaltede bestande i Nordsøen og i Ska-

gerrak. Efter UK pr. 1. januar 2021 er blevet en selvstændig kyststat skal de fiskerimuligheder i Nord-

søen, der tidligere blev fastsat mellem EU og Norge alene, nu fastsættes mellem EU, Norge og UK, som

en trilateral aftale. Fiskerimulighederne for de fællesforvaltede bestande i Nordsøen blev for 2021 for

første gang indgået som en trilateral aftale. Fiskerimulighederne for en række fællesforvaltede bestande

i Skagerrak fastsættes fortsat mellem EU og Norge som en bilateral aftale. Der er tale om aftaler, som

sikrer en fælles forvaltning af de vigtigste bestande i de to farvande. Derudover sker der en afbalanceret

udveksling mellem EU og Norge af kvoter for en række ikke fællesforvaltede eller eksklusive bestande i

Nordsøen, i vestlige og grønlandske farvande, samt i Barentshavet.

Fiskeriet af migrerende bestande som makrel, atlanto-skandinavisk sild og blåhvilling i den nordøstlige

del af Atlanterhavet forvaltes under den Nordøst-Atlantiske Fiskerikommission, NEAFC (North East

Atlantic Fisheries Commission). EU, Norge, Island, Rusland, UK og Danmark for så vidt angår Færøerne

og Grønland er medlemmer af organisationen. NEAFC har overladt konsultationer om samlet fangst-

mængde og kvotefordelinger til at finde sted mellem de relevante stater i de såkaldte ”uformelle” kyst-

statsforhandlinger. Kyststaterne skal forhandle dels om fastsættelse af de samlede fangstmængder for

2024, samt forsøge at nå fælles aftaler med alle/flere kyststatsparter om kvotefordelingen og en langsig-

tet forvaltningsstrategi for makrel.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. september 2023 med henblik på

udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

Kommissionen har enekompetence på fiskeriområdet. Det vil sige, at Kommissionen forhandler med

tredjelande på vegne af Danmark og de øvrige medlemsstater. Kommissionen fremlægger forslag til for-

handlingsmandater, som drøftes og godkendes i rådsregi. Kommissionen bruger det godkendte mandat

som grundlag for forhandlingerne. UK’s udtræden af EU har påvirket relationerne mellem EU og øvrige

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 554: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18. september 2023

kyststater på fiskeriområdet. For eksempel var en stor del af Norges interesse i aftalen med EU fiskebe-

stande, som hovedsageligt befinder sig i UK’s farvande.

De trilaterale konsultationer mellem EU, Norge og UK dækker for nærværende forvaltningen af seks

fællesforvaltede bestande i Nordsøen (torsk, kuller, sej, hvilling, rødspætte og sild). Der er endnu ikke

indgået en rammeaftale for dette fiskerisamarbejde. Forhandlinger om en rammeaftale er påbegyndt

mellem parterne i 2022. Det bilaterale fiskerisamarbejde mellem EU og Norge dækker i tillæg hertil syv

fælles bestande i Skagerrak (torsk, kuller, hvilling, rødspætte, rejer, sild og brisling). I henholdsvis de

trilaterale og bilaterale konsultationer fastsætter parterne i fællesskab en samlet TAC

for hver af disse

bestande, der fordeles til hver part efter en fast fordelingsnøgle. Der var tidligere for torsk, kuller, hvil-

ling, sej og sild aftalt langsigtede forvaltningsstrategier eller fælles forvaltningsprincipper. Drøftelser om

en ny langsigtet forvaltningsstrategi for sild er påbegyndt mellem EU, Norge og UK. I 2018 aftalte EU

og Norge en fælles langsigtet forvaltningsstrategi for rejer i Skagerrak og Norske Rende i Nordsøen.

Denne forvaltningsstrategi blev i 2023 evalueret og opdateret med nye referencepunkter, efter bestan-

den blev benchmarked

af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) i begyndelsen af 2022. Nu

forvaltes rejebestanden efter en årlig rådgivning med et forskudt kvoteår.

I den bilaterale aftale mellem EU og Norge udveksles fiskerimuligheder for visse bestande i Nordsøen

såsom brisling, havtaske, kulmule, jomfruhummer og rejer. Aftalen omfatter også fiskerimuligheder for

blåhvilling i alle farvande samt arktisk torsk, arktisk sej og kuller i Norskehavet og Barentshavet. Endelig

omfatter aftalen også kvoter i grønlandsk farvand.

Der er i Handels- og Samarbejdsaftalen mellem EU og UK fuld adgang til at fiske i hinandens farvande

i 2024. For adgangen til norske farvande aftales denne årligt, på baggrund af indgåelse af aftaler om

fiskerimulighederne for 2024 for de fælles bestande i både Nordsøen og Skagerrak. I 2023 blev aftalerne

mellem EU og Norge om fiskerimuligheder for 2023 først underskrevet den 17. marts 2023, hvilket be-

tød at parterne ikke havde adgang til at fiske i hinandens farvande før denne dato.

Norge har i forhandlingerne om fiskerimuligheder for 2023 insisteret på, at grænsekrydsende fiskeri i

Skagerrak skal ophøre efter 1. januar 2024 og har fået dette medtaget som en norsk erklæring i fiskeri-

aftalen for 2023. EU ønsker fremover at fastholde den eksisterende mulighed for fiskeri henover græn-

sen i Skagerrak og har i 2022 fremlagt en række forslag, der adresserer de bekymringer Norge har på-

peget i forhold til fiskeri henover grænsen i Skagerrak.

Forvaltningen af de tre store migrerende bestande blåhvilling, sild (atlanto-skandinavisk) og makrel

finder sted i de multilaterale kyststatsforhandlinger mellem EU, UK, Norge, Island, Grønland, Rusland

og Færøerne. EU, Norge og Færøerne havde frem til udgangen af 2020 en aftale om fastsættelse af TAC

for makrel og fordeling heraf. Island og Grønland havde ikke tiltrådt aftalen. Det er ikke lykkedes kyst-

staterne at blive enige om en ny aftale, og parterne har derfor fastsat deres kvoter unilateralt. Norge har

i 2021 og 2022 forøget sin andel af makrelkvoten fra 22,5 til 35 pct. med henvisning til, at Norge ikke

længere har adgang til britiske farvande, og at den aftalte fordelingsnøgle var afhængig af adgangen til

hinandens farvande. Færøerne har med samme begrundelse hævet sin makrelandel tilsvarende (fra 12,6

til 19,6 pct.). EU og UK har fastsat sine kvoter i overensstemmelse med EU's tidligere andel i trepartsaf-

talen. Fordelingen mellem EU og UK af EU's tidligere kvoteandel følger Handels- og Samarbejdsaftalen.

For fiskeriet i 2023 har Norge og UK indgået en aftale om overførsel af en del af den forøgede norske

TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.

Benchmark = Detaljeret analyse og evaluering af rådgivningsmodellen, der kan medføre ændringer og/eller op-

dateringer i den pågældende bestands rådgivningsmodel, udført af ICES.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 554: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18. september 2023

makrelkvote fra Norge til UK mod at norske fartøjer får adgang til at fiske makrel i britisk farvand. EU

har ikke adgang til fiskeri efter makrel i norsk farvand, hvilket har betydet, at den traditionelle danske

kvote af makrel i norsk farvand ikke har kunnet udnyttes.

De senere år har kyststaterne ikke opnået enighed om fordelingen af hverken atlanto-skandinavisk sild

eller blåhvilling. Kyststaterne har således fastsat deres kvoter unilateralt. EU og Norge har aftalt gensidig

adgang til fiskeri af dele af egne kvoter i hinandens farvande på de to arter.

De senere års mangel på aftaler om kvoteandele på de tre bestande har medført, at de samlede kvoter

har oversteget rådgivningen fra ICES. Rådgivningen for fiskerimulighederne i 2024 offentliggøres den

29. september 2023. De multilaterale forhandlinger om fiskerimulighederne for de tre bestande for

2024 finder sted i september-november 2023.

Af de fælles forvaltede bestande i Nordsøen og Skagerrak er særligt sild, torsk, rødspætte, mørksej og

rejer af betydning for Danmark. Ligeså er fiskeriet efter havtaske, kulmule og ”andre arter” i norsk far-

vand, hvor Danmark har hovedparten af EU’s kvote.

Torskebestanden er blevet analyseret (benchmarked) i 2023. I den forbindelse deles Nordsø-bestanden

nu op i tre dele: den nordvestlige bestand, vikingebestanden og den sydlige bestand. Forvaltningen af

disse bestande skal aftales i de trilaterale konsultationer mellem EU, UK og Norge. Rådgivningen for

torsk for 2024 er blevet udskudt og vil blive offentliggjort den 19. september 2023.

For alle fællesforvaltede bestande er rådgivningen fra ICES for 2024 baseret på tilgangen om maksimal

bæredygtig udnyttelse (MSY) og udgør basis for konsultationerne.

For de vigtigste bestande i Nordsøen og Skagerrak rådgiver ICES følgende i forhold til sidste års rådgiv-

ning:



Rødspætte +2,9 pct. (fangstrådgivning), (+2,9 pct. i forhold til TAC 2023)



Mørksej +25 pct. (fangstrådgivning), (+25 pct. i forhold til TAC 2023)



Kuller +17,8 pct. (fangstrådgivning), (+118 pct. i forhold til TAC 2023)



Sild i Nordsøen (konsum-flåden) +31,8 pct. (fangstrådgivning), (TAC-ændring kan ikke udregnes,

da der forventes ny forvaltningsmodel for sild)

Rådgivningen for visse af bestandene kan blive opdateret i november 2023, som følge af efterårets vi-

denskabelige togt.

Landingsforpligtelsen er nu fuldt implementeret, hvilket indebærer, at udgangspunktet for TAC-niveau-

erne vil være i overensstemmelse med ICES’ fangstrådgivning. For fællesforvaltede bestande vil EU’s

kvote af TAC ifølge Kommissionen blive reduceret efterfølgende med den andel, der udsmides, i over-

ensstemmelse med den relevante udsmidsplan.

EU’s flerårige plan for forvaltning af demersale bestande (forordning 2018/973), som blandt andet om-

fatter torsk, rødspætte og kuller i Nordsøen og Skagerrak, trådte i kraft i 2018, og den finder derfor

anvendelse på EU’s tilgang til forhandlingerne om fiskeriet i 2024. Planen inkluderer derved bestande,

som er delt og fælles forvaltet mellem både EU og Norge, samt mellem EU, Norge og UK.

De bilaterale konsultationer mellem EU og Norge og de trilaterale konsultationer mellem EU, Norge og

UK forventes påbegyndt i begyndelsen af november 2023.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 554: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18. september 2023

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Nærhedsprincippet

Konsultationerne er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er

tilgodeset.

Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Væsentlige ændringer i fiskerimulighederne vil have erhvervsøkonomiske konsekvenser for fiskerier-

hvervet. Adgangen til fiskeri i britiske farvande i 2024 for EU's fartøjer er fastlagt i Handels- og Samar-

bejdsaftalen mellem EU og UK. Adgangen for EU's fartøjer til at fiske i norske farvande, herunder på de

fælles bestande, er imidlertid meget vigtig, særligt for det danske demersale fiskeri. Denne adgang skal

aftales mellem EU og Norge som en del af de bilaterale konsultationer. De erhvervsøkonomiske konse-

kvenser vil derfor afhænge af, om der er adgang til fiskeri i norske farvande fra den 1. januar 2024.

Konsekvenserne for bruttoindtjeningen vil derudover blandt andet afhænge af den samtidige udvikling

i afsætningspriserne samt omkostninger, herunder brændstof, og af fiskerimønstre. Den bilaterale aftale

med UK er sammen med den bilaterale aftale med Norge, samt den trilaterale aftale mellem EU, Norge

og UK de fiskeriaftaler, der har størst betydning for dansk fiskeri. Fiskerimulighedernes størrelse har

afledte erhvervsøkonomiske konsekvenser for forarbejdningsindustrien.

Høring

Sagen har været i høring § 5-udvalget (fiskeri).

Danmarks Fiskeriforening PO (DFPO) DFPO påpegede, at forholdet mellem EU og Norge på fiskeri er

dårligt og erindrede om den uacceptable situation i begyndelsen af 2023, hvor EU ikke havde adgang

til norske farvande, mens Norge fortsat eksporterede fisk til EU's marked.

DFPO refererede til Norges tiltag om at stoppe grænsekrydsende fiskeri i Skagerrak fra 1. januar 2024.

De undrede sig over, at Norge ikke skulle give indrømmelse på andre områder relateret til EU-Norge

aftalen om Skagerrak og Kattegat, såsom beskyttelsesområder på helleflynder. DFPO påpegede, at nor-

ske fiskere har søgt dispensation mod Norges eget tiltag om grænsekrydsende fiskeri i den nordlige del

af Skagerrak.

DFPO spurgte til mulighederne for at inddrage andre områder som f.eks. handelsmæssige aspekter i

sammenhæng med konsultationerne på fiskeriområdet.

DFPO understregede, at kullerkvoten bør hæves i henhold til ICES rådgivningen, så fiskerne undgår at

skulle stoppe et fiskeri på grund af manglende kullerkvote (”chokeforhold”). Derudover understregede

DFPO betydningen af "balancen" mellem EU og Norge.

Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) understregede vigtigheden af at starte tidligt med

forberedelsen af konsultationerne. DPPO understregede, at man skal undgå en lignende situation som

sidste år, hvor nogle EU-medlemsstater blev kompenseret af andre EU-medlemsstater for at få "balan-

cen" med Norge til at gå op.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

De berørte medlemsstater forventes under drøftelsen af mandatet til de kommende konsultationer at

tilkendegive deres holdning.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 554: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18. september 2023

Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger vægt på, at de bilaterale konsultationer mellem EU og Norge og de trilaterale kon-

sultationer mellem EU, Norge og UK om fiskerimulighederne i 2024 afsluttes inden udgangen af 2023,

så fiskeriet i norsk zone kan påbegyndes fra årets begyndelse. Ligeledes lægger regeringen vægt på, at

de multilaterale kyststatsforhandlinger afsluttes i 2023 for så vidt angår fastsættelse af fiskerimulighe-

der.

Regeringen lægger vægt på, at kvoterne for 2024 som generelt princip fastsættes på grundlag af viden-

skabelig rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i henhold til den fælles

fiskeripolitik samt forvaltningsplaner og -strategier.

Regeringen lægger i den forbindelse også vægt på, at kyststaterne for makrel, blåhvilling og atlanto-

skandinavisk sild i videst muligt omfang når til enighed om en fair fordeling af fiskerimulighederne for

de tre bestande.

Regeringen finder det meget vigtigt, at der sikres bedst mulig adgang til fiskeri i norske farvande. Her

vil det være vigtigt, at man i konsultationerne sikrer, at det rette kvotemiks stilles til rådighed til at un-

derstøtte et blandet demersalt fiskeri i norsk farvand. Regeringen arbejder derfor for at optimere de

traditionelle fiskerimuligheder efter blandt andet havtaske, kulmule og ”andre arter” i norsk zone samt

at der findes en løsning til udnyttelse af fiskerimulighederne efter makrel i norsk zone, der traditionelt

har været allokeret til Danmark.

Regeringen arbejder for, at der i forhandlingsløsningerne tages højde for, at landingsforpligtelsen i EU

er fuldt implementeret.

Regeringen arbejder for, at balancen i den gensidige udveksling af fiskerimuligheder tilvejebringes ved,

at EU ikke køber den fulde mængde torsk i Barentshavet, som Norge, jf. EØS-aftalen, er forpligtet til at

tilbyde EU, og at betalingen herfor tilpasses i lyset af, at UK ikke længere er en del af EU, og overvejende

sker ved overførsler fra farvandsområder uden for Nordsøen.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

For så vidt angår intern fordeling af makrel for 2022 har sagen været forelagt Folketingets Europaudvalg

til et revideret forhandlingsoplæg den 23. september 2022 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)

den 26. september 2022, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15. september

2022. For så vidt angår intern fordeling af makrel for 2023 har sagen været forlagt Folketingets Euro-

paudvalg til forhandlingsoplæg den 9. december 2022 som led i forelæggelsen af forslag om fiskerimu-

ligheder for 2023, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 30. november 2022.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 554: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18. september 2023

Konsultationer mellem EU og UK om fiskerimuligheder for 2024

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

De årlige konsultationer under Handels- og Samarbejdsaftalen mellem EU og UK, der regulerer de

fælles fiskebestande i Nordsøen, den Engelske Kanal og farvandene vest for de britiske øer, er under

forberedelse. EU og UK skal fastlægge fiskerimuligheder for 2024 og i fællesskab fastsætte og fordele

en samlet tilladt fangstmængde for hver af de fælles forvaltede bestande. Efter UK pr. 1. januar 2021

er en selvstændig kyststat, dækker konsultationerne de bestande, der i Handels- og Samarbejdsaftalen

er identificeret som delte bestande, og som tidligere var EU-interne bestande. Sagen er på dagsorde-

nen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. september 2023 med henblik på udveksling af syns-

punkter.

Baggrund

Fiskerisamarbejdet mellem EU og UK er baseret på Handels- og Samarbejdsaftalen, vedtaget i 2021.

Aftalen regulerer forholdet mellem EU og UK på en række områder, herunder fiskeri, efter UK pr. 1.

januar 2021 er blevet en selvstændig kyststat (Handels- og Samarbejdsaftalen, anden del, sektion fem).

Aftalen fastlægger, at EU og UK på fiskeriområdet samarbejder om at sikre, at fiskeri efter fælles be-

stande i deres farvande er miljømæssigt bæredygtigt på lang sigt og bidrager til at opnå økonomiske og

sociale fordele. Til dette formål skal EU og UK konsultere om fiskerimulighederne for de fælles bestande

for 2024.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. september 2023 med henblik på

udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

De bilaterale konsultationer mellem EU og UK dækker forvaltningen af mere end 75 fælles bestande i

Nordsøen, den Engelske Kanal og farvandene vest for de britiske øer. Konsultationerne dækker derved

bestande, der tidligere var forvaltet internt i EU, inden UK blev en selvstændig kyststat fra 1. januar

2021. Fiskerisamarbejdet mellem EU og UK er baseret på Handels- og Samarbejdsaftalen, der fastlægger

betingelser i forhold til målsætninger og timing for de årlige konsultationer, samt fastlægger en forde-

lingsnøgle for fiskerimulighederne for hver af de fælles bestande (Handels- og Samarbejdsaftalen, bilag

35). Ændringen i fordelingen mellem de to parter for de bestande, hvor UK i perioden 2021-25 får over-

ført yderligere kvotemængder, fremgår ligeledes af bilag 35.

Handels- og Samarbejdsaftalen fastlægger, at EU og UK hvert år senest den 31. januar samarbejder for

at fastlægge tidsplanen for de årlige konsultationer med henblik på at nå til enighed om TAC’er

for de

fælles bestande. Det fremgår, at denne tidsplan skal tage hensyn til andre årlige konsultationer blandt

andre med kyststater, der berører den ene eller begge parter. Dette gælder for eksempel de årlige bila-

terale og trilaterale konsultationer mellem EU og Norge, samt mellem EU, Norge og UK om de fælles

bestande i Nordsøen og Skagerrak.

Handels- og Samarbejdsaftalen specificerer, at EU og UK årligt skal afholde konsultationer med henblik

på senest den 10. december hvert år at nå til enighed om TAC’er for det følgende år for de bestande, der

er omfattet af aftalen. Ud over fastlæggelse af TAC’er kan de årlige konsultationer også omfatte andre

TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 554: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18. september 2023

foranstaltninger til fiskeriforvaltning. Hvis der den 20. december fortsat ikke er opnået enighed om,

hvor meget fisk der må fanges i bestande delt mellem EU og UK, bestande delt mellem EU, Norge og

UK, samt kyststatsbestandene makrel og blåhvilling, vil hver part fra 1. januar indføre en midlertidig

fangstmængde svarende til det niveau, som Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) anbefaler.

Der er ikke fastlagt langsigtede forvaltningsstrategier for de fælles bestande. Konsultationerne vil på den

baggrund tage udgangspunkt i den biologiske rådgivning fra ICES om maksimalt bæredygtigt udbytte

(MSY), når MSY-rådgivning foreligger.

Handels- og Samarbejdsaftalen giver mulighed for direkte udveksling af fiskerimuligheder mellem den

enkelte EU-medlemsstat og UK i løbet af året. Der er iværksat beslutning om formel implementering af

dette.

Af de fælles forvaltede bestande, der indgår i efterårets konsultationer for 2024, er særligt jomfruhum-

mer, kulmule, havtaske samt en række fladfiskearter i Nordsøen af betydning for Danmark. Dertil kom-

mer visse bestande af betydning for Danmark, hvor fiskerimulighederne skal fastlægges i løbet af året,

da fiskeriåret ikke er overensstemmende med kalenderåret. Dette gælder tobis, brisling og sperling.

For de fælles bestande er rådgivningen fra ICES for 2024 baseret på MSY-tilgangen og udgør basis for

konsultationerne.

For de vigtigste bestande i Nordsøen, som er omfattet af Handels- og Samarbejdsaftalen, rådgiver ICES

følgende i forhold til sidste års rådgivning:

- Kulmule -12 pct. (MSY-rådgivning), (-12,4 pct. i forhold til TAC 2023)

- Pighvar -16 pct. (fangstrådgivning), (kan ikke beregnes, da TAC har været samlet for pighvar og

slethvar til og med 2023)

- Tunge -61 pct. (fangstrådgivning), (-61 pct. i forhold til TAC 2023)

Rådgivningen for både havtaske og jomfruhummer, der kom i efteråret 2022, var to-årig, hvilket er det

samme for både 2023 og 2024.

Rådgivningen for visse af bestandene kan i lighed med tidligere år blive opdateret i november som følge

af efterårets videnskabelige togter.

Landingsforpligtelsen er nu fuldt implementeret, hvilket indebærer, at udgangspunktet for fastsættelsen

af fiskerimuligheder vil være i overensstemmelse med ICES’ fangstrådgivning. For flere af de fælles for-

valtede bestande vil EU’s kvoteandel blive reduceret efterfølgende med den andel der udsmides, i over-

ensstemmelse med indførte undtagelser for landingsforpligtigelsen. UK reducerer også deres kvoter

med beregnet udsmid ved undtagelser for landingsforpligtigelsen.

EU’s flerårige plan for forvaltning af demersale bestande i Nordsøen (forordning (EU) nr. 2018/973),

som blandt andet omfatter jomfruhummer, havtaske og tunge i Nordsøen, trådte i kraft i 2018. Dertil

dækker EU's flerårige plan for forvaltning af demersale bestande i Vestlige farvande (forordning (EU)

nr. 2019/472), der trådte i kraft i 2019, blandt andet kulmule. Planerne inkluderer derved flere bestande,

som er delt og fælles forvaltet mellem EU og UK, og finder derfor anvendelse på EU’s tilgang til forhand-

lingerne om fiskeriet i 2024.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 554: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18. september 2023

Årets konsultationer mellem EU og UK forventes at begynde i uge 43 i 2023, hvorefter der skal være

opnået enighed om kvoterne senest den 10. december 2023. Hvis der ikke kan opnås enighed om kvo-

terne allersenest 20. december, vil der blive fastsat midlertidige kvoter for 2024, således at fiskeriet kan

påbegyndes på disse fra 1. januar 2024.

Efterårets konsultationer for 2024 vil ikke omfatte fiskerimuligheder for tobis, idet kvoterne sædvanlig-

vis først fastlægges efter fremlæggelsen af rådgivning i februar 2024. Det skal dog bemærkes, at UK i

foråret 2023 har gennemført en høring om at lukke for alt tobisfiskeri i engelsk farvand. Skotland gen-

nemfører pt. en lignende høring om lukning af alt tobisfiskeri i skotsk farvand. EU har begrænset ind-

flydelse på disse beslutninger, skønt man fra dansk side presser på, for at påvirke de engelske og skotske

myndigheder.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Nærhedsprincippet

Konsultationerne er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er

tilgodeset.

Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Væsentlige ændringer i fiskerimulighederne vil have erhvervsøkonomiske konsekvenser for fiskerier-

hvervet. Adgangen til fiskeri i britiske farvande i 2024 for EU's fartøjer er fastlagt i Handels- og Samar-

bejdsaftalen mellem EU og UK. Konsekvenserne for bruttoindtjeningen vil blandt andet afhænge af den

samtidige udvikling i afsætningspriserne samt omkostninger, herunder brændstof, og af fiskerimønstre.

Den bilaterale aftale med UK er, sammen med den bilaterale aftale med Norge samt den trilaterale aftale

mellem EU, Norge og UK, de fiskeriaftaler, der har størst betydning for dansk fiskeri. Fiskerimulighe-

dernes størrelse har også afledte erhvervsøkonomiske konsekvenser for forarbejdningsindustrien.

Høring

Sagen har været i høring § 5-udvalget (fiskeri).

Danmark Fiskeriforening PO (DFPO) støtter, at EU starter diskussioner tidligt i konsultationsproces-

sen. DFPO udtrykte stor bekymring høringerne fra UK særligt om Englands og Skotlands forslag om at

lukke for tobisfiskeriet i henholdsvis engelske og skotske farvande.

Marine Ingredients Denmark (MID) syntes, at EU-Kommissionen på højt politisk niveau bør være

mere aktiv i processen med UK’s forsøg på at lukke vigtige fiskeriområder for Danmark. Danmark bør

ikke være alene med at respondere på UK’s høringer.

Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) var enig i, at der er udfordringer i EU-UK konsul-

tationerne. DPPO refererede til Specialudvalget Fiskeri, som er nedsat i henhold til Handels- og Sam-

arbejdsaftalen mellem EU og UK, og hvor det efter deres synspunkt var UK, der dikterede dagsorde-

nen. DPPO mente, at flere af EU's problemstillinger burde vendes her, herunder tobislukninger.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

De berørte medlemsstater forventes under drøftelsen af mandatet for de kommende konsultationer mel-

lem EU og UK om fiskerimuligheder for 2024 at tilkendegive deres holdning.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 554: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18. september 2023

Regeringens generelle holdning

Konsultationerne mellem EU og UK dækker mange bestande, hvorfor det er vigtigt, at konsultationerne

mellem EU og UK om fiskerimulighederne i 2024 afsluttes senest den 20. december 2023, så der er

klarhed om kvoterne fra årets start.

Regeringen støtter som generelt princip fastsættelse af kvoterne for 2024 på grundlag af videnskabelig

rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY), i henhold til reformen af den fæl-

les fiskeripolitik samt forvaltningsplaner.

Regeringen finder det meget vigtigt, at der sikres bedst mulig adgang til fiskeri i britiske farvande. Her

vil det være vigtigt, at man i konsultationerne sikrer, at aftalen for 2024 de facto understøtter den fulde

adgang til fiskeri i britiske farvande, der er aftalt i Handels- og Samarbejdsaftalen.

Regeringen finder det vigtigt, at konsultationer om fiskerimuligheder, hvor fiskeriåret ikke følger kalen-

deråret, skal færdiggøres inden fiskeriårets begyndelse, så der er klarhed om kvoterne fra fiskeriårets

start.

Endelig bør der efter regeringens opfattelse i forhandlingsløsningerne tages højde for, at landingsfor-

pligtelsen i EU er fuldt implementeret.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Internationale handelsaftaler og -forhandlinger på landbrugsområdet

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15. juni 2023. Æn-

dringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen orienterer generelt en gang i kvartalet om status for EU’s regionale og bilaterale han-

delsaftaler og -forhandlinger samt multilaterale forhandlinger på landbrugsområdet. Sagen er på

dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18. september 2023 med henblik på information

fra Kommissionen og udveksling af synspunkter.

Baggrund

Kommissionen orienterer generelt en gang i kvartalet om status for EU’s regionale og bilaterale han-

delsaftaler og -forhandlinger samt multilaterale forhandlinger på landbrugsområdet.

Sagen er på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18. september 2023 med henblik på

information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

Den russiske invasion af Ukraine medfører en række afledte konsekvenser, herunder for landbrugs- og

fødevareområdet. Krigen skaber usikkerhed om de globale forsyninger af centrale fødevarer og foder.

Årsagen til dette er, at Ukraine er en stor producent af korn, og at markedet for handelsgødning er af-

hængig af gas, hvor prisen har været meget ustabil, hvilket har påvirket produktionen. I den seneste

prognose fra Det Internationale Kornråd (IGC) af den 17. august 2023 skønnes det, at Ukraines andel i

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 554: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18. september 2023

indeværende produktionsår 2023/24 kommer til at udgøre 6 pct. af den globale eksport af hvede, 10 pct.

af den globale eksport af majs og 6 pct. af den globale eksport af byg.

I forsommeren 2022 sås der særligt kraftige prisstigninger for hvede på grund af forsyningschokket, der

stammer fra Ukraines og Ruslands andel af hvedemarkederne, og fra prisstigninger i inputomkostnin-

ger, især i naturgas og kvælstofgødning. Hertil kommer, at Rusland er storproducent og eksportør af

fødevarer og foderstoffer til det globale marked, men har indført forbud mod eksport af hvede og andre

kornprodukter.

Det globale kornmarked er dog generelt i bedring, hvilket bl.a. skal ses i lyset af, at Ukraine øgede sin

eksportkapacitet betragteligt i løbet af 2022 grundet EU’s initiativ om alternative fragtruger (”solidari-

tetsbaner”) samt FN-aftalerne med henholdsvis Ukraine og Rusland om udskibning af korn fra tre

ukrainske havne ved Sortehavet. Til gengæld meddelte Rusland den 17. juli 2023 deres udtrædelse af

FN-aftalerne, hvorfor det er tvivlsomt, at Ukraine kan opretholde samme eksportniveau. Prisniveauet

viser dog fortsat faldende tendens efter midlertidig stigning umiddelbart efter aftalens ophør.

Polen, Ungarn, Slovakiet og Bulgarien indførte i april 2023 ensidigt midlertidige importforbud for korn

fra Ukraine med henvisning til den negative påvirkning, som store mængder landbrugsprodukter havde

på priserne i landenes lokalmarkeder. Den 28. april 2023 blev en principaftale for transit af landbrugs-

varer indgået mellem de fire medlemsstater og Rumænien på den ene side og Kommissionen på den

anden side mod ophævelse af importforbuddene. Som en del af aftalen indførte Kommissionen den 2.

maj 2023 restriktioner på import af korn fra Ukraine til Polen, Ungarn, Slovakiet, Rumænien og Bulga-

rien, som først var sat til at udløbe den 5. juni 2023, men som er blevet forlænget til den 15. september

2023. Produkterne kan fortsat sendes i transit gennem de fem medlemsstater til det øvrige EU eller til

tredjelande uden for EU.

Rådet vedtog den 25. maj 2023 en etårig forlængelse af forordningen om midlertidig ensidig handelsli-

beralisering for ukrainske varer eksporteret til EU. Formålet er at bidrage til at afhjælpe de økonomiske

og handelsmæssige udfordringer for ukrainsk økonomi, der er opstået som følge af Ruslands invasion.

Forordningen omfatter midlertidig suspension af toldtariffer, toldkvoter samt indgangsprisordningen

for frugt og grøntsager. Endvidere indgår suspension af EU’s anti-dumping-tiltag og beskyttelsesforan-

staltninger over for Ukraine. Forordningen indeholder endvidere en fremskyndet beskyttelsesforan-

staltning, som indebærer, at Kommissionen løbende skal rapportere til medlemsstaterne om konsekven-

serne af forordningen for så vidt angår priserne på EU-markedet. Kommissionen har på baggrund af en

undersøgelse mulighed for at genindføre de suspenderede toldafgifter ved en gennemførelsesretsakt.

Forordningen er trådt i kraft den 6. juni 2023 og finder anvendelse indtil den 5. juni 2024.

Eksport generelt

EU’s landbrugseksport steg i 2022 med 13,6 pct. i forhold til 2021, mens landbrugsimporten til EU steg

med 24,2 pct. EU’s havde i 2022 229,3 mia. euro i eksport og 171,6 mia. euro i import, hvilket gav EU et

handelsoverskud på landbrugsområdet på 57,7 mia. euro (ca. 429,7 mia. kr.) i 2022. EU’s tre største

eksportmarkeder var fortsat UK, USA og Kina, som i 2022 udviklede sig med øget eksport til UK og USA

på henholdsvis 12,3 pct. og 15,4 pct., mens eksporten til Kina i 2022 faldt med 7,8 pct. I 2022 var EU’s

tre største importmarkeder Brasilien, UK og Ukraine, som steg med henholdsvis 32,8 pct., 22,2 pct. og

47,5 pct. Udviklingen af import til pågældende lande har hermed været stigende, og Ukraine har i 2022

overtaget pladsen fra USA.

WTO-forhandlingerne

WTO er i høj grad præget af manglende fremdrift i forhandlingssporet på landbrugsområdet, hvilket

traditionelt har været og stadig er et af de mest komplicerede områder med meget fastlåste positioner

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 554: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18. september 2023

og kun begrænset fleksibilitet hos medlemmerne. I forlængelse heraf er et udfordrende område spørgs-

målet om udviklingslandenes handelsvilkår i WTO.

WTO’s 13. ministerkonference (MC13) finder sted i Abu Dhabi, De Forenede Arabiske Emirater ultimo

februar 2024. Det er i WTO håbet, at optimismen og det positive momentum fra den relativt succesfulde

ministerkonference i Genève i juni 2022 (MC12), vil blive videreført og kan være med til at sikre flere

resultater. I de aktuelle forhandlinger fokuseres der på at følge op på beslutningerne fra den 12. mini-

sterkonference (MC12), herunder vedrørende delaftale om miljøskadelige fiskerisubsidier og fødevare-

forsyningssikkerhed. Idet der på MC12 ikke blev opnået bredere resultater i landbrugsforhandlingerne,

er det muligt, at landbrug vil blive mere dominerende på MC13. Ligeledes forventes udviklingsdagsor-

denen i stigende grad at dominere på tværs af forhandlinger, inklusiv i forhandlinger på landbrugsom-

rådet.

Bilaterale handelsforhandlinger

EU og New Zealand annoncerede den 30. juni 2022 politisk enighed om en bilateral handelsaftale. Ud

over en høj grad af gensidig handelsliberalisering sætter aftalen den hidtil mest ambitiøse standard for

bæredygtig udvikling i EU’s bilaterale handelsaftaler. Endvidere indgår et kapitel om bæredygtige føde-

varesystemer for første gang i EU's handelsaftaler. Det omfatter bl.a. øget samarbejde om dyrevelfærds-

standarder, initiativer om udfasning af antibiotika i den animalske produktion og samarbejde om re-

duktion af fødevaretab og madspild. Aftalen blev undertegnet den 9. juli 2023 og afventer Europa-Par-

lamentets godkendelse.

EU og UK indgik den 24. december 2020 en Handels- og Samarbejdsaftale. Selvom aftalen formelt

trådte i kraft den 1. maj 2021, er der fortsat udfordringer i forhold til at afbøde negative konsekvenser af

Brexit med blandt andet overgangsordninger. EU og UK indgik den 27. februar 2023 en politisk prin-

cipaftale (”Windsor Framework”) om implementering af Nordirlandsprotokollen. Aftalen dækker blandt

andet over varehandel, herunder told og sundheds- og plantesundhedsstandarder (SPS), medicin samt

moms og afgifter. Udrulning af UK’s grænsekontrolmodel er blevet forsinket flere gange, senest ultimo

august. Grænsekontrollen skal implementeres i tre faser, hvor den første starter den 31. januar 2024.

Efter denne dato kræves sundhedscertifikater for animalske produkter, planter og planteprodukter, der

er kategoriseret med middel risiko. Dokumentkontrol og fysisk kontrol ved grænsen indføres fra den 30.

april 2024.

EU og Mercosur-landene (Argentina, Brasilien, Paraguay, Uruguay) opnåede den 28. juni 2019 enighed

om handelsdelen af en bredere associeringsaftale. I marts 2023 mødtes Kommissionen og Mercosur for

at drøfte et tillægsinstrumentet til selve handelsaftalen, der skal understrege bæredygtighedsforpligtel-

serne uden at genforhandle selve aftalen. Særligt skovrydning er i fokus. Forhåbningen er at færdiggøre

aftalen i år.

EU og Mexico blev primo 2020 enige om de sidste udeståender i forhandlingerne om en modernisering

af den eksisterende frihandelsaftale fra 2000. Med moderniseringen af aftalen sikres yderligere libera-

lisering af handelen med varer og tjenesteydelser samt reduktion af ikke-toldmæssige handelshindrin-

ger m.m. Aftalen indeholder et ambitiøst bæredygtighedskapitel med stærke og juridisk bindende for-

pligtelser ift. miljø- og klimabeskyttelse. Forhåbningen er at vedtage aftalen endeligt i år.

EU og Chile opnåede i december 2022 enighed om en modernisering af handelsdelen af den eksisterende

associeringsaftale mellem parterne. Aftalen vil forbedre markedsadgang for handel og investeringer og

vil herudover indeholde et bæredygtighedskapitel. Der pågår nu juridisk gennemgang og oversættelse

af aftaleteksten, hvorefter den forventeligt forelægges Rådet inden udgangen af 2023.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 554: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18. september 2023

Forhandlingerne med Australien blev igangsat i sommeren 2018, og selvom der på det seneste har været

fremgang i forhandlingerne, er der dog fortsat substantielle udeståender, især på landbrugsdelen.

Kommissionen sigter på snarligt at nå til slutspillet i forhandlingerne, muligvis i 2023.

EU indledte i 2016 forhandlinger med Indonesien om en frihandelsaftale, som potentielt også vil inde-

bære fordele for landbrugssektoren i EU. Fra dansk side arbejdes sammen med ligesindede EU-lande

for, at forhandlingerne bidrager til bæredygtig produktion af råvarer, især palmeolie. Perspektivet for at

indgå en aftale i 2023, som Indonesien har udtrykt ønske om, er meget usikkert.

Frihandelsforhandlinger med Thailand, der blev indledt i 2013, blev sat i bero efter militærkuppet i

2014. På EU-ASEAN topmødet i december 2022 fremkom et fælles ønske om at genoptage forhandlin-

gerne. Formelt blev dette annonceret i marts 2023 af Thailands vicepremier- og handelsminister og EU's

handelskommissær.

Forhandlingerne med Indien om en frihandelsaftale blev besluttet genoptaget ved EU-Indien topmødet

i maj 2021. En frihandelsaftale med Indien vil være af stor strategisk, politisk og økonomisk betydning.

Forhandlinger om en frihandelsaftale, investeringsbeskyttelsesaftale samt om en aftale om geografiske

betegnelse (GI’er) vil være parallelle.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres i forbindelsen med drøftelsen, men skal i henhold til TEUF artikel

207, stk. 3 og jf. artikel 218 godkende frihandelsaftaler.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til

konkrete forslag.

Konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Drøftelsen vil ikke

i sig selv berøre beskyttelsesniveauet. Det vurderes, at åbningen af nye markeder og indgåelsen af nye

handelsaftaler generelt vil have positive erhvervsøkonomiske og samfundsøkonomiske effekter.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer støtter generelt EU’s offensive handelspolitik, hvor der er fokus på indgåelse af

frihandelsaftaler med strategisk vigtige markeder. Fokus på eksport er – ifølge Landbrug & Fødevarer –

afgørende for at sikre vækst og beskæftigelse i Danmark og i Europa.

Landbrug & Fødevarer støtter fortsat både EU’s initiativ om alternative fragtruter ifm. korneksport fra

Ukraine

ind i EU og FN’s forsøg på at fortsætte de tidligere aftaler om kornudskibning fra ukrainske

havne ved Sortehavet. Derudover støttes også EU-aftalen om transit af landbrugsvarer fra Ukraine ind i

fem østlige EU-medlemsstater, som erstatter de tidligere vedtagne nationale importforbud fra de pågæl-

dende medlemsstater. Det er positivt, at EU parallelt hermed har forlænget den generelle lempelse af

handelsforanstaltningerne for import fra Ukraine, herunder forordningen om midlertidig, unilateral

handelsliberalisering for ukrainske varer eksporteret til EU. Det er dog fortsat vigtigt, at EU løbende

overvåger udviklingen i importen for at sikre en balanceret import, der ikke medfører en pludselig væ-

sentlig stigning i importen, hvilket kan skade og forstyrre EU’s indre marked og prissætning. Hvis denne

situation opstår, bør Kommissionen gøre brug af forordningens beskyttelsesforanstaltninger, der netop

muliggør genindførelse af de suspenderede toldafgifter.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 554: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18. september 2023

Fælles for den danske landbrugs- og fødevareklynge er et ønske om fokus på, at den indgåede handels-

aftale med

Storbritannien

i praksis kommer til at fungere så gnidningsfrit som muligt. Derfor er det

positivt, at EU og Storbritannien nåede til enighed om en politisk aftale vedr. implementeringen af Nord-

irlandsprotokollen, og at Storbritannien nu har fremlagt planer for deres del af implementeringen, der

forventes at løse en række af problemerne med den eksisterende protokol ved at tilgodese både EU’s

SPS-standarder og Storbritanniens handelsmæssige integritet gennem et en risikobaseret tilgang til

kontrol af varestrømmene. Det er fortsat vigtigt, at den praktiske implementering af aftalerne, herunder

den senest udmeldte grænsekontrolmodel, strømliner de administrative procedurer og dokumentati-

onskrav ved handlen mellem parterne, så im- og eksporten faciliteres maksimalt, og at flaskehalse i

samhandlen undgås.

Landbrug & Fødevarer lægger vægt på, at den igangsatte dialog med

USA

fastholdes og leder frem til

fælles forståelse på handelspolitiske problemstillinger. Det igangsatte arbejde under EU-US Trade &

Technology Council bør fungere som et skridt på vejen. Den fortsatte dialog må ske på grundlag af vi-

denskabelige standarder af de forskellige reguleringstilgange i henholdsvis EU og USA. Herunder påpe-

ges fra dansk fjerkræssektors side, at der i forhandlingerne bør tages særligt hensyn til EU’s forsigtig-

hedsprincip og følsomme sektorer, hvor EU allerede har givet væsentlige importindrømmelser i WTO.

Landbrug & Fødevarer ser det desuden som vigtigt, at der bliver skabt markedsadgang, fx i form af ve-

terinære certifikater, til lande i

Sydamerika,

herunder de lande som EU har indgået frihandelsaftaler

med (Chile, Peru, Colombia og de centralamerikanske lande). Det er dog vigtigt for de fælleseuropæiske

certifikater, at de veterinære certifikater udarbejdes på baggrund af nuværende certifikaterfaringer og

bl.a. giver mulighed for at source råvarer på tværs af EU. Landbrug & Fødevarer ser gerne, at der ved en

eventuel revidering af aftalen med Peru og Colombia arbejdes for nul-told for fersk/kølet svinekød. For

eksempel har USA nul-told til Colombia, hvilket sætter EU i en meget svær konkurrencemæssig situa-

tion.

Landbrug & Fødevarer støtter principielt set fri og fair handel med

Mercosur,

som EU har indgået en

politisk aftale med. Eksempelvis har mejerisektoren offensive interesser på markedet og er tilfredse med

de kvoter til Mercosur-landenes eksportører, der er givet på ost, smør og mælkepulver. Omvendt har

okse- og fjerkrækødssektorerne mere defensive interesser, da der på EU-niveau er betalt en høj pris for

aftalen, således at Mercosur får en eksportkvote for oksekød ind i EU på 99.000 tons slagtekropsækvi-

valens (ca. 76.000 tons produktvægt) og for fjerkræ en kvote på 180.000 tons slagtekropsækvivalens

(129.000 tons produktvægt), der samtidig bliver toldfri. Denne tilbudte mængde omfattes desuden ikke

af kvotedelingen i forbindelse med Brexit, hvorfor den alene tilfalder EU27. Dette vurderes ikke at være

holdbart for stabiliteten på EU’s marked for okse- og- fjerkrækød eller for den danske eller EU’s samlede

okse- og fjerkræsektor.

Det er centralt, at en implementering af aftalen med Mercosur sker i overensstemmelse med tidligere

anvendte principper for kvotetildeling baseret på licenser og historisk samhandel, således at enkelte

store kødeksporterende virksomheder fra Mercosur ikke kan sætte sig på meget væsentlige dele af mar-

kedet for import af kød til EU med negative konsekvenser for især SMV’ers mulighed for at agere på

markedet. Det er desuden centralt, at Europa-Kommissionen sikrer en lige og fuldstændig implemente-

ring af aftalens bestemmelser, og at der i tilfælde af uoverensstemmelser om aftalens implementering i

Mercosur følges op hurtigt blandt andet med brug af chief trade enforcement officer-funktionen i Eu-

ropa-Kommissionen.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 554: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18. september 2023

Ydermere finder Landbrug & Fødevarer det vigtigt, at arbejdet med frihandelsforhandlinger i Sydøst-

asien,

både i forhold til ASEAN-blokken som helhed og de bilaterale forhandlinger hhv. planer om for-

handlinger med Indonesien og Filippinerne, prioriteres, da der her findes et stort yderligere potentiale

for blandt andet dansk mejerieksport.

I forhold til de endnu pågående

Australien-frihandelsforhandlinger

har særligt mejerisektoren offensive

interesser, forudsat at indrømmelser fra EU’s side afstedkommer indrømmelser fra australsk side. Des-

uden er det vigtigt at rådføre sig med branchen, hvis der gives væsentlige tilbud.

Landbrug & Fødevarer støtter de igangværende frihandelsforhandlinger med

Indonesien.

Landet har

uafhængigt af forhandlingerne vedtaget en halal-lovgivning, der stiller krav om, at al halal-godkendelse

i de lande, som eksporterer varer til Indonesien, skal ske gennem kontorer i eksportørlandene, der etab-

leres i overensstemmelse med indonesiske regler og særskilt godkendes af de indonesiske myndigheder.

Derudover skal der vedtages en fælles regeringsaftale mellem det pågældende land og Indonesien. Land-

brug & Fødevarer opfordrer til, at en kommende frihandelsaftale inkluderer et kapitel, der netop dækker

kravet om en form for aftale om halal, og som derved kan erstatte de individuelle aftaler mellem Indo-

nesien og de enkelte EU-medlemslande.

Desuden støtter Landbrug & Fødevarer generelt EU’s forhandlinger med

Indien

om en frihandelsaftale,

og der er interesse i at opnå markedsadgang for en række produkter inden for grise-, mejeri- og fjerkræ-

produktionen, mens især biprodukter fra oksekødsproduktion bør behandles som en sensitiv produkt-

kategori. Desuden bør en eventuel aftale adressere eksisterende tekniske handelshindringer og sikre

anerkendelse af regionaliseringsprincippet inden for visse produktionsgrene i fødevareklyngen.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at øvrige handelsaftaler og -forhandlinger uden om EU – som f.eks.

CPTPP, den indgåede USA-Japan-aftale, RCEP, britiske handelsforhandlinger med tredjelande og den

bredere IPEF-aftale – lægger pres på EU for at indgå flere bilaterale handelsaftaler. I denne

sammenhæng støtter Landbrug & Fødevarer en opsplitning af fremtidige handelsaftaler i en handelsre-

lateret del og en investeringsrelateret del, således at færdigforhandlede handelsaftaler sikres en hurti-

gere ratifikation og anvendelse.

DyreværnsOrganisationernesSamarbejdsOrganisation (DOSO) henstiller til, at dyrevelfærd indføjes

som et kardinalpunkt i samtlige internationale handelsaftaler således, at EU (de enkelte medlemsstater)

har frihed til at fravælge import af animalske produkter, der ikke mindst lever op til EU’s egne regler for

dyrevelfærd. DOSO mener, at internationale handelsaftaler skal modvirke handel med og i særdeleshed

transport af levende dyr til fordel for handel med kroppe og forarbejdede produkter.

Global Aktion, Greenpeace, NOAH, Nyt Europa, Verdens Skove og World Animal Protection har føl-

gende bemærkninger til handelsaftalen mellem EU og Mercosur-handelsblokken. Organisationerne fin-

der det bekymrende, at aftalen er forhandlet så længe at dele af aftalen ikke længere er tidsvarende og

derfor vil medføre en lang række negative konsekvenser. Særligt de dele, der skal beskytte klimaet, na-

turen og oprindelige folk. Organisationerne finder det konkret bekymrende, at man fra dansk side ikke

har taget stilling til: En nærmere faglig vurdering af de klimapåvirkninger, som en aftale med Mercosur

landene vil indebære, at der ikke er en faglig vurdering af aftalens påvirkning af biodiversiteten, herun-

der særligt afskovning af Amazonas, at der ikke er en faglig vurdering af hvordan aftalen vil påvirke de

indfødte folks rettigheder og at der ikke er en vurdering af dansk landbrugs klimaansvar, med en forud-

set øget import af soja og ethanol.

Organisationerne har tidligere sendt et brev for at understrege de negative konsekvenser for natur, klima

og mennesker, som aftalen vil have. Selvom der nu er en række krav til klima og arbejdstagerrettigheder

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 554: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18. september 2023

i aftalen, er disse ikke juridisk bindene, men et tillæg til aftalen. Organisationerne understreger, at han-

del bør bruges som endnu en løftestang til at sikre klima, biodiversitet og mennesker – ikke det mod-

satte. Den nye lov om afskovning vil være med til at forhindre, at europæisk import er skyld i afskovning

og et vigtigt initiativ mod kraftigt at begrænse EU’s globale skovrydningsaftryk samt bryde forbindelsen

mellem vores forbrug og produktionsmetoder, der medfører skovrydning. Organisationerne mener dog,

at det afhænger af hvordan loven implementeres. Selvom loven er en kæmpe sejr for klimaet og naturen,

så mener organisationerne, at Kommissionen bruger loven som argument for, at Mercosur-aftalen kan

vedtages. Det er ikke et holdbart argument, da loven i sig selv ikke kan ændre Mercosur-aftalens indlej-

rede negative konsekvenser. Herunder muligheden for en stigende import af produkter som oksekød,

soja og ethanol. Ligeledes beskytter loven mod afskovning udelukkende skov og ikke andre økosystemer.

Brasiliens nye præsident ønsker en politik, der skal være med til at skabe bedre forhold for oprindelige

folk og naturen i Brasilien. Organisationerne mener ikke, at Mercosur-aftalen står til at kunne under-

støtte disse mål, men vil nærmere skabe yderligere incitament for skovrydning samt skævvride magtfor-

holdet mellem EU. Grundlæggende mener organisationerne ikke, at handelsaftalen mellem EU og Mer-

cosur passer ind i den nuværende og grønne kurs fra EU. Derfor opfordrer organisationerne regeringen

til ikke at ratificere EU-Mercosur-aftalen i dens nuværende form. En handelsaftale med så negative kon-

sekvenser for klima, natur og mennesker, passer ikke til den tid, vi lever i.

Dyrenes Beskyttelse støtter EU’s handelspolitiske ønske om gensidigt, lukrative handelsaftaler på glo-

balt niveau. Det er særligt med den begrundelse, at man undgår et dyrevelfærdsmæssigt ”race to the

bottom”, hvor lav dyrevelfærdsmæssig standard bliver økonomisk og konkurrencemæssigt attraktivt for

producenter uden for EU. Dyrenes beskyttelse henstiller til, at EU i samtlige handelsaftaler stiller krav

om, at animalske produkter eller produkter, der på anden vis involverer eller har betydning for dyr,

underlægges de samme krav til dyrevelfærd, som er gældende for produkter produceret i EU. Dyrenes

Beskyttelse henstiller desuden til gennemsigtighed i forhold til dyrevelfærdsmæssige konsekvenser af

handelsaftaler mellem EU og tredjelande, herunder indirekte konsekvenser for biodiversiteten i oprin-

delseslandet. Dyrenes Beskyttelse anerkender konsekvenserne af den russiske invasion af Ukraine og

deraf de midlertidige handelsliberaliseringer af ukrainske varer. Dyrenes Beskyttelse opfordrer dog til,

at også Ukraine underlægges krav om dyrevelfærd matchende niveauet for EU-lande snarest muligt.

Dyrenes Beskyttelse henstiller til, at import og eksport og deraf følgende transport af levende dyr i videst

muligt omfang erstattes af handel med og transport af slagtede dyr og forarbejdede animalske produk-

ter. Dette med henblik på at undgå eller begrænse dyrs potentielle lidelser og ubehag forbundet med

lange transporter.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt bred enighed i Rådet om vigtigheden af en ambitiøs EU-frihandelsdagsorden, ikke

mindst som led i genopretning efter COVID-19. En del medlemsstater har samtidig fokus på de mulige

negative konsekvenser for sensitive europæiske sektorer som følge af en øget global samhandel med

fødevarer. For så vidt angår WTO er der fuld opbakning fra medlemsstaterne til Kommissionens aktive

indsats for at fremme og reformere det multilaterale handelssystem.

Regeringens generelle holdning

Generelt vil regeringen arbejde for en mere robust handelspolitik, der skaber vækst og velstand, men

samtidig understøtter europæisk forsyningssikkerhed og sikrer EU’s rolle i morgendagens teknologier

– uden at EU lukker sig om sig selv.

I forhold til handelsaftaler og -forhandlinger på landbrugsområdet vil man fra regeringens side tage

Kommissionens orientering til efterretning, idet omfattende, ambitiøse og bæredygtige handelsaftaler

generelt, herunder på landbrugsområdet, er i Danmarks interesse som et vigtigt skridt på vejen til at

opnå forbedret adgang til en række store markeder med deraf følgende forøgede eksportmuligheder og

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 554: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18. september 2023

vækst i Danmark. Endvidere kommer handelsliberalisering generelt, herunder på landbrugsområdet,

danske forbrugere til gode i form af lavere priser og større udvalg af varer og tjenesteydelser. Regeringen

bakker stærkt op om det multilaterale handelssystem med WTO i centrum.

Regeringen arbejder endvidere for stabile, sikre og bæredygtige globale fødevareforsyningskæder for at

modgå konsekvenserne af den russiske invasion af Ukraine. Regeringen støtter endvidere indsatsen for

at sikre alternative fragtruter for eksport af korn fra Ukraine til verdensmarkedet.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 23. juni 2023 forud for rådsmøde

(landbrug og fiskeri) den 26.-27. juni 2023, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den

15. juni 2023.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

En langsigtet vision for EU’s landdistrikter med fokus på udformning af fremti-

dens landdistrikter i EU

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Formandskabet vil indlede drøftelserne af kommende rådskonklusioner om fremtiden for EU’s land-

distrikter, der forventes at tage udgangspunkt i Kommissionens meddelelse om en langsigtet vision

for EU´s landdistrikter fra juni 2021. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri)

den 18. september 2023 med henblik på udveksling af synspunkter.

Baggrund

Formandskabet vil indlede drøftelserne af kommende rådskonklusioner om en langsigtet vision for EU’s

landdistrikter, herunder udformningen af fremtidens landdistrikter i EU.

Sagen er på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18. september 2023 med henblik på

udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

Formandskabet vil lægge op til en drøftelse af landdistrikterne i EU og skabe synlighed om mulighederne

i landdistrikterne og har derfor planlagt flere initiativer på området. For det første vil der på rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 18. september 2023 være en indledende drøftelse af kommende rådskonklusi-

oner om en langsigtet vision for EU’s landdistrikter med fokus på udformning af fremtidens landdistrik-

terne i EU.

Derudover afholdes der den 27.-29. september 2023 en højniveaukonference med titlen ”Udformning

af fremtidens landdistrikter” i Sigüenca, Spanien. Konferencen har til formål at fremme den politiske

dagsorden for landdistrikternes fremtid, forberede en produktiv debat i Rådet og støtte medlemssta-

terne i at tage skridt til at frigøre landdistrikternes potentiale i forhold til opnåelse af målsætningerne

for den langsigtede vision for landdistrikterne. Herefter forventes formandskabet at fremlægge et udkast

til rådskonklusioner om fremtiden for EU’s landdistrikter.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 554: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18. september 2023

Udgangspunktet for rådskonklusionerne vil forventeligt være Kommissionens meddelelse

(KOM(2021)345) af 30. juni 2021 om ”En langsigtet vision for EU´s landdistrikter – Hen imod stærke,

forbundne, modstandsdygtige og fremgangsrige landdistrikter i 2040”. Formålet med Kommissionens

meddelelse var at forbedre rammerne for udviklingen af landdistrikterne med henblik på at reducere de

vedvarende sociale og økonomiske forskelle mellem landdistrikterne og de øvrige områder i medlems-

staterne. Landdistrikterne skal blive stærkere, bedre forbundet, mere modstandsdygtige og dermed

fremgangsrige. Kommissionen vurderer, at landdistrikterne styrkes ved at gøre dem til hjemsted for

dynamiske lokalsamfund, hvor både interessenter, men også enkeltpersoner bidrager til politikudform-

ningen. Beskæftigelse samt adgang til basale offentlige og private tjenester er uomgængelige forudsæt-

ninger for at fastholde landdistrikterne som attraktive områder at bosætte sig i.

Kommissionens meddelelse var ledsaget af en handlingsplan, der skitserede de vigtigste instrumenter

til investeringer i landdistrikterne m.v. Et af initiativerne i den langsigtede vision for landdistrikterne

var en pagt for landdistrikterne, som Kommissionen lancerede i december 2021. Formålet med pagten

var at mobilisere offentlige myndigheder og interessenter til at handle i henhold til behovene og forvent-

ningerne fra beboere i landdistrikterne. Pagten for landdistrikterne indeholder ti mål om processen til

at opnå visionerne for landdistriktsområderne. Disse mål omhandler udvikling i harmoni med lokale

forhold, engagement i lokalt baseret forvaltning, fokus på fødevaresikkerhed og økonomiske mulighe-

der, inklusive samfund med indbyggertrivsel, en kilde til sund natur, digital innovation og lige adgang

til denne, tilgængelighed og prismæssigt overkommelige offentlige og private tjenester. Kommissionen

har desuden udviklet handlingsplaner inden for fire hovedområder for at opnå målene. Handleplanerne

er opdelte på stærke landdistrikter, forbundne landdistrikter, modstandsdygtige landdistrikter og frem-

gangsrige landdistrikter.

Danmarks strategiske plan under den fælles landbrugspolitik for 2023-27, der beskriver den danske

gennemførsel af den fælles landbrugspolitik, indeholder en række støtteordninger, der understøtter ud-

viklingen af landdistrikterne i Danmark. Det gælder f.eks. støtte til etablering af grøn bioraffinering og

støtte til investeringer i miljø- og klimateknologi, der bidrager til den grønne omstilling af landbruget

og til at reducere miljø- og klimapåvirkningen fra jordbrugsproduktionen, men også til teknologiudvik-

ling og etablering af grønne arbejdspladser i landdistrikterne. Desuden bidrager ordningen etablerings-

støtte til unge landbrugere og gartnere til at sikre generationsskiftet i landbruget og gartneriet og bidra-

ger dermed til at sikre bosætning samt arbejdspladser i landdistrikterne. Der er afsat 964 mio. kr. i pe-

rioden 2023-27 til ordningen. Endvidere bidrager ø-støtteordningen, hvor formålet er at støtte en bæ-

redygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtig landbrugsproduktion på en række ikke-brofaste øer,

til at sikre en rentabel drift på øerne og understøtter dermed opretholdelsen af levevilkår og produktion.

Der er afsat 100 mio. kr. i perioden 2023-27 til ordningen.

LEADER-indsatsen, der er omfattet af den danske strategiske plan under den fælles landbrugspolitik,

understøtter ligeledes udviklingen af landdistrikterne. Der er med Aftale om grøn omstilling af dansk

landbrug af oktober 2021 indgået en politisk aftale om at understøtte iværksættere, små virksomheder

og foreninger til at skabe jobs i landdistrikterne og styrke bosætning og forbedring af rammevilkårene.

Der er i perioden 2022-30 afsat 837 mio. kr.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres i forbindelsen med drøftelsen.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til

konkrete forslag.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 554: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18. september 2023

Konsekvenser

Drøftelsen på rådsmødet har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller finansielle konsekvenser. Drøftel-

sen vil ikke i sig selv berøre beskyttelsesniveauet.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer byder en langsigtet vision for Europas landdistrikter velkommen. Landmænd og

fødevareklyngen spiller en central rolle i landdistrikterne. Det gør de ikke mindst som leverandører af

gode og sikre fødevarer, der lever op til høje EU-krav, jobs, økonomisk aktivitet og eksportindtægter.

Det er vigtigt, at de kommende rådskonklusioner anerkender dette og bidrager til en yderligere udvik-

ling og styrkelse af den stærke landbrugs- og fødevaresektor i Europas landdistrikter.

Landbrug & Fødevarer fremhæver, at udviklingen af Europas landdistrikter kræver gode rammevilkår

for landbrug og fødevareproduktion, hvorfor de kommende rådskonklusioner bør have fokus på vækst

og fortsat udvikling af en bæredygtig produktion. Dermed vil rådskonklusionerne også spille positivt

sammen med EU’s vækststrategi som formuleret i den europæiske grønne pagt. Viden og innovation er

her vigtige indsatsområder, hvor det er vigtigt at involvere landmændene i arbejdet med udviklingen af

landdistrikterne og den bæredygtige fødevareproduktion via positive incitamenter.

Landbrug & Fødevarer fremhæver endvidere, at den fælles landbrugspolitik, primært støtteordningerne

i søjle 2, er centrale for den fortsatte udvikling af landdistrikterne. Her er det vigtigt med et stærkt land-

brugsbudget. Det er dog en vigtig konstatering, at landbrugsbudgettet er begrænset, og der derfor er

brug for en skarp prioritering af midlerne med fokus på vækst og bæredygtig produktion. Det er på den

baggrund en central erkendelse, at det ikke kan være landbrugspolitikken, der skal være finansierings-

kilde til alle ambitioner i Europas landdistrikter.

I forhold til EU-regulering og administration af de EU-tilskudsordninger, der er målrettet Europas land-

distrikter, finder Landbrug & Fødevarer det afgørende, at der sker en reel og mærkbar administrativ

forenkling for støttemodtagerne. Store administrative byrder hos landmænd, fødevarevirksomheder og

andre entreprenører i landdistrikterne er drænende for en fortsat udvikling.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Man er fra dansk side på nuværende tidspunkt ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget

i andre medlemsstater.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen ser frem til en drøftelse af mulighederne inden for EU’s landdistrikter, som skal føde ind i

kommende rådskonklusioner, herunder potentialet for vækst og udvikling i forbindelse med den grønne

omstilling. Som det fremgår af regeringsgrundlaget, ønsker regeringen et Danmark i geografisk balance.

Regeringen vil modvirke centralisering og fastholde, at det har værdi i sig selv, at der i alle dele af landet

er velfærdsinstitutioner, et levende erhvervsliv og arbejdspladser. Investeringer i landdistrikterne er i

tråd med den langsigtede vision for EU's landdistrikter. Regeringen finder det væsentligt, at den fælles

landbrugspolitik kan understøtte landdistrikterne og deres udvikling i forhold til at skabe vækst og ar-

bejdspladser, herunder grønne arbejdspladser, styrke bosætningen, forbedre rammevilkårene og sikre

generationsskiftet i landbruget m.v.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 554: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18. september 2023

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring

af Rådets direktiv 2001/110/EF om honning, 2001/112/EF om frugtsaft og visse

lignende produkter bestemt til konsum, 2001/113/EF om marmelade og frugtgelé

samt kastanjecreme bestemt til konsum og 2001/114/EF om visse former for kon-

serveret helt eller delvis inddampet mælk bestemt til konsum.

KOM (2023) 201

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 16. maj 2023. Æn-

dringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremsat et forslag om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiver om

honning, frugtsaft, marmelade og konserveret mælk, de såkaldte ”morgenmadsdirektiver”, som

indeholder fælles regler for visse fødevarers sammensætning, varebetegnelse, mærkning og

præsentation. Forslaget omfatter øget oprindelsesmærkning af honning, mærkning i forhold til sukker

i frugtsaft, sammensætningen af marmelade samt mærkning i forhold til laktosefri inddampede mæl-

keprodukter. Forslaget vurderes ikke at have konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2023) 201 af den 21. april 2023 fremsendt forslag om Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 2001/110/EF om honning, 2001/112/EF om frugt-

saft og visse lignende produkter bestemt til konsum, 2001/113/EF om marmelade og frugtgelé samt

kastanjecreme bestemt til konsum og 2001/114/EF om visse former for konserveret helt eller delvis ind-

dampet mælk bestemt til konsum. Forslaget er oversendt til Rådet i en dansk sprogudgave den 21. april

2023.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43 og skal behandles efter den almindelige lovgiv-

ningsprocedure i TEUF artikel 294.

Sagen er ikke på dagsordenen til rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. september 2023, men forventes

vedtaget ved et kommende rådsmøde.

Formål og indhold

De såkaldte ”morgenmadsdirektiver” er en samlebetegnelse for i alt syv direktiver

, som indeholder

fælles regler for visse fødevarers sammensætning, varebetegnelse, mærkning og præsentation. Formålet

med direktiverne er at beskytte forbrugernes interesser i forhold til kvaliteten af fødevarerne som er

omfattet af direktiverne og sikre disse produkters frie bevægelighed på det indre marked.

Nærværende forslag omfatter kun revision af direktiverne om honning, frugtsaft, marmelade og konser-

veret mælk, og består hovedsageligt af en ajourføring af krav og produktdefinitioner. De nugældende

Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 1999/4/EF af 22. februar 1999 om kaffeekstrakter og cikorieekstrakter;

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/36/EF af 23. juni 2000 om kakao- og chokoladevarer bestemt til

konsum; Rådets direktiv 2001/110/EF af 20. december 2001 om honning; Rådets direktiv 2001/111/EF af 20. de-

cember 2001 om visse former for sukker bestemt til konsum; Rådets direktiv 2001/112/EF af 20. december 2001

om frugtsaft og visse lignende produkter bestemt til konsum; Rådets direktiv 2001/113/EF af 20. december 2001

om marmelade og frugtgelé samt kastanjecreme bestemt til konsum; Rådets direktiv 2001/114/EF af 20. december

2001 om visse former for konserveret helt eller delvis inddampet mælk bestemt til konsum.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 554: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18. september 2023

”morgenmadsdirektiver” er mere end tyve år gamle, og fødevaremarkedet har siden udviklet sig betyde-

ligt. Nogle af bestemmelserne i ”morgenmadsdirektiverne” er derfor forældede og risikerer at lægge hin-

dringer i vejen for indsatsen for at gøre fødevaresystemet mere effektivt og bæredygtigt.

Forslaget er fremsat på baggrund af et af initiativerne under Kommissionens Jord til bord-strategi. Af

Jord til bord-strategien fremgår det, at revisionen af EU’s handelsnormer, herunder også ”morgenmads-

direktiverne”, som har en lighed med handelsnormerne, vil sigte mod at sikre udbredelsen og tilgænge-

ligheden af bæredygtige produkter. Forslaget om revision af direktiverne om honning, frugtsaft, mar-

melade og konserveret mælk bidrager til at fremme og udbrede bæredygtige produkter samtidig med at

imødekomme nye behov hos forbrugere og fødevarevirksomheder.

De væsentligste ændringer i forhold til de gældende regler er:

Forslaget om revision af direktivet om honning

Forslaget om revision af direktivet om honning omfatter øget oprindelsesmærkning af honning, idet der

foreslås obligatorisk angivelse af alle de enkelte oprindelseslande i honning med blandet oprindelse.

Efter de gældende regler kræves det, at det eller de oprindelseslande, hvor honningen er høstet, skal

angives på emballagen. Det er efter de nugældende regler også muligt at erstatte honningens

oprindelsesland(e) med én af følgende angivelser: ”blanding af honning fra EU”, "blanding af honning

fra lande uden for EU” eller ”blanding af honning fra lande i og uden for EU”. Obligatorisk angivelse af

alle de enkelte oprindelseslande imødekommer en efterspørgsel fra medlemsstater og interessenter, og

er forenelig med Jord til bord-strategiens mål om at styrke forbrugernes mulighed for at træffe

informerede valg, herunder med hensyn til fødevarers oprindelse.

Forslaget om revision af direktivet om frugtsaft

Forslaget om revision af direktivet om frugtsaft omfatter, at angivelsen ”ingen frugtsaft indeholder tilsat

sukker” kan anføres på etiketten i samme synsfelt som varebetegnelsen. Forslaget skyldes, at den brede

offentlighed ikke er tilstrækkeligt informeret om, at tilsætningen af sukker i frugtsaft ikke er tilladt, og

de derfor fravælger frugtsaft til fordel for lignende produkter, der gerne må anprises med et naturligt

indhold af sukker eller fravær af tilsat sukker. Muligheden for at anvende angivelsen på frugtsaft om, at

”ingen frugtsaft indeholder tilsat sukker”, vil bidrage til, at forbrugerne kan træffe et informeret valg.

Endvidere foreslås at tilføje en ny produktkategori ”Frugtsaft med reduceret sukkerindhold”, som

dækker over frugtsaft, hvorfra mindst 30 pct. af det naturlige indhold af sukker er fjernet. Forslaget

imødekommer forbrugernes stigende efterspørgsel efter produkter med et lavere sukkerindhold, samt

tilskynder til produktændring med henblik på at reducere mængden af sukker i frugtsaft. Den nye

produktkategori letter markedsføringen på det indre marked, og sikrer, at alle øvrige væsentlige fysiske,

kemiske, organoleptiske

(dvs. indtryk i forhold til smag, lugt, udseende og mundfølelse) og

ernæringsmæssige egenskaber bevares.

Forslaget om revision af direktivet om marmelade

Forslaget om revision af direktivet om marmelade omfatter en forhøjelse af det generelle

minimumsindhold af frugt til 450 g/1000 g (i modsætning til 350 g/1000 g i nuværende regler).

Forslaget har til formål at reducere indholdet af sukker og øge frugtindholdet med henblik på at fremme

sundere produkter, uden at det påvirker holdbarheden. Det samlede minimumstørstofindhold, som

udgøres af frugt og sukker, forbliver herved uændret. Samtidig bevares medlemsstaternes mulighed for

at tilpasse sig deres nationale præferencer og reducere minimumstørstofindholdet i marmelade og gelé

i deres nationale lovgivning.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 554: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18. september 2023

Forslaget om revision af direktivet om konserveret mælk

Forslaget om revision af direktivet om konserveret mælk omfatter en mulighed for fremstilling af

laktosefri inddampede mælkeprodukter. Forslaget imødekommer udviklingen i forbrugernes behov.

Formandskabets ændringsforslag

Det tidligere svenske formandskab har fremlagt ændringsforslag til Kommissionens forslag, hvor ho-

vedelementerne er beskrevet nedenfor.

I forhold til direktivet om honning foreslås, at Kommissionens forslag om at angive alle oprindelseslande

på blandinger af honning udvides, så de enkelte landes andel kvantificeres, idet der foreslås fire mulig-

heder herfor:

1. angivelse af oprindelseslande i faldende orden efter andel,

2. procentandelen for oprindelseslandet med største andel skal angives,

3. procentandelen for oprindelseslande med en procentvis andel på mere end 30 pct. skal angives,

4. procentandelen for oprindelseslande med en procentvis andel på mere end 50 pct. skal angives.

I forhold til direktivet om frugtsaft foreslås angivelsen ”frugtsaft indeholder kun sukker, der forekom-

mer naturligt i frugten” som et alternativ til Kommissionens forslag om angivelsen, at ”ingen frugtsaft

indeholder tilsat sukker” kan anvendes. Derudover foreslås en ny kategori af frugtsaft: ”koncentreret

sukkerreduceret frugtsaft”.

I forhold til direktivet om marmelade foreslås, at det øgede minimumsindhold for frugt er bevaret i for-

hold til marmelade med undtagelse af ingefær, hvor minimumsindholdet foreslås på samme niveau som

i gældende regler.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Mil-

jøudvalg, der er ledende udvalg.

Nærhedsprincippet

Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet det sammenskriver og

reviderer eksisterende EU-lovgivning.

Gældende dansk ret

De pågældende direktiver er gennemført i dansk lovgivning ved:



Bekendtgørelse nr. 774 af 4. juni 2015 om honning



Bekendtgørelse nr. 1370 af 9. december 2013 om frugtsaft mv.



Bekendtgørelse nr. 838 af 10. oktober 2003 om marmelade og frugtgelé samt kastanjecreme mv.



Bekendtgørelse nr. 1299 af 20. september 2022 om mælkeprodukter mm.

Konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil medføre behov for tilpasning af danske bekendtgørelser.

Forslagene har ingen statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller konse-

kvenser for EU’s budget.

Fødevarestyrelsen har i forbindelse med Kommissionens forslag foretaget en vurdering af de erhvervs-

økonomiske konsekvenser. Det vurderes, at der alene er økonomiske konsekvenser for erhvervslivet i

forhold til forslaget i honningdirektivet om krav om angivelse af oprindelseslande på honning med flere

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 554: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18. september 2023

oprindelser, og forslaget i marmeladedirektivet om forhøjelse af frugtindholdet i marmelade. Det er sty-

relsens vurdering, at der hverken for honning eller marmelade er tale om væsentlige erhvervsøkonomi-

ske konsekvenser.

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug), Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-under-

udvalg og på høringsportalen.

Dansk Industri er positivt indstillet over for ændringerne til frugtsaftdirektivet. I forhold til marmela-

dedirektivet, udtrykker Dansk Industri, at de ikke kan acceptere forslaget om at øge frugtindholdet i

marmelade og syltetøj med 10 pct., idet Dansk Industri finder, at argumentationen og præmissen for det

pågældende forslag er fundamentalt forkert, idet det er muligt at producere marmelade med et mindre

sukkerindhold, end hvad der følger af gældende regler. Dansk Industri ønsker, at man fjerner den kræ-

vede minimumsmængde for samlet tørstofindhold med henblik på, at innovation og udvikling kan mu-

liggøre nye marmeladeprodukter med lavt sukkerindhold. I forhold til honningdirektivet finder Dansk

Industri det tilstrækkeligt med angivelsen EU / ikke EU, idet de mener, at obligatorisk angivelse af alle

lande, hvis honningens oprindelse er fra mere end ét land, vil øge omkostningerne væsentligt og gøre

blandingsprodukter væsentligt dyrere.

Bryggeriforeningen hilser de foreslåede ændringer af frugtsaftdirektivet velkommen.

Danmarks Biavlerforening støtter ændringerne til honningdirektivet, så det bliver obligatorisk at angive

alle de enkelte oprindelseslande. Danmarks Biavlerforening finder, at landene skal angives med deres

procentdel, idet dette bedst muligt sikrer, at forbrugerne får fuldstændig information om honningens

oprindelse. Derudover anbefaler Danmarks Biavlerforening, at der igangsættes yderligere tiltag for at

imødekomme svindel med honning, herunder opdatering af officielle metoder til at afsløre svindel og

styrkelse af kontrol af importeret honning.

Landbrug & Fødevarer udtrykker generel bekymring for Kommissionens brug af delegerede retsakter til

at indføre yderligere krav til obligatorisk oprindelsesmærkning.

Forbrugerrådet Tænk støtter ændringerne vedrørende oprindelsesmærkning af honning og støtter lige-

ledes en forhøjelse af det generelle minimumsindhold af frugt fra 350 g/1000 g til 450 g/1000 g i mar-

melade.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt tilslutning til forslaget blandt medlemsstaterne. En stor gruppe medlemsstater lægger

stor vægt på, at ud over krav om obligatorisk angivelse af alle de enkelte oprindelseslande for honning-

blandinger, skal den procentvise andel for de enkelte oprindelseslande af blandingen angives.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter en revision af ”morgenmadsdirektiverne” og arbejder for, at reglerne skal være så

enkle som muligt at administrere. Ligeledes arbejder regeringen generelt for, at de initiativer, der ud-

springer af forslaget skal være forbrugerorienterede, markedsorienterede og i overensstemmelse med

den horisontale fødevarelovgivning, således at nye behov og forventninger hos forbrugere og fødevare-

virksomheder imødekommes.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 554: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18. september 2023

Regeringen støtter obligatorisk angivelse af alle de enkelte oprindelseslande i honning med blandet op-

rindelse. Det er dog fortsat regeringens generelle holdning for mærkning af fødevarer, at obligatorisk

oprindelsesmærkning ikke skal udvides, hvilket har været den danske holdning under skiftende rege-

ringer. Regeringen støtter, at reglerne forenkles og tilpasses anden fødevarelovgivning.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 16. maj 2023.

Notatet er ligeledes sendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.