Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 552
Offentligt
2747230_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022 - 7738
Den 7. september 2023
Til udvalgets orientering fremsendes hermed link til det nationale overvågningsprogram for vandmiljø
og natur for perioden 2023-2027. Programmet har været i offentlig høring og offentliggøres i dag.
Programmet og Miljøstyrelsens nyhed herom vil efter offentliggørelse være at finde her:
https://mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/2023/sep/program-for-novana-2023-2027-er-
offentliggjort/.
Den nationale overvågning af vandmiljø og naturudgør en central del af grundlaget for dansk
naturovervågning og Danmarks direktivbundne overvågningsforpligtelser. Samtidig indgår
overvågningen som en central del af grundlaget for natur- og vandområdeplaner i Danmark.
Med programmet for 2023-2027 er der foretaget en række justeringer i forhold til det tidligere
program mhp. at efterleve Danmarks overvågningsforpligtelser og for at effektivisere overvågningen.
Det fremgår af programbeskrivelsen, at Miljøstyrelsen i 2025 planlægger at udarbejde et tillæg til
programmet med henblik på at uddybe aktuelle emner, herunder fx klimaforandringer,
klimatilpasning og PFAS jf. Rigsrevisionens anbefalinger.
Der er i flere høringssvar stort fokus på overvågning på havet, herunder Danmarks forpligtelser i
henhold til vandrammedirektivet og havstrategidirektivet. Det andet store fokus er centreret om
miljøfarlige stoffer som fx PFAS. Emnerne har ikke givet anledning til væsentlige ændringer i
programmet, men udgør en væsentlig del af udviklingsarbejdet i Miljøstyrelsen. Uddybende kan det
oplyses, at overvågningen af hav og fjord er forbedret siden sidste programperiode. F.eks. er
overvågningen styrket for alle grupper af vandrammedirektivets kvalitetselementer, havstrategidirekti-
vets naturtyper og havpattedyr. Derudover er der igangsat en række udviklingsinitiativer, som skal
danne grundlag for øget og forbedret overvågning, herunder brug af satellitbaseret data og målebøjer
til kontinuerlig måling af bl.a. ilt. Nogle af høringssvarene efterlyser dataindsamling på områder, som
ikke hører under NOVANA-programmet, hvis formål alene er den løbende generelle overvågning.
Dette gælder f.eks. effektmålinger ved etablering og drift af konkrete anlæg som f.eks. havvindmøller,
som sker i andet regi. Udledning af miljøfarlige stoffer er fortsat et stort fokusområde for
Miljøstyrelsen, blandt andet i kraft af strategien for miljøfarlige stoffer samt den planlagte
udarbejdelse af tillæg til NOVANA-programmet i 2025 som nævnt i programmets indledning.
Magnus Heunicke
/
Rasmus Moes
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk