Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 546
Offentligt
2746499_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 5. september 2023
Sagsnummer: 2021-1298
MIM 88-23
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om Kommissionens forslag til
gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af chromtrioxid til forkromning af ventiler anvendt i
bilmotorer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH)
(komitesag).
Forslaget blev drøftet på et møde i REACH-komiteen d. 21. juni 2023 og ventes til efterfølgende vedtagelse på
møde i REACH-komitéen d. 14. september 2023.
Forslaget forventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark.
Regeringen agter at støtte forslaget.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Henrik Hedeman Olsen
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1212 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected]
www.mim..dk
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 546: Grundnotat om af anvendelsen af chromtrioxid til forkromning af ventiler anvendt i bilmotorer, komitésag
2746499_0002.png
Den 4. september 2023
MIM 88-23
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af
anvendelsen af chromtrioxid til forkromning af ventiler anvendt i bilmotorer i
henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006
(REACH) (komitesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af
stoffet chromtrioxid til forkromning af ventiler anvendt i bilmotorer i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH) (komitésag). Forslaget giver
tilladelse til fortsat anvendelse til den italienske virksomhed Eaton på to fabrikker i Italien, samt den
polske virksomhed Eaton Automotive Systems. Tilladelsen gives efter optag på godkendelseslisten,
bilag XIV i REACH, til fortsat at anvende stoffet indtil udgangen af 2030. Forslaget blev drøftet på et
møde i REACH-komiteen d. 21. juni 2023 og ventes til efterfølgende vedtagelse på møde i REACH-
komitéen d. 14. september 2023. Forslaget forventes ikke at have nævneværdige økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet - ej heller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget
forventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark. Regeringen ønsker generelt at begrænse
anvendelse af særligt problematiske stoffer i de tilfælde, hvor der ikke kan demonstreres sikker brug,
eller hvor der findes egnede alternativer. I den konkrete sag drejer det sig om en specifik anvendelse
af stoffet, hvor der ikke findes alternativer. De anvendte risikohåndteringsforanstaltninger og
anvendelsesforhold vurderes at leve op til de danske arbejdsmiljøkrav. Danmark udtrykte på mødet i
REACH-komitéen d. 21. juni bekymring over risikoen for den generelle befolkning fra de høje lokale
udledninger. Kommissionen forklarede, at beregningerne ikke var retvisende, da de var baseret på
koncentrationen i vand i kloakledninger på vej til spildevandsrensningsanlæg og ikke udledning til
miljøet. Beskyttelsesforanstaltningerne relateret til udledning til miljøet vurderes tilstrækkelige til at
sikre den generelle befolkning via miljøet. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremlagt forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af
chromtrioxid til forkromning af ventiler anvendt i bilmotorer.
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 546: Grundnotat om af anvendelsen af chromtrioxid til forkromning af ventiler anvendt i bilmotorer, komitésag
Forslaget er fremlagt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006
(REACH). Forslaget har hjemmel i REACH-forordningens artikel 64, stk. 8.
Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i REACH-komiteen. Afgiver komitéen en positiv
udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslaget. Afgiver komitéen en negativ
udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forslaget, idet Kommissionen inden for
to måneder kan forelægge komitéen et ændret forslag eller inden for en måned kan forelægge forslaget
for appeludvalget. Afgives der ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kommissionen inden
for to måneder forelægge komitéen et ændret forslag eller inden for en måned forelægge forslaget for
appeludvalget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ udtalelse om forslaget, kan
Kommissionen ikke vedtage forslaget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en positiv
udtalelse, vedtager Kommissionen forslaget. Afgiver appeludvalget ikke nogen udtalelse med
kvalificeret flertal kan Kommissionen vedtage forslaget.
Forslaget blev drøftet på et møde i REACH-komitéen d. 21. juni 2023 og ventes til efterfølgende
vedtagelse på møde i REACH-komitéen d. 14. september 2023.
Formål og indhold
REACH-forordningens afsnit VII indeholder en godkendelsesordning for særligt problematiske stoffer.
Godkendelsesordningens formål er at sikre, at det indre marked fungerer efter hensigten, samtidig med
at det sikres, at risici i forbindelse med særligt problematiske stoffer er tilstrækkeligt kontrolleret, og at
disse stoffer efterhånden erstattes af egnede alternative stoffer eller teknologier, hvis disse er økonomisk
og teknisk levedygtige, jf. REACH artikel 55.
Processen med udfasning af særligt problematiske stoffer starter ved optagelsen af stoffet på
kandidatlisten, hvor en del virksomheder begynder arbejdet med at skifte til egnede alternativer.
Udfasningsprocessen fortsættes ved optagelse på REACH-forordningens bilag XIV (fortegnelse over
stoffer, der kræver godkendelse), hvorefter flere virksomheder forventes at udfase stofferne. I sidste
ende skal de virksomheder, der stadig har et behov for markedsføring eller anvendelse af stofferne,
ansøge om og få godkendelse hertil, idet de skal dokumentere tilstrækkelig kontrol af risici, eller at de
socioøkonomiske fordele opvejer risici.
Forordningens bilag XIV indeholder de stoffer, for hvilke der kræves en godkendelse, før de kan
markedsføres eller anvendes efter den såkaldte ”solnedgangsdato” (det vil sige den dato, hvor
anvendelse skal ophøre, med mindre der er indsendt en ansøgning om godkendelse). I ansøgningen om
godkendelse af fortsat markedsføring eller anvendelse skal virksomheden godtgøre, at stoffet kan
anvendes sikkert, og at der ikke findes egnede alternativer. I de tilfælde, hvor behandling af sagen er
påbegyndt efter solnedgangsdatoen, gives godkendelsen fra vedtagelsesdatoen, jf. REACH Afsnit VII.
Forslaget til gennemførelsesretsakt vedrører en forvaltningsafgørelse, hvorefter Kommissionen træffer
afgørelse vedrørende ansøgning fra den italienske virksomhed Eaton på to fabrikker i Italien samt den
polske virksomhed Eaton Automotive systems om fortsat anvendelse af op til 25 tons om året af
chromtrioxid:
1.
Til anvendelse til forkromning af ventiler anvendt i bilmotorer.
Virksomhederne fremsendte d. 23. november 2020 ansøgning om godkendelse af chromtrioxid til
ovennævnte anvendelse. Ansøgningen har i henhold til procedurerne i REACH-forordningen været
2
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 546: Grundnotat om af anvendelsen af chromtrioxid til forkromning af ventiler anvendt i bilmotorer, komitésag
behandlet af det Europæiske Kemikalieagentur, ECHA, i udvalgene for risikovurdering, RAC, og
socioøkonomisk vurdering, SEAC, som d. 9. december 2021 har afgivet følgende udtalelser:
o
RAC
konkluderede, at der ikke kan fastsættes en nedre grænse for, hvornår stoffet er
kræftfremkaldende. Udvalget konkluderede endvidere, at de risikohåndteringsforanstaltninger og
anvendelsesforhold, som er beskrevet i ansøgningen, er passende og effektive i forhold til at
begrænse risikoen for arbejdstagere og den generelle befolkning via miljøet under forudsætning af
overholdelse af disse. RAC anbefalede, at ansøgeren sikrer at arbejdstagere er undervist i korrekt
anvendelse af masker, og at ansøgeren undersøger muligheden for at skifte til flydende
chromblandinger. Udvalget anbefalede desuden, at arbejdstageres eksponering i
godkendelsesperioden dokumenteres i måleprogrammer samt måleprogrammer for udledningen
til miljøet.
SEAC
konkluderede, at der ikke på nuværende tidspunkt findes alternative stoffer eller
teknologier, som er teknisk og økonomisk gennemførlige for ansøgeren. Udvalget finder ansøgers
substitutionsplan troværdig. SEAC har desuden konkluderet, at ansøgeren har påvist, at de
socioøkonomiske fordele opvejer de risici for menneskers sundhed eller miljøet, der følger af
anvendelsen af stoffet. SEAC har anbefalet at fristen for fornyet vurdering sættes til udgangen af
2030.
o
Danmark udtrykte på mødet i REACH-komitéen d. 21. juni bekymring over risikoen for den generelle
befolkning fra de høje lokale udledninger. Kommissionen inviterede derfor Kemikalieagenturets
eksperter til at forklare de høje risikoestimater, og det blev forklaret, at agenturets i dets vurdering havde
set bort fra de høje risikoestimater for den generelle befolkning, da beregningerne ikke gav et retvisende
billede af risikoen. Beregningerne var baseret på koncentrationen i vand i kloakledninger på vej til
spildevandsrensningsanlæg og ikke udledning til miljøet. Behandlingen i spildevandsanlægget vil
reducere chrom(VI)-koncentrationen med mindst 97 % inden udledning til miljøet og vurderes som
passende beskyttelsesforanstaltninger for udsættelsen af den generelle befolkning via miljøet.
Kommissionen anbefaler på den baggrund, at der gives en godkendelse med en frist for fornyet
vurdering
ved
udgangen
af
2030
under
forudsætning
af
anvendelse
af
de
risikohåndteringsforanstaltninger og anvendelsesforhold, som ansøgeren har beskrevet, samt de krav,
som RAC har anbefalet. Derudover er det en forudsætning, at ansøgeren gennemfører måleprogrammer
for arbejdstagernes udsættelse og for udledningen til miljøet.
Europa-Parlamentets udtalelser
Nærhedsprincippet
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget til gennemførelsesretsakt.
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor
regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakt under REACH-forordningen har direkte retsvirkning
i Danmark og skal ikke implementeres i dansk ret.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
3
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 546: Grundnotat om af anvendelsen af chromtrioxid til forkromning af ventiler anvendt i bilmotorer, komitésag
Økonomiske konsekvenser
Forslaget har ingen statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller
konsekvenser for EU’s budget. Forslaget skønnes ikke at medføre væsentlige erhvervs- eller
samfundsøkonomiske konsekvenser.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.
Høring
Et notat om forslaget var i høring i EU-Miljøspecialudvalget fra d. 9.-14. juni 2023 og i genhøring d.
17.-24. august 2023, uden at der indkom bemærkninger.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
På baggrund af tidligere afstemninger om lignende forslag forventes der at være et kvalificeret flertal
for forslaget blandt medlemsstaterne.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Det er regeringens generelle holdning, at de særligt problematiske stoffer, som er prioriteret og optaget
på REACH, Bilag XIV, som udgangspunkt skal erstattes af egnede alternative stoffer eller teknologier,
hvis disse er økonomisk og teknisk levedygtige. Indtil dette kan opnås, skal risici ved fortsat
anvendelse være tilstrækkeligt kontrolleret, eller de socioøkonomiske fordele ved fortsat brug skal
opveje eventuelle risici for mennesker og miljø.
Forslaget til gennemførelsesretsakt tager udgangspunkt i, at ansøgeren skal overholde de generelle
krav i REACH om kontrol af risici for mennesker og miljø samt gældende arbejdsmiljø- og miljøkrav.
Regeringen finder, at der er redegjort for et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau svarende til de danske
arbejdsmiljøkrav for arbejdstagere, og at de anvendte risikohåndteringsforanstaltninger og
anvendelsesforhold sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau til at sikre den generelle befolkning via
miljøet. Regeringen finder, at der på nuværende tidspunkt ikke findes egnede alternativer til den
specifikke anvendelse.
Regering agter på den baggrund at støtte forslaget.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
4