Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 527
Offentligt
2742102_0001.png
Varslingssystemet for udvaskning
af pesticider til grundvand (VAP)
Sammendrag af moniteringsresultater
med fokus på juli 2020 - juni 2022
Nora Badawi, Sachin Karan, Eline B. Haarder, Lasse Gudmundsson, Carl H. Hansen, Carsten B.
Nielsen, Finn Plauborg, og Kirsten Kørup
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Institut for Agroøkologi (AGRO)
Aarhus Universitet
Institut for Ecoscience (ECOS)
Aarhus Universitet
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 527: Orientering om dansk sammendrag af årsrapport 2023 "Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand"
2742102_0002.png
Redaktør:
Nora Badawi
Forsidefoto af Henning Carlo Thomsen: Kartoffelafgrøde
Layout og grafisk produktion:
Forfattere
Trykt:
August 2023
ISSN (print): 2446-4244
ISSN (online): 2446-4252
ISBN (print): 978-87-7871-584-5
ISBN (online): 978-87-7871-585-2
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Øster Voldgade 10, 1350 København K, Danmark
Telefon: +45 3814 2000
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.geus.dk
Nærværende sammendrag samt alle engelsksprogede rapporter er tilgængelige i pdf-format på
www.vap.dk
© De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, 2023
1
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 527: Orientering om dansk sammendrag af årsrapport 2023 "Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand"
2742102_0003.png
Indhold
Hvad er VAP?........................................................................................................................................ 3
Hvad viser resultaterne for juli 2020 – juni 2022?............................................................................... 6
Hvad har vi lært af VAP gennem tiden?............................................................................................. 14
Referencer.......................................................................................................................................... 15
Alle moniteringsresultater er detaljeret beskrevet i de årlige engelsksprogede VAP-rapporter, som kan findes
på hjemmesiden: www.vap.dk.
Forfattergruppen bag det danske sammendrag og den engelske rapport er: Nora Badawi (red., GEUS), Sachin
Karan (GEUS), Eline B. Haarder (GEUS) og Kirsten Kørup (AGRO) med bidrag fra Lasse Gudmundsson (GEUS),
Carl H. Hansen (GEUS), Carsten B. Nielsen (ECOS) og Finn Plauborg (AGRO).
2
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 527: Orientering om dansk sammendrag af årsrapport 2023 "Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand"
2742102_0004.png
Hvad er VAP?
I 1990’erne blev der i det landsdækkende grundvandsmoniteringsprogram (GRUMO) registreret en stigning
i antallet af fund af pesticider i grundvandet.
For at bidrage til at grundvandet ikke forurenes i forbindelse med landbrugets anvendelse af godkendte pe-
sticider, blev ”VArslingssystemet for udvaskning af
Pesticider
til grundvandet” (VAP;
www.vap.dk)
initieret af
Folketinget i 1998. VAP har været i drift siden da under ledelse af en styregruppe bestående af medlemmer
fra Miljøstyrelsen (formandskab), GEUS (projektledelse) samt Aarhus Universitet (AGRO og ECOS). VAP er
siden 2018 blevet finansieret som en del af Pesticidstrategien gældende for 2017-21 (Miljø- og Fødevaremi-
nisteriet, 2017), og med den nyligt vedtagne pesticidstrategi for 2022-2026 (Miljøministeriet, 2022) under-
støttes arbejdet i VAP frem til 2026.
VAP er et moniteringsprogram, der ved hjælp af forsøgsmarker har følgende formål:
at undersøge hvorvidt regelret sprøjtning af udvalgte, godkendte pesticider på marker i omdrift kan
resultere i udvaskning af pesticiderne og/eller udvalgte nedbrydningsprodukter til grundvandet i kon-
centrationer over de gældende kravværdier for grundvand og drikkevand.
at forbedre det videnskabelige grundlag for de danske myndigheders (Miljøstyrelsen) godkendelses-
og reguleringsprocedurer for pesticider.
VAP driver seks forsøgsmarker, hvoraf fem aktivt moniteres og én er på standby. Markerne varierer i areal
fra 1,2 til 2,4 hektar og repræsenterer forskellige typer af klima, geologi og jordbund i Danmark – herunder
både sandede marker og opsprækkede lermarker (Figur 1).
Pesticider, der er udvalgt til evaluering i VAP, testes med maksimalt tilladte doseringer under reelle danske
markforhold og moniteres typisk i en testperiode på to år efter udbringning. En vurdering af den direkte
relation mellem den specifikke pesticidanvendelse på en forsøgsmark og fund i grundvandet opnås ved ana-
lyse af vandprøver fra én meters dybde (indhentet via dræn og sugeceller), samt fra grundvandet (udtaget i
1,5-7 m dybde) både nedstrøms og opstrøms for forsøgsmarken.
På baggrund af fund og koncentrationsbestemmelse af pesticider og/eller udvalgte nedbrydningsprodukter i
grundvandet (i kombination med den testede pesticidanvendelse, afgrødedata, dyrkningspraksis, klima, og
jordens vandbalance) leverer VAP en mulighed for tidligt at udpege potentielle grundvandsforurenende pe-
sticider og/eller udvalgte nedbrydningsprodukter.
3
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 527: Orientering om dansk sammendrag af årsrapport 2023 "Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand"
2742102_0005.png
Figur 1.
VAP-markernes placering i Danmark i forhold til nettonedbør (andelen af nedbør, som når grundvandet). Markerne, der indgår
i VAP, repræsenterer de mest udbredte danske klima- og jordtyper, hvori sandjorde og opsprækkede lerjorde indgår (Miljøstyrelsen,
1992). Tylstrup-marken blev sat på standby per 1. januar 2019. Lund-marken blev etableret i 2016-2017 på en lokalitet med et relativt
tyndt, opsprækket lerlag oven på opsprækket kalk. Denne jordtype var ikke tidligere repræsenteret i VAP.
For at øge repræsentativiteten af VAP i forhold til geologi blev der i forbindelse med finansloven for 2015
(Finansministeriet, 2014) indgået en tillægskontrakt til VAP i juni 2015 med finansiering frem til og med 2018
til etablering og drift af en ny VAP-mark med et relativt tyndt lag af opsprækket ler ovenpå opsprækket kalk.
Denne mark repræsenterer en geologi, hvorfra cirka en tredjedel af Danmarks drikkevand indvindes (Vang-
kilde-Pedersen
et al.
2011). Denne lagdelte jordtype forekommer især i de sydøstlige dele af Danmark og det
nordlige Jylland. Den forventes at være relativt gennemtrængelig for pesticider og deres nedbrydningspro-
dukter grundet sprækkerne (Figur 2) og er ikke repræsenteret af de fem andre marker i VAP (Figur 1). Marken
er etableret ved Lund på Stevns og blev sat i drift i juli 2017. Nærmere information om marken kan læses i
etableringsrapporten (Haarder
et al.
2021). Resultaterne af moniteringen vedrørende vandbalancen af mar-
ken er fortsat under evaluering, hvorfor resultaterne fra marken kan være behæftet med usikkerhed.
Da tillægsbevillingen til Lund-marken udløb med udgangen af 2018, var det ikke længere muligt at opretholde
moniteringen på alle seks marker. For at kunne fastholde driften af Lund-marken, blev det besluttet at sætte
marken ved Tylstrup på standby fra 1. januar 2019.
4
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 527: Orientering om dansk sammendrag af årsrapport 2023 "Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand"
2742102_0006.png
Figur 2.
Markante sprækker i lerjorden ved Lund-marken. Bunden af udgravningen er i ca. 5 m dybde. Sprækkerne muliggør transport
af iltet vand fra jordoverfladen ned i stor dybde. Dette forhold ses især i den dybe del af udgravningen, hvor den ellers grå, ilt-fri lerjord
omkring disse sprækker fremstår okkerfarvet (iltet). Den sorte pil angiver en af de markante istektoniske sprækker dannet pga. glet-
chernes belastning under istiden. Foto: Eline Bojsen Haarder, 2016.
QR-kode: Film om VAP-mark i Lund.
5
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 527: Orientering om dansk sammendrag af årsrapport 2023 "Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand"
Hvad viser resultaterne for juli 2020 – juni 2022?
Denne rapport fokuserer på resultaterne fra perioden juli 2020 - juni 2022. I denne periode blev der anvendt
21 forskellige kommercielle produkter med i alt 20 forskellige aktivstoffer på VAP-markerne som led i land-
brugsdriften. I nogle tilfælde indeholdt de kommercielle produkter et eller flere pesticider, og i andre tilfælde
blev det samme pesticid anvendt på markerne ved brug af forskellige kommercielle produkter. Ikke alle ak-
tivstoffer fra disse produkter blev udvalgt til testning og er derfor ikke medtaget i moniteringen. Nærværende
rapportsammendrag indeholder resultaterne af test udført på fem forskellige marker, hvoraf den ene er san-
det (Jyndevad) og de fire andre hovedsageligt består af lerholdig jord (Silstrup, Estrup, Fårdrup og Lund).
Bemærk, at der i moniteringen er medtaget flere aktivstoffer og/eller nedbrydningsprodukter, hvor selve
aktivstoffet blev anvendt på markerne før juli 2020, men hvor moniteringen fortsatte ind i indeværende af-
rapporteringsperiode. Således er der i nærværende rapport også inkluderet tests og medtaget analyseresul-
tater fra før juli 2020 i de tilfælde, hvor dette var nødvendigt. I rapporten fremlægges resultater både for
igangværende monitering og afsluttet monitering for test af i alt 21 aktivstoffer (herefter benævnt
pestici-
der),
hvoraf fire pesticider og i alt 35 nedbrydningsprodukter indgik i moniteringen (Tabel 1). Derfor bemær-
kes det, at opsummeringen i Tabel 1 inkluderer analyser udført før den indeværende afrapporteringsperiode,
juli 2020 til juni 2022.
I afrapporteringsperioden juli 2020 til juni 2022 er udvaskningen af 4 pesticider og 35 nedbrydningsprodukter
undersøgt efter pesticidanvendelse i maksimalt tilladt dosering i henhold til den specifikke anvendelse (afg-
rødetyper, tid på året, mm.). I alt blev udvaskningen af 39 stoffer moniteret (Tabel 1). For 22 af nedbryd-
ningsprodukterne gælder, at de hverken er fundet i grundvand, vand fra dræn eller sugeceller i en meters
dybde. Det bemærkes dog at moniteringen for 3 af de 35 nedbrydningsprodukter startede i foråret 2022 (IN-
B5528, IN-R9805 og M2). Således er moniteringen af disse nedbrydningsprodukter endnu på så tidligt et sta-
die, at datagrundlaget ikke er tilstrækkeligt til en egentlig evaluering, som derfor først vil indgå fra og med
næste moniteringsrapport.
I alt er 17 (4 pesticider og 13 nedbrydningsprodukter) ud af de 39 moniterede stoffer målt i vand fra mar-
kerne. Ni af disse stoffer er kun fundet i drænprøver og otte af dem er fundet i både dræn- og grundvands-
prøver. Ud af de otte stoffer, der er fundet i grundvand, er fem af disse (propyzamid, 1,2,4-triazol, DMS,
DMSA og CyPM) fundet i koncentrationer højere end kravværdien for grundvand på 0,1 µg/L (Tabel 1). Pro-
pyzamid er aktivstoffet i et plantebeskyttelsesmiddel, mens 1,2,4-triazol, DMS, DMSA og CyPM er nedbryd-
ningsprodukter, der stammer fra hhv. forskellige azol-svampemidler (1,2,4-triazol), kartoffelsvampemidlet
cyazofamid (DMS, DMSA) og svampemidlet azoxystrobin (CyPM). I vandprøver fra 1 meters dybde (udtaget
fra drænvand og sugeceller) er 17 af de moniterede stoffer fundet, heraf 10 i koncentrationer større end 0,1
µg/L (Tabel 1).
Resultaterne for den indeværende afrapporteringsperiode er opsummeret i det følgende. Dog skal det be-
mærkes, at DMS og DMSA, der stammer fra cyazofamid, i perioden har udvasket til grundvandet i koncen-
trationer større end kravværdien på 0,1 µg/L efter anvendelse i en kartoffelafgrøde på Jyndevad. Der blev
derfor i januar 2023 publiceret en dansksproget ekstraordinær VAP-rapport omhandlende denne cyazofamid
test (Badawi
et al.,
2023). Rapporten kan findes på www.vap-grundvand.dk.
Alle stoffer moniteret i perioden er listet i Tabel 1. Stoffer angivet med rød skrift er ikke tidligere moniteret i
VAP.
6
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 527: Orientering om dansk sammendrag af årsrapport 2023 "Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand"
2742102_0008.png
Tabel 1. Oversigt over resultater. Fire pesticider og 35 nedbrydningsprodukter (39 stoffer) blev analyseret i VAP fra 1. april 2018 til 30.
juni 2022. 27 stoffer, der ikke tidligere er blevet evalueret i VAP, er markeret med rødt. VZ er variabelt mættet zone (dræn og suge-
celler), MZ er mættet zone (lodrette og vandrette grundvandsboringer), og vanding er antallet af analyserede vandingsvandsprøver.
Den højeste koncentration i vandingsvandet angives i parentes i enheden µg/L. Det. er detektioner i koncentrationer > 0,01 µg/L og
Max Konc. er den maksimale detekterede koncentration.
Pesticider
Stoffer
Antal prøver
Analyseresultater
Variabelt mættet zone
VZ
Acetamiprid
Azoxystrobin
Cyazofamid
IM-1-4
IM-1-5
CyPM
CCIM
CTCA
DMSA
N,N-DMS
BH 517-T2SO2
EZ-BH 517-TSO
5-OH-florasulam
DFP-ASTCA
DFP-TSA
TSA
Fluopyram
Fluopyram-7-hydroxy
X-729
Metconazol
Picloram
CGA287422
CGA290291
CGA294972
PPA
Propyzamid
RH-24580
RH-24644
IN-MM671
IN-MM991
5-OH-pyroxsulam
6-Cl-7-OH-pyroxsulam
7-OH-pyrosulam
PSA
Pyridin sulfonamid
1,2,4-triazol *
54
54
58
54
54
54
54
70
70
119
119
119
196
95
53
87
61
28
73
73
73
74
127
26
26
94
94
119
119
119
119
119
473
MZ
211
211
257
211
211
211
211
257
250
260
260
260
652
284
137
237
109
140
193
193
193
193
390
128
128
294
294
260
260
260
260
260
1,475
Vanding
6 (-)
6 (-)
6
6
6
6
1
1
(-)
(-)
(0,02)
(0,03)
(-)
(-)
Det.
0
0
43
0
0
11
42
0
16
8
0
0
1
19
2
0
1
1
0
0
0
0
29
0
2
0
0
1
0
1
4
0
404
> 0,1
µg/L
0
0
9
0
0
6
13
0
1
1
0
0
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
11
0
1
0
0
0
0
0
2
0
119
Max
konc.
µg/L
-
-
0,21
-
-
2,1
0,39
-
0,11
0,35
-
-
0,06
0,21
0,01
-
0,01
0,01
-
-
-
-
7
-
0,11
-
-
0,04
-
0,04
0,25
-
0,47
Det.
0
0
36
0
0
60
80
0
37
0
0
0
0
4
0
0
0
1
0
0
0
0
21
0
0
0
0
0
0
0
0
0
811
Grundvand
> 0,1
µg/L
0
0
3
0
0
38
43
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
4
0
0
0
0
0
0
0
0
0
26
Max
konc.
µg/L
-
-
0,23
-
-
0,78
0,44
-
0,05
-
-
-
-
0,02
-
-
-
0,05
-
-
-
-
0,22
-
-
-
-
-
-
-
-
-
0,22
Cycloxydim
Florasulam
Fluopyram
Halauxifen-methyl
Metconazol*
Picloram
Propaquizafop
2 (-)
2 (-)
Propyzamide
Proquinazid
Pyroxsulam
8 (-)
8 (-)
Tebuconazol
Difenoconazol (BM)**
Epoxiconazol
Propiconazol
Prothioconazol
Thifensulfuron-methyl
14 (-)
Thiophanate-methyl
Tribenuron-methyl ***
IN-B5528 ***
IN-JZ789
IN-L9223
Carbendazim
IN-R9805
M2
94
41
41
123
53
53
216
79
79
343
137
137
2 (-)
10 (-)
2 (-)
2 (-)
0
0
0
3
0
0
0
0
0
0
0
0
-
-
-
0,02
-
-
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
-
-
-
-
-
-
* 1,2,4-triazol er også et nedbrydningsprodukt fra metconazol
** BM: Bejdsemiddel. Difenoconazol er kun anvendt som bejdsemiddel.
*** IN-B5528 er også et nedbrydningsprodukt fra tribenuron-methyl
7
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 527: Orientering om dansk sammendrag af årsrapport 2023 "Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand"
De følgende afsnit indeholder en opsummering af resultaterne for alle test udført i perioden 1. juli 2020 til
30. juni 2022.
Acetamiprid
Acetamiprid blev testet i kartofler i Jyndevad i 2020. Ingen af de to nedbrydningsprodukter, IM-1-4 og IM-1-
5, blev påvist i vand fra sugecellerne i 1 m dybde, grundvand eller vandingsvand, hverken før acetamiprid
blev udbragt (fra april til juni 2020) eller i løbet af moniteringsperioden. Det konkluderes, at IM-1-4 og IM-1-
5 ikke gav anledning til fund i grundvandet over kravværdien i den nuværende moniteringsperiode, men
moniteringen fortsætter, og en endelig vurdering af det to nedbrydningsprodukter vil blive præsenteret i
næste VAP-rapport.
Azoxystrobin
Azoxystrobin blev testet i Silstrup i vinterhvede i maj/juni 2020, og dets nedbrydningsprodukt CyPM blev i
den forbindelse medtaget i moniteringen. Fra de seneste resultater fremgår det, at den maksimale CyPM-
koncentration blev detekteret i grundvandet i oktober 2020, fem måneder efter azoxystrobin blev anvendt
første gang i Silstrup. Ligeledes i oktober 2020 blev kravværdien på 0,1 µg/L overskredet i vand fra tre moni-
teringsboringer, hvorefter der ikke blev påvist yderligere overskridelser. Et lignende mønster gjorde sig gæl-
dende for drænvandsprøver, hvor den maksimale koncentration blev målt ved den første større drænvands-
hændelse, som fandt sted samtidig med at den højeste koncentration i grundvand blev målt. Det overord-
nede udvaskningsmønster for CyPM i dræn- og grundvandsprøver afspejler således hinanden med relativt
høje koncentrationer fem måneder efter azoxystrobinudbringningen. Det efterfølgende langsomme fald i
koncentrationen i drænprøverne svarer imidlertid ikke til det mønster, der blev observeret i grundvandet,
idet koncentrationerne her faldt hurtigt og forblev langt under kravværdien i resten af moniteringsperioden.
Dette tyder på, at CyPM, selvom det påvises i drænvandet, ikke i samme grad udvaskes til grundvandet, må-
ske på grund af yderligere nedbrydning. Der blev i alt indsamlet 201 prøver på Silstrup-marken i dræn- og
grundvand i løbet af moniteringsperioden. CyPM blev påvist i 76 af disse, hvor 40 var i drænprøver og 36 i
grundvandsprøver. I ni drænprøver var koncentrationer > 0,1 µg/L mens dette var tilfældet for tre grund-
vandsprøver.
Bemærk, at azoxystrobin også blev testet i VAP på Lund-marken i 2017-2019, hvor der ligeledes blev monite-
ret for CyPM. Derfor fremgår der flere prøver i Tabel 1, end beskrevet herover, idet tabellen opsummerer
alle analyser i VAP fra 1. april 2018 til 30. juni 2022. Testen i Lund er afrapporteret i forrige rapport (Badawi
et al.
2022).
Azoler, herunder metconazol
I overensstemmelse med tidligere offentliggjorte VAP-rapporter (f.eks. Badawi
et al.
2022) bliver der fortsat
påvist 1,2,4-triazol udvaskning fra alle markerne. Ligeledes bekræftede den aktuelle monitering, at 1,2,4-
triazolkoncentrationerne varierede betydeligt mellem markerne. F.eks. blev overskridelsen af kravværdien
kontinuerligt konstateret i Estrup i relativt lange perioder (ca. seks måneder), hvorimod der kun ved to lejlig-
heder blev observeret overskridelser af kravværdien i Silstrup, mens der i Fårdrup ikke blev detekteret nogle
overskridelser af kravværdien. På lermarkerne blev der generelt observeret ensartede koncentrationsni-
veauer gennem hele moniteringsperioden i den variabelt mættede zone (drænvand), hvilket også afspejledes
i grundvandet. Dvs., at der var vedvarende detektioner i grundvandet, dog med lavere koncentrationsni-
veauer relativt til koncentrationerne i drænvand. På sandjord (Jyndevad), hvor der også blev detekteret 1,2,4-
triazol gennem hele moniteringsperioden i den variabelt mættede zone, var koncentrationer dog faldende
over tid. Alligevel var der vedvarende fund i grundvandet. Disse vedvarende fund på lermarkerne såvel som
sandmarken understøtter, at 1,2,4-triazol konsekvent er til stede i den variabelt mættede zone og udvaskes,
8
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 527: Orientering om dansk sammendrag af årsrapport 2023 "Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand"
når der er nedadgående vandstrømning. Dette stemmer overens med at azolerne kan akkumuleres i pløjela-
get som beskrevet i Albers
et al.
(2022) og EFSA's konklusion om tebuconazol (EFSA, 2014). Da azolerne er
blevet anvendt på VAP-markerne flere gange siden 2014, og anvendelsen af azolbejdsede frø ikke blev regi-
streret i VAP før 2017, er tilstedeværelsen af akkumulerede azoler i VAP-markerne sandsynlig årsag til den
fortsatte nedbrydning af azoler til 1,2,4-triazol, hvilket vil føre til langvarig udvaskning til grundvandet. På
baggrund af den mangeårige gentagne anvendelse af azoler og deres potentielle ophobning i overjorden, er
det derfor heller ikke muligt at knytte udvaskningen af 1,2,4-triazol til en specifik azolanvendelse på mar-
kerne.
Cyazofamid
Cyazofamid blev anvendt fra juni til september 2020 i kartofler på Jyndevad, og fire af dets nedbrydningspro-
dukter, CCIM, CTCA, DMS og DMSA, blev i den forbindelse inkluderet i moniteringen. DMS og DMSA blev
generelt påvist i koncentrationer over kravværdien i grundvandet i lange perioder (ca. 6-12 måneder). DMS-
og DMSA-koncentrationerne overskred her kravværdien med en faktor 2-4, mens individuelle målinger over-
skred kravværdien med op til en faktor 8. Den generelle tendens viste, at DMSA blev påvist tidligere end DMS
i grundvandet under marken, samt at de første gennembrud af de to nedbrydningsprodukter i koncentratio-
ner over kravværdien fandt sted ca. et år efter den første cyazofamidudbringning. Resultaterne viste yderli-
gere, at varigheden af den periode (pulsen), hvor de to nedbrydningsprodukter blev detekteret, var længere
for DMS end for DMSA, mens de maksimale målte koncentrationer af DMSA var højere end for DMS. Resul-
taterne fra sugeceller i 1 m dybde, der repræsenterer det vand, der strømmer gennem marken ned til grund-
vandet, understøttede resultaterne fra grundvandsboringerne. Analyser fra 1 m dybde viste således, at DMS
og DMSA udvaskes i koncentrationer > 0,1 µg/L , at DMS og DMSA blev fundet 2-3 måneder efter den første
cyazofamidudbringning samt at varigheden af den periode, der blev detekteret DMSA, var kortere end for
DMS. Nedbrydningsprodukterne CCIM og CTCA blev ikke påvist i nogle af de indsamlede prøver.
Cycloxydim
Cycloxydim blev testet i vinterraps i Silstrup i september 2018, og to af dets nedbrydningsprodukter, BH 517-
T2SO2 og E/Z BH 517-TSO, blev inkluderet i moniteringen. Ingen af nedbrydningsprodukterne blev påvist i
vand fra dræn eller i grundvand i baggrundsprøverne udtaget før udbringning af cycloxydim. I de første uger
efter cycloxydim sprøjtningen var grundvandsspejlet under drændybden, hvilket forhindrede prøveudtag-
ning fra drænvand. Ca. en måned efter sprøjtetidspunktet begyndte drænstrømningen og E/Z BH 517-TSO
blev detekteret i drænvandsprøverne. I grundvandet blev E/Z BH 517-TSO påvist 14 dage efter cycloxydim-
sprøjtningen. E/Z BH 517-TSO blev detekteret én gang i en koncentration over 0,1 µg/L i en drænprøve fra
november 2018. Sammenlignet med den maksimale koncentration i drænvand, toppede koncentrationen af
E/Z BH 517-TSO i grundvandet en måned senere, i december 2018. E/Z BH 517-TSO blev detekteret for sidste
gang i drænvand i august 2019 og i grundvand i juni 2019, mens moniteringen fortsatte til oktober 2020. De
relativt hurtige detektioner af E/Z BH 517-TSO (i koncentrationer under 0,1 µg/L) i drænvand og grundvand
efter cycloxydimanvendelse indikerer, at E/Z BH 517-TSO videreomdannes relativt hurtigt i et sådant omfang,
at kravværdien ikke overskrides i grundvandet. Dette understøttes også af, at E/Z BH 517-TSO ca. et år efter
cycloxydimanvendelsen ikke længere blev detekteret i prøverne. I alt blev der detekteret E/Z BH 517-TSO i
52 ud af totalt 195 prøver, hvoraf koncentrationen i en enkelt drænprøve overskred 0,1 µg/L. BH 517-T2SO2
blev ikke påvist i hverken dræn- eller grundvand (hhv. 49 og 146 prøver) fra september 2018 til oktober 2020,
hvor moniteringen sluttede.
9
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 527: Orientering om dansk sammendrag af årsrapport 2023 "Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand"
Florasulam
Florasulam blev i perioden fra juli 2020 til juni 2022 testet i to forskellige afgrøder, vinterhvede i Estrup og
Silstrup og vinterbyg i Lund. Ingen af de fire inkluderede nedbrydningsprodukter (5OH-florasulam, DFP-
ASTCA, DFP-TSA og TSA) blev detekteret i grundvandet ved Silstrup, Estrup og Lund (hvor der i sidstnævnte
blot blev moniteret for TSA). TSA og 5-OH-florasulam blev dog detekteret i drænvand ved henholdsvis Silstrup
og Estrup, og kun 5-OH-florasulam blev detekteret i en koncentration over 0,1 µg/L. Detektionen af 5OH-
florasulam ved Estrup var i en drænprøve ca. to måneder efter florasulam-anvendelsen i maj 2020. DFP-
ASTCA og DFP-TSA blev ikke detekteret i prøver fra nogle af markerne. Under moniteringen af TSA ved Lund
fra maj 2018 til marts 2021 blev der ikke detekteret TSA. Årsagen til at evalueringsperioden for TSA går tilbage
til maj 2018, skyldes at florasulam blev anvendt i 2018. Moniteringen af de fire nedbrydningsprodukter, 5OH-
florasulam, DFP-ASTCA, DFP-TSA og TSA ved Silstrup og Estrup sluttede i marts 2022 efter to års monitering.
Fluopyram
Fluopyram blev i moniteringsperioden maj/juni 2021 - juni 2022 testet i tre forskellige afgrøder, raps på Får-
drup, vårbyg på Jyndevad, Silstrup og Lund samt vinterhvede på Silstrup, Fårdrup og Lund. I Silstrup blev både
fluopyram og nedbrydningsproduktet fluopyram-7-hydroxy detekteret i drænvand efter fluopyramudbring-
ningen i vårbyg i juni 2021. Kun fluopyram blev detekteret i en koncentration over 0,1 µg/L (0,21 µg/L) i en
drænprøve ca. en måned efter udbringningen. I grundvandet fra boringerne nedstrøms for marken blev flu-
opyram blot detekteret ved to prøvetagningsrunder (oktober 2021 og marts 2022), og i koncentrationer un-
der kravværdien. I Lund blev fluopyram detekteret to gange (december 2021 og februar 2022) efter fluopy-
ramudbringningen i vinterhvede i juni 2021. Begge detektioner var i drænvand og i koncentrationer under
0,1 µg/L.
Fluopyram blev ikke detekteret i grundvand eller drænvand/vand fra sugeceller ved Fårdrup og Jyndevad, og
fluopyram-7-hydroxy blev ligeledes hverken detekteret i grundvand eller drænvand/vand fra sugeceller ved
Fårdrup, Lund og Jyndevad. Moniteringsperioden efter fluopyramudbringningerne i juni 2022 på alle fire
marker er endnu for kort til en egentlig evaluering af testene og betragtes som foreløbige. Monitering af
fluopyram og fluopyram-7-hydroxy er igangværende.
Halauxifen-methyl
Halauxifen-methyl blev testet i maj 2019 i vårbyg i Estrup og vinterbyg og vinterraps i Lund. Nedbrydnings-
produktet, X-729, blev i den forbindelse inkluderet i moniteringen. X-729 blev ikke detekteret i dræn- eller
grundvand, hverken i perioden før halauxifen-methyludbringningerne (maj 2019) eller i moniteringsperioden
efter sprøjtningerne. Moniteringen sluttede i marts 2021 og det blev påvist, at X-729 ikke gav anledning til
grundvandsdetektioner over kravværdien i moniteringsperioden.
Det bemærkes, at tracerforsøget med bromid på Lund i 2017 muligvis kan være fejlbehæftet. Derfor er den
hydrauliske kontakt mellem boringsudtagene og grundvandet endnu ikke klarlagt. Således er det uklart om
fraværet af X-729-detektioner er en konsekvens af manglende hydraulisk kontakt. Dog blev X-729 ikke de-
tekteret i drænvand i moniteringsperioden, hvorfor det ikke forventes, at stoffet udvaskes til grundvandet.
Vandbalancen i Lund er i øjeblikket under evaluering, og et nyt bromidtracerforsøg blev iværksat i januar
2023.
10
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 527: Orientering om dansk sammendrag af årsrapport 2023 "Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand"
Picloram
Picloram blev testet i vinterraps på Lund i december 2019 og stoffet blev ikke detekteret i vand fra dræn og
i grundvand inden picloramudbringningen. Picloram blev efter udbringningen detekteret én gang i en dræn-
prøve ca. en måned efter udbringningen og én gang i grundvand fra opstrømsboringen M1 i maj 2021 (Tabel
1). Moniteringen af picloram sluttede i december 2021.
Da tracerforsøget med bromid på Lund i 2017 muligvis kan være fejlbehæftet, er den hydrauliske kontakt
mellem boringsudtagene og grundvandet endnu ikke klarlagt. Det vides derfor ikke, om den opstrøms belig-
gende moniteringsboring, M1, er i hydraulisk kontakt med vand, der strømmer fra marken, eller ej. Dette
påvirker også fortolkningen af de nedstrøms liggende moniteringsboringer, hvor fraværet af picloramdetek-
tioner kan være en konsekvens af manglende hydraulisk kontakt i boringerne. Resultaterne tolkes som fore-
løbige, og picloram er indstillet til fornyet testning på andre marker, når det er muligt ift. sædskiftet. Vand-
balancen i Lund er i øjeblikket under evaluering, og et nyt bromidtracerforsøg blev iværksat i januar 2023.
Propaquizafop
Propaquizafop blev testet i vinterraps i Silstrup i perioden 2019-2021 og fire nedbrydningsprodukter, CGA
287422, CGA 290291, CGA 294972 og PPA, blev inkluderet i moniteringen. Ingen af disse blev detekteret i
vand fra dræn eller i grundvand, hverken før eller efter udbringning i perioden frem til december 2021, hvor
moniteringen sluttede. Det konkluderes, at de fire propaquizafop-nedbrydningsprodukter, CGA 287422, CGA
294972, CGA 290291 og PPA, ikke medførte detektioner i grundvandet i en toårig moniteringsperiode efter
propaquizafopanvendelsen på lermarken Silstrup.
Propyzamid
Propyzamid blev testet i vinterraps på tre marker. I Silstrup forløb testen fra oktober 2018 til februar 2021
og i Lund fra oktober 2019 til september 2021. På Fårdrup blev testen indledt i oktober 2020 og er igangvæ-
rende. Propyzamid blev detekteret i dræn i koncentrationer over 0,1 µg/L på alle tre marker. I Silstrup blev
propyzamid detekteret i en koncentration på 5,1 µg/L under den første drænvandshændelse fem dage efter
udbringningen. En lignende tendens blev observeret i Fårdrup, hvor propyzamid blev påvist i en koncentra-
tion på 7,0 µg/L ved den første drænvandshændelse, der fandt sted to måneder efter propyzamidudbring-
ningen. I Lund blev propyzamid også fundet i drænvand (0,13 µg/L) kort tid (tre dage) efter udbringning,
mens den højest detekterede koncentration på 0,41 µ/L blev detekteret ca. en måned senere. De to ned-
brydningsprodukter, RH-24644 og RH-24580, blev begge inkluderet i moniteringen i Lund. Kun RH-24644 blev
detekteret i drænvand, hvor det blev detekteret to gange. Begge gange umiddelbart efter propyzamidud-
bringningen, og i prøver hvor der også blev detekteret propyzamid. En af disse RH-24644 detektioner viste
en koncentration > 0,1 µg/L (Tabel 1).
Det konkluderes, at propyzamid udvaskede både til drænvand og grundvand efter udbringning på de tre ler-
marker, der indgik i testen, Silstrup, Fårdrup og Lund. Udvaskning af propyzamid blev generelt observeret
ved den første drænvandshændelse efter udbringning. Desuden fulgte detektionerne af propyzamid i grund-
vandet samme mønster som i drænvand på alle tre marker, dog var koncentrationerne i grundvandet lavere
end i drænvandet. Således blev der detekteret koncentrationer over 0,1 µg/L i drænvandet på alle markerne,
omend med relative hurtige fald i koncentrationsniveauet. Kravværdien blev overskredet i grundvandet i
Silstrup ca. tre måneder efter udbringningen, hvorefter detektionerne ophørte.
11
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 527: Orientering om dansk sammendrag af årsrapport 2023 "Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand"
Proquinazid
Proquinazid blev i 2019 testet i to forskellige afgrøder, vinterrug i Jyndevad og vårbyg i Fårdrup. To proqui-
nazid-nedbrydningsprodukter, IN-MM671 og IN-MM991, blev inkluderet i moniteringen. Ingen af nedbryd-
ningsprodukterne blev detekteret i vand fra sugeceller, drænvand, grundvand eller vandingsvand, hverken i
perioden før proquinazidudbringningerne (april/juni 2019) eller i moniteringsperioden fra april/juni 2019 til
marts 2021, hvor moniteringen sluttede på begge marker. Det konkluderes, at de to proquinazid-nedbryd-
ningsprodukter IN-MM671 og IN-MM991 ikke medførte detektioner i grundvandet i en toårig moniterings-
periode på sandmarken, Jyndevad og lermarken, Fårdrup.
Pyroxsulam
Pyroxsulam blev testet i vinterhvede på både Silstrup og Estrup fra april/maj 2020 til marts 2022. Ingen af de
fem inkluderede nedbrydningsprodukter, PSA, 6-Cl-7-OH-pyroxsulam, 5-OH-pyroxsulam, 7-OH-pyroxsulam
og pyridinsulfonamid blev detekteret i grundvandet i hverken Silstrup eller Estrup. Derimod blev 5-OH-py-
roxsulam, 7-OH-pyroxsulam og PSA detekteret i drænvand i Estrup, heraf kun PSA i koncentrationer over 0,1
µg/L (tabel 1). Disse PSA-fund var i to drænprøver ca. to måneder efter pyroxsulamudbringningen i maj 2020.
6-Cl-7-OH-pyroxsulam og pyridinsulfonamid blev ikke detekteret i drænvand fra nogle af markerne. Det kon-
kluderes, at moniteringen af 5-OH-pyroxsulam, 6-Cl-7-OH-pyroxsulam, 7-OH-pyroxsulam, PSA og pyridinsul-
fonamid ikke medførte detektioner i grundvandet og indikerede at nedbrydningsprodukterne 5-OH-pyroxsu-
lam, 7-OH-pyroxsulam og PSA blev omdannet (f.eks. yderligere nedbrudt eller sorberet), inden de nåede
grundvandet. Moniteringen af de fem nedbrydningsprodukter, PSA, 6-Cl-7-OH-pyroxsulam, 5-OH-pyroxsu-
lam, 7-OH-pyroxsulam og pyridinsulfonamid i Silstrup og Estrup sluttede i marts 2022 efter to års monitering.
Thifensulfuron-methyl
Thifensulfuron-methyl blev i perioden 2021-2022 testet i to forskellige afgrøder, vårbyg og flerårigt rajgræs i
Estrup, og tre nedbrydningsprodukter, IN-B5528, IN-JZ789 og IN-L9223, blev inkluderet i moniteringen. Ingen
af nedbrydningsprodukterne blev detekteret i vand fra dræn eller i grundvand, hverken i perioden før ud-
bringningerne af thifensulfuron-methyl (april-juni 2021) eller i perioden fra juni 2021 til 30. juni 2022. Det
konkluderes, at IN-B5528, IN-JZ789 og IN-L9223 ikke medførte detektioner i grundvand over kravværdien i
den nuværende moniteringsperiode, men moniteringen fortsætter og en endelig evaluering vil blive afrap-
porteret i næste VAP-rapport.
Thiophanat-methyl
Thiophanat-methyl blev i 2018 testet i vinterhvede i Jyndevad og Estrup og nedbrydningsproduktet carbenda-
zim blev inkluderet i moniteringen. Carbendazim blev detekteret i tre drænprøver i Estrup, alle i koncentra-
tioner under 0,1 µg/L. Nedbrydningsproduktet blev ikke detekteret i prøver fra sugeceller og vandingsvand i
Jyndevad, eller grundvand fra begge marker, hverken i perioden før thiophanat-methyl-applikationerne (maj
2018) eller i moniteringsperioden fra juni 2018 til oktober 2020, hvor moniteringen sluttede i både Jyndevad
og Estrup.
Tribenuron-methyl
Tribenuron-methyl blev i 2022 testet i to forskellige afgrøder, vårbyg i Jyndevad og Lund, og vinterhvede i
Silstrup og Fårdrup. Tre nedbrydningsprodukter, IN-B5528, IN-R9805 og M2 blev inkluderet i moniteringen.
Ingen af disse nedbrydningsprodukter blev detekteret i vand fra sugeceller og vandingsvand i Jyndevad,
drænvand eller grundvand, hverken i perioden før tribenuron-methyl-applikationen (april/maj 2022) eller i
moniteringsperioden fra april/maj 2022 til 30. juni 2022. Moniteringsperioden fra tribenuron-methyludbring-
ningen til afslutningen af afrapporteringsperioden den 30. juni 2022 er imidlertid for kort til at foretage en
12
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 527: Orientering om dansk sammendrag af årsrapport 2023 "Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand"
egentlig evaluering, hvorfor data tolkes som foreløbige. Monitering af de tre nedbrydningsprodukter, IN-
B5528, IN-R9805 og M2, fortsætter på alle fire marker, Jyndevad, Silstrup, Fårdrup og Lund og en endelig
evaluering vil blive afrapporteret i næste VAP-rapport.
13
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 527: Orientering om dansk sammendrag af årsrapport 2023 "Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand"
Hvad har vi lært af VAP gennem tiden?
VAP har gennem de seneste 23 år (1999 – 2022) moniteret for udvaskningen af 157 stoffer, hvoraf 54 er
pesticider (aktivstoffer) og 103 er udvalgte pesticidnedbrydningsprodukter. Testene har bl.a. resulteret i
og/eller påvist følgende:
flere pesticider og/eller udvalgte nedbrydningsprodukter påvises i grundvandet under de opsprækkede
lermarker end under de sandede marker.
udvaskning af pesticider og/eller nedbrydningsprodukter til dræn og sugeceller giver et forvarsel om,
hvorvidt stofferne potentielt vil udvaskes til grundvandet.
for nogle pesticider sker der langtidsudvaskning af nedbrydningsprodukter på sandjord med kartoffel-
dyrkning.
kraftigt sorberende pesticider kan udvaskes ved partikeltransport igennem de opsprækkede lermarker.
bejdsemidler kan muligvis være kilde til udvaskning, og information om bejdset såsæd er derfor inklu-
deret i moniteringen siden 2017.
Resultaterne anvendes ikke blot i den danske regulering af pesticider, men også i visse tilfælde i den euro-
pæiske regulering.
14
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 527: Orientering om dansk sammendrag af årsrapport 2023 "Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand"
2742102_0016.png
Referencer
Albers
et al.
(2022). Albers, C.N., Bollmann, U.E., Badawi, N. and Johnsen, A.R. (2022): Leaching of 1,2,4-
triazole from commercial barley seeds coated with tebuconazole and prothioconazole. Chemosphere 286
(2022) 131819.
Badawi, N., S. Karan, E.B. Haarder, A.E. Rosenbom, L. Gudmundsson, C.H. Hansen, C.B. Nielsen, F. Plauborg,
K. Kørup & P. Olsen (2022). The Danish Pesticide Leaching Assessment Programme - Monitoring results
1999–June 2020. Tilgængelig online: www.vap.dk.
Badawi, N., S. Karan, E.B. Haarder, U.E. Bollmann, C.N. Albers & K. Kørup (2023). Ekstraordinær afrapporte-
ring af cyazofamid-test på VAP-marken i Jyndevad inklusiv understøttende laboratorieforsøg. Tilgængelig
online på www.vap.dk.
Finansministeriet. 2014. Finanslov for finansåret 2015, Lovtidende B (LTB nr. 2 af 23/12/2014).
Haarder, E.B., Olsen, P., Jakobsen, P.R., Albers, C.N., Iversen, B.V., Greve, M.H., Plauborg, F., Kørup, K., Skov,
M., Gudmundsson, L., Rosenbom, A.E. 2021. The Danish Pesticide Leaching Assessment Programme: Site
characterization and Monitoring Design for the Lund Test Field. Geological Survey of Denmark and Green-
land, Copenhagen. Tilgængelig online: www.vap.dk.
Miljø- og Fødevareministeriet. 2017. Pesticidstrategi 2017-2021. Tilgængelig online: https://mst.dk/me-
dia/141516/pesticidstrategi2017-2021.pdf)
Miljøministeriet. 2022. Politisk aftale om sprøjtemiddelstrategi 2022-2026. Tilgængelig online:
https://mim.dk/media/227922/politisk-aftale-om-sproejtemiddelstrategi-2022-2026.pdf
Miljøstyrelsen, 1992. Danmarks fremtidige vandforsyning. Betænkning fra Miljøstyrelsen, nr. 1 1992. ISBN
87-503-9581-5.
Vangkilde-Pedersen, T., S. Mielby, P.R. Jakobsen, B. Hansen, C.H. Iversen, A. M. Nielsen. 2011. Kortlægning
af kalkmagasiner. Geo-vejledning 8. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland,
GEUS.
15