MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 523: EU-note om regulering af nye GMO-planteforædlingsteknikker

Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 523
Offentligt

EU-note

Til orientering af medlemmerne af Europaudvalget og Miljø- og Fødevareud-

valget

Regulering af nye GMO-planteforædlingsteknikker

Sammenfatning

Europa-Kommissionen præsenterede den 5. juli 2023 et nyt forslag om

regulering af planter fremstillet ved hjælp af såkaldt nye genomteknikker

(NGT), som

skal supplere EU’s gældende

lovgivning om dyrkning af gen-

modificerede planter.

Kommissionen foreslår med det nye forslag, at planter fremstillet ved

hjælp af såkaldt målrettet mutagenese og cisgenese skal være undtaget

fra den gældende europæiske GMO-lovgivning og dermed ikke være om-

fattet af dennes krav om risikovurdering, mærkning og sporbarhed forud

for markedsføring. Der er her tale om NGT-planter, som kunne være op-

stået naturligt eller udviklet gennem traditionel forædling.

Derimod vil NGT-planter fortsat skulle godkendes efter GMO-lovgivnin-

gen, hvis der i planterne indsættes genetisk materiale fra en ikkekryds-

ningskompatibel art. For sådanne NGT-planter vil der derfor fortsat skulle

foretages risikovurdering (i en tilpasset form), ligesom de vil skulle over-

holde sporbarheds- og mærkningskravene, før de kan markedsføres.

23. august 2023

Det Internationale

Sekretariat

Morten Knudsen.

EU-konsulent

GMO-forslag deler vandene i EU

EU-Kommissionens længe ventede udspil til fælles regler for reguleringen af

nye genomteknikker blev præsenteret af Kommissionens næstformand,

Frans Timmermans, den 5. juli 2023

. Forslaget vil ifølge Timmermans kunne

sikre EU’s landmænd bedre adgang til nye og mere robuste plantesorter,

som er mere modstandsdygtige over for klimaændringer og skadegørere,

kræver mindre gødning og pesticider samt giver større udbytte.

Forslag til forordning om planter fremstillet ved hjælp af visse genomteknikker og fødevarer og

dyrefoder fremstillet på baggrund heraf

–

KOM (2023) 0411 af 5. juli 2023.

Side 1 | 7

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 523: EU-note om regulering af nye GMO-planteforædlingsteknikker

Forslaget har været undervejs i nogle år og deler stadig vandene. Hvor den

europæiske industri byder reformen velkommen, fordi den mener, at de

gældende regler er både for langsommelige og omkostningstunge, advarer

en lang række europæiske ngo’er

mod

udspillet. Ngo’erne betegner det som

»vidtgående deregulering af nye genomteknikker

på bekostning af natur og

klima samt landmands- og forbrugerrettigheder«

Ifølge Kommissionen er det fremlagte forslag dog resultatet af en omfattende

og grundig høringsproces og bygger på videnskabelig rådgivning. Bl.a. har

Kommissionen benyttet sig af videnskabelig rådgivning fra Den Europæiske

Fødevaresikkerhedsmyndighed (EFSA)

. Samtidig er der ifølge Frans

Timmermans fastsat grundige procedurer i det nye regelsæt, som skal sikre

et højt sundheds- og miljøbeskyttelsesniveau. NGT-planter vil blive underlagt

et myndighedstilsyn skræddersyet til deres risikoprofil, så det sikres, at alle

NGT-planter

på EU’s

marked vil være lige så sikre som konventionelt avlede

sorter.

Baggrund

Drøftelserne om en revision af

EU’s GMO-lovgivning

har været undervejs

længe. De tog dog for alvor fart i juli 2018 efter EU-Domstolens afgørelse i en

fransk sag (C-528/16) om reguleringen af såkaldte mutageneseteknikker

EU-Domstolen fastslog her, at produkter udviklet ved hjælp af disse nye

Kommissionen definerer »nye genomteknikker« som teknikker, der er i stand til at ændre en

organismes genetiske materiale, og som er opstået eller udviklet siden 2001, hvor den gæl-

dende EU-lovgivning blev vedtaget.

Mere end

300 europæiske NGO’er rettede den 16.

maj 2023 henvendelse til Kommissionens

næstformand, Frans Timmermans,

i et brev,

hvor de bad ham om at intervenere og forhindre

den planlagte revision af GMO-lovgivningen i EU.

NGO’erne

vurderer, at enhver deregulering af

reglerne for NGT-planter vil udgøre en trussel mod jord til bord-strategiens mål om at reducere

pesticidforbruget i EU med 50 pct. i 2030. Mere end 20 års erfaring fra Nord- og Sydamerika

med kommerciel dyrkning af GMO viser ifølge NGO’erne en dramatisk stigning i

pesticidforbruget med negative konsekvenser for menneskers sundhed og miljøet

EFSA har vedtaget en

række udtalelser om nye genomteknikker.

EFSA konkluderer bl.a., at

der ikke er nogen nye farer, der specifikt er forbundet med målrettet mutagenese og cisgenese

i planter. EFSA bemærker, at nogle planter, der produceres med disse teknikker, kan undergå

små ændringer, som også kan forekomme i naturen eller gennem konventionel forædling. An-

dre kan have mange og omfattende ændringer, der svarer til dem, der forekommer i planter,

der er produceret ved hjælp af etablerede teknikker til genetisk modifikation.

EU’s gældende GMO-lovgivning

er fastsat i direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsæt-

ning af genetisk modificerede organismer og forordning 1829/2003 om genetisk modificerede

fødevarer og foderstoffer.

En fransk landbrugsorganisation sagsøgte i 2016 den franske stat ved en fransk domstol for

Frankrigs implementering af udsætningsdirektivet 2001/18/EF. Den franske domstol bad i den

forbindelse EU-Domstolen om at besvare en række præjudicielle spørgsmål om fortolkningen

af direktivets bestemmelser om mutageneseteknikker.

Side 2 | 7

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 523: EU-note om regulering af nye GMO-planteforædlingsteknikker

genteknologier skal godkendes til udsætning i miljøet i henhold til det

såkaldte udsætningsdirektivs godkendelsesprocedure, dvs. med fuld miljø-

og sundhedsrisikovurdering forud for markedsføring af sorterne

Rådet bad på baggrund af dommen Kommissionen om at udarbejde en

nærmere undersøgelse af de nye genomteknikkers status i EU-retten og om

nødvendigt at fremlægge et forslag til reform af reglerne ledsaget af en

konsekvensanalyse

I april 2021 konkluderede Kommissionen

i et større studie,

at der var stærke

indikationer på, at den eksisterende GMO-lovgivning ikke var egnet til at

regulere NGT-planter fremstillet på baggrund af målrettet mutagenese og

cisgenese. Ifølge Kommissionen kunne man samtidig ved hjælp af disse nye

genomteknikker opnå de samme resultater som gennem konventionel

forædling og naturlig udvælgelse, men bare langt hurtigere og med større

nøjagtighed og effektivitet end med traditionelle forædlingsteknikker.

Kommissionens konklusion var med andre ord klar: Der er brug for ny EU-

regulering på området.

Hvad er der i forslaget?

Overordnet har Kommissionens nye forslag til EU-lovgivning til formål at

fremme udviklingen og markedsføringen af planteprodukter, som kan bidrage

til innovation og målene om bæredygtighed i EU’s Green Deal, jord til bord-

strategi og biodiversitetsstrategien

samt sikre et effektivt og velfungerende

indre marked for NGT-planter og fødevarer og foderprodukter fremstillet på

baggrund af disse.

Forslaget skal samtidig fastholde et højt niveau for beskyttelsen af

menneskers og dyrs sundhed og miljøet i overensstemmelse med

forsigtighedsprincippet.

Kommissionens nye GMO-udspil består af et forslag til forordning om

reguleringen af nye genomteknikker, som skal supplere

EU’s

gældende

GMO-lovgivning. Kommissionen lægger med forslaget bl.a. op til, at lempe

Direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning af genetisk modificerede organismer.

Rådets afgørelse 2019/1904 af 8. november 2019.

Bl.a. skal udspillet ifølge Kommissionen være med til at nå reduktionsmålene for forbruget af

pesticider i de omtalte strategier og Kommissionens forslag til EU-lovgivning om bæredygtig an-

vendelse af pesticider. Kommissionen lægger i dette forslag bl.a. op til, at de europæiske land-

mænd samlet set skal halvere deres forbrug af pesticider inden 2030 med henblik på at bidrage

til at standse tabet af biodiversitet, beskytte folkesundheden og opbygge mere bæredygtige fø-

devaresystemer

Side 3 | 7

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 523: EU-note om regulering af nye GMO-planteforædlingsteknikker

godkendelsesprocedurerne for NGT-planter og fastholde det eksisterende

forbud mod brugen af GMO i økologiske produktion for NGT-planter.

Nye godkendelsesprocedurer

Kommissionen lægger med sit forslag op til, at EU skal behandle

godkendelsen af NGT-planter og produkter efter to forskellige procedurer

tilpasset deres respektive risikoprofil.

På den ene side foreslår Kommissionen at undtage planter

fra EU’s

gældende GMO-lovgivning, hvis de er produceret ved hjælp af målrettet

mutagenese og cisgenese (»kategori 1 NGT-planter«)

og fødevarer og

dyrefoder fremstillet på baggrund af disse teknikker. Kategori 1 NGT-planter

omfatter planter og planteprodukter, som også kunne være opstået naturligt

eller udviklet gennem traditionel forædling. Disse produkter skal derfor kunne

anmeldes efter de samme regler som gælder for konventionelle planter og vil

dermed ikke være omfattet af

kravene i EU’s GMO-lovgivning

risikovurdering, mærkning, sporbarhed, forud for markedsføring.

Kommissionen foreslår, at der fastsættes en særlig ækvivalensprocedure,

som EU-landenes kompetente myndigheder

kan benytte til at fastslå NGT-

planters lighed med konventionelle planter

. Hvis kravene opfyldes efter

denne procedure, godkendes planten som kategori 1 NGT-plante og kan

herefter handles frit i hele EU.

På den anden side vil planter fremstillet ved hjælp af nye genomteknikker

(»kategori 2 NGT-planter«), hvor der indsættes genetisk materiale fra en

ikkekrydsningskompatibel art (transgenese

) ikke være omfattet af

undtagelsen fra den eksisterende GMO-lovgivning, men skal med få

tilpasninger fortsat godkendes efter denne. Producenterne vil f.eks. fortsat

være forpligtet til at foretage en risikovurdering, ligesom de vil skulle

»Målrettet

mutagenese« frembringer mutationer i plantens arvemasse, men teknikken

bidrager kun til ændringer, som også ville kunne opstå naturligt, og som ikke indfører nye,

fremmede gener i planten. Ved »cisgenese« overføres generne til modtagerplanten ved hjælp af

de samme teknikker som ved gensplejsning, men de nye gener kommer kun fra planter, som

naturligt kan krydse sig med modtagerplanten, dvs. planter inden for samme art eller meget nært

beslægtede arter. Mere information kan findes hos

Miljø- og Fødevareministeriet.

Alternativt kan det være EFSA, hvis der f.eks. er tale om importerede produkter.

Forslagets anneks 1 indeholder en række ækvivalenskriterier, som myndighederne kan an-

vende til at foretage denne ækvivalensvurdering. NGT-planter, som opfylder disse kriterier vil

kunne behandles som konventionelle planter og dermed undtages fra kravene i GMO-lovgivnin-

gen. De øvrige EU-lande og Kommissionen har dog 30 dage til at komme med indsigelser eller

bemærkninger.

»Transgenese« er kendetegnet ved, at produkterne er frembragt ved at introducere DNA fra

organismer, som planten ikke udveksler gener med naturligt. Kategori 2 NGT-planter er med

andre ord planter og planteprodukter, som ikke kunne være opstået naturligt og ikke kunne

være frembragt gennem traditionel forædling.

Side 4 | 7

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 523: EU-note om regulering af nye GMO-planteforædlingsteknikker

overholde sporbarheds- og mærkningskravene i den gældende GMO-

regulering, før de kan markedsføres. Dog lægger Kommissionen op til en vis

tilpasning af kravet om risikovurdering, som skal afspejle planternes

risikoprofil. Derudover foreslår Kommissionen at afskaffe EU-landenes

nuværende mulighed for at begrænse eller forbyde dyrkning af GMO-planter

på deres område for kategori 2 NGT-planter

Økologiske produkter

Kommissionen foreslår, at det eksisterende GMO-forbud i

Er der allerede NGT-produkter på markedet?

Ifølge Kommissionen er der allerede uden for EU godkendt NGT-planter.

På Filippinerne har man godkendt en banan, som ikke bliver brun, ligesom

man i USA har godkendt en sareptasennep, som er mindre bitter. Men der

er ifølge Kommissionen også ved at blive udviklet en lang række berigede

afgrøder, f.eks. hvede med lavt glutenindhold og majs, som er resistent

over for virus.

økologiforordningen

fortsat skal omfatte planter fremstillet ved hjælp af de

nye genomteknikker

. Det gælder både kategori 1 NGT-planter og kategori 2

NGT-planter, også selv om kategori 1 NGT-planter er sammenlignelige med

naturligt forekommende eller konventionelle planter.

Forslaget om at forbyde NGT i økologisk produktion skyldes ifølge

Kommissionen, at et flertal af de økologiske producenter på europæisk

niveau har udtrykt bekymring over dette i forbindelse med udarbejdelsen af

Kommissionens konsekvensanalyse af forslaget

Forbuddet mod NGT-planter i økologisk produktion nødvendiggør, at de

økologiske landbrugere kan identificere NGT-planter for at kunne undgå dem.

Kommissionen foreslår derfor, at det bliver gjort obligatorisk at registrere

kategori 1 NGT-planter i en offentlig tilgængelig database, ligesom der skal

ske en mærkning af frø og formeringsmateriale, og at disses status som NGT

skal fremgå af både de nationale og de fælles sortslister.

Den

geografiske dyrkningsundtagelse i

EU’s

direktiv 2015/412 muliggør, at medlemsstaterne

selv kan vedtage foranstaltninger, som begrænser eller forbyder dyrkning af GMO-planter, hvis

de vel at mærke kan begrunde dette i tungtvejende grunde såsom: a) miljøpolitiske mål, b) fysisk

planlægning, c) arealanvendelse, d) socioøkonomiske virkninger, e) undgåelse af GMO-fore-

komst i andre produkter, jf. artikel 26a, f) landbrugspolitiske mål eller g) offentlig orden.

Forordning 2018/848 art. 5f litra iii.

Art. 25 i forslaget.

Kom(2023)0411, s. 11.

Side 5 | 7

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 523: EU-note om regulering af nye GMO-planteforædlingsteknikker

Endelig pålægges EU-landene at vedtage nationale sameksistensregler for

NGT-planter og planter fremstillet konventionelt, så de forskellige

dyrkningsformer kan eksistere side om side. Det kan f.eks. være krav om, at

der skal være en vis afstand mellem markerne.

Hvad skal der ske nu?

Forslaget skal vedtages af både Rådet og Europa-Parlamentet

efter EU’s al-

mindelige lovgivningsprocedure

. De to EU-institutioner skal dog snart have

gang i forhandlingerne om forslaget, hvis de skal nå at vedtage det før euro-

paparlamentsvalgene i juni 2024.

Rådet for landbrug og fiskeri havde en første drøftelse af forslaget allerede

den 25. juli 2023. Ifølge nyhedsbrevet Agence Europe

tegnede der sig her

et flertal af EU-lande bag indholdet af Kommissionens nye forslag til GMO-

regler. Ifølge Agence Europe støttede Finland, Danmark, Irland, Sverige, Hol-

land og Malta forslagets målsætninger, mens lande som Østrig, Ungarn, Po-

len, Kroatien og Litauen var mere skeptiske og bad om, at man fastholdt mu-

ligheden for nationalt at forbyde eller begrænse NGT-planter.

Det spanske rådsformandskab planlægger at nå til enighed mellem EU-lan-

dene om en fælles holdning (generel indstilling) på et rådsmøde for landbrug

og fiskeri den 11.-12. december forud forhandlingerne med Europa-Parla-

mentet. Forslaget er også sat på dagsordenen på et åbent rådsmøde den

23.-24 oktober med henblik på en offentlig drøftelse

Europa-Parlamentet har endnu ikke udpeget en ordfører for forslaget. Hoved-

udvalget i sagen bliver Parlamentets Udvalg om Miljø, Folkesundhed og Fø-

devaresikkerhed (ENVI). Kommissionen præsenterede dog sit forslag i Eu-

ropa-Parlamentets Landbrugsudvalg allerede den 6. juli. Her tegnede der sig,

ifølge Agence Europe, et flertal for forslaget blandt udvalgets medlemmer.

Ifølge nyhedsmediet blev forslaget dog samtidig stærkt kritiseret af Parlamen-

tets grønne gruppe (Green/EFA) og en række medlemmer fra de europæiske

socialdemokrater (S&D-gruppen).

Folketingets behandling

Europaudvalget blev orienteret skriftligt om forslaget af ministeren for fødeva-

rer, landbrug og fiskeri i et

samlenotat fra den 13. juli

forud for rådsmødet for

landbrug og fiskeri den 25. juli 2023. Regeringen gav i den forbindelse udtryk

Forslaget har hjemmel i TEUF art. 43 (landbrug), 114 (1) (indre marked) og art. 168 (4) (b))

(sundhed) og vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF art. 294.

Agence Europe den 26. juli 2023.

Draft agendas for Council meetings during the second semester of 2023 (Spanish Presidency)

Side 6 | 7

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 523: EU-note om regulering af nye GMO-planteforædlingsteknikker

for, at den støtter Kommissionens forslag om regulering af nye genomteknik-

ker i forhold til planter. Regeringen støtter desuden, at Kommissionen snarest

bør tage lignende initiativer med hensyn til mikroorganismer.

Fristen er endnu ukendt for Folketingets behandling af forslagets overhol-

delse af nærhedsprincippet, idet forslaget stadig ikke foreligger i en dansk

sprogversion. Men fra forslaget foreligger i alle sprogversioner, vil der ifølge

EU-traktaten være 8 uger til at behandle sagen og vedtage en eventuel be-

grundet

udtalelse til EU’s institutioner,

hvis der skulle vise sig problemer med

overholdelsen af nærhedsprincippet. Hvis Folketinget ønsker at udtale sig til

EU’s institutioner om forslagets indhold er dette også muligt. Der er her ingen

traktatfæstet frist for, hvornår dette skal ske.

Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-

lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter

Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-

der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at

yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-

ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.

Side 7 | 7