Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 515
Offentligt
2737783_0001.png
Sdr. Ydby, København, Havnsø, Odder, Frederiksberg, Hjortshøj, Gørlev, Nehmten
9.8. 2023
Til
Energistyrelsen
[email protected]
Høringssvar sagsnr 2022-5526
Høringssvar til Offentlig høring af forslag til miljørapport for den strategiske
miljøvurdering af bekendtgørelse om geologisk lagring af CO2 på under 100 kt
med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og
processer på land og kystnært
fra
Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi ved Jane Kruse
NOAH Friends of the Earth Denmark ved Palle Bendsen
Miljøforeningen Ren Nekselø Bugt ved Henrik Harboe
Miljøforeningen Havnsø-Føllenslev ved Rikke Volf
Levende Hav ved Kurt Svennevig Christensen
Klimabevægelsen ved Thomas Meinert Larsen
Det Fælles Bedste ved Niels Aagaard
Danmarks Naturfredningsforening Kalundborg ved Susanne Ladefoged
Bürgerinitiative gegen CO2-Endlager e.V. ved Heike Kruse
1
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 515: Kopi af høringssvar fra NOAH Friends of the Earth Denmark m.fl. til to miljørapporter om CO2-lagring
INDHOLD
SAMMENFATNING .............................................................................................................................. 2
INDLEDNING ....................................................................................................................................... 4
Gældende miljøpolitik ........................................................................................................................... 8
Høringen ............................................................................................................................................... 9
Læsning af IPCC ................................................................................................................................ 10
Henvisning til hidtidige resultater med CCS ....................................................................................... 12
Klimaloven .......................................................................................................................................... 14
Alternativer / 0-alternativer ................................................................................................................. 15
BEMÆRKNINGER TIL ENKELTE AFSNIT ........................................................................................ 17
Om Politikker og aftaler om geologisk lagring .................................................................................... 18
Om Geologisk potentiale og udpegning af områder til geologisk lagring ........................................... 19
Om Miljørapporten af planen .............................................................................................................. 20
Om risiko for udsivning fra lagring af CO2 i undergrunden ................................................................ 20
Transportbelastning ............................................................................................................................ 22
BOKS.................................................................................................................................................. 23
NB
I det følgende er 'BEKENDTGØRELSEN' brugt som henvisning til nærværende miljørapport,
mens 'PLANEN' er brugt som henvisning til den parallelle (og næsten identiske)
Forslag til
miljørapport for strategisk miljøvurdering af plan for områder på land og kystnært med
henblik på geologisk lagring af CO2
Vi bruger fortrinsvis den almindelige terminologi om CO2-lagring og -lagre, men gør
opmærksom på, at det ville være mere korrekt at tale om deponering og deponier.
SAMMENFATNING
Aarhus-konventionen er ikke respekteret: De politiske aftaler blev indgået uden en forudgående
offentlig debat, om det var en rigtig vej at gå med CO2-fangst og -lagring.
Der er ingen fortrydelsesret. Et kæmpe CO2-deponi kan ikke sammenlignes med vindmøller
eller en solcellepark, som kan pilles ned, når de er udtjente.
Hvad med risikoen? Risikoen for landhævning, sprækker og jordskælv nedtones i rapporten.
Overordnet forekommer det unødvendigt risikabelt at iværksætte en eksperimentel teknologi
af den aktuelle dimension på landbaserede lokationer, hvor der bor mennesker og husdyr og
findes bygninger og veje og anden infrastruktur lige ovenpå de udpegede områder. Risikoen for
udsivning bagatelliseres.
Det går ikke altid som præsten prædiker: Historien om de norske Snöhvit og Sleipner felter,
hvor man har deponeret CO2 i årtier, har budt på mange uforudsete hændelser.
2
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 515: Kopi af høringssvar fra NOAH Friends of the Earth Denmark m.fl. til to miljørapporter om CO2-lagring
... at tale sandt: Det er ikke korrekt, når Energistyrelsen hævder, at IPCC inkluderer CCS i
definitionen af CDR (Carbon Dioxide Removal), og at IPCC inkluderer CCS i alle 1,5
o
C-scenarier.
Energistyrelsen misbruger derved IPCC's autoritet.
Konen med æggene: Trods årtiers forskning og forsøg, meget store offentlige og private
investeringer og meget politisk velvilje er CCS i det store og hele ikke kommet ud over pilot- og
demonstrationsstadiet. Der er ingen affaldsforbrændingsanlæg og kun en eneste
kraftværksblok med CCS. Dette står i stor kontrast til, hvad der fremgår af BEKENDTGØRELSEN
og PLANEN, hvor der gives indtryk af, at CCS-teknologierne nærmest er en hyldevare.
Hockeystaven vender forkert: Hvis klimaloven havde indbygget et drivhusgasbudget og ikke kun
et mål om 70 procents reduktion, kunne man ikke slippe af sted med at formulere en politik
som en hockeystav, hvor udledningerne kun reduceres langsomt frem til et par år før 2030 og
så med bidrag fra succesfuld CO2-fangst og -lagring nå det vedtagne mål på 70 procents
reduktion.
Hvis CO2-fangst ikke lykkes i den målestok, som forudsættes i PLANEN, vil klimalovens 2030-
mål ikke blive indfriet.
Det beskrevne 0-alternativ er ikke et reelt nul-alternativ.
De miljøproblemer, som vurderes, bagatelliseres konsekvent.
Risikoen for Natura 2000 områder består for os at se, pga. en innovativ “differentieret
udpegning”.
'Udviklingssporet' med deponering af CO2 i undergrunden i kombination med fangstanlæg og
transport via lastbiler eller rør-infrastruktur strider imod selve ånden i den danske
Miljøbeskyttelseslov.
Man sætter hesten foran vognen ved at behandle CO2-lagring ude af sammenhæng med CO2-
fangst. Og man undgår det samlede blik på CCS-teknologierne. Ved at binde så mange offentlige
penge i CO2-lagringen, binder man sig til at fortsætte med de ubæredygtige aktiviteter, der skal
levere CO2'en, f.eks. biomassefyrede kraftværker og affaldsforbrænding. Alle dele af CCS-
teknologikomplekset burde behandles samlet. Herved kunne bl.a. de store ekstra behov for
energi og vand blive tydelige.
CCS-sporet giver ikke mindst en undskyldning for at fortsætte business as usual i stedet for at
gå i gang med en gennemgribende omstilling af energiproduktion, transport, landbrug, byggeri
og vareproduktion, offentligt og privat (også virksomheders) forbrug.
3
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 515: Kopi af høringssvar fra NOAH Friends of the Earth Denmark m.fl. til to miljørapporter om CO2-lagring
INDLEDNING
De politiske aftaler blev indgået uden en forudgående offentlig debat, om det var en
rigtig vej at gå med CO
2
-fangst og -lagring.
Der er tale om en uprøvet teknologi. CO2-deponering under beboelse er ikke tidligere
prøvet i Danmark. Nedpumpet superkritisk CO2 vil søge op mod den naturlige
forsegling, og fordeles som en kæmpe ”omvendt sø” af CO2 under de udpegede
områder. Det gør det unødigt risikabelt for de mennesker, der skal bo oven på et
sådant lager af CO2.
Det er uacceptabelt, såfremt Klima-, Energi- og Forsyningsministeren med denne
miljøkonsekvensvurdering i hånden giver tilladelse til at sende undergrunden,
hvorpå store befolkningsgrupper i Danmark bor og lever, i udbud, og hvor vinderen
efterfølgende kan lave forretning med CO2-undergrundslagring, videresælge kvoter
og give forurenere aflad.
Trods flere høringsparters ønsker om at opgive, reducere i antal eller minimere
udstrækning af de udpegede områder, har Energistyrelsen valgt markant at udvide
områderne. Det indebærer, at arealudstrækningen, hvor der potentielt kan ske
anlægsarbejder, etableres pipelines, udføres boringer og etableres tekniske anlæg
til tryksætning og injektion m.m., for flere udpegningers vedkommende er forøget
adskillige gange. Energistyrelsen har valgt at følge en anbefaling fra Nordsøfondens
høringssvar om at udvide de udpegede områder med 5 km i alle retninger.
Begrundelsen er interessant, fordi den handler om usikkerheder i GEUS´ data, der
ligger til grund for udpegningen. Det er på ingen måde betryggende for
befolkningen, at det udpegede areal pludselig skal mangedobles af hensyn til
usikkerhedsfaktorer i den første udpegning. Med udvidelsen opnår vinderen af
udbuddet større handlefrihed i forhold til, hvorfra boringerne ind i lagringsområdet
kan etableres. Der nævnes intet om den usikkerhed, dette vil skabe for en nu langt
større befolkningsgruppe.
4
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 515: Kopi af høringssvar fra NOAH Friends of the Earth Denmark m.fl. til to miljørapporter om CO2-lagring
2737783_0005.png
Figur 1. Fra afgrænsningsnotat november 2022 - plan for udbud. Med de oprindelige
planområder.
Figur 2. Miljørapport - PLAN, maj 2023, med yderligere 5 km udvidelse af
planområderne.
5
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 515: Kopi af høringssvar fra NOAH Friends of the Earth Denmark m.fl. til to miljørapporter om CO2-lagring
2737783_0006.png
Foruden de stærkt udvidede planområder opfinder Energistyrelsen et nyt begreb
“differentieret udpegning” hvorved Natura 2000 områder udtages i overfladen,
mens udpegningen i dybden fastholdes. Vi mener ikke, dette er en lovlig
fremgangsmåde og skal i den forbindelse jf. Habitatdirektivet gøre opmærksom på,
at det skal kunne fastslås uden nogen rimelig tvivl, at en planlagt aktivitet IKKE vil
kunne påføre Natura 2000 området skade. Med muligheden for at bore ind i Natura
2000 området i dybden fra det nu udvidede planområde, vil der være risiko for
uheld og lækager, hvor forureninger fra dybden når op/ud i Natura 2000 området.
Den eneste holdbare løsning, der fjerner enhver rimelig tvivl vil være, at reducere
undergrundsudpegningerne arealmæssigt, således at disse ikke når ud under Natura
2000 områder.
Der er ingen fortrydelsesret. Et kæmpe CO2-deponi kan ikke sammenlignes med
vindmøller eller en solcellepark, som kan pilles ned, når de er udtjente. Meningen
med et CO2-deponi er, at det af hensyn til klimabelastningen skal forblive, hvor det
er i årtusinder. Med Havnsø som eksempel og efter nedpumpning af 10-20 millioner
ton CO2 årligt vil et CO2-deponi med tiden kunne strække sig fra Nekselø Bugt og
Havnsø i nord til Jyderup i syd, og fra Bregninge i vest til Svinninge i øst. Deponiet
med alle dets risici vil være der for altid og kan ikke bare fjernes.
Risikoen for landhævning, sprækker og jordskælv nedtones i rapporten. Der vil være
risiko for, at injektionen i undergrunden af store mængder CO2 kan medføre
landhævning og dermed potentielt beskadigelse af bygninger samt brud på den
forsegling i undergrunden, der skal forhindre CO2 i at undslippe lageret. Jordskælv
kan forekomme. Det skete f.eks. den 30. november 2022 i Alberta, Canada efter
nedpumpning af samlet 100 millioner tons spildevand til undergrunden. Her måltes
der en pludselig landhævning på 3,4 cm samt et jordskælv, der nåede 5,6 på
Richterskalaen. Man kunne mærke rystelserne 640 km væk. Efterfølgende blev der
målt flere mindre jordskælv.
1
Til sammenligning forventer Klyngesamarbejdet om CO2- transport og infrastruktur i
Hovedstadsområdet (C4 Carbon Capture Cluster Copenhagen) i deres
sammenfatning til afrapporteringen til Klima-, Energi, og Forsyningsministeren, at
der med import fra Sverige og østersølandene indregnet, vil kunne nedpumpes
mellem 10-20 Mt CO2 per år i Havnsøformationen. I samme afrapporterings
1
Ryan Schultz et al., Feb. 2023. Disposal From In Situ Bitumen Recovery Induced the ML 5.6 Peace
River Earthquake. Geophysical Research Letters, 10.1029/2023GL102940
6
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 515: Kopi af høringssvar fra NOAH Friends of the Earth Denmark m.fl. til to miljørapporter om CO2-lagring
2737783_0007.png
scenarie 3 opgøres den forventede nedpumpning til 5 Mt CO2 per år fra
Hovedstadsområdet inklusiv import fra Sverige
2
.
Et dansk CO2-lager vil derfor hurtigt nå nedpumpede mængder i samme
størrelsesorden som dem, der udløste jordskælvet i Canada.
De mange identificerede risikoelementer ved CO2-lagringsaktiviteterne og den
kontinuerte forøgelse af trykket og mængden af CO2 under lokalsamfundene og
folks ejendomme underspilles i rapporten med henvisning til den manglende eller
begrænsede viden, evt. henvisning til enten lagring af naturgas eller det norske
Sleipner felt. Henvisningen til manglende eller begrænset viden burde tværtimod
være et argument imod at arbejde med landbaserede lagringsaktiviteter.
Mennesker og natur påvirkes negativt. CO2 er tungere end luft og lægger sig derfor
som en kvælende sky i lavninger. I 1986 døde 1700 mennesker ved Lake Nyos i
Cameroun, da der skete et større CO2-udslip. Ved brud på lageret er det uklart om
og i givet fald, hvordan udslip af CO2 kan stoppes. Ved brud på tryksatte beholdere
eller pipelines med flydende, afkølet CO2 vil mennesker i nærheden risikere
forfrysninger eller kvælning. Udslip under beboelser er katastrofale. Sker udslippet i
de kystnære udpegninger vil CO2 påvirke havområdet og i Havnsø vil det påvirke
det beskyttede Natura-2000 område med forsuring og tungmetalmobilisering fra
sedimentet, men også via de tiltag med installationer, borerigge osv. der skal til for
at standse udslippet. Et CO2-deponi vil skabe utryghed og påvirke mange
mennesker negativt.
Overordnet forekommer det unødvendigt risikabelt at iværksætte en eksperimentel
teknologi af den aktuelle dimension på landbaserede lokationer, hvor der bor
mennesker og husdyr og findes bygninger og veje og anden infrastruktur lige
ovenpå de udpegede områder. De identificerede risici kan have voldsomme
konsekvenser, og der kan tilmed tænkes at være ikke-identificerede risici, som af
gode grunde kan have helt ukendte konsekvenser af yderligere katastrofal karakter.
Det er ikke korrekt, når Energistyrelsen hævder, at IPCC inkluderer CCS i definitionen
af CDR, og at IPCC inkluderer CCS i alle 1,5
o
C-scenarier. Energistyrelsen misbruger
derved IPCC's autoritet. Man får det indirekte til at lyde som om IPCC anbefaler de
foreslåede udpegninger og signalerer derved til befolkningen, at man i klimaets
2
Klyngesamarbejdet i hovedstaden om CO2- infrastruktur og – transport Tekniske og økonomiske analyser –
Konkretisering af scenarier. Rambøll Rev. 9 – 30. december 2022.
7
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 515: Kopi af høringssvar fra NOAH Friends of the Earth Denmark m.fl. til to miljørapporter om CO2-lagring
navn gør bedst ved at acceptere den foreslåede CO2-undergrundslagring. Reelle
alternativer behandles ikke.
Trods årtiers forskning og forsøg, meget store offentlige og private investeringer og
meget politisk velvilje er CCS i det store og hele ikke kommet ud over pilot- og
demonstrationsstadiet. Der er ingen affaldsforbrændingsanlæg og kun 1
kraftværksblok med CCS. Dette står i stor kontrast til, hvad der fremgår af
høringsudkastet, hvor der gives indtryk af, at CCS-teknologierne nærmest er en
hyldevare.
Hvis klimaloven havde indbygget et drivhusgasbudget og ikke kun et mål om 70
procents reduktion, ville det ikke være muligt at formulere en politik som en
hockeystav, hvor udledningerne kun reduceres langsomt frem til et par år før 2030
og så med bidrag fra CO
2
-fangst og -lagring nå det vedtagne mål på 70 procents
reduktion.
Hvis CO
2
-fangst ikke lykkes i den målestok, som forudsættes i PLANEN, vil klimalovens
2030-mål ikke blive indfriet.
De beskrevne 0-alternativer er ikke reelle nul-alternativer.
De miljøproblemer, som vurderes, bagatelliseres konsekvent.
Gældende miljøpolitik
Vi mener, at hele udviklingssporet med deponering af CO2 i undergrunden i
kombination med fangstanlæg og transport via lastbiler eller rør-infrastruktur
strider imod selve ånden i den danske Miljøbeskyttelseslov.
Det gælder f.eks. principper om:
- at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund samt
vibrations- og støjulemper - at begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre
ressourcer - at fremme anvendelse af renere teknologi - at fremme genanvendelse
og begrænse problemer i forbindelse med affaldsbortskaffelse Vi mener endvidere,
at BEKENDTGØRELSEN er i strid med en række af EU’s miljøpolitikker f.eks.
princippet om forebyggende indsats, princippet om at indgreb over for miljøskader
skal ske fortrinsvis ved kilden og princippet om, at forureneren betaler.
8
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 515: Kopi af høringssvar fra NOAH Friends of the Earth Denmark m.fl. til to miljørapporter om CO2-lagring
Det er en ikke-løsning at erstatte deponi af CO2 i atmosfæren og havene med deponi
i undergrunden. I stedet bør kræfterne bruges på at fjerne udledningen af CO2 ved
kilden.
Høringen
Den aktuelle høring sker udelukkende fordi miljøvurderingsloven kræver det.
Høringen sker beklageligvis ikke fordi politikere eller myndighederne har ønsket en
bred offentlig debat om det ønskelige i en udvikling med milliarddyre
skattefinansierede CO2-fangstenheder, lastbiler og pipelines med CO2 samt kæmpe
CO2-undergrundslagre under meget store arealer, hvor befolkningen bor og lever.
Flere miljøorganisationer efterlyste politisk initiativ til en sådan debat for flere år
siden, men den udeblev.
Efter klimavalget i 2019 ændredes betalingsvilligheden og lobbyister stod klar til at
sælge CCS som en besnærende mulighed. Klimarådet valgte desværre også at
understøtte CCS i udviklingssporet, og Folketingets partier ignorerede det monster,
man derved slap løs. Alle den fossile industris aktører træder nu frem på scenen i
klimaets/CCS-kompleksets tjeneste. Såfremt det mod forventning lykkes at få CCS-
infrastrukturen etableret, risikerer argumenterne for den fossilfri fremtid at miste
kraft selv om det er den eneste langtidsholdbare løsning. Vi ser også konkrete
eksempler på, hvad en kombination af CO2-kvotesystemet og CCS-direktivets regler
om kreditering ved deponering kan føre til. Microsofts afladskøb hos Ørsted i
forbindelse med det første udbud viser med al tydelighed, at CO2-lagringen hurtigt
bliver til afladskøb for en ikke-bæredygtig industri frem for et reelt bidrag til at gøre
Danmark CO2-neutral. Det samme udbud medfører dertil, at man fastholder
biomasseforbruget på Asnæsværket og Avedøreværket de næste 20 år.
Teksten i BEKENDTGØRELSEN indledes:
“Som led i implementeringen af politiske aftaler om geologisk lagring af CO2 har
Energistyrelsen udarbejdet …” (Vores fremhævelser her og siden).
De politiske aftaler blev som før nævnt indgået uden en forudgående offentlig debat,
OM det var en rigtig vej at gå med CO2-fangst og -lagring.
Aftalerne, der er indgået af meget brede politiske flertal, gør den efterfølgende
inddragelse af offentligheden til nærmest en skueproces, fordi det er et fait
accompli, at Danmark nu skal forfølge en udvikling med CO2-fangst og -lagring, jf.
BEKENDTGØRELSENs formulering side 5:
9
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 515: Kopi af høringssvar fra NOAH Friends of the Earth Denmark m.fl. til to miljørapporter om CO2-lagring
2737783_0010.png
"Miljørapportens vurderinger afspejler, at de udpegede områder overordnet set er
velegnede til at gennemføre pilot- og demonstrationsprojekter for geologisk lagring
af CO2 i Danmark."
Århus-konventionens artikel 6 siger ellers meget klart, at
“Den berørte offentlighed informeres tidligt i en beslutningsproces på miljøområdet,
på en passende, betimelig og effektiv måde, ved offentlig bekendtgørelse eller
individuelt, afhængig af sagens omstændigheder… ”
3
Den konkrete høringsproces over plan/udbud og bekendtgørelse var under al kritik.
Energistyrelsen afholdt borgermøder rundt i landet under den første høringsrunde
såvel som denne anden høringsrunde. Der var stort set ingen annoncering ud over
opslag på Energistyrelsens hjemmeside. Borgerne opdagede kun ved tilfældigheder,
at der var møder. Afviklingen var ligeledes under al kritik, idet mødeafviklingen med
tæt pakkede oplæg og opsplitning af forsamlingen i smågrupper havde karakter af
envejskommunikation, der hårdhændet afskar en fælles åben debat. Det var ikke
muligt at stille spørgsmål i plenum eller få en fælles debat om oplæggenes indhold.
Ved afslutningen var det hensigten, at der skulle samles op fra grupperne, men det
skete ikke, og mødets præmisser blev blot gentaget.
Læsning af IPCC
I miljørapportens kapitel 2.1. Politikker og aftaler om geologisk lagring, side 11 står:
“FN’s klimapanel (IPCC) har i flere publikationer understreget, at geologisk lagring af
CO
2
er nødvendig for at begrænse den globale opvarmning. Geologisk lagring af CO
2
indgår i alle klimapanelets mulige løsninger til at begrænse den globale opvarmning
til 1.5°C, og ifølge panelet er der brug for at lagre store mængder CO
2
for at bidrage
til at opnå de aftalte klimamål. Samtidig understreger forskerne i panelet, at det i
høj grad vil være op til de udviklede lande at lagre CO
2
.”
Det er ikke en korrekt læsning af den gengivelse af hovedpunkter i rapporten, som
der citeres i fodnoten. Her står:
“All pathways that limit global warming to 1.5°C with limited or no overshoot project
the use of carbon dioxide removal (CDR) on the order of 100–1000 GtCO2 over the
21st century.”
4
3
https://unece.org/DAM/env/pp/EU%20texts/conventionindanish.pdf
10
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 515: Kopi af høringssvar fra NOAH Friends of the Earth Denmark m.fl. til to miljørapporter om CO2-lagring
2737783_0011.png
IPCC inkluderer ikke CCS i definitionen af CDR, fordi CCS blot reducerer CO2-
mængden i forbrændingsrøg fra kraftværker m.m. BECCS regnes for CDR som følge af
biomassens CO2-optag via fotosyntesen, men det gør ikke mindst også den naturlige,
ikke-tekniske kulstoflagring i jorden via agerbrug/skovbrug/ændret arealanvendelse.
I Glossary to 1.5C report står om Carbon dioxide removal (CDR):
”Anthropogenic activities removing CO
2
from the atmosphere and durably storing it in
geological, terrestrial, or ocean reservoirs, or in products. It includes existing and
potential anthropogenic enhancement of biological or geochemical sinks and direct
air capture and storage, but excludes natural CO
2
uptake not directly caused by
human activities.”
5
- og om Negative emissions:
“Removal of greenhouse gases (GHGs) from the atmosphere by deliberate human
activities, i.e. in addition to the removal that would occur via natural carbon cycle
processes. For CO
2
, negative emissions can be achieved with direct capture of CO
2
from ambient air, bioenergy with carbon capture and sequestration (BECCS),
afforestation, reforestation, biochar, ocean alkalinization, among others.” ibid.
Desuden står der i Summary for Policy Makers (SR1.5):
“C2. 1.5°C-consistent pathways can have different levels of carbon dioxide removal
(CDR). Some limit global warming to 1.5°C without relying on bioenergy with carbon
capture and storage (BECCS). Behavioral change, demand-side measures and
emission reductions in the short term can limit the dependence on CDR (high
confidence). {2.3,2.5,4.3}”
Af figur SPM 3B (SR1.5) fremgår, at den første gruppe af såkaldte Illustrative Model
Pathways, P1, omfatter
“A scenario in which social, business and technological innovations result in lower
energy demand up to 2050 while living standards rise, especially in the global South.
A downsized energy system enables rapid decarbonization of energy supply.
4
warming of 1.5°C https://www.ipcc.ch/site/assets/uploads/sites/2/2019/06/SR15_Headline-statements.pdf
5
Headline Statements from the Summary for Policymakers* in IPCC Special Report on the impacts of global
https://www.ipcc.ch/sr15/chapter/glossary/
11
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 515: Kopi af høringssvar fra NOAH Friends of the Earth Denmark m.fl. til to miljørapporter om CO2-lagring
2737783_0012.png
Afforestation is the only CDR option considered; neither fossil fuels with CCS nor
BECCS are used.”
6
Med andre ord: BEKENDTGØRELSEN fejllæser SR1.5 på to måder:
1) Energistyrelsen/BEKENDTGØRELSEN regner CCS for CDR, hvilket det udtrykkeligt
ikke er, da CDR kun omfatter kendte, biologiske metoder til at trække CO
2
ud af
atmosfæren (ikke at forveksle med CCS der blot reducerer CO2 i røggas) og
ukendte/spekulative teknologier såsom DACCS eller BECCS.
2) Energistyrelsen/BEKENDTGØRELSEN hævder, at IPCC inkluderer CCS i alle 1,5
o
C -
scenarier. Energistyrelsen misbruger derved IPCC's autoritet. Man får det til at
lyde, som om IPCC anbefaler de foreslåede udpegninger og signalerer derved til
befolkningen, at man i klimaets navn gør bedst i at acceptere den foreslåede CO2-
undergrundslagring. Reelle alternativer behandles ikke som foreskrevet i
miljøvurderingsloven.
BEKENDTGØRELSEN - og det bagvedliggende politiske opdrag - udelukker den
mulighed, som er nævnt i forbindelse med figur SPM 3B: At sociale,
virksomhedsmæssige og teknologiske fornyelser kan resultere i lavere efterspørgsel
efter energi samtidig med at levestandarden kan stige i det globale Syd. Det sidste
ville være med til at indfri de industrialiserede landes forpligtelser i
Klimakonventionens præambel om “common but differentiated responsibilities and
respective capabilities”.
At det er nødvendigt at satse på reduktion i efterspørgslen bliver sagt med andre ord
- og skarpere af andre - f.eks. Kevin Anderson fra Manchester University
7
, der
samtidig peger på IPCC’s indbyggede konservatisme, når det gælder
afbødningsscenarier, der i sagens natur er politiske, uanset hvor informerede af
videnskaben de måtte være.
Henvisning til hidtidige resultater med CCS
BEKENDTGØRELSEN og de politiske aftaler, som den tager afsæt i, har som
udgangspunkt en tiltro til at:
6
7
https://www.ipcc.ch/sr15/chapter/spm/
https://theconversation.com/ipccs-conservative-nature-masks-true-scale-of-action-needed-to-avert-
catastrophic-climate-change-20228
12
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 515: Kopi af høringssvar fra NOAH Friends of the Earth Denmark m.fl. til to miljørapporter om CO2-lagring
2737783_0013.png
”Kulstoffangst og lagring (Carbon Capture & Storage: CCS) er en velkendt teknologi,
hvor CO
2
fanges fra røggasser eller luften, transporteres til og efterfølgende lagres i
velegnede geologiske strukturer 1-2 km nede i undergrunden.”
8
Trods årtiers forskning og forsøg, meget store offentlige og private investeringer, og
meget politisk velvilje er tilfældet bemærkelsesværdigt nok, at CCS i det store og
hele ikke er kommet ud over pilot- og demonstrationsstadiet.
Global CCS Institute
9
, der fører statistik for branchen,
10
underdriver ikke i sin
kommunikation, når de ‘praler med’, at CCS er en velkendt teknologi, der gennem
50 år har hjulpet med at dekarbonisere CO
2
-intensive sektorer ved i alt at lagre over
200 MtCO2. Det svarer til de samlede udledninger fra Congo eller syv procent af
Danmarks udledninger eller 0,015 procent af de globale udledninger i de 50 år fra
1970 til 2020.
Der er fortsat kun en kulfyret kraftværksblok i verden, der fungerer med et storskala
CO
2
-fangstanlæg. Anlægget er ude af drift meget af tiden – i 2021 f.eks. i seks
måneder. Der er kun økonomi i anlægget for det private energiselskab, Sask Energy,
pga. Statstilskud og fordi man sælger den indfangne CO
2
til Enhanced Oil Recovery
(EOR) i selskaber, der udvinder den mest miljøskadelige form for fossile brændsler,
tjæresandsolie. Med CO
2
-EOR forsvinder den minimale klimagevinst ved CO
2
-
fangsten fuldstændig.
Af de 38 fungerende CO
2
-fangstanlæg i verden er de 12 uden EOR, og de har
kapacitet til at fange og lagre i størrelsesordenen 15 MtCO
2
om året. Det svarer til
udledningerne fra Estlands befolkning på 3 mio. mennesker eller Cambodias 15 mio.
mennesker. Det udgør ca. 0,04 % af de globale udledninger.
I UK er CO
2
-fangstanlægget på verdens største biomassefyrede kraftværk, DRAX,
trods massive statstilskud ikke i stand til at opvise nævneværdige resultater.
11
Når CO
2
-fangst altså ikke fungerer bedre end tilfældet er – langt størsteparten
handler om fangst af naturligt forekommende CO
2
i fossilgas som i norske Snöhvit
og Sleipner, eller produktion af ethanol - og 75 procent bruges til at producere flere
kulbrinter jf. Figur 4. Om Enhanced Oil Recovery versus Underground storage og
8
9
En køreplan for lagring af CO2 - Første del af en samlet CCS-strategi - 30. juni 2021
https://co2re.co/
Carbon capture from biomass and waste incineration: Hype versus reality. Biofuelwatch
Global Status of CCS 2022. Global CCS Institute.
10
11
13
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 515: Kopi af høringssvar fra NOAH Friends of the Earth Denmark m.fl. til to miljørapporter om CO2-lagring
2737783_0014.png
dermed give endnu større udledninger af CO
2
end uden CCS
12
, så er aftaletekstens
ord citeret ovenfor en overdrivelse. At satse så stort på CO
2
-lagring som tilfældet er
i de politiske aftaler, i BEKENDTGØRELSEN og i PLANEN er som at sætte vognen
foran hesten.
Alligevel satser man som Konen med æggene stort: ”Med aftalen
13
er partierne enige
om realisere Danmarks rolle som europæisk hub for lagring af CO₂, således at
importen af CO₂ kan fremmes. En dansk styrkeposition inden for CO₂-lagring vil give
mulighed for at bidrage til reduktioner uden for Danmarks grænser samt
understøtte overgangen fra arbejdspladser i olie- og gasbranchen til nye grønne
arbejdspladser på CCS-området.”
Selv om vi, som det er fremgået, ikke har stor tiltro til at det vil ske, så må vi som
borgere og miljøorganisationer tage ad notam, at der bliver gjort så store
anstrengelser for ikke blot at skaffe sig af med en stor del af de vanskelige
indenlandske CO2-udledninger, men oven i købet også lægge det til rette, så
udenlandske CO2-udledninger kan ende i den danske undergrund - og de
kommende lageroperatører hente en ekstra fortjeneste herved.
Den Europæiske Revisionsret udgav i 2018 en rapport, der allerede i sin titel fortæller
om den eklatante fiasko ved de mange CCS-pilot- og demonstrationsprojekter, som
EU (med)finansierede med 3,7 mia. euro i 2008-2009: "Demonstration af CO2-
opsamling og -lagring og innovative vedvarende energikilder i kommerciel skala i
EU: De ønskede fremskridt er ikke opnået i det seneste årti."
14
Klimaloven
Hvad sker der, hvis ikke det lykkes at fange al den CO
2
, som forudsættes?
Så vil ambitionen om at nå en 70 procent reduktion i CO
2
-udledningerne i 2030 ikke
blive indfriet. I forvejen er 70 procent i 2030 ikke nok til, at man kan sige, at
Danmark leverer sit bidrag til indfrielsen af Paris-aftalen
15
. De drastiske reduktioner,
der skal til, kan kun opnås ved at reducere energiforbrug, reducere cementforbrug
f.eks. ved at opgive vækstfremmende anlægsprojekter som Lynetteholm, motorveje
og Aarhus Havn. Det kan ikke gøres gennem tekniske fix som CCS.
12
13
14
Wuppertal Instituttets beregninger angiver, at 1 tCO
2
-EOR betyder 3,7-4,7 tCO
2
udledt til atmosfæren.
En køreplan for fangst, transport og lagring af CO2 af 14. december 2021
https://www.eca.europa.eu/en/publications?did=47082
15
Reduktionsveje i klimaloven, NOAH,
14
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 515: Kopi af høringssvar fra NOAH Friends of the Earth Denmark m.fl. til to miljørapporter om CO2-lagring
Så summa summarum: CCS er ikke vejen frem, den afleder fra de nødvendige og i
mange tilfælde smertefulde skridt, der skal til for, at vores samfund kan bevæge sig
væk fra den afgrund, som vi er på vej ned i.
Alternativer / 0-alternativer
Energistyrelsen nævner kun ét alternativ til det tilfælde, hvor udbuddet ikke
gennemføres. Her antager man, at der så vil ske lagring på andre lokaliteter end de
udpegede.
Vi mener ikke det alternativ kan stå alene i forhold til formuleringerne i
Miljøvurderingslovens § 12 der lyder “Når myndigheden skal gennemføre en
miljøvurdering i henhold til § 8, stk. 1, skal myndigheden udarbejde en miljørapport,
der på grundlag af de oplysninger, der er nævnt i bilag 4, vurderer den sandsynlige
væsentlige indvirkning på miljøet af planens eller programmets gennemførelse og
rimelige alternativer under hensyn til planens eller programmets mål og geografiske
anvendelsesområde.
Bilag 4 b) lyder “de relevante aspekter af den nuværende miljøstatus og dens
sandsynlige udvikling, hvis planen eller programmet ikke gennemføres.”
I BEKENDTGØRELSEN står: “Hvis udbuddet ikke gennemføres, vil der ikke ske injektion
og geologisk lagring af CO2 inden for de udpegede områder. Den alternative
udvikling vil være, at de politiske målsætninger om geologisk lagring af CO2 skal
indfries på andre måder. Hvis udbuddet ikke gennemføres, forventes der et øget
behov for geologisk lagring af CO2 på andre lokaliteter, herunder i det allerede
udbudte areal i Nordsøen eller i andre stater.”
For os at se er det reelle 0-alternativ, at der ikke sker injektion og geologisk lagring af
CO2 overhovedet.
Vi mener følgende afgrænsninger/udvidelser skal medtages i miljørapporten:
·
Et 0-alternativ der fjerner Havnsø-formationen fra udbuddet.
·
Et 0-alternativ der fjerner alle landbaserede formationer fra udbuddet.
· Et 0-alternativ, hvor projekterne ikke gennemføres. Vi mener et eller flere alternativer
kunne være at undersøge kombinationer af bidrag fra f.eks. energibesparelser, mindre
forbrug og mere genbrug og genanvendelse, mere vedvarende energi, hurtig indsats mod
metanudslip, geotermi til fjernvarme, hurtigere elektrificering og færre fossile biler, færre
15
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 515: Kopi af høringssvar fra NOAH Friends of the Earth Denmark m.fl. til to miljørapporter om CO2-lagring
2737783_0016.png
produktionsdyr, ændret arealanvendelse i landbruget, udtagning af lavbundsjorde osv. CO2-
lagring kan ske ved skovrejsning, mere tømmer i bygninger og infrastruktur, flere
vådområder, øget skovrejsning, og måske biochar af en begrænset andel af den til rådighed
værende danske biomasse.
Figur 3. Kort over Havnsøstrukturen
Ved CO2-udslip til havbunden vil det alt efter udbredelse, mængde og varighed
medføre forsuring i havmiljøet og mobilisering af tungmetaller fra sedimenter.
Tekniske forsøg på at stoppe lækager i f.eks. Nekselø Bugt eller på land, vil medføre
miljøpåvirkninger af ukendt omfang.
16
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 515: Kopi af høringssvar fra NOAH Friends of the Earth Denmark m.fl. til to miljørapporter om CO2-lagring
2737783_0017.png
BEMÆRKNINGER TIL ENKELTE AFSNIT
Det er påfaldende, jf. de ovenfor beskrevne vanskeligheder overalt i verden med at
opskalere CO
2
-fangst, at det ikke-tekniske resumé ikke nævner disse vanskeligheder
og i det mindste vurderer risikoen for, at lagringen forberedes, men CO
2
’en
udebliver.
“De aktiviteter, der muliggøres af planen, vil overordnet set lede til væsentlige
reduktioner af drivhusgasudledninger.”
Sådan indledes afsnittet Oversigt over planens/BEKENDTGØRELSENs
miljøpåvirkninger. Det er en påstand, der ikke findes et belæg for i
BEKENDTGØRELSEN.
Påstanden gentages flere gange, f.eks. i 7.1.4.: “Injektion og lagring af CO2 i
undergrunden vil være et betydeligt virkemiddel til at reducere udledning af CO2 til
atmosfæren, sammenlignet med samfundsudviklingen uden CO2-lagring.” Men kort
efter: "Det er med den manglende viden om pilot- og demonstrationsprojekternes
placering, udformning, og eventuelle genanvendelse i fuldskalaprojekter ikke muligt
at vurdere, om projekterne isoleret set vil udgøre en positiv eller negativ
klimapåvirkning." og “Det vurderes samlet set, at påvirkningen af klima som følge af
geologisk lagring af CO2 at være en påvirkning meget lang varighed og af lav
intensitet pga. det begrænsede omfang.”
Men det er akkurat disse forhold, der skal retfærdiggøre ‘de aktiviteter, der
muliggøres af planen’, der ellers hver for sig vurderes som negative, omend ikke
væsentlig negative. Kun i forhold til ‘befolkningen’ afviges dette stempel, idet
‘Introduktionen af ny teknologi påvirker tryghed’ væsentlig negativt, mens
beskæftigelseseffekten vurderes som ‘ikke-væsentlig positiv’.
Det er vanskeligt at gennemskue disse vurderinger, da det ikke er til at se, hvad de
baserer sig på. Det, vi hæfter os ved, er så kun det påfaldende, at konsekvenserne
konsekvent vurderes ikke-væsentlige.
Flere store analyser fra IEEFA
16
sætter væsentlige spørgsmålstegn ved den form for
påstande. Ligesom vi har hævdet i indledningen, ser IEEFA, at de historiske data for
CCS over flere årtier ikke har været imponerende.
16
Proposed CCS projects need careful review for cost, technology risks https://ieefa.org/resources/proposed-ccs-
projects-need-careful-review-cost-technology-risks
17
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 515: Kopi af høringssvar fra NOAH Friends of the Earth Denmark m.fl. til to miljørapporter om CO2-lagring
2737783_0018.png
Figur 4. Om Enhanced Oil Recovery versus Underground storage
Om Politikker og aftaler om geologisk lagring
Som nævnt ovenfor baserer dette afsnit sig efter vores opfattelse på en fejllæsning af
IPCC’s rapporter.
Med den usikkerhed og mangel på positive resultater, som er forbundet med de
historiske erfaringer med CCS, virker det uigennemtænkt, at der er sat så store
midler af.
Figur 4 herover kan tjene til at illustrere to forhold: For det første hvor dyrt et spor,
det er, man begiver sig ud på med CCS: Når 73 procent af den indfangne CO2
anvendes til Enhanced Oil Recovery har det at gøre med de store omkostninger. For
det andet, at CCS i det store og hele ikke er sat i verden for at afbøde
klimakatastrofen, men snarere at forlænge levetiden for de fossile industrier.
The Carbon Capture Crux: https://ieefa.org/media/3007/download?attachment
Norway’s Sleipner and Snøhvit CCS: Industry models or cautionary tales? https://ieefa.org/resources/norways-
sleipner-and-snohvit-ccs-industry-models-or-cautionary-tales
https://ieefa.org/media/3828/download?attachment
18
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 515: Kopi af høringssvar fra NOAH Friends of the Earth Denmark m.fl. til to miljørapporter om CO2-lagring
2737783_0019.png
Om Geologisk potentiale og udpegning af områder til geologisk lagring
Her står: “det samlede årlige tekniske potentiale i 2040 for CO2-fangst fra punktkilder
i Danmark er på 5,4 – 10,8 mio. ton” og “GEUS har for nuværende estimeret
potentialet for geologisk lagring af CO2 til at være op mod 22 mia. ton CO2.”
Og der henvises til Energistyrelsen, “Punktkilder til CO2 – potentialer for CCS og CCU.
2022-opdatering,”
17
hvor der gøres rede for ‘Opgørelse af udledninger og
fangstpotentialer fra punktkilder i Danmark’.
Denne opgørelse går ud fra, at “typiske aminanlæg til CO2-fangst i dag [kan] opsamle
omkring 90 pct. af CO2-indholdet i røggas.” Det er for det første meget optimistisk,
når man tager i betragtning, hvor få anlæg, der fungerer og disse anlægs faktiske
opsamlingsprocenter over tid, og for det andet tager det ikke højde for den energy
penalty, som følger med produktion og drift af fangst-anlæg, komprimeringsanlæg,
transportanlæg (hvad enten det er tankvogne, skibe eller rørledninger) samt
nedpresningsanlæg - foruden mobilisering af det hertil nødvendige brændsel.
Klimaloven og de politikker, der vedtages til at opfylde klimalovens mål, har den store
skavank, at de ikke har et drivhusgasbudget som udgangspunkt. Det gør, at man i
Energistyrelsens Klimastatus og fremskrivning 2023 (KF23) kan operere med fortsat
ganske høje udledninger, højere end hvad der kunne kaldes en retfærdig andel af
det globale drivhusgasbudget. Det globale drivhusgasbudget jf. IPCC 1.5C er
fortvivlende lille. Verden er slet ikke på vej til at overholde det, og samtidig oplever
vi flere og flere ekstreme vejrhændelser og regionalt meget store
temperaturstigninger, som er svære at leve med.
Med baggrund i KF23 bidrager PLANEN til at fortsætte udledningen af CO
2
på et højt
niveau. De store investeringer i alle led i CCS-kæden inkl. lagring motiverer til at
fortsætte med at brænde biomasse og affald - og i den udstrækning de danske CO
2
-
lagre tiltrækker CO
2
fra udenlandske punktkilder, vil det også bidrage til at forlænge
mobilisering og afbrænding af kul med en betydelig opstrøms udledning af metan.
18
GEUS’ estimat af lagringspotentialet til 22 GtCO
2
ser unægteligt imponerende ud i
denne overskriftsform, som vel er det, der når medier og politikere. Men ved at
grave en smule i tilgængelige analyser
1
, har vi mødt studier, der stiller sådanne
17
18
Energistyrelsen, “Punktkilder til CO2 – potentialer for CCS og CCU. 2022-opdatering
IEEFA: Carbon capture’s methane problem, https://ieefa.org/resources/carbon-captures-methane-problem
19
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 515: Kopi af høringssvar fra NOAH Friends of the Earth Denmark m.fl. til to miljørapporter om CO2-lagring
2737783_0020.png
konklusioner i et kritisk lys.
19
Norske Snöhvit og Sleipner er de mest undersøgte
geologiske lagringer. Allerede tre år efter starten af lagringen i 1996 viste det sig at
kuldioxiden, der blev injiceret i 1100 m dybde i superkritisk tilstand, havde bevæget
sig opad gennem otte forseglende lag for at blive standset af et sidste 9. lag, som
man ikke havde haft kendskab til, da lagringen startede. Dette 9. lag befinder sig i
ca. 800 m dybde, som er tæt på den kritiske dybde, hvor CO
2
’en igen forlader den
superkritiske tilstand, der er afhængig af tryk/dybde.
KF23 rækker kun frem til 2035, men der regnes allerede med lagret CO
2
fra 2025.
Men i 2035 er bidraget fra CCS
20
på -2,7 MtCO
2
forholdsvis beskedent mod
landbrugets 14,86 MtCO
2
og transportens 8,17 MtCO
2
, og det springer i øjnene, at
de to sektorer, der har kørt på frihjul indtil nu, kunne bidrage med reduktioner, der
langt oversteg CCS. Eller med andre ord: Bliver CCS også bragt frem for fortsat at
friholde disse to sektorer fra krav?
Om Miljørapporten af planen
Her en erkendelse af, at “Geologisk lagring af CO
2
er naturligt knyttet til fangst og
transport af CO
2
.” Alligevel undsiges denne erkendelse med det samme: “Det er ( …)
ikke muligt at inddrage fangst af CO
2
i miljøvurderingen af udbuddet.”
Denne salamimetode giver kun mening, hvis man vil sikre en gnidningsfri
gennemførelse af den overordnede politik. Vi mener tværtimod, at disse tre dele af
teknologikomplekset skal vurderes sammen - og også sammen med injicering og
monitering. Og ikke mindst sammen med en overordnet klimapolitik, der tager
udgangspunkt i en retfærdig dansk andel af det mindste 1,5
o
C drivhusgasbudget.
Afskæringen betyder, at miljømæssige problemer forbundet med CO
2
-fangsten ikke
ses i det samlede perspektiv sammen med dem, der er forbundet med lagringen.
F.eks. ville spørgsmål om vand, der behandles i kap. 3.8.5. blive udvidet med det
betydelige vandforbrug, som CO
2
-fangsten kræver.
Om risiko for udsivning fra lagring af CO2 i undergrunden
BEKENDTGØRELSEN hævder med henvisning til GEUS, der henviser til en rapport fra
IPCC fra 2005
21
, at “risikoen for udsivning fra geologiske lagre af CO
2
er meget
begrænset, hvis områderne er velvalgte og lagringen er godt håndteret.” Risikoen er
19
a thin CO2 layer. White et al. Volume 69. February 2018, p. 81-95.
20
21
International Journal of Greenhouse Gas Control. Sleipner: The ongoing challenge to determine the thickness of
http://ccs-info.org/ccs%20og%20vand.html
https://www.ipcc.ch/report/carbon-dioxide-capture-and-storage/
20
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 515: Kopi af høringssvar fra NOAH Friends of the Earth Denmark m.fl. til to miljørapporter om CO2-lagring
2737783_0021.png
imidlertid ikke nul. Spørgsmålet er, hvad konsekvenserne ville være af en udsivning,
som ikke kan standses eller ikke kan standses hurtigt. Risikoen for induceret
seismisk aktivitet bliver ikke behandlet i den EU-rapport, som BEKENDTGØRELSEN
via GEUS henviser til.
22
De følgende kilder fortæller noget andet om risikoen:
● Der har netop ikke været lagret særlig meget CO
2
til dato, så der mangler et stort
erfaringskatalog. Derfor kan et paper stadig skrive: “Leakage of CO
2
from the
storage sites is the major risk associated with a CCS project".
23
● Og som der står i et paper: “The probabilities of leakage and the risk of induced
seismicity could be remote, but the volume of geologic CO
2
storage (GCS)
projected to be necessary to have a significant impact on increasing CO
2
concentrations in the atmosphere is far greater than the volumes of CO
2
injected
thus far.”
24
● I 2016 var der en lækage fra et fossilgaslager i Californien, Aliso Canyon, hvor der i
løbet af 3�½ måned slap 97.100 tons metan og 7.300 tons ethan ud
25
. Det var
selvfølgelig ikke CO
2
, men sikkerheden for CO
2
-lagring underbygges bl.a. ved at
henvise til erfaringerne med gaslagre.
● Et af de få faktiske CCS-projekter, In Salah
26
i Algeriet, virkede fra 2004 til 2011,
hvor det blev opgivet pga. risiko for udsivning. Det syvårige projekt lagrede 3,9
MtCO
2
til en samlet pris på 2,7 mia. USD.
● I en undersøgelse af gamle olie- og gasboringer i Nordsøen var der udsivning af
metan fra 28 ud af de 43 undersøgte boringer.
27
● I en tilsvarende undersøgelse i Pennsylvania blev udsivningen af metan fra lukkede
boringer anslået til at udgøre 4-7 procent af statens samlede antropogene
metanudledninger. Med millioner af lukkede boringer i USA kan det udgøre en
meget betydelig urapporteret udledning af den stærke drivhusgas metan.
28
● Artikel om det store canadiske jordskælv
29
22
23
24
25
26
27
28
http://www.riscs-co2.eu/UserFiles/file/RISCS_Guide/RISCS_Guide.pdf
https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0012825221003500
https://www.usgs.gov/publications/risk-liability-and-economic-issues-long-term-co2-storage-a-review
https://en.wikipedia.org/wiki/Aliso_Canyon_gas_leak
https://sequestration.mit.edu/tools/projects/in_salah.html
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1750583619306504?via%3Dihub
https://www.pnas.org/doi/full/10.1073/pnas.1408315111
29
Ryan Schultz et al., Feb. 2023. Disposal From In Situ Bitumen Recovery Induced the ML 5.6 Peace River Earthquake.
Geophysical Research Letters, 10.1029/2023GL102940.
21
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 515: Kopi af høringssvar fra NOAH Friends of the Earth Denmark m.fl. til to miljørapporter om CO2-lagring
2737783_0022.png
● Ifølge Undergrundsloven slipper operatøren for ansvaret efter kun 20 år og
derefter hænger samfundet på problemerne. Hvis lageret lækker, er klimaeffekten
og pengene spildt og hvem skal betale, hvis der f.eks. trænger CO2 op i kældre og
bygninger?
● Hvis ambitionen om at "realisere Danmarks rolle som europæisk hub for lagring af
CO₂"
30
skulle blive realiseret, så vil der skulle deponeres meget store mængder
CO2, så der ville blive et pres for at også kun delvis egnede arealer tages i brug.
Dette ville øge risikoen for lækager markant.
Transportbelastning
Tankvognstransport af 100 KtCO2 vil indebære kørsel af ca. 1 tankbil i timen med 30
ton CO2 mellem kl. 6-18 samtlige årets dage.
Ønsket er imidlertid at lagre langt større mængder, f.eks. 10 MtCO2. Hvis disse
mængder skal transporteres med lastbil, vil der være tale om i størrelsesordenen 76
lastbiler i timen.
Spørgsmålet om tung transport af CO2-tankbiler versus en CO2-pipeline samt
eventuelle buffer-lagertanke på land eller ved havn bør medtages. Der kan være
tale om tankanlæg og faciliteter til import/mellemlagring/eksport af CO2 med skib
som vil betyde, at mange borgere og brugere af lokalområdet skal leve med
trafikken og med bekymringen om, hvorvidt anlæggene og CO2-lagringen er sikker,
eller vil udgøre en latent risiko for mindre såvel som store ulykker med CO2-udslip.
30
En køreplan for fangst, transport og lagring af CO2 af 14. december 2021
22
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 515: Kopi af høringssvar fra NOAH Friends of the Earth Denmark m.fl. til to miljørapporter om CO2-lagring
2737783_0023.png
BOKS
Norway’s Sleipner and Snøhvit CCS: Industry models or cautionary tales?
31
Summary of Findings (Vores kursiveringer)
Sleipner and Snøhvit are among the most studied CO2 storage projects in the industry. Few
projects in the development or operations phases have undergone more initial or repeated
seismic, gravimetric measurement, and monitoring studies.
19
The Norwegian sites have
attracted hundreds of detailed reviews and studies from companies, institutions, and academia.
Seismic datasets from Sleipner alone have been downloaded over a thousand times.
20
In researching this paper, IEEFA reviewed scores of technical studies and academic papers
spanning from the 1990s to the 2020s. Despite the extensive literature, most of the publicly
available information on Sleipner and Snøhvit is mostly confined to scientific journals and
technical industry publications, with little in the way of readily digestible content for the public.
What this literature review reveals is that field operators must expect the unexpected, make
detailed plans, continually update those plans and prepare for contingencies.
What this literature review reveals is that field operators must expect the unexpected, make
detailed plans, continually update those plans and prepare for contingencies. But, most of all,
the literature fails to call out the fact that neither the performance nor the integrity of storage
sites can be guaranteed, whether up front or over time; at most, the studies tend to undermine
certainty when it comes to CO2 storage.
• CO2 storage has not behaved as geologists initially expected for either project. To date, the
two projects have been successful in sequestering their intended annual CO2 deposit volumes,
since 1996 for Sleipner and since 2008 for Snøhvit. However, both have also experienced
unexpected subsurface storage behaviors that could have led to CO2 leakage and, in the case of
Snøhvit, potential subsurface geological failure.
• Every project site has unique geology. The biggest lesson from studying Sleipner and Snøhvit is
that every CCS storage site’s geology is going to be unique, requiring bespoke solutions. Even
with extensive subsurface seismographic and gravimetric study, there is no way to definitively
and exhaustively identify strata boundaries, faults or variations within those boundaries. Nor
can one accurately forecast how the formations will perform in the presence of CO2, as
31
https://ieefa.org/resources/norways-sleipner-and-snohvit-ccs-industry-models-or-cautionary-tales
https://ieefa.org/media/3828/download?attachment
23
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 515: Kopi af høringssvar fra NOAH Friends of the Earth Denmark m.fl. til to miljørapporter om CO2-lagring
2737783_0024.png
introduced or over time. While each project offers many lessons, the pair cannot serve as
definitive models for the future of CCS due to the size and unique subsurface conditions of the
individual proposed hubs.
• Even extensive repeated study, using the most modern methods, is not foolproof. Both
Sleipner and Snøhvit underwent extensive amounts of survey and engineering before
implementation, far more than is typical in the oil and gas industry. Those enhanced efforts
continued at regular intervals during operation. Even then, with the wealth of information in
hand, the operators could not predict what would happen.
• Ongoing study and monitoring during operation is imperative to track deviations. Sleipner and
Snøhvit have required – and will continue to require – extensive monitoring and survey
throughout their life at material cost. Changes in how CO2 behaves and where it migrates can
happen even years into operations, and engineers must continually monitor storage evolution,
planning for contingencies.
• Monitoring must run for decades after closure. The requirement of ongoing monitoring
applies to any CCS project but would assume greater importance – and cost – for the scale of
the proposed hub projects. Given that the Earth and its strata are continually moving and the
long-term impacts of man-made storage are unpredictable and currently unknown, monitoring
programs would need to continue indefinitely to assure the permanent sequestration of CO2
long after the field’s closure. Such requirements will warrant assured funding for years and
monitoring and maintenance conducted to high standards without fail.
• Remedial actions are always a possibility and must be anticipated and budgeted for. No
matter how mature the CO2 storage field, conditions could change over time, potentially
rapidly. Those changes may, as was the case with Snøhvit, require timely intervention.
Contingency plans should always be at the ready. That means the engineering teams, drilling,
and specialty vessel resources – and the money to pay for those – must remain available not
only throughout the facility’s operational years but also after the storage site is sealed at the
end of its life.
• The scale of the two Norwegian projects is far smaller than most CCS projects being proposed
globally. The injection rates and total capacity – 0.85mtpa to 1.0mtpa for Sleipner and 0.7mtpa
for Snøhvit – are smaller than many of the CCS proposals.
21
To develop a hub of envisaged
capacity, multiple subsurface formations need to be identified, studied, monitored and
managed. Given that CCS cluster projects will require subsurface storage space many times the
size of Sleipner or Snøhvit, they may face magnified risks arising from geophysical deviations.
For many of the larger proposals, particularly those in Norway and the United Kingdom, the
infrastructural configurations and sizes of Sleipner and Snøhvit do not provide reasonable
24
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 515: Kopi af høringssvar fra NOAH Friends of the Earth Denmark m.fl. til to miljørapporter om CO2-lagring
2737783_0025.png
proxies for scope, scale or risk. It raises valid questions about equipment and field sizes,
redundancy, the need for contingency planning, and the funding available to pay for this – all
on a greater scale than anything previously considered. It is not clear that CCS projects can be
scaled safely and efficiently.
• In Norway, a substantial carbon tax was the economic impetus for CCS. The primary driver of
CCS for both projects was avoidance of the Norwegian Carbon Tax (1991). The price point of the
tax is such that oil and gas producers, even with extensive development costs and ongoing
operating costs for the CCS system, saved money by undertaking the investment. That savings
margin has only grown since. Unless that fundamental cost element exists in a given market –
and persists – that economic drive will be missing. It is unclear whether subsidies alone will
create an equivalent result.
• Even the experts admit that CCS entails many risks, unknowns and learning while operating.
Geophysicists and engineers involved in storage projects acknowledge that the unique
challenges of handling, injecting and stabilizing CO2 subsurface require advanced geophysical
study and engineering, beyond that used to identify and extract oil and gas.
22
This creates
unique conditions for CCS that do not parallel any other subsurface activity.
----
(Herunder fodnoter til ovenstående dokument)
19
Appendix A. Overview of Geoscience in CCS provides an overview of technical terminology and practices used to
identify and maintain CCS storage sites.
20
IEA Greenhouse Gas R&D Program. Sharing CO2 data with the world. March 13, 2023.
21
Refer to Appendix B for a listing of Asian and European CCS hub projects and their proposed capacities.
22
Ibid, footnote 18.
25