Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 50
Offentligt
Til:
Emne:
SV: Svar på henvendelse om affaldssortering i Københavns Kommune
Tak for dit meget omfattende og fyldestgørende svar!
I tillæg kunne man så inddrage de andre og meget store mængder af plastik flasker fra f.eks.
rengøringsmidler og andre husholdningsartikler hvis man virkelig ville miljøet helt ud i tanke og handling.
Ligeså pant på udenlandske dåser.
Glædelig jul!
HB
Fra:
Sendt:
21. december 2022 15:28
Til:
Emne:
SV: Svar på henvendelse om affaldssortering i Københavns Kommune
Kære Henrik Busch
Tak for din mail.
Ifølge affaldsbekendtgørelsen er alle kommuner forpligtede til at håndtere affald i overensstemmelse med
affaldshierarkiet:
1)
2)
3)
4)
Forberedelse med henblik på genbrug
Genanvendelse
Anden nyttiggørelse (fx forbrænding)
Bortskaffelse
Ifølge samme bekendtgørelse er alle kommuner ligeledes forpligtede til at etablere særskilte
indsamlingsordninger for en række forskellige affaldsfraktioner fra husholdningerne mhp. at sikre, at mest
muligt af affaldet bliver genanvendt. Virksomheder kan i et vist omfang deltage i disse kommunale
ordninger.
Københavns Kommune udarbejder hvert år budget og regnskab for de samlede udgifter til håndtering af
affald opdelt på bl.a. udgifter til indsamling, behandling, beholdere og administration. Idet det ifølge
ovennævnte nationale regler ikke er en mulighed ikke at etablere ordninger for de forskellige
genanvendelige fraktioner, opgør kommunen ikke, hvad udgifterne ville være, hvis affaldet ikke blev
sorteret. Jeg har derfor ikke mulighed for at komme med et konkret svar på dit spørgsmål om, hvad den
økonomiske gevinst - eller ekstra udgift - er for kommunen ved at sortere affaldet (i stedet for at brænde
det hele af). Som nævnt for dig i det svar, som vi sendte til dig den 15. december 2022, er der en indtægt
forbundet med aflevere nogle af affaldsfraktionerne til genanvendelse, mens andre koster mere end, hvis
affaldet var blev afleveret til forbrænding. I forhold til udgifter til indsamling og indkøb af beholdere vil en
øget sortering alt andet lige betyde stigende udgifter. Samlet set kan det konkluderes, at der ikke er tale om
en økonomisk gevinst for kommunen ved at sortere affaldet sammenlignet med at aflevere det til
forbrænding. Til gengæld reducerer det miljø- og klimapåvirkningerne.