Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 493
Offentligt
2732500_0001.png
Pressemeddelelse
Den xx.xx
Nye planer skal støtte biodiversiteten i Danmarks
største og mest værdifulde naturområder
Miljøministeriet offentliggør nu planer for de såkaldte Natura
2000-områder. Planerne indeholder mål og indsatser, som skal
bidrage til, at biodiversiteten og naturen sikres i de udpegede
områder. ”Vi står i en biodiversitetskrise, hvor vi mister arter
hurtigere end nogensinde før. Derfor vil vi med de nye planer
bidrage til at sikre biodiversiteten og f.eks. i højere grad give
naturen mulighed for at passe sig selv,” siger miljøminister
Magnus Heunicke.
Danmark har i alt 257 Natura 2000-områder, som rummer nogle af landets største og mest
værdifulde naturområder og repræsenterer en vigtig del af den danske biodiversitet bl.a.
truede ynglefugle og naturtyper som den danske klithede og strandeng. Områderne strækker
sig over 3.800 km
2
på land og 29.230 km
2
på havet.
Danmark er forpligtet til at udarbejde forvaltningsplaner for hvert af områderne for at sikre,
at biodiversiteten og naturen trives i områderne, og at arterne og naturtyperne kan opnå
såkaldt god tilstand. De planer, som Miljøministeriet nu offentliggør, gælder for de
kommende seks år. Planerne indeholder langsigtede mål og indsatser for naturområderne,
der skal gennemføres inden 2027.
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 493: Offentliggørelse af Natura 2000-planer for perioden 2022-27
2732500_0002.png
”Vi står i en biodiversitetskrise, hvor vi mister arter hurtigere end nogensinde før. Derfor vil
vi med de nye planer bidrage til, at vi holder hånden under biodiversiteten og f.eks. i højere
grad give naturen mulighed for at passe sig selv. Vi skal standse tilbagegangen af
biodiversiteten i den danske natur, og her er Natura 2000-områder helt centrale,” siger
miljøminister Magnus Heunicke.
Der er to nye elementer i Natura 2000-planerne:
1. Nye målsætninger, der giver bedre muligheder for vildere naturforvaltning i
områderne, så nogle af naturens egne dynamikker kan genetableres, og giver øget
fleksibilitet i, hvor der kan kompenseres for evt andre samfundsnødvendige
aktiviteter.
2. Tilstræbe størst mulig synergi mellem biodiversitet og indsats for udtagning af
lavbundsjorde, så udtag af lavbundsjorde kan bidrage til at skabe bufferzoner om
sårbar natur og levesteder for arter.
Derudover er der i planerne stadig opmærksomhed på at sikre den eksisterende natur, sikre
forstyrrelsesfrie områder og bekæmpe invasive arter.
Planerne kan findes her: https://mst.dk/natur-vand/natur/natura-2000/natura-2000-
planer/natura-2000-planlaegning-2022-2027/
Fakta:
Natura 2000 består af et netværk af beskyttede naturområder i EU. Formålet er at sikre
Europas mest værdifulde og truede planter og dyr samt naturtyper.
Natura 2000-planerne er planer for, hvordan EU-medlemslandenes vigtigste natur
sikres, herunder i Danmark. Det er op til det enkelte EU-land at udarbejde planer og
langsigtede mål for, hvordan de enkelte naturtyper og arter kan bidrage til målet om en
’gunstig bevaringsstatus’.
Der er udarbejdet Natura 2000-planer for 257 naturområder (Natura 2000-områder) i
Danmark. Hver plan sætter rammen for den naturindsats, der skal gennemføres i
området i perioden 2022-27. Der er vedlagt kort over de Natura 2000-områder, der
offentliggøres planer for.
Yderligere oplysninger:
Presserådgiver Malena Chandrasekaran, Miljøministeriet, tlf. 21 72 53 93.
2