MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 491: Grundnotat om ekstraordinær støtte til landbrugssektorer, komitésag

Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 491
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

Den 30. juni 2023

Sagsnummer: 2023-210

./.

Til udvalgets orientering fremsendes hermed grundnotat om Kommissionens forslag til gennemførel-

sesforordning om ekstraordinær støtte til landbrugssektorer berørte af særlige problemer, der påvirker

landbrugsproducenternes økonomiske levedygtighed (komitésag).

Sagen forventes sat til afstemning i Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter

den 10. juli 2023.

Forslaget vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i EU.

Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget

Jacob Jensen

Jesper Wulff Pedersen

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K

Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 491: Grundnotat om ekstraordinær støtte til landbrugssektorer, komitésag

Den 29. juni 2023

FVM 287

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om Kommissionens forslag til gennemførelsesforordning om ekstraordinær

støtte til landbrugssektorer berørte af særlige problemer, der påvirker land-

brugsproducenternes økonomiske levedygtighed (komitésag)

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag om ekstraordinær støtte på 330 mio. euro (ca. 2,46 mia. kr.) til

landbrugssektorer berørte af særlige problemer i de 22 medlemsstater, herunder Danmark, som ikke

tidligere har modtaget ekstraordinær støtte i 2023 (komitesag). Den ekstraordinære støtte skal ifølge

forslaget anvendes til at kompensere de landbrugere, der lider økonomiske tab som følge af usikkerhed

på de omfattede medlemsstaters markeder grundet en række udfordringer som ugunstige vejrforhold,

høje inputpriser, inflation, faldende afsætningspriser og eftervirkninger af covid-19 og Ruslands in-

vasion af Ukraine. Kommissionen foreslår derfor, at der med hjemmel i den fælles markedsordning

(forordning 1308/2013) anvendes EU-midler fra bl.a. landbrugsreserven til ekstraordinær midlerti-

dig støtte til berørte landbrugere i de 22 medlemsstater. Medlemsstaterne gives endvidere mulighed

for op til 200 pct. national medfinansiering. Tildelingen skal ske på baggrund af objektive kriterier

og må ikke medføre konkurrenceforvridning eller overkompensation. Forslaget vurderes ikke at be-

røre beskyttelsesniveauet i EU. Sagen forventes sat til afstemning i Komitéen for den Fælles Markeds-

ordning for Landbrugsprodukter den 10. juli 2023. Regeringen agter på den baggrund at støtte for-

slaget.

Baggrund

Kommissionen har fremlagt forslag til gennemførselsforordning om ekstraordinær midlertidig støtte til

landbrugssektorer berørte af særlige problemer, der påvirker landbrugsproducenternes økonomiske le-

vedygtighed i Belgien, Tjekkiet, Danmark, Tyskland, Estland, Irland, Grækenland, Spanien, Frankrig,

Kroatien, Italien, Cypern, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Østrig, Portugal, Slove-

nien, Finland og Sverige.

Forslaget er fremsat med hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1308/2013 af 17.

december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter, særligt artikel 221, stk. 1.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 491: Grundnotat om ekstraordinær støtte til landbrugssektorer, komitésag

Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i Komitéen for Den Fælles Markedsordning for Land-

brugsprodukter. Afgiver Komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen

forslaget. Afgiver Komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke

forslaget, idet Kommissionen inden for to måneder kan forelægge Komitéen et ændret forslag eller inden

for en måned forelægge forslaget for appeludvalget. Afgives der ikke nogen udtalelse med kvalificeret

flertal, kan Kommissionen vedtage forslaget eller inden for to måneder forelægge komitéen et ændret

forslag eller inden for en måned forelægge forslaget for appeludvalget. Afgiver appeludvalget med kva-

lificeret flertal en negativ udtalelse om forslaget, kan Kommissionen ikke vedtage forslaget. Afgiver ap-

peludvalget med kvalificeret flertal en positiv udtalelse, vedtager Kommissionen forslaget. Afgiver ap-

peludvalget ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kommissionen vedtage forslaget.

Forslaget forventes sat til afstemning i Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsproduk-

ter den 10. juli 2023.

Formål og indhold

Forslaget om ekstraordinær midlertidig støtte på 330 mio. euro (ca. 2,46 mia. kr.) til 22 medlemsstater

fremsættes på grund af usikkerhed på de omfattede medlemsstaters markeder grundet en række udfor-

dringer, herunder ugunstige vejrforhold, høje inputpriser, inflation, faldende afsætningspriser og efter-

virkninger af covid-19 og Ruslands invasion af Ukraine.

Forslaget fremsættes med hjemmel i artikel 221 i den fælles markedsordning (forordning 1308/2013)

om foranstaltninger til løsning af specifikke problemer, der vil kunne forårsage en hurtig forværring af

produktions- og markedsforhold. Midlerne stilles til rådighed for de 22 medlemsstater, herunder Dan-

mark, som ikke hidtil har været omfattet af ekstraordinær støtte i 2023. Støtten stilles til rådighed med

henblik på at minimere de negative konsekvenser af henholdsvis ugunstige vejrforhold (hvor særligt

Spanien, Italien og Portugal fremhæves, men også bl.a. Danmark og Sverige), høje inputpriser, inflation

samt faldende afsætningspriser for landbrugserhvervet.

Kommissionen har tidligere i 2023 fremsat to øvrige forslag til gennemførelsesretsakter om ekstraordi-

nær midlertidig støtte målrettet landbrugere i de mest påvirkede sektorer for korn og oliefrø i Bulgarien,

Polen, Rumænien, Slovakiet og Ungarn grundet de afledte effekter af den russiske invasion af Ukraine.

Kommissionen vil med omhandlende forslag stille et beløb på 330 mio. euro til rådighed, som bl.a. fi-

nansieres af den såkaldte landbrugsreserve. Dette kommer i tillæg til øvrige forslag om anvendelse af

midler fra landbrugsreserven i 2023 på tilsammen 183,5 mio. euro. Landbrugsreserven udgør 450 mio.

årligt (jf. artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2021/2116), hvorfor forslagets beløb på

330 mio. euro også må aktivere andre ledige midler fra landbrugsbudgettet. Det afsatte beløb til de en-

kelte medlemsstater tager udgangspunkt i deres tildelinger under direkte betalinger, dog med vægtning

af de medlemsstater, som påvirkes i særlig grad. Danmarks andel forventes at blive 6,35 mio. euro (ca.

47 mio. kr.). Der er endvidere mulighed for op til 200 pct. national medfinansiering. Midlerne tildeles

til følgende 22 medlemsstater:

Medlemsstater

Belgien

Tjekkiet

Danmark

Tyskland

Estland

Irland

Euro

3.912.118

6.862.150

6.352.520

35.767.119

1.722.597

9.529.841

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 491: Grundnotat om ekstraordinær støtte til landbrugssektorer, komitésag

Medlemsstater

Grækenland

Spanien

Frankrig

Kroatien

Italien

Cypern

Letland

Litauen

Luxembourg

Malta

Nederlandene

Østrig

Portugal

Slovenien

Finland

Sverige

I alt

Euro

15.773.591

81.082.911

53.100.820

3.371.029

60.547.380

574.358

6.796.780

10.660.962

462.680

240.896

4.995.081

5.529.091

11.619.548

1.234.202

4.269.959

5.594.367

330.000.000

Udbetalingerne skal ske på baggrund af objektive og ikke-diskriminerende kriterier, som tager de påvir-

kede landbrugeres tab i betragtning, og må ikke skabe markeds- eller konkurrenceforvridning.

De berørte medlemsstater skal senest den 30. september 2023 have meddelt Kommissionen, hvordan

de forventer at udvælge modtagere af den ekstraordinære støtte, samt hvornår midlerne udbetales her-

under eventuel medfinansiering og konsekvens samt kontrol. Udbetaling af støtten skal være afsluttet

senest den 31. december 2023.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Nærhedsprincippet

Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regeringens

vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Lov nr. 407 af 25. april 2023 om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. (CAP-loven) træder

i kraft den 30. juni 2023. Det følger af denne lovs §2, stk. 1, at ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri kan fastsætte regler og træffe de beslutninger, der er nødvendige for anvendelse af Den Europæ-

iske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov. Beroende på den kommende ord-

nings udformning må det forventes, at en eventuel bekendtgørelse om den direkte støtte vil skulle ud-

stedes med hjemmel i blandt andet denne bestemmelse.

Hvis det måtte blive aktuelt med en nationalt finansieret støtteordning, kan ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri i medfør af CAP-lovens §3 fastsætte regler om støtte i landbrugs- og skovbrugssek-

toren og i landdistrikter inden for de bevillinger, der afsættes på de årlige finanslove, og inden for ram-

men af Den Europæiske Unions statsstøtteregler.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 491: Grundnotat om ekstraordinær støtte til landbrugssektorer, komitésag

Konsekvenser

Forslaget vurderes at kunne have lovgivningsmæssige konsekvenser i form af udstedelse af en bekendt-

gørelse om anvendelse af den ekstraordinære støtte.

Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser ud over indvirkningen på EU’s budget. Der er EU-

budgetvirkning, idet forslaget medfører en udgift på EU’s budget på 330 mio. euro. Danmarks finansie-

ringsandel af EU-budgettet er ca. 2,3 pct., svarende til ca. 7,6 mio. euro (ca. 56,5 mio. kr.). Forslaget

skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser. Udbetaling af ekstraordinær støtte

forventes at have mindre administrative konsekvenser for Landbrugsstyrelsen på omkring 2,3 mio. kr.,

hvilket baseres på omkostninger til en tidligere opsætning af en særskilt kriseordning i 2022 uden an-

søgningsrunde. Hvis der skal opsættes en ordning med særskilt ansøgningsrunde, vil det være dyrere,

men omfanget heraf er ikke muligt at estimere på nuværende tidspunkt. Forslaget vurderes at medføre

mindre positive erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af de 6,35 mio. euro (47 mio. kr.), som Dan-

mark tildeles.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de berørte mi-

nisteriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.

Det bemærkes dog, at en fuld anvendelse af den afsatte landbrugsreserve kan medføre behov for at re-

ducere den direkte indkomststøtte til landbrugere for at genopfylde landbrugsreserven. Landbrugsre-

serven kan også fyldes op af eventuelt andre ubrugte midler og formålsbestemte indtægter under land-

brugsområdet. Der er for nuværende brugt 183,5 mio. euro af landbrugsreserven i 2023. Med vedtagel-

sen af omhandlede forslag om EU-støtte på 330 mio. euro forventes 100 pct. (450 mio. euro) af land-

brugsreserven at være opbrugt. Forslaget aktiverer desuden andre ledige midler fra landbrugsbudgettet

i form af 63,5 mio. euro.

Forslaget vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark eller i EU.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer anerkender Kommissionens hensigt om at hjælpe europæiske landmænd i en

periode, der har været præget af stærkt stigende omkostninger og stor markedsusikkerhed, samt senest

negative konsekvenser af blandt andet tørke gennem en længere periode. Landbrug & Fødevarer be-

mærker, at tørken og markedsforstyrrelserne berører stort set alle landmænd i Danmark med betydelige

negative indkomstmæssige konsekvenser til følge. På den baggrund vil udbetalingen af støtte fra EU på

47 mio. kr. svarende til ca. 18 kr. per hektar ikke have en væsentlig betydning. Denne kendsgerning

forstærkes kun af, at det må forventes, at refinansieringen af støttebeløbet via landbrugsreserven i et

betydeligt omfang vil ske af landmændene selv via en efterfølgende reduktion i grundbetalingen. Hertil

kommer, at reduktionen vil ske via anvendelse af den såkaldte finansielle disciplin, der betyder, at den

sker på beløb, der ligger ud over ca. 15.000 kr. per bedrift. På baggrund af bedriftsstrukturen, hvor de

danske bedrifter er væsentligt større end bedrifterne i stort set alle andre EU-lande, betyder det, at dan-

ske landmænd i givet fald kommer til at bidrage relativt mere til refinansieringen, hvilket Landbrug &

Fødevarer ikke finder rimeligt.

Landbrug & Fødevarer har ikke taget endelig stilling til, hvordan støtten bør fordeles i Danmark. Dog

bemærker Landbrug & Fødevarer, at, idet alle landmænd i forskelligt omfang har været påvirket af de

negative konsekvenser af markedsurolighederne og af den igangværende tørke, samt at alle landmænd

i et endnu ukendt omfang vil skulle bidrage til refinansieringen af landbrugsreserven, taler det for en

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 491: Grundnotat om ekstraordinær støtte til landbrugssektorer, komitésag

ligelig fordeling til alle støtteberettigede arealer. Landbrug & Fødevarer foreslår, at det rent praktisk

kunne ske i tilknytning til udbetalingen af landbrugsstøtten i december 2023. Landbrug & Fødevarer

understreger, at en grænse for, hvem der skal have udbetalt en krisestøtte, som man så i 2022 på bag-

grund af den russiske invasion af Ukraine, ikke skal være en del af en kommende udbetalingsmodel i

Danmark. Fastlæggelse af en minimumsgrænse – ud over de grænser der er gældende for udbetaling af

direkte støtte i landbrugspolitikken i øvrigt – anser Landbrug & Fødevarer for urimelig i forhold til de

mindste producenter, og desuden problematisk i forhold til kravet i forordningen om, at udbetalingskri-

terierne ikke må være diskriminerende.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være opbakning til forslaget i komiteen.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt forbeholden overfor at anvende landbrugsreserven, og regeringen lægger vægt

på, at den ekstraordinære støtte begrænses og ikke overstiger det tilgængelige beløb i landbrugsreserven.

Regeringen har dog forståelse for den ekstraordinære situation grundet blandt andet ugunstige vejrfor-

hold. Regeringen lægger vægt på, at muligheden for national medfinansiering begrænses mest muligt.

Regeringen lægger endvidere vægt på, at en anvendelse af landbrugsreserven baseres på objektive kri-

terier, der viser, at der er særlige udfordringer og tab i bestemte sektorer og/eller medlemsstater. Rege-

ringen agter på den baggrund at støtte forslaget.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.