Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 49
Offentligt
2647199_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-814
Den 13. januar 2023
Til udvalgets orientering kan jeg oplyse, at Miljøministeriet ikke når implementeringsfristen for det
nye drikkevandsdirektiv, som er den 12. januar 2023. Den manglende implementering af
drikkevandsdirektivet forventes at medføre en åbningsskrivelse fra EU-Kommissionen.
Direktivet er meget omfattende og komplekst, derfor kræver det en større ændring af
vandforsyningsloven. Derudover har implementeringen af det gamle drikkevandsdirektiv ikke været
helt fyldestgørende, hvilket der også tages hånd om ved implementeringen af det nye direktiv.
Ændringen af vandforsyningsloven tager længere tid end forventet grundet kompleksiteten og kan
ikke nås til tiden. Det vurderes, at lovforslaget kan fremsættes i oktober I. Ud over Danmark er der
mindst fem andre lande, som ikke når implementeringsfristen.
Miljøministeriet vurderer ikke, at forsinkelsen vil have væsentlige konsekvenser for borgerne eller
virksomhederne, da der enten er tale om nye bestemmelser, hvor der er nationale regler eller praksis,
der sikrer samme formål, nye bestemmelser, hvor frist for opfyldelse er senere end 2023 eller
bestemmelser, som indføres snarest ved en ændring af drikkevandsbekendtgørelsen med hjemmel i
den nuværende vandforsyningslov.
Magnus Heunicke
/
Henrik Søren Larsen
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk