Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 485
Offentligt
2731921_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 2621
Den 30. juni 2023
./.
Til udvalgets orientering fremsendes vedlagt et fagligt notat fra Miljøstyrelsen om forskellige
biodiversitetsindeks.
Notatet fremsendes i forlængelse af min besvarelse på MOF spørgsmål nr. 262 (alm del). Her blev der
omtalt et OECD biodiversitetsindeks, som viste en positiv udvikling i Vesteuropa og i høj-
indkomstlande siden 1970’erne. Samtidig blev udvalget stillet et fagligt notat herom i udsigt.
Notatet fra Miljøstyrelsen redegør for de data OECD indekset bygger på, og de konklusioner, der kan
drages ud fra dette og andre omtalte indeks. Det præciseres således, at der er tale om flere indeks.
Blandt de fremhævede forhold er, at stigningen i OECD biodiversitetsindekset for Vesteuropa i
perioden 1970 til 2010 kan være præget af, at niveauet i 1970 var lavt i Vesteuropa i forhold til andre
regioner pga. tidligere tiders forringelser i Vesteuropas biodiversitet. Desuden påpeges, at vægtningen
af data kan påvirke resultaterne, og at Miljøstyrelsen ikke har set det muligt at vurdere om valget af
vægtning i OECD-indekset er det mest retvisende.
Med hensyn til det øgede niveau for biodiversitet i højindkomstlande i samme periode peger notatet
på, at det kan indikere en højere villighed til at allokere ressourcer til biodiversitet i højindkomstlande.
Det tilføjes, at det også kan indikere, at højindkomstlande importerer varer fra lavindkomstlande og
dermed outsourcer tab af biodiversitet til lavindkomstlande.
For en mere deltaljeret fremstilling henvises til notatet fra Miljøstyrelsen.
Magnus Heunicke
/
Charlotte Brøndum
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk