Kære nye folketing: Tag ikke beslutning om gigantprojektet Holmene, før vi kender
konsekvenserne
Af Maria Gjerding, præsident i DN, Ole Damsgaard, regionsfmd. for DN i Storkøbenhavn, Niels Hilker, regionsfmd. for
DN på Sjælland, Søren Jønsson, fmd. i DN Hvidovre, Mikkel Ejsing, fmd. i DN Brøndby, Torben Kragh, fmd. i DN
Vallensbæk-Ishøj, Martin Wagner, fmd. i DN Solrød, Lars Bjarne Nielsen, fmd. i DN Greve, Birgit Mindegaard, fmd. i DN
Køge, Michael Kruse, fmd. i DN Stevns og Jacob Munk, fmd. i DN Gentofte.
I de senere år er vi blevet mere og mere vidende om, hvor skidt en forfatning det danske havmiljø er i. Forurening
med næringsstoffer, iltsvind, skadeligt bundfiskeri og klimaforandringer har medført, at ingen danske farvande i dag
lever op til EU-kriterierne for god økologisk tilstand. Dertil kan man desværre lægge, at Danmark ikke lever op til
hverken EU's havstrategidirektiv, habitatdirektiv, fuglebeskyttelsesdirektiv eller vandrammedirektiv.
Øresund skiller sig imidlertid ud. Det er nemlig et af de havområder, som trods svækket tilstand, faktisk stadig huser
en mangfoldighed af arter og et stort potentiale for at trives igen. Blandt andet derfor vedtog et flertal i Folketinget i
2021, at Øresund skal udlægges som marin naturnationalpark for at bevare og løfte den unikke biodiversitet. Det er
sund fornuft, men også visionært i forhold til, hvor lidt politisk fokus, der før har været på havet. Det kvitterer vi i DN
for.
Vi finder det imidlertid bekymrende og paradoksalt, at man med den ene hånd vil beskytte havnaturen med en
naturnationalpark og med den anden hånd etablerer store anlægsprojekter med potentielle , ukendte skadevirkninger
i selvsamme område. Vi har i lang tid været kritiske over for de ukendte påvirkninger, som L ynetteholm vil medføre,
og nu er der muligvis et nyt enormt anlægsprojekt under opsejling i Øresund.
I Køge Bugt har Hvidovre Kommune som bekendt planer om at realisere anlægget
Holmene,
som de løftede sløret for i
2019 sammen med den tidligere VLAK-regering. Projektet vil omdanne 3,2 kvadratkilometer hav til ni kunstige øer for
at skabe plads til et nyt industri- og erhvervsområde, der blandt andet skal huse Danmarks største rensningsanlæg,
Lynetten, som man vil flytte fra København til Køge Bugt.
Holmene er blevet præsenteret som et grønt projekt med et miljøskånsomt rensningsanlæg, grønne virksomheder,
rekreative områder med cykling, kajak og andet. Alle positive elementer, men hvor grønt bliver Holmene i
virkeligheden, når man medregner de konsekvenser, projektet kommer til at have for havnatur og miljø i Køgt Bugt og
omegn?
Den bekymring er vi ikke ene om. Den deles af syv kommuner langs bugten, som alle har sagt fra over for at deponere
mere jord i bugten, der i forvejen har været udsat for dumpning af slam fra Lynetteholm, råstofgravning med ødelagt
havbund til følge og forurening fra land.
Der er flere åbenlyse udfordringer med projektet. For det første er det svært at forestille sig, at det ikke vil have en
betydelig påvirkning af havnaturen og miljøet i området. Tænk blot på selve anlægsarbejdet i havet og ikke mindst det
iboende problem, at materialet, som øerne skal bygges af, bl.a. er forurenet overskudsjord. Tænk på
spildevandsudledningerne fra et kommende rensningsanlæg i den strømsvage b ugt. Eller tænk på det enorme areal
med livsvigtigt ålegræs, der hjælper både havnatur og klima, som bliver permanent fjernet. Og så må vi heller ikke
glemme, at anlægget og byggeriet vil ligge side om side med et Natura 2000 -område
–
et vigtigt, beskyttet naturareal
–
som det også vil påvirke. Samtidig siger en projektrapport fra COWI, at der ikke er grundlag for at tro, at det er
grønne virksomheder, der vil komme til Holmene, men mere af det samme som i dag.
Ét er vores bekymringer, men vores konkrete anke er, at ingen af de potentielle konsekvenser er grundigt undersøgt,
hvorfor man i dag ikke har et reelt billede af påvirkningens omfang. Hvor meget vil det skade natur og miljø? Hvor
meget vil det klimabelaste? Og er påvirkningen så omfattende, at det vil være mere fornuftigt at placere projektet på
land? Det sidste særligt i lyset af, at der på land er rigeligt uudnyttet erhvervsareal, mens vi også ved, at det er muligt
at modernisere Lynetten på stedet, hvilket må spare en masse ressourcer.
Derfor har vi en bøn til det nye Folketing: Lad endelig være med at tage en beslutning om dette gigantprojekt, før der
foreligger et klart vidensgrundlag, og vi har større klarhed over konsekvenserne. For naturen, miljøet, klimaet og
borgernes skyld.