MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 478: Henvendelse af 27/6-23 fra Dansk Miljøteknologi om klimagasser

Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 478
Offentligt

Danske spildevandsanlæg

belaster klimaet med ukendte

mængder af udsivende klima-

gasser

– nye måleteknikker

kan skabe overblik

Den danske spildevandsektor skal være energi- og klima-

neutral i 2030. Men samtidig udleder vores mange rensnings-

anlæg ukendte mængder af metan og lattergas, som begge

er kraftige drivhusgasser. Hvis vi skal nå det ambitiøse klima-

mål, er det på høje tid at indføre lovpligtig måling af disse ud-

ledninger. Danske virksomheder står parate med måleteknik

i verdensklasse – nu gælder det om at finde den politiske vilje

til at bringe dem i spil.

Mange danske rensningsanlæg er i de senere år

begyndt at producere biogas, som kan anvendes i

bygasnet eller opgraderes til naturgaskvalitet. Det

er et vigtigt fremskridt, fordi gasproduktionen giver

vores rensningsanlæg en bedre energibalance –

som er en af hjørnestenene under den politiske am-

bition om en klimaneutral vandsektor inden 2030.

Men medaljen har en bagside: I 2021 undersøgte

Energistyrelsen en lang række danske biogasanlæg

og konkluderede, at de i gennemsnit taber 2,5 % af

deres gasproduktion til atmosfæren. Da metan har

en drivhuseffekt, der er 25-80 gange kraftigere end

, reducerer det anlæggenes klimagevinst be-

tragteligt.

Undersøgelsen viste også, at tabet er ulige fordelt.

Nogle anlæg taber meget gas, andre kun lidt. I de

værste tilfælde var tabet hele 7 %. På den baggrund

har Energistyrelsen sat et mål om, at det gennem-

snitlige udslip for hele branchen skal reduceres til

højest 1 %. Men dette mål er ikke bindende, og vi har

intet overblik over den totale udsivning, fordi måling

på anlægsniveau ikke er lovpligtig.

der foretages biologisk rensning. Da lattergas har en

drivhuseffekt, der er næsten 300 gange større end

, kan selv små udledninger have stor betydning

for anlæggenes klimaregnskaber. Men som situati-

onen ser ud i dag, bliver udledningen hverken målt,

dokumenteret eller reguleret. Miljøministeriet ud-

taler, at der er regulering på vej for rensningsanlæg

over 30.000 PE. Det fremgår dog ikke af den politiske

aftale, hvordan de varslede grænseværdier reelt

skal overholdes, og om der vil være krav om total-

målinger.

Vi kender således ikke den samlede, nationale

udledning af hverken metan eller lattergas, og

anlægsejerne har intet incitament til at skabe det

LATTERGAS ER ENDNU VÆRRE

Foruden metan udleder rensningsanlæg også lat-

tergas (N

O) til atmosfæren fra åbne bassiner, hvor

– Vores oplevelse er, at myndig-

hederne har lidt svært ved at følge

med teknologiudviklingen. De virker

usikre på, om de nye målemetoder

holder vand – men vi er jo ikke

blevet akkrediteret af DANAK for

ingenting. Vi ved nøjagtig, hvad vi

har med at gøre.

Bettina Knudsen, COO, Explicit ApS

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 478: Henvendelse af 27/6-23 fra Dansk Miljøteknologi om klimagasser

Droneteknologi fra danske

Explicit, der som den første

virksomhed i verden har fået

akkrediteret en dronebaseret

målemetode til kvantificering

af metan-udslip fra store

tekniske anlæg.

– Vi ved endnu ikke, om vi finder det

relevant med totalmålinger i forhold

til lattergasemissioner, som er vores

ressort. Vi er i færd med at undersø-

ge, hvordan reguleringen indrettes

så hensigtsmæssigt som muligt.

Udtalelse fra Miljøministeriet, 9. juni 2023

allerede udviklet nogle af verdens bedste måle-

og analysemetoder til formålet. Fx er virksomheden

Explicit som den første i verden blevet akkrediteret

til at kvantificere udledning af metan ved hjælp af

avanceret droneteknologi.

– Når der siver gas ud af et stort anlæg, kan det

være svært at vide hvor og hvor meget. Men

uanset hvad så bliver gassen ført væk af vinden,

og det udnytter vi ved at flyve med vores

droner

nedvinds fra anlægget i et lodret mønster, indtil

vi har et tværsnit af udledningen fra hele anlægget.

I denne ”målemur” registrerer vi gassens flow og

koncentration, og med de data kan vi regne os

frem til det samlede gasudslip. Vi kan også visuali-

sere udledninger, så anlægsejeren får en idé

om, hvor de betydende lækagekilder er, forklarer

Bettina

Knudsen, COO i Explicit.

overblik, der skal til for at begrænse problemets

omfang. Så hvordan kan vi være sikre på, at spilde-

vandssektoren styrer direkte mod fuld klimaneutra-

litet i 2030? Svaret er: Det kan vi ikke.

VERDENS BEDSTE MÅLEMETODER

– Fra Dansk Miljøteknologis side arbejder vi på, at

total- og lækagemåling af metan- og lattergas-

udledning fra alle større danske rensnings-

og biogasanlæg skal gøres lovpligtig. Samtidig bør

der indføres en CO

-afgift, fordi den på

en fair og

omkostningseffektiv måde vil motivere ejerne af

de mest klimabelastende anlæg til at gøre noget

ved problemet, siger Erik Christiansen, miljøpolitisk

konsulent.

Præcise målinger af udsivende gasser fra store,

tekniske anlæg kan måske virke som en over-

vældende opgave, men danske virksomheder har

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 478: Henvendelse af 27/6-23 fra Dansk Miljøteknologi om klimagasser

– På langt sigt vil danske rens-

ningsanlæg høste de største og

billigste klimagevinster ved at

begrænse udledning af metan og

lattergas. Det vil også skabe et

enormt stort eksportpotentiale.

Bastian Piltz, salgsingeniør, Unisense A/S

at opstille et gennemsnitligt 1 %-mål for branchen

som helhed.

Med totalmåling på anlægsniveau kan vi desuden

indføre en CO

-afgift, som tackler problemerne,

hvor de er størst. Vi får også et langt mere realistisk

grundlag for at fastsætte de grænseværdier, der

skal til for at opnå en 100 % klima- og energineu-

tral spildevandssektor om mindre end syv år. På de

anlæg, hvor der er godt styr på udledningerne, kan

målefrekvensen sænkes, mens de mest forurenen-

de anlæg rammes hårdere. Dette flugter med det

grundlæggende princip om, at ”forureneren betaler”.

KOMPLEKST – MEN LANGT FRA UMULIGT

Mængden af udsivende metan fra rensningsanlæg

er typisk ret konstant, men til gengæld svinger deres

udledningen af lattergas meget. Den udfordring har

Unisense Environment i Århus en løsning på. Ved at

installere sensorer i de bassiner, hvor den biologiske

rensning finder sted, kan selskabets kunder med

stor nøjagtighed analysere sig frem til hvor meget

lattergas, det pågældende rensningsanlæg udleder

til atmosfæren.

– I over fire år har selskabet BIOFOS anvendt vores

sensorer og software til at undersøge udledningen

af lattergas fra deres rensningsanlæg i Avedøre.

Det har skabt verdens største datagrundlag, og det

viser blandt andet, hvordan forskellige justeringer

af renseprocessen kan begrænse udviklingen af

lattergas. I de rette kombinationer og med den

rette timing kan

udledningen sænkes

med helt op

til 75 %, og så kan rensningen ovenikøbet blive mere

effektiv af det, siger Bastian Piltz, salgsingeniør i

Unisense Environment.

Dansk Miljøteknologi arbejder for:

•

At der i bæredygtighedsbekendtgørelsen

fastsættes krav om årlige totalmålinger

af metan-udslip med opfølgende lækage-

målinger. De anlæg, der formår at reducere

deres emissioner til under 1 % (eller lavere),

kan få nedsat deres målefrekvens til hvert

andet år.

At der skal fastsættes en CO

-afgift for

sektoren som ligger på niveau med

industrien.

At anlæggene skal opgive deres årlige

målte og beregnede udledning af alle

klimagasser med henblik på beskatning.

At anlæggene skal være klimaneutrale

på anlægsniveau og ikke kun som et

gennemsnit for sektoren.

At anlæggene får større frihed til at opnå

klimaneutralitet, så der både skabes

incitament til fortsatte energibesparelser

og reduktion af de potente klimagasser.

At beskatningen anvendes som instrument

til at skabe en mere effektiv sektor med

større udnyttelse af biomassen og reduce-

rede udslip.

At provenuet for beskatningen føres til-

bage til sektoren øremærket investeringer

i miljø- og klimateknologi.

•

PROBLEMET SKAL LØSES PÅ ANLÆGSNIVEAU

Kendsgerningen er, at vi har opstillet en ambitiøs

klimamålsætning for vores spildevandssektor, men

vi måler alt for lidt til at føre den ud i livet. Vi mangler

i dén grad en national strategi for måling af de fak-

tiske udledninger af metan og lattergas. Metoderne

er udviklet, men der er intet incitament eller lovkrav

til kvantificering på anlægsniveau – selv om måling

er nøglen til at styre og evaluere klimaindsatsen

frem mod 2030.

Det er derfor helt afgørende, at vi indfører obligato-

riske måleprogrammer, så myndighederne kan få

oplysninger om hvor meget metan og lattergas, der

rent faktisk udledes fra hvert anlæg. Det er ikke nok

•