Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 473
Offentligt
2783352_0001.png
Kære Miljø- og Fødevareudvalg.
Først og fremmest vil jeg sige mange tak for at få muligheden for at fremlægge min sag.
Mit navn er Bodil Fosgaard og jeg er stifter af Skodbevægelsen, som er Danmarks mindste ngo med
fokus på verdens mest henkastede stykke affald.
Jeg kommer i det ærinde, at jeg ønsker en reel forandring hvad angår reduktion af mængden af
cigaretskod i miljøet. Jeg tror ikke vi kan være uenige om at cigaretskod er et af de klammeste stykker
affald vi har i vort miljø og at rigtig mange ønsker dem hen hvor peberet gror.
Sagen er dog den, at det er lettere sagt end gjort. Skodbevægelsen har siden 2019 haft over 3.000
frivillige engageret og samlet over 1,7 million cigaretskod. Det har vi gjort frivilligt uden at få løn for
det. Skodbevægelsen har dog været heldige at få andel i en pulje penge til Strandoprydninger fra
Miljøstyrelsen (som nu er lukket) Men det store problem er sådan set i byen og affaldet fra byen
havner i kloakken og i naturen og således udlede millioners af giftstoffer og plastik til skade for os alle.
Cigaretskod er alt andet lige, rent ud sagt, - noget skod og det gælder alle de produkter der kommer
fra tobaksindustrien, som I kan se her. (billeder af cigaretskod, snus, snusdåser, e-vapes, batterier og
cigaretpakker)
Som jeg skriver i min politiske henvendelse og med henvisning til lovforslaget for det udvidede
producentansvar hvor det lægges fast, at stat og kommuner fortsætter med renholdelsesopgaven i det
offentlige rum, så mener jeg, at der brug for flere aktører hvis problemet skal løses.
Hvorfor mener jeg nu det og at vi at vi bør få andel i disse midler!
I forbindelse med det udvidet producentansvar som udspringer af ”forureneren-betaler-princippet”,
som nu genererer en masse millioner til staten til oprydning af cigaretskod. - er som jeg beklageligvis
må sige, lige til at lukke op og skodde i, for jeg må blot konstatere at disse penge ikke går til at forbedre
serviceniveauet, men at de blot dækker de nuværende omkostninger til oprydning.
Alt det her er sagt med et smil på læben og jeg håber i kan høre ironien i dette, men det er nu en ret
alvorlig sag, for som Vejdirektoratet udtaler:
“Vi udfører ingen nye tiltag, men anvender pengene som hidtil på at opsamle og opveje affald
til det fastsatte serviceniveau”.
Det betyder at vi reelt set ikke kommer til at se mindre skod i miljøet.
Det er jo til at forstå for os, der har sat os ind i materialet. Desværre tror jeg ikke at den almindelige
dansker er klar over dette, for de jubler allesammen over at tobaksindustrien nu skal betale for
oprydning.
Det som har min interesse nu og som jeg håber at udvalget vil tage op til overvejelse er, at
Skodbevægelsen får mulighed for at indgå som det 4. ben i et samarbejde om at reducere cigaretskod
i miljøet. De øvrige 3 instanser er kommunerne, Naturstyrelsen og Vejdirektoratet som har ansvaret
og som står for opsamling af affald i vort natur, parker, gader og stræder.
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 473: Henvendelse af 24/6-23 fra Bodil Fosgaard, Skodbevægelsen, om fordeling af midler fra Tobaksindustrien (udvidet producentansvar) samt præsentation fra Skodbevægelsens foretræde for udvalget den 25/10-23
2783352_0002.png
Det gør jeg med det argument, at vi er en troværdig og pålidelig ngo som er specialiseret i emne og
kan dokumentere vores arbejde. Vi vil ikke kun kunne fjerne en masse cigaretskod, men også
forebygge at skod havner i miljøet og viderebringe en masse information om problemet via vores
aktiviteter. Derudover vil vi også kunne generere kampagner, og flere aktiviteter med henblik på at
mindske skod forureningen og på denne måde vil staten undgå at skulle stå for det store arbejde, det
er at håndtere alt dette, men blot trygt overlade det til os.
Det gør vi naturligvis ikke gratis, men det ville vi kunne gøre for nogle af de midler som lige nu tilfalder
Miljøstyrelsen. Lige nu løfter og løser Skodbevægelsen og andre frivillige i Danmark en opgave for
staten uden at få betaling for det.
Jeg har over flere hundrede tusind cigaretskod liggende i depot og det er private som hjælper mig og
ikke den kommune som jeg betaler skat til. Det kan I jo så tænke lidt over.
Jeg vil lige nævne summerne
I Danmark estimeres det at der smides 9 millioner skod om dagen og dette tal kan ikke engang
verificeres af Hold Danmark Rent selv.
Den samlede regning, som tobaksindustrien skal betale, er estimeret til
39,5
millioner kroner om året.
Heraf går
31,7
mio. kr. til kommunerne,
0,9
mio. kr. til Naturstyrelsen og
2,1
mio. kr. til Vejdirektoratet
samt omkostninger på
4,8
mio. kr. til oplysningskampagne samt administration af ordningen.
Jeg mener med den indsats vi gør rundt omkring, at en fair fordeling af disse midler vil være
passende. Resultatet taler vist for sig selv. Kommunerne kan ikke løse problemet alene.
Vi vil med økonomisk støtte fra denne pulje penge kunne gøre en reel forskel, hvor formålet er at
reducere skod i miljøet. Jeg håber at udvalget vil revurdere fordelingen af midlerne fra
tobaksproducenterne, og jeg står naturligvis til rådighed for uddybende spørgsmål til min
fremlæggelse både nu og senere.
Mange tak for at lytte med